2 Samuel 13

1 Og det skete derefter, da Absalom, Davids Søn, havde en dejlig Søster, hvis Navn var Thamar, at Amnon, Davids Søn, elskede hende.

Or, il arriva après cela, qu’Amnon, fils de David, s’éprit d’amour pour la sœur d’Absalom, fils de David, femme très belle, du nom de Thamar;

2 Og Amnon pintes, saa at han blev syg for Thamar, sin Søsters, Skyld; thi hun var en Jomfru, og det syntes umuligt for Amnons Øjne at gøre hende noget.

Et il l’aimait éperdument, à un tel point, qu’à cause de son amour il était malade, parce que comme elle était vierge, il lui paraissait difficile de rien faire déshonnêtement avec elle.

3 Men Amnon havde en Ven, hvis Navn var Jonadab, en Søn af Simea, Davids Broder, og Jonadab var en saare klog Mand.

Or, Amnon avait un ami, du nom de Jonadab, fils de Semmaa, frère de David, homme très prudent,

4 Og han sagde til ham: Hvorfor bliver du saa mager, du Kongens Søn, Dag for Dag? kan du ikke give mig det til Kende? Da sagde Ammon til ham: Jeg elsker Thamar, Absaloms, min Broders, Søster.

Lequel lui demanda: Pourquoi, fils du roi, maigris-tu ainsi chaque jour? pourquoi ne me le dis-tu point? Et Amnon lui répondit: J’aime Thamar, la sœur de mon frère Absalom.

5 Og Jonadab sagde til ham: Læg dig paa din Seng og gør dig syg; naar din Fader kommer at besøge dig, da sig til ham: Kære, lad Thamar, min Søster, komme, at give mig Brød at æde og lave Mad for mine Øjne, at jeg kan se derpaa og æde af hendes Haand.

Jonadab lui dit: Couche-toi sur ton lit et feins une maladie; et lorsque ton père viendra pour te visiter, dis-lui: Que Thamar, ma sœur, vienne, je vous prie, afin qu’elle me donne de la nourriture, et qu’elle me fasse un mets, pour que je mange de sa main.

6 Saa lagde Amnon sig og gjorde sig syg; der Kongen kom at besøge ham, da sagde Amnon til Kongen: Kære, lad Thamar, min Søster, komme og tillave to søde Kager for mine Øjne, at jeg kan æde af hendes Haand.

C’est pourquoi Amnon se coucha, et commença à feindre d’être malade; et lorsque le roi fut venu pour le visiter, Amnon dit au roi: Que Thamar, ma sœur, vienne, je vous conjure, afin qu’elle fasse sous mes yeux deux petits bouillons, et que je prenne de la nourriture de sa main.

7 Da sendte David til Thamar i Huset og lod sige: Kære, gak hen i Amnons, din Broders, Hus og lav ham Mad.

David donc envoya à la maison de Thamar, disant: Venez à la maison d’Amnon, votre frère, et faites-lui un mets.

8 Og Thamar gik til Amnons, sin Broders, Hus, og han laa, og hun tog en Dejg og æltede og tillavede Kager for hans Øjne og bagte søde Kager.

Et Thamar vint à la maison d’Amnon, son frère; celui-ci était couché; et elle, prenant de la farine, la pétrit, et la délayant, elle fit cuire sous ses yeux deux petits bouillons.

9 Og hun tog Panden og slog dem ud for hans Ansigt, men han vægrede sig for at æde; da sagde Amnon: Lad hver Mand gaa ud fra mig, og de gik ud fra ham alle sammen.

Et prenant ce quelle avait fait cuire, elle le versa et le posa devant lui, et il ne voulut pas en manger; et Amnon dit: Faites retirer tout le monde. Et lorsqu’on eut fait retirer tout le monde,

10 Da sagde Amnon til Thamar: Bær Maden ind i Kammeret, at jeg kan æde af din Haand; da tog Thamar de søde Kager, som hun havde lavet, og bar dem ind til Amnon, sin Broder, i Kammeret.

Amnon dit à Thamar: Porte le mets dans la chambre, afin que je le mange de ta main. Thamar donc prit les deux petits bouillons qu’elle avait faits, et les porta à Amnon son frère dans la chambre.

11 Og der hun bar dem frem til ham, at han skulde æde, da tog han fat paa hende og sagde til hende: Kom, min Søster, og lig hos mig.

Et lorsqu’elle lui eut présenté le mets, il la saisit, et dit: Viens, repose avec moi, ma sœur.

