2 Samuel 14

1 Og Joab, Zerujas Søn, vidste, at Kongens Hjerte var til Absalom.

Joab el etu lah Tokosra David el asor yohk kacl Absalom,

2 Og Joab sendte hen til Thekoa og lod hente en viis Kvinde derfra, og han sagde til hende: Kære, anstil dig sørgende, og før dig i Sørgeklæderne og salv dig ikke med Olie, men vær som en Kvinde, der mange Dage har sørget over en død.

ouinge el sapla nu sin sie mutan ma etu nunak su muta in acn Tekoa. Ke mutan sac tuku, Joab el fahk nu sel, “Oru lumom in mu kom asor. Nokomang nuknuk in asor, ac nimet kawiya sifom. Oru oana sie mutan su muta asor pacl na loeloes.

3 Og du skal gaa ind til Kongen og tale til ham paa denne Maade; og Joab lagde Ordene i hendes Mund.

Na kom som nu yorol tokosra ac fahk nu sel ma nga ac fahk nu sum uh.” Na Joab el fahkang nu sel ma elan tuh fahk.

4 Og den thekoitiske Kvinde talede til Kongen og faldt ned til Jorden paa sit Ansigt og nedbøjede sig, og hun sagde: Frels, o Konge!

Mutan sac som nu yorol tokosra ac srimi nwe infohk ah in akfulatyal, ac fahk, “O tokosra, kasreyu!”

5 Og Kongen sagde til hende: Hvad fattes dig? og hun sagde: Sandelig, jeg er en Enke, og min Mand er død.

Tokosra el siyuk sel, “Mea kom lungse?” Ac mutan sac fahk, “Leum luk, mukul tumuk ah misa, ac inge nga mukaimtalla.

6 Og din Tjenerinde havde to Sønner, og de kom i Trætte paa Marken, og der var ingen, som kunde tale dem til Rette; da slog den ene den anden og dræbte ham.

Tuh oasr wen luo nutik, na sie len ah eltal akukuinla in ima ah, ac wangin mwet in eisaltalelik, na sie seltal uniya ma se ngia.

7 Og se, den ganske Slægt staar op imod din Tjenerinde og siger: Giv os den hid, som slog sin Broder, saa ville vi dræbe ham for hans Broders Sjæl, hvem han ihjelslog, og ødelægge ogsaa Arvingen; og de ville udslukke min Glød, som er tilovers, at min Mand ikke skal beholde et Navn og nogen overbleven efter sig paa Jorden.

Ac inge sou luk nukewa ngetla likiyu, ac kwafe ngan sang wen se lula nutik inge nu selos elos in unilya ke sripen el uniya tamulel lal ah. Elos fin oru ma se inge, na ac wanginla wen nutik. Elos ac kunausla finsrak safla se luk, ac oru tuh in wanginla tulik in us inen mukul tumuk ah nwe tok.”

8 Da sagde Kongen til Kvinden: Gak til dit Hus, og jeg vil give Befaling for dig.

Tokosra el topuk, “Folokla nu lohm sum, ac nga ac fah fosrngakin elya sac.”

9 Og den thekoitiske Kvinde sagde til Kongen: Min Herre Konge, Skylden derfor være paa mig og min Faders Hus! men Kongen og hans Trone være skyldfri!

Na mutan sac fahk, “Leum luk, kutena ma kom ac oru, nga ac sou luk ac fah eis mwata. Ac fah wangin ma sufal lom ac sou fulat lom kac.”

10 Og Kongen sagde: Den, som taler imod dig, den skal du føre til mig, saa skal han ikke ydermere røre ved dig.

Ac tokosra el topuk, “Fin oasr kutena mwet aksangengye kom, kom usalu nu sik, ac el ac fah tia ku in sifilpa aklokoalokye kom.”

11 Og hun sagde: O Konge! Kære, kom Herren din Gud i Hu, at Blodhævnere skulle ikke blive mange til Fordærvelse, og at de ikke lægge min Søn øde; og han sagde: Saa vist som Herren lever, der skal ikke falde et Haar af din Søn til Jorden.

Mutan sac fahk, “Leum luk, nunak munas pre nu sin LEUM GOD lom, tuh mwet se in sou luk su akoeyuk foloksak ke misa lun wen nutik ah in tia akyokye ma koluk lal ke el uniya pac wen se lula nutik inge.” David el topuk, “Nga wulela ke Inen LEUM GOD moul, lah wanginna ma koluk ac fah sun wen nutum an.”

12 Da sagde Kvinden: Kære, lad din Tjenerinde tale til min Herre Konge et Ord; og han sagde: Tal.

Ac mutan sac sifilpa fahk, “Nunak munas, leum fulat, oasr ma sefanna lula nga lungse fahk nu sum.” Na David el fahk, “Kwal, fahk.”

13 Og Kvinden sagde: Men hvorfor har du tænkt saadant imod Guds Folk? thi idet Kongen har talt saadanne Ord, bliver han selv ligesom skyldig, idet Kongen ikke lader sin udstødte komme tilbage.

Na mutan sac fahk nu sel, “Efu ku kom orala sie tafongla na yohk nu sin mwet lun God, ke kom tia fuhlela tuh wen nutum sifacna in foloko liki sruoh? Ke ma inge kom sifacna tukakin tafongla lom ke ma kom fahk ingena ah.

14 Thi vi dø visselig og ere som Vandet, der bortflyder paa Jorden, hvilket ikke samles; men Gud tager ikke Livet bort, men tænker over, at den udstødte ikke altid skal være udstødt fra ham.

Kut nukewa ac misa. Kut oana kof kahkla nu fin fohk uh ma tia ku in sifil orekeni. Finne God sifacna, El tia folokonma mwet misa nu ke moul. Tusruktu tokosra se el ku in konauk inkanek in folokonma sie mwet liki sruoh.

15 Saa er jeg nu kommen til at tale dette Ord til min Herre Kongen, fordi Folket gør mig bange; derfor sagde din Tjenerinde: Kære, jeg vil tale til Kongen, maaske gør Kongen efter sin Tjenerindes Ord.

Inge, leum fulat, sripa se pwanang nga tuku in sramsram nu sum uh pa ke mwet uh aksangengyeyu. Na pa nga fahk nu sik sifacna mu nga ac sramsram nu sum, mweyen nga finsrak na mu kom ac oru ma nga siyuk sum uh.

16 Thi Kongen vil høre det for at redde sin Tjenerinde af den Mands Haand, som vil udslette baade mig og min Søn fra Guds Arv.

Nga tuh etu na lah kom ku in lohng ma nga siyuk, ac moliyula liki sie su srike in uniyuwi ac wen nutik ac siskutla liki facl se su God El sang nu sin mwet lal.

17 Og din Tjenerinde sagde: Min Herre Kongens Ord skal dog være mig til Trøst; thi som en Guds Engel er, saa er min Herre Kongen til at høre det gode og det onde, og Herren din Gud skal være med dig.

Nga nunku sik sifacna mu wulela lom ac oru tuh nga in moul ac tia sensen, mweyen tokosra el oana sie lipufan lun God, su ku in akilen inmasrlon ma wo ac ma koluk. Lela LEUM GOD Elan wi kom!”

18 Og Kongen svarede og sagde til Kvinden: Dølg dog ikke for mig det Ord, som jeg vil spørge dig om; og Kvinden sagde: Min Herre Kongen tale dog.

Tokosra el fahk, “Nga ac siyuk kusen siyuk se sum, ac kom fahkma ma na pwaye an.” Ac mutan sac fahk, “Leum luk, kom ku in siyuk ma nukewa kom ke siyuk an.”

19 Og Kongen sagde: Er ikke Joabs Haand med dig i alt dette? og Kvinden svarede og sagde: Saa vist som din Sjæl lever, min Herre Konge, der er ingen anden hverken til højre eller venstre af alle dem, som min Herre Kongen har talt om; thi din Tjener Joab bød mig det, og han lagde alle disse Ord i din Tjenerindes Mund.

Na David el siyuk sel, “Ku Joab pa sap kom in fahk ma ingan uh?” Na el topuk, “Leum luk, nga fulahk ke ma mutal nukewa, lah wangin inkanek nga in ku in kaingkunla mwe siyuk lom an. Ma na pwaye se lah Joab, captain lom an, pa fahk nu sik ma ngan oru ac ma ngan fahk.

20 At jeg skulde vende Sagen saaledes, den Gerning har din Tjener Joab gjort; men min Herre er viis efter en Guds Engels Visdom til at vide alle Ting, som ere paa Jorden.

Tuh el oru in aksuwosyela nufon fohs se inge. Leum fulat luk, kom arulana lalmwetmet oana lipufan lun God, su etu ma nukewa ma sikyak.”

21 Da sagde Kongen til Joab: Kære, se, du har gjort denne Gerning; saa gak, lad den unge Mand Absalom komme tilbage.

Tok kutu, tokosra el fahk nu sel Joab, “Nga sulela mu nga ac oru ma kom lungse an. Fahla ac folokunulma Absalom nu yenu.”

22 Da faldt Joab paa sit Ansigt til Jorden og nedbøjede sig og velsignede Kongen, og Joab sagde: I Dag fornemmer din Tjener, at jeg har fundet Naade for dine Øjne, min Herre Konge, idet Kongen gør efter sine Tjeneres Ord.

Joab el putati nu infohk uh ye mutal David in akfulatyal, ac fahk, “Leum fulat, God Elan akinsewowoye kom! Inge nga etu lah kom insewowo sik, mweyen kom ase nu sik enenu luk uh.”

23 Saa gjorde Joab sig rede og drog til Gesur og førte Absalom til Jerusalem.

Na el tuyak ac som nu Geshur, ac usalu Absalom nu Jerusalem.

24 Men Kongen sagde: Lad ham vende tilbage til sit Hus og ikke se mit Ansigt. Saa vendte Absalom tilbage til sit Hus og saa ikke Kongens Ansigt.

Tusruktu tokosra el fahk mu Absalom elan tia muta inkul sin tokosra. El fahk, “Nga tia lungse liyal.” Ouinge Absalom el muta in lohm sel sifacna, ac tiana sikyak nu ye mutun tokosra.

25 Og der var ikke saa dejlig en Mand i al Israel som Absalom, saa at han blev saare rost, der var ingen Lyde paa ham fra hans Fodsaale og indtil hans Hovedisse.

Wangin sie mwet in acn Israel nufon pwengpeng ke oasku lal oana Absalom. Wanginna kutu ma koluk ke manol, insifali nwe ke kufinnial.

26 Og naar han ragede sit Hoved (og det skete, naar hvert Aar var til Ende, at han ragede det, thi det var ham for svart, at han maatte rage det), da vejede hans Hovedhaar to Hundrede Sekel efter Kongens Vægt.

Aunsifal matol, ac el muta kalkul pacl se ke yac se ke sripen ac arulana loes ac toasr. Fin pauni ac oasr ke paun limekosr ma, fal nu ke srikasrak lun mwet leum uh.

27 Og Absalom bleve fødte tre Sønner og en Datter, og hendes Navn var Thamar, hun var en dejlig Kvinde af Udseende.

Oasr wen tolu natul Absalom, ac sie acn pangpang Tamar, su arulana kato.

28 Saa blev Absalom to Aar i Jerusalem og saa ikke Kongens Ansigt.

Absalom el muta Jerusalem yac luo ac el tiana liyal tokosra.

29 Og Absalom sendte Bud til Joab for at sende ham til Kongen; men han vilde ikke komme til ham, og han sendte endnu anden Gang, dog vilde han ikke komme.

Na el sapla solal Joab elan som nu yurin tokosra kacl, tuh Joab el tiana tuku. Absalom el sifilpa solal, a Joab el tiana lungse tuku.

30 Da sagde han til sine Tjenere: Ser det Stykke af Joabs Ager ved Siden af min, som han har Byg paa, gaar og sætter Ild derpaa; da satte Absaloms Tjenere Ild paa det Stykke.

Ke ma inge, Absalom el fahk nu sin mwet kulansap lal, “Liye, ima se lal Joab pa sisken ima luk ah, ac barley pa kapak kac. Fahla esukak.” Na elos som esukak ima sac.

31 Da stod Joab op og kom til Absalom i Huset og sagde til ham: Hvorfor satte dine Tjenere Ild paa det Stykke, som hører mig til?

Joab el som nu lohm sel Absalom, ac siyuk, “Efu ku mwet kulansap lom ah esukak ima luk ah?”

32 Og Absalom sagde til Joab: Se, jeg sendte Bud til dig og lod sige: Kom hid, at jeg kan sende dig til Kongen og lade sige: Hvorfor er jeg kommen fra Gesur? det var mig godt, at jeg var der endnu; saa lad mig nu se Kongens Ansigt, men er der en Misgerning hos mig, da slaa han mig ihjel.

Na Absalom el fahk, “Mweyen kom tia tuku ke nga sapla suli kom. Nga tuh ke kom in som nu yorol tokosra ac siyuk kas inge keik: ‘Efu ku nga tuh tuyak liki acn Geshur ac tuku nu yenu? Nga funu mutana we lukun wo liki.’” Na Absalom el sifilpa fahk, “Nga ke kom in sakunla in oasr pacl luk yurin tokosra. Fin oasr ma koluk luk, na lela elan uniyuwi.”

33 Og Joab gik ind til Kongen og gav ham det til Kende, og han kaldte ad Absalom, og han kom ind til Kongen, og han nedbøjede sig paa sit Ansigt til Jorden for Kongens Ansigt, og Kongen kyssede Absalom.

Ouinge Joab el som nu yurin Tokosra David ac fahkang nu sel ma Absalom el fahk ah. Na tokosra el sapla solal Absalom, ac Absalom el som nu yorol ac srimi nwe infohk ah ye mutal. Ac tokosra el paingul ac ngok mutal.