2 Samuel 17

1 Og Akitofel sagde til Absalom: Kære, jeg vil udvælge tolv Tusinde Mand og gøre mig rede og forfølge David i Nat.

Ahithophel mah Absalom khaeah, kami sang hatlaihnetto ka qoih moe, vaiduem ah David to ka patom han;

2 Og jeg vil overfalde ham den Stund, han er træt og afmægtig, og forfærde ham, og alt Folket, som er hos ham, skal fly, og jeg vil slaa Kongen, medens han er ene.

dawnrai li moe, thazok nathuem ah anih to ka tuk moe, zit kaom ah ka hum han; to tiah nahaeloe a taengah kaom kaminawk to cawn o boih tih; to naah siangpahrang khue to ka hum han,

3 Og jeg vil føre alt Folket tilbage til dig; ligesom alle vendte sig efter den Mand, som du søger efter, saa skal alt Folket blive i Fred.

kaminawk loe nang khaeah kang hoih han; na pakrong ih kami to dueh nahaeloe, kalah kaminawk boih loe amlaem o let ueloe, kamongah om o tih, tiah a naa.

4 Og det Ord var ret for Absaloms Øjne og for alle de Ældstes Øjne i Israel.

To tiah pacaenghaih to Absalom hoi Israel kacoehtanawk boih mah hoih, tiah poek o.

5 Da sagde Absalom: Kære, kald ogsaa ad Arkiteren Husaj, og lader os høre, hvad ogsaa han har at sige.

To pacoengah Absalom mah, Ark acaeng Hushai doeh kawk oh; anih mah loe kawbangmaw thui tih, tiah tahngai o si, tiah a naa.

6 Og der Husaj kom til Absalom, da sagde Absalom til ham: Paa denne Maade har Akitofel talt; skulle vi gøre efter hans Ord? hvis ikke, da tal du!

Hushai anih khae phak naah, Absalom mah anih khaeah, Ahithophel mah loe hae tiah poekhaih ang paek; a thuih ih lok baktiah ka sak o han maw? Ka sak o han om ai, tiah na poek nahaeloe, na poekhaih to na thui ah, tiah a naa.

7 Og Husaj sagde til Absalom: Det Raad er ikke godt, som Akitofel har raadet denne Gang.

Hushai mah Absalom khaeah, Ahithophel mah thuih ih lok loe vaihi thuemah sak han hoih ai.

8 Og Husaj sagde: Du kender din Fader og hans Mænd, at de ere vældige, og at de ere bitre i Sindet som en Bjørn, hvem Ungerne røves fra paa Marken, dertil er og din Fader en Krigsmand og skal ikke blive Natten over hos Folket.

Hushai mah, Nampa hoi anih ih kaminawk to na panoek; nihcae loe thacak misatuh kami ah oh o; nihcae loe taw ah a caa kakaek hmawhsaeng taqom baktiah palungthin tawnh o; to pacoengah nampa loe misatuh kop kami ah oh, anih loe angmah ih misatuh kaminawk hoi doeh nawnto om mak ai.

9 Se nu, han kan have skjult sig i en af Hulerne eller paa et af Stederne, og det kunde ske, om der faldt nogle af disse i Begyndelsen, at nogen let kunde høre det og sige: Der er sket et Nederlag iblandt det Folk, som følger efter Absalom,

Khenah, anih loe vaihi doeh naa ih thlungkhaw hoi naa ih ahmuen ah maw anghawk boeh mue, misa angtuk hmaloe naah nang ih misatuh thoemto kaminawk to dueh o nahaeloe, to tamthang to nihcae mah thaih o naah, Absalom hnukbang misatuh kaminawk loe duek o boih boeh, tiah nihcae mah thui o tih.

10 og selv den, som var kæk, og havde et Hjerte som en Løves Hjerte, vilde blive mistrøstig; thi al Israel ved, at din Fader er vældig, og at de ere stridbare Mænd, som ere hos ham.

To naah loe misahoih kami hoi kaipui baktiah poekhaih tawn kaminawk loe tui baktiah amzawt o tih; nampa loe misatuh kami ah oh moe, a taengah kaom kaminawk doeh, misahoih kami ah oh o, tiah Israel kaminawk boih mah panoek o.

11 Men jeg raader, at al Israel fra Dan og indtil Beersaba samles til dig som Sand, der er hos Havet i Mangfoldighed, og at du selv drager med i Striden;

To pongah hae tiah poekhaih kang paek; Israel kaminawk boih, Dan hoi Beersheba khoek to, kroek laek ai tuipui taeng ih savuet zetto kapop kaminawk to nangmah khaeah pakhuengh loe, nang mah roe nihcae to misatuk hanah khawng ah.

12 saa ville vi komme til ham paa et af Stederne, hvor han findes, og vi ville komme over ham, ligesom Duggen falder paa Jorden, at der ikke skal blive tilovers end een af hans og af alle de Mænd, som ere hos ham.

To tiah nahaeloe aicae mah anih to ahmuen maeto ah loe hnu thai tih, anih khaeah van bang hoiah kakrah dantui baktiah krah thuih si; to tiah nahaeloe anih hoi angmah ih kaminawk maeto doeh loih o mak ai.

13 Men om han indeslutter sig i en Stad, da skal al Israel bære Reb til den samme Stad, og vi ville drage den ned til Dalen, indtil der ikke rindes end en liden Sten af den.

Nampa vangpui thungah cawn nahaeloe, Israel kaminawk boih mah qui to sin si loe, thlung maeto doeh anghmat ai ah to vangpui to vapui ah ruet si, tiah a naa.

14 Da sagde Absalom og hver Mand i Israel: Arkiteren Husajs Raad er bedre end Akitofels Raad; men Herren bød det saa for at tilintetgøre Akitofels gode Raad, efterdi Herren vilde føre Ulykke over Absalom.

To naah Absalom hoi Israel kaminawk boih mah, Ark acaeng Hushai mah thuih ih lok loe Ahithophel poekhaih pongah hoih kue, tiah a hnuk o. Angraeng mah, Absalom nuiah sethaih phaksak hanah, Ahithophel mah paek ih poekhaih to amrosak hanah a sak pae.

15 Og Husaj sagde til Præsterne Zadok og Abjathar: Saa og saa raadede Akitofel Absalom og de Ældste af Israel, og saa og saa har jeg raadet.

Hushai mah qaima Zadok hoi Abiathar khaeah, Ahithophel mah Absalom hoi Israel kacoehtanawk khaeah to tiah sak hanah poekhaih paek baktih toengah, kai mah doeh to tiah sak hanah poekhaih ka paek boeh.

16 Saa sender nu hastelig Bud, og lader David vide det, og siger: Bliv ikke i Nat paa Ørkens slette Marker, men drag over, at Kongen og alt Folket, som er hos ham, ikke skal opsluges.

Vaihi David khaeah karangah laicaeh to patoeh loe, Vai duem aqum loe praezaek azawn ah om o hmah; karangah tui to angkaat oh; to tih ai nahaeloe siangpahrang hoi a taengah kaom kaminawk to paaeh o boih tih boeh, tiah thuih pae hanah lokpat pae.

17 Og Jonathan og Ahimaaz stode ved En-Rogel, og en Tjenestepige gik bort og forkyndte dem det; men de gik hen og forkyndte Kong David det, thi de turde ikke lade sig se og komme i Staden.

Minawk mah hnu moeng tih, tiah a poek hoi pongah, Jonathan hoi Ahimaaz loe En-Rogel ah oh hoi. Tamna nongpata maeto mah caeh moe, nihnik to thaisak; nihnik loe David khaeah caeh hoi moe, pat ih lok to thuih pae hoi.

18 Men en Dreng saa dem og gav Absalom det til Kende, og de gik begge hastelig bort og kom i en Mands Hus i Bahurim, og han havde en Brønd i sin Gaard, og de stege derned.

Toe thendoeng maeto mah nihnik to hnuk pongah, Absalom khaeah thuih pae; toe nihnik loe karangah caeh hoi moe, Bahurim ah kaom kami maeto ih im ah akun hoi pacoengah, to kami longhmaa ih tuikhaw thungah akun hoi ving.

19 Og Konen tog og bredte et Klæde over Aabningen af Brønden og strøede Gryn derpaa, og Sagen blev ikke vitterlig.

Nongpata maeto mah tuikhaw to kraeng khoep moe, a nuiah cang qawk thuih pongah, mi mah doeh to hmuen to panoek ai.

20 Og der Absaloms Tjenere kom til Konen i Huset, da sagde de: Hvor ere Ahimaaz og Jonathan? og Konen sagde til dem: De gik over Vandbækken; og hine ledte, og de fandt intet, og de gik tilbage til Jerusalem.

Absalom ih kaminawk nongpata im ah phak o naah, nihcae mah, Ahimaaz hoi Jonathan loe, naa ah maw oh hoi? tiah dueng o. Nongpata mah nihcae khaeah, Vacong tui angkat hoi ving boeh, tiah a naa. To kaminawk mah nihnik to pakrong o, toe hnu o ai; to pongah nihcae loe Jerusalem ah amlaem o let.

21 Og det skete, efter at disse vare bortgangne, da stege hine op af Brønden og gik og gave Kong David det til Kende, og de sagde til David: Gører eder rede og gaar hastelig over Vandet, thi saa og saa har Akitofel raadet mod eder.

To kaminawk amlaem o pacoengah, nihnik loe tuikhaw thung hoiah tacawt hoi tahang; David siangpahrang khaeah caeh hoi poe moe, anih khaeah, Angthawk oh loe, vapui to karangah angkat oh; Ahithophel mah nangcae amrosak hanah lokthuih pae boeh, tiah a naa hoi.

22 Da stod David op og alt Folket, som var hos ham, og gik over Jordanen, indtil det blev lys Morgen, indtil der fattedes ikke en, som jo var gaaet over Jordanen.

To pongah David hoi a taengah kaom kaminawk boih angthawk o moe, Jordan tuipui to angkat o. Khodai naah loe Jordan vapui kangkat ai kami maeto doeh anghmat ai boeh.

23 Og der Akitofel saa, at man ikke havde gjort efter hans Raad, da sadlede han Asenet og gjorde sig rede og drog til sit Hus, til sin Stad, og beskikkede sit Hus og hængte sig, og han døde og blev begraven i sin Faders Grav.

Ahithophel mah paek ih poekhaih kahoih baktiah sah ai, tiah panoek naah, anih loe laa hrang to angthueng moe, angmah ih vangpui, angmah im ah amlaem taak ving; angmah im to kahoihah pakuem pacoengah, angmah hoi angmah to amhnawh moe, duek; anih to ampa ih taprong ah aphum o.

24 Men David kom til Mahanaim, og Absalom drog over Jordanen, han og alle Israels Mænd med ham.

David loe Mahaniam ah caeh. Absalom loe angmah hoi nawnto kaom Israel kaminawk hoiah Jordan vapui to angkat o.

25 Og Absalom havde sat Amasa i Joabs Sted over Hæren; men Amasa var en Søn af en Mand, hvis Navn var Jithra, en Jisreelit, som var gaaet ind til Abigail, Nahas's Datter, en Søster til Zeruja, som var Joabs Moder.

Absalom mah Joab zuengah Amasa to misatuh angraeng ah suek; Amasa loe Joab ih amno, Zeruiah ih amnawk nongpata, Nahash canu Abigail ih sava, Israel acaeng Ithra capa ah oh.

26 Og Israel og Absalom lejrede sig i Gileads Land.

Absalom loe Israel kaminawk hoi Gilead prae ah atai o.

27 Og det skete, der David var kommen til Mahanaim, da førte Sobi, Nahas's Søn fra Ammons Børns Rabba, og Makir, Ammiels Søn af Lodebar, og Gileaditeren Barsillaj fra Roglim

David Mahanaim ah angzoh naah, Ammon acaeng Rabbah vangpui ih kami, Nahash capa Shobi, Lo-Debar vangpui ih Ammiel capa Makir, Gilead acaeng Rogelim vangpui ih kami Barzillai mah,

28 Senge og Bækkener og Pottemagerkar og Hvede og Byg og Mel og ristede Aks og Bønner og Linser og tørrede Bælgfrugter

taw ah zok amthlam o, tui anghaeh o moe, angpho o parai boeh, tiah poek o pongah, David hoi anih ih kaminawk mah caak o hanah, takaw cang, Barli cang, takaw dip hoi kamtong, cangro thaih, peh congca,

29 og Honning og Smør og Faar og Oste af Køer hen til David og til Folket, som var med ham, til at æde; thi de sagde: Folket er hungrigt og træt og tørstigt i Ørken.

khoitui, maitaw tahnutui, tuunawk, tahnutui hoi sak ih kalah hmuennawk, iihkhunnawk, sabaenawk, long laomnawk to sin pae o.