12 Og hun sagde til ham: Ikke saa, min Broder! krænk mig ikke, thi man bør ikke saaledes gøre i Israel; gør ikke denne Daarlighed.

Thamar lui répondit: Non, mon frère, ne me fais pas violence; car cela n’est pas permis en Israël; ne fais pas cette folie.

13 Men jeg, hvor skulde jeg gaa hen med min Skam? og du, du skulde være ligesom en af Daarerne i Israel; men nu, kære, tal til Kongen, thi han nægter dig mig ikke.

Car moi, je ne pourrai supporter mon opprobre, et toi, tu seras comme un des insensés en Israël; mais plutôt parle au roi, et il ne me refusera pas à toi.

14 Men han vilde ikke høre paa hendes Røst og var stærkere end hun, og han krænkede hende og laa hos hende.

Or, il ne voulut point acquiescer à ses prières, mais plus fort, il lui fit violence, et il reposa avec elle.

15 Siden hadede Amnon hende med et saare stort Had; thi det Had, som han hadede hende med, var større end Kærligheden, med hvilken han havde elsket hende; og Amnon sagde til hende: Staa op, gak bort.

Aussitôt Amnon la prit en très grande haine, de sorte que la haine dont il la haïssait était plus grande que l’amour dont il l’avait aimée auparavant. Aussi Amnon lui dit: Lève-toi et va-t’en.

16 Og hun sagde til ham: Vold mig ikke den Ulykke, som er større end det andet, som du gjorde imod mig, saa at du udstøder mig; men han vilde ikke høre hende.

Thamar lui répondit: Le mal que tu fais maintenant en me chassant, est plus grand que celui que tu as fait auparavant. Et il ne voulut pas l’écouter;

17 Og han kaldte ad sin Dreng, som tjente ham, og sagde: Driv dog denne ud fra mig udenfor, og luk du Døren i Laas efter hende.

Mais, ayant appelé le jeune homme qui le servait, il dit: Eloigne celle-là de moi, fais-la sortir, et ferme la porte après elle.

18 Og hun havde en broget Kjortel paa; thi i saadanne Kjortler plejede Kongens Døtre at klæde sig, saalænge de vare Jomfruer; og hans Tjener drev hende ud udenfor og lukkede Døren i Laas efter hende.

Thamar était vêtue d’une robe traînante, car c’est de cette sorte de vêtements que les filles du roi, qui étaient vierges, faisaient usage. C’est pourquoi son serviteur la mit dehors, et ferma la porte derrière elle.

19 Da tog Thamar Aske paa sit Hoved og sønderrev den brogede Kjortel, som hun havde paa, og lagde sin Haand paa sit Hoved og gik og raabte uafladelig.

Thamar, répandant de la cendre sur sa tête, déchirant sa robe traînante, et les mains posées sur sa tête, allait marchant et criant.

20 Og Absalom, hendes Broder, sagde til hende: Har din Broder Amnon været hos dig? og nu, min Søster, ti! han er din Broder, læg ikke denne Sag paa dit Hjerte. Saa sad Thamar enlig i sin Broder Absaloms Hus.

Or, Absalom, son frère, lui demanda: Est-ce qu’Amnon, ton frère, a dormi avec toi? Mais maintenant, ma sœur, garde le silence, c’est ton frère; n’afflige pas ton cœur pour cela. C’est pourquoi Thamar demeura, se desséchant, dans la maison d’Absalom, son frère.

21 Der Kong David hørte alle disse Gerninger, da blev han saare vred.

Mais lorsque le roi David eut appris ces choses, il fut très centriste, et il ne voulut point contrister l’esprit d’Amnon, son fils, car il le chérissait, parce qu’il était son premier-né.

22 Men Absalom talede ikke med Amnon, hverken ondt eller godt; men Absalom hadede Amnon, fordi han havde krænket Thamar, hans Søster.

Or, Absalom ne dit rien à Amnon, ni mal, ni bien; car Absalom haïssait Amnon, parce qu’il avait violé Thamar, sa sœur.

23 Og det skete to Aar derefter, da havde Absalom Faareklipning i Baal-Hazor, som er ved Efraim, og Absalom indbød alle Kongens Børn.

Mais il arriva, après un intervalle de deux ans, qu’on tondait les brebis d’Absalom, à Baalhasor près d’Ephraïm; et Absalom appela tous les fils du roi.

24 Og Absalom kom til Kongen og sagde: Kære, se, din Tjