< 2 Samuel 14 >
1 Og Joab, Zerujas Søn, vidste, at Kongens Hjerte var til Absalom.
Chuin lengpan Absalom hi angai cha lheh jeng taiti Zeruiah chapa Joab hin ahin hetdoh tan ahi.
2 Og Joab sendte hen til Thekoa og lod hente en viis Kvinde derfra, og han sagde til hende: Kære, anstil dig sørgende, og før dig i Sørgeklæderne og salv dig ikke med Olie, men vær som en Kvinde, der mange Dage har sørget over en død.
Joab hin mi asolin Tekoa khosunga mi numei chingtah khat aga hol doh sah in, amanu koma chun asei tai, “Nangma tun lunghem a pul dou dou jeng tobang'in kisem in, pul douna ponsil kisil’in lang, thao jeng jong kinu dan, ajeh chu phat sottah sunga thi op’a um numei pul dou dou jeng bangin um'in ati.
3 Og du skal gaa ind til Kongen og tale til ham paa denne Maade; og Joab lagde Ordene i hendes Mund.
Chutengle lengpa koma ga chelut’inlang, ajah a hitin ga sei in, “ati, Joab chun asei ding thu jouse abonchan amanu chu athu mop tai.
4 Og den thekoitiske Kvinde talede til Kongen og faldt ned til Jorden paa sit Ansigt og nedbøjede sig, og hun sagde: Frels, o Konge!
Tekoa khosunga numeinu chu lengpa koma ahung phat’in abohkhup in tol'a amai asulut in jana ape tai, chule aman aseiyin, “Vo lengpa, nei pan pin,” ati.
5 Og Kongen sagde til hende: Hvad fattes dig? og hun sagde: Sandelig, jeg er en Enke, og min Mand er død.
Hichun lengpan jong adong in, “Na gentheina ipi pen ham?” atileh, amanun adonbut’in, O kaden, keima meithainu kahi, kaji pa athia ahitai ati.
6 Og din Tjenerinde havde to Sønner, og de kom i Trætte paa Marken, og der var ingen, som kunde tale dem til Rette; da slog den ene den anden og dræbte ham.
Chule nasoh nu kei hin chapa ni kaneiyin, amani chu lou jaova ahung kibao lhonin akina lhone; hichun amani phel khen ding mihem khat cha anaum lou jeh in khatpan khatjoh pachu ajep’in athat pai tai.
7 Og se, den ganske Slægt staar op imod din Tjenerinde og siger: Giv os den hid, som slog sin Broder, saa ville vi dræbe ham for hans Broders Sjæl, hvem han ihjelslog, og ødelægge ogsaa Arvingen; og de ville udslukke min Glød, som er tilovers, at min Mand ikke skal beholde et Navn og nogen overbleven efter sig paa Jorden.
Hijeh chun tun vetan, insung pumpi ahung kon uvin nasoh nu hi eidel khum’uvin hitin asei uve, Asopipa that pachu hinlha doh loiyin, aman asopi pa athat in ahinkho khel a keihon ama katha diu ahi,’ tin aseiyuve; hitobang hin amahon ama chilhah jong asuh bei teidiu dol ahitai. Hitia hi amahon keima mei-am jeng jong achen mit uva hiche leiset chunga kaji pa min asuh mang diu, achi khai ding jong aumsah lou diu ahitai,” ati.
8 Da sagde Kongen til Kvinden: Gak til dit Hus, og jeg vil give Befaling for dig.
Chuphat’in lengpan jong numei nu koma chun hitin aseiye, “keima boldin dalhan lang, Na’in lama chen, keiman anavesui tange koiman atohkhah lou nadin,’ tin asol tai.
9 Og den thekoitiske Kvinde sagde til Kongen: Min Herre Konge, Skylden derfor være paa mig og min Faders Hus! men Kongen og hans Trone være skyldfri!
Chuin Tekoa khoa hung kon numeinu chun lengpa koma chun hitin asei kit’e, kakipah e, kapu lengpa chule “Kapu lengpa chu keima eikithopi jeh a nahin seiset khah uleh themmona chu keima le ka inkote chunga chujo hen, lengpa le alaltou na vang themmona beiyin umjo hen,’ tin aseiye.
10 Og Kongen sagde: Den, som taler imod dig, den skal du føre til mig, saa skal han ikke ydermere røre ved dig.
Chuin lengpan asei kit in, “Mihem khat touvin nakoma thu asei kit’a ahileh ama chu kei koma hin pui jeng in, ama chun nang ma natham khah kit louhel ding ahi,’ ati peh e.
11 Og hun sagde: O Konge! Kære, kom Herren din Gud i Hu, at Blodhævnere skulle ikke blive mange til Fordærvelse, og at de ikke lægge min Søn øde; og han sagde: Saa vist som Herren lever, der skal ikke falde et Haar af din Søn til Jorden.
Hichun amanun jong asei kit in, “Lungset tah in Pakai na Pathen henga nei taopeh teitei in, chutia chu thisan phu lanom pan mi atha kit louva, kachapa atha louna din,’ atileh; lengpan jong aseipeh-in, “Pakai hing jing mina kasei ahi, nachapa chu asamjang khat jeng cha jong kisubui lou ding ahi,’ ati tai.
12 Da sagde Kvinden: Kære, lad din Tjenerinde tale til min Herre Konge et Ord; og han sagde: Tal.
Hichun numei nun asei kit’in, “Lungset tah-in nasohnu kei hi kapu lengpa koma thu cheng khat beh neisei sah thei kit ding ham,’ atia ahileh; lengpan jong, “Seiyin seiyin,” ati.
13 Og Kvinden sagde: Men hvorfor har du tænkt saadant imod Guds Folk? thi idet Kongen har talt saadanne Ord, bliver han selv ligesom skyldig, idet Kongen ikke lader sin udstødte komme tilbage.
Hichun numei nun asei in, “Chuti ahileh ipi dinga nangman Pathen mite douna a hitobang thilgon hi nanei ham? Ijeh-inem itileh lengpan hitobanga thutanna naneiya kon hin lengpan nadel mangpa inlama napuilut loujeh-in nathu tan hi nangma chungma ma a nakitan ahi tai ati.
14 Thi vi dø visselig og ere som Vandet, der bortflyder paa Jorden, hvilket ikke samles; men Gud tager ikke Livet bort, men tænker over, at den udstødte ikke altid skal være udstødt fra ham.
Ajeh chu eiho Ibon chauva athi cheh ding Ihiu’ve, chule Ibon chauva tol'a twi kisung lha kinung thaldoh kit thei lou tobang ihiuvin ahi, Pathen in jong mithi long damsa chu phong doh kit deh tapon te; chule lengpa chun ama toh ekikhan teng ule ama toh ihung eumkhom theikit nadiu aneiyin ahi.
15 Saa er jeg nu kommen til at tale dette Ord til min Herre Kongen, fordi Folket gør mig bange; derfor sagde din Tjenerinde: Kære, jeg vil tale til Kongen, maaske gør Kongen efter sin Tjenerindes Ord.
Chule keima hiche thuseiya hi kapu lengpa heng hung kahi, ipijeh-inem itileh mipi hin keima eitijat sah tauvin chuphat’a nasohnu ken jong hitia hi kagela, ‘Keiman lengpa koma gasei tange, ijem itileh lengpan asohnu kei thuseihi ngai jeng khat nan’te
16 Thi Kongen vil høre det for at redde sin Tjenerinde af den Mands Haand, som vil udslette baade mig og min Søn fra Guds Arv.
Chule lengpan jong eisumang ding miho khut’a eihuh doh tei ding ahi, Pathen mite lah a ei suhmang sah lou ding ahi.’
17 Og din Tjenerinde sagde: Min Herre Kongens Ord skal dog være mig til Trøst; thi som en Guds Engel er, saa er min Herre Kongen til at høre det gode og det onde, og Herren din Gud skal være med dig.
Henge, kapu lengpan lungthim chamna eihin pih kit diu ahi. chule keiman kahen nangma hi thilpha thilse hekhen dola Pathen vantil tabang nahi. Pakai na-Pathenin napanpi jing hen,” ati.
18 Og Kongen svarede og sagde til Kvinden: Dølg dog ikke for mig det Ord, som jeg vil spørge dig om; og Kvinden sagde: Min Herre Kongen tale dog.
Hichun lengpan jong numeinu chu adonbut’in, “Keiman kadoh doh chu ipi hijong le imlou hellin neihin seipi in ati. Hichun numeinun jong aseiyin, “Kapu lengpan na seinom nom sei jengin,’ atitai.
19 Og Kongen sagde: Er ikke Joabs Haand med dig i alt dette? og Kvinden svarede og sagde: Saa vist som din Sjæl lever, min Herre Konge, der er ingen anden hverken til højre eller venstre af alle dem, som min Herre Kongen har talt om; thi din Tjener Joab bød mig det, og han lagde alle disse Ord i din Tjenerindes Mund.
Hichun lengpan adong in, “Thil hijatpi nasei na a hi nangma Joab chutoh kihoutoh a kikhut jop nahim?” atileh; numeinu jong chun adonbut’in, “Kapu lengpa, eti kem kaseilep ding ham? Koima chan nangma kommah emacha sel thei ponte. Henge, Joab in eihinsol a chule thu hijat pi hi aman nasohnu keima hi eithumop’a ka kamsung'a eikhumpeh ahinai ati.
20 At jeg skulde vende Sagen saaledes, den Gerning har din Tjener Joab gjort; men min Herre er viis efter en Guds Engels Visdom til at vide alle Ting, som ere paa Jorden.
Nalhacha Joab chun nalung nakhel a thil kigon dol jouse nakhel doh ding gelkhoh na a hiche hi abol anahi. Ahoi chu hita leh kapu nangma hi leiset chunga um thil ijakai hetna dol a na chih dan mong mong Pathen Vantil chihna tobang bang a hi bou’ve,” atin ahi.
21 Da sagde Kongen til Joab: Kære, se, du har gjort denne Gerning; saa gak, lad den unge Mand Absalom komme tilbage.
Chutah chun lengpan jong Joab koma asei in asol tan ahi, aphai tun chinlang golhangpa Absalom chu ga nung pui lut tan,” ati.
22 Da faldt Joab paa sit Ansigt til Jorden og nedbøjede sig og velsignede Kongen, og Joab sagde: I Dag fornemmer din Tjener, at jeg har fundet Naade for dine Øjne, min Herre Konge, idet Kongen gør efter sine Tjeneres Ord.
Chuin Joab jong chu tol'a abohkhup in, jana apen, lengpa phatthei aboh in, hiti hin Joab chun asei tai, “Tuni hin kapu lengpa mitmun lungset na kachang mong mong e, ti na soh pa thil ngeh khoh pen hi nanop peh jenge,’ ati.
23 Saa gjorde Joab sig rede og drog til Gesur og førte Absalom til Jerusalem.
Chuin Joab jong akipat doh paiyin Geshur gam'a achen Absalom chu Jerusalem a ahin lepui tai.
24 Men Kongen sagde: Lad ham vende tilbage til sit Hus og ikke se mit Ansigt. Saa vendte Absalom tilbage til sit Hus og saa ikke Kongens Ansigt.
Ahin lengpan hitin thupeh aneiye, “Absalom hi ama insunga chimei thei ahi, ahin keima angsunga vang hung vah lut thei louhel ding ahi,” ati. Hijeh chun Absalom in lengpa cu amutapon ahi.
25 Og der var ikke saa dejlig en Mand i al Israel som Absalom, saa at han blev saare rost, der var ingen Lyde paa ham fra hans Fodsaale og indtil hans Hovedisse.
Tun Israel chate lah a Absalom tobanga amel hoi jeh a seiphat thei dang koima cha anaum poi; Absalom hi akeng khotal juma pat alujang gei a achunga nolna ding imacha beihel ahi.
26 Og naar han ragede sit Hoved (og det skete, naar hvert Aar var til Ende, at han ragede det, thi det var ham for svart, at han maatte rage det), da vejede hans Hovedhaar to Hundrede Sekel efter Kongens Vægt.
Alujang sam chu kumkhat a khatvei bou ache ji ahi chule ajeh chu agih behseh jijeh ahi. hitia hi asam akivoa thil te naa atea ahileh, asam jeng jong chu shekel ja ni cheng agih jin ahi.
27 Og Absalom bleve fødte tre Sønner og en Datter, og hendes Navn var Thamar, hun var en dejlig Kvinde af Udseende.
Absalom hin chapa thum ahing in, chule chanu khat jong ahing in, achanu min chu Tamar akiti; Tamar jong hi numei hoi tah khatma ahi.
28 Saa blev Absalom to Aar i Jerusalem og saa ikke Kongens Ansigt.
Hiti hin Absalom hi kum ni lhingset Jerusalema acheng ahin, hijongle lengpa ang sungah khatvei cha avah lut kha hih beh in ahi.
29 Og Absalom sendte Bud til Joab for at sende ham til Kongen; men han vilde ikke komme til ham, og han sendte endnu anden Gang, dog vilde han ikke komme.
Chuin Absalom chun Joab kou dingin mi asol’in, ahunga ahileh lengpa koma sol din agon; ahinla Joab chu Absalom koma ahung tapon ahi. Hichun Joab in mi asol kit’in, ahi vang'in Joab chu ahung deh kit poi.
30 Da sagde han til sine Tjenere: Ser det Stykke af Joabs Ager ved Siden af min, som han har Byg paa, gaar og sætter Ild derpaa; da satte Absaloms Tjenere Ild paa det Stykke.
Chuphat’in aman jong asoh te koma asei in, “Veuvin, Joab lou khu keima lou ban tah ahin, cheuvin lang alou laiya khu mei in gahal vam tauvin,” ati. Hijeh chun Absalom soh ten jong Joab lou chu meiyin agahal vam tao vin ahi.
31 Da stod Joab op og kom til Absalom i Huset og sagde til ham: Hvorfor satte dine Tjenere Ild paa det Stykke, som hører mig til?
Chuphat’in Joab jong akipat doh in Absalom koma achen akoma hitin aseiye, “Ipi dinga nasoh ten kalou meiya ahal vam jeng u hitam?” aga tie.
32 Og Absalom sagde til Joab: Se, jeg sendte Bud til dig og lod sige: Kom hid, at jeg kan sende dig til Kongen og lade sige: Hvorfor er jeg kommen fra Gesur? det var mig godt, at jeg var der endnu; saa lad mig nu se Kongens Ansigt, men er der en Misgerning hos mig, da slaa han mig ihjel.
Hichun Ab’salom jong chun Joab chu adonbut’in, “Vetan, keiman nahenga thu kahin thot jin, ‘Hikoma hungin keiman lengpa koma nasol ing ting, “Ipi ding pen tah a keima hi Geshur gam'a kona hung khoh khoh a kahiya, kei dinga Geshur gam'a umden chu nomjo dinga?” tin aseiye, tia gadoh sah ding kati nahi. Tujengin jong lengpa angsunga neilut sah mong mong in lang keiman themmona kaneiya ahijong leh aman eithat jeng hen,’ ati tia ga sei sah ding kati ahi,” ati.
33 Og Joab gik ind til Kongen og gav ham det til Kende, og han kaldte ad Absalom, og han kom ind til Kongen, og han nedbøjede sig paa sit Ansigt til Jorden for Kongens Ansigt, og Kongen kyssede Absalom.
Hijeh chun Joab jong lengpa koma achen aga seipeh tan ahileh, hichun lengpan jong Absalom chu akoutai. Chuin Absalom jong lengpa koma ahungin, lengpa angsunga chun abohkhup in amai tol'a asulut in jana apen ahi; chuin lengpan jong Absalom chu achop tai.