2 Samuel 15

1 Og det skete derefter, at Absalom skaffede sig Vogne og Heste og halvtredsindstyve Mænd, som løb frem for ham.

MAHOPE iho o ia mea la, hoomakaukau ae la o Abesaloma i na hale kaa a me na lio nona, a me na kanaka he kanalima e holo imua ona.

2 Og Absalom stod tidligt op og stod ved Siden af Vejen i Porten, og det skete, naar nogen Mand havde en Trætte og skulde komme for Kongen til Dom, da kaldte Absalom ad ham og sagde: Fra hvilken Stad er du? og han sagde: Din Tjener er fra en af Israels Stammer.

Ala ae la o Abesaloma i kakahiaka, a ku mai la ma kapa alanui ma ka ipuka: a hele aku kekahi kanaka i ke alii ia ia ka mea hakaka e hooponoponoia'i ma ke kanawai, alaila hea aku la o Abesaloma ia ia, i aku la, No ke kulanakauhale hea oe? I mai la kela, No kekahi ohana a Iseraela kau kauwa.

3 Da sagde Absalom til ham: Se, dine Sager ere gode og rette; men der er ingen beskikket af Kongen, som kan høre dig.

I aku la o Abesaloma, Aia, he maikai, a he pono kau mau mea; aka, aohe kanaka o ke alii nana e hooponopono i kau.

4 Og Absalom sagde: Gid man vilde sætte mig til Dommer i Landet, at hver Mand, som har Trætte og Dom, maatte komme til mig, at jeg kunde hjælpe ham til Rette.

I aku la hoi o Abesaloma, Ina paha e hoonohoia au he lunakanawai o ka aina, alaila o kela kanaka o keia kanaka ia ia ka mea e hookolokoloia'i, e hele mai ia io'u nei, a e hooponopono aku au nona.

5 Og det skete, naar nogen kom nær til og nedbøjede sig for ham, da udrakte han sin Haand og tog fat paa ham og kyssede ham.

A I ka wa i hele mai ai kekahi kanaka e uwe aloha ia ia, o aku la ia i kona lima, lalau aku la ia ia, a honi ae la.

6 Og Absalom gjorde paa denne Maade ved al Israel, som kom til Doms til Kongen, og Absalom stjal Israels Mænds Hjerte.

Pela no i hana aku ai o Abesaloma i ka Iseraela a pau i hele mai i ke alii no ka hooponoponoia. A aihue ae la o Abesaloma i na naau o ka Iseraela.

7 Og det skete, der fyrretyve Aar vare til Ende, da sagde Absalom til Kongen: Kære, lad mig gaa, og jeg vil betale mit Løfte, som jeg lovede Herren i Hebron.

Mahope iho o na makahiki hookahi kanaha, i aku la o Abesaloma i ke alii, Ke noi aku nei au ia oe, e ae mai oe e hele au i Heberona e hooko aku i kuu hoohild ana a'u i hoohiki ai ia Iehova.

8 Thi din Tjener lovede et Løfte, der jeg boede i Gesur i Syrien, og sagde: Dersom Herren fører mig tilbage til Jerusalem, da vil jeg bringe Herren et Offer.

No ka mea, hoohiki aku la au i kuu wa i noho ai ma Gesura i Suria, i aku la, Ina paha e hoihoi io aku o Iehova ia'u ma Ierusalema, alaila au e malama aku ai ia Iehova.

9 Og Kongen sagde til ham: Gak med Fred! Og han gjorde sig rede og gik til Hebron.

I mai la ke alii ia ia, O hele oe me ke aloha. Ku ae la ia, a hele aku la i Heberona.

10 Og Absalom sendte Spejdere til alle Israels Stammer og lod sige: Naar I høre Trompetens Lyd, da skulle I sige: Absalom er bleven Konge i Hebron.

Hoouna aku la o Abesaloma i na kiu iwaena o na ohana a pau o ka Iseraela, i aku la, A lohe oukou i ke kani ana o ka pu, alaila, e olelo oukou, E alii ana o Abesaloma ma Heberona.

11 Og der gik to Hundrede indbudne Mænd med Absalom af Jerusalem, men de gik i deres Troskyldighed, og de vidste intet af hele Sagen.

Hele pu aku la me Abesaloma mai Ierusalema aku elua haneri kanaka i waeia; a hele naaupo wale no lakou, aole i ike i kekahi mea.

12 Og Absalom sendte til Giloniteren Akitofel, Davids Raadgiver, for at hente ham fra hans Stad Gilo, medens han ofrede Offeret; og Forbundet blev stærkt, og Folket blev bestandig talrigere om Absalom.

Hoouna aku la o Abesaloma e kii ia Ahitopela no Gilo, he kakaolelo no Davida, e hele mai mai kona kulanakaauhale, mai Gilo mai, i ka wa ana i mohai aku ai. Ua ikaika no ka poe kipi; no ka mea, ua mahuahua mau mai a nui ae na kanaka me Abesaloma.

13 Da kom en, som forkyndte det for David og sagde: Hver Mands Hjerte i Israel er efter Absalom.

Hele mai la kekahi kanaka io Davida la, i mai la, Aia mamuli o Abesaloma na naau o na kanaka o ka Iseraela.

14 Da sagde David til alle sine Tjenere, som vare hos ham i Jerusalem: Staar op og lader os fly, thi der vil ellers ikke være Redning for os fra Absaloms Ansigt; skynder eder at gaa, at han ikke skal skynde sig og naa os og paaføre os Ulykke og slaa Staden med skarpe Sværd.

I mai la o Davida i na kanaka ona a pau ma Ierusalema, E ku ae, a e holo aku kakou; no ka mea, pela wale no e pakele ai kakou mai o Abesaloma aku: e wikiwiki ka hele aku, o hiki koke mai oia io kakou nei, a hooili mai oia i ka ino maluna o kakou, a pepehi mai i ke kulanakauhale nei me ka maka o ka pahikaua.

15 Og Kongens Tjenere sagde til Kongen: Se, dine Tjenere ere rede til alt det, som min Herre Kongen vælger.

I aku la na kanaka o ke alii, Eia hoi makou, e hana na kauwa au i ka mea au e olelo mai.

16 Og Kongen gik ud og hele hans Hus efter ham, og Kongen lod ti Kvinder, Medhustruer, blive tilbage til at bevare Huset.

Hele aku la ke alii iwaho, a o kona ohana a pau mahope ona: waiho iho lake alii i na wahine he umi, he mau haiawahine e malama i ka hale.

17 Og Kongen gik ud og alt Folket efter ham, og de bleve staaende ved Beth-Hammerkak.

Hele aku la ke alii iwaho, a o na kanaka a pau mahope ona, a kakali aku la ma kahi mamao aku.

18 Og alle hans Tjenere gik forbi ved hans Side, dertilmed gik alle de Krethi og alle de Plethi og alle Githiterne, seks Hundrede Mand, som havde fulgt ham fra Gath, forbi Kongens Ansigt.

Hele pu aku la kana poe kauwa a pau me ia; hele aku la hoi imua o ke alii ka poe Kereti a pau, a o ka poe Peleti a pau, me ka poe Giti a pau, eono haneri kanaka ka poe hele mai mamuli ona mai Gata mai.

19 Og Kongen sagde til Githiteren Ithaj: Hvorfor gaar ogsaa du med os? vend tilbage og bliv hos Kongen, thi du er fremmed, og du vanker desuden om efter et Sted for dig.

Alaila i aku la ke alii ia Itai ke Giti, No ke aha hi oe e hele pu ai me makou E hoi hou i kou wahi, a e noho me ke alii, no ka mea, he malihini oe, a no ka aiha e mai.

20 Du kom i Gaar, og skulde jeg i Dag lade dig vanke omkring ved at gaa med os? men jeg vil gaa, hvorhen jeg kan gaa; vend tilbage og før dine Brødre tilbage, med dig være Miskundhed og Troskab.

Inehinei wale no kou hele ana mai, a e pono no anei e hooauwana aku au ia oe iluna a ilalo me makou Ke hele nei au i kuu wahi e hele ai; nolala, e hoi oe, a e kono pu me oe i ou mau hoahar nau: a me oe no ke alohaia mai a me ka oiaio.

21 Og Ithaj svarede Kongen og sagde: Saa vist som Herren lever, og saa vist som min Herre Kongen lever, kun paa det Sted, hvor min Herre Kongen er, være sig til Døden eller til Livet, der skal og din Tjener være.

Olelo mai la o Itai i ke alii, i mai la, Ma ke ola ana o Iehova, a me ke ola ana o ko'u haku o ke alii, he oiaio no, ma na wahi a pau a kuu haku a ke alii e noho ai me ka make paha, a me ke ola paha, malaila pu no hoi kau kanwa nei.

22 Og David sagde til Ithaj: Saa kom og gak forbi. Saa gik Githiteren Ithaj forbi, og alle hans Mænd og alle de smaa Børn, som vare med ham.

I aku la ke alii ia Itai, E hele pu, a e hele aku hoi oe ma kela aoao. Hele aku la o Itai ke Giti ma kela aoao me na kanaka ona a pau, a me na kamalii a pau me ia.

23 Og det ganske Land græd med høj Røst, og alt Folket gik forbi, og Kongen gik over Kedrons Bæk, og alt Folket gik forbi paa Vejen lige til Ørken.

Uwe aku la ko ka aina a pau me ka leo nui, a hele nui aku la na kanaka ma kela aoao: o ke alii no hoi kekahi i hele aku ma kela aoao o ke kahawai o Kederona; a hele aku la na kanaka a pau i ke ala o ka waonahele.

24 Og se, Zadok var ogsaa der og alle Leviterne med ham, som bare Guds Pagts Ark, og de satte Guds Ark ned, og Abjathar drog op, indtil alt Folket var kommet forbi, ud fra Staden.

Aia hoi o Zadoka a me ka poe Levi a pau me ia, e halihali ana i ka pahu berita o ke Akua: kau iho la lakou i ka pahu o ke Akua ilalo; a pii aku la o Abiatara, a pau mai na kanaka i ka hele mailoko mai o ke kulanakauhale.

25 Da sagde Kongen til Zadok: Bær Guds Ark tilbage til Staden; dersom jeg finder Naade for Herrens Øjne, da fører han mig tilbage og lader mig se den og sin Bolig.

I aku la ke alii ia Zadoka, E hoihoi oe i ka pahu o ke Akua iloko o ke kulanakauhale: ina paha e loaa ia'u ke aloha ma na maka o Iehova, alaila e hoihoi mai kela ia'u, a e hoike mai ia mea ia'u a me kona wahi noho.

26 Men dersom han siger saa: Jeg har ingen Behagelighed i dig! se, her er jeg, han gøre med mig, efter som det er godt for hans Øjne!

Aka, ina paha e olelo mai kela, Aole o'u oluolu ia oe; eia hoi wau, e hana mai kela ia'u e like me ka mea i pono ia ia.

27 Og Kongen sagde til Præsten Zadok: Er du ikke Seeren? vend tilbage til Staden med Fred, og Ahimaaz, din Søn og Jonathan, Abjathars Søn, eders to Sønner, med eder.

I aku la hoi ke alii ia Zadoka ke kahuna, aole anei oe he kaula? E hoi hou oe i ke kulanakauhale me ke aloha, me kau mau keikikane elua me Ahimaaza kau keiki, a me Ionatana ke keiki a Abiatara.

28 Ser, jeg vil tøve paa den slette Mark i Ørken, indtil der kommer et Ord fra eder til Efterretning for mig.

Aia, e kali no wau ma ka papu o ka waonahele, a loaa ia'u ka olelo mai o olua mai la e hoike mai ai ia'u.

29 Saa førte Zadok og Abjathar Guds Ark tilbage til Jerusalem, og de bleve der.

Nolaila, hoihoi aku la o Zadoka laua o Abiatara i ka pahu o ke Akua i Ierusalema: a noho iho la laua ilaila.

30 Men David gik op ad Opgangen til Oliebjerget. Som han gik op, saa græd han, og hans Hoved var tilhyllet, og han gik barfodet; dertil havde alt Folket, som var med ham, tilhyllet hver sit Hoved og gik op med Graad.

Pii aku la o Davida ma ke alapii o Oliveta, e uwe ana ma kona hele ana, me ka uhiia o kona poo; a hele kamaa ole ia: a uhi iho la kela kanaka keia kanaka me ia i kona poo; a pii aku la lakou, a uwe iho la ma ko lakou hele ana.

31 Og der det blev David tilkendegivet og sagt: Akitofel er i Forbund med Absalom, da sagde David: Herre, gør dog Akitofels Raad til Daarlighed!

I mai la kekahi ia Davida, Aia o Ahitopela me ka poe kipi me Abesaloma. I aku la o Davida, E Iehova, ke pule aku nei au ia oe, e hoolilo oe i ka oleloao a Ahitopela i mea lapuwale.

32 Og det skete, da David kom op til Toppen, at han der vilde tilbede Gud, se, da kom Arkiteren Husaj ham i Møde med sin Kjortel sønderreven og med Jord paa sit Hoved.

A hiki aku la o Davida iluna, kahi ana i hoomana aku ai i ke Akua, aia hoi, hele mai la o Husai no Areki e halawai me ia, ua haehae kona kapa, a he lepo maluna o kona poo.

33 Og David sagde til ham: Dersom du gaar bort med mig, da bliver du mig til en Byrde.

I aku la o Davida ia ia, Ina paha e hele pu oe me au, alaila e kaumaha wau ia oe:

34 Men dersom du gaar tilbage til Staden og siger til Absalom: Jeg vil være din Tjener, o Konge! som jeg var din Faders Tjener tilforn, vil jeg nu være din Tjener: Saa gjorde du mig Akitofels Raad til intet.

Aka, i hoi hou aku paha oe i ke kulanakauhale, a e i aku ia Abesaloma, E hookauwa aku au nau, e ke alii, e like me ka'u i hookauwa aku ai na kou makuakane mamua, pela hoi au e hookauwa aku ai nau; alaila, e hiki paha ia oe ke hoolilo i ka oleloao a Ahitopela i mea ole no'u.

35 Ere ikke ogsaa med dig Præsterne, Zadok og Abjathar? og det skal ske, at hvert Ord, som du hører fra Kongens Hus, det skal du forkynde Præsterne, Zadok og Abjathar.

A o Zadoka laua o Abiatara na kahuna, aole anei laua pu kekahi me oe? Nolaila, o kau mea e lohe mailoko mai o ka hale o ke alii, oia kau e hai aku ai ia Zadoka a me Abiatara na kahuna.

36 Se, der er hos dem deres to Sønner, Ahimaaz, Zadoks, og Jonathan, Abjathars Søn, og I skulle ved dem sende mig hvert Ord, som I høre.

Aia no me laua ka laua mau keikikane o Ahimaaza ka Zadoka a o Ionatana ka Abiatara, a ma o laua la e hoouka mai ai oukou i na mea a pau a oukou e lohe ai.

37 Saa kom Husaj, Davids Ven, til Staden, og Absalom kom til Jerusalem.

Alaila hoi aku la o Husai ka hoalauna o Davida maloko o ke kulanakauhale; a hele mai la hoi o Abesaloma i Ierusalema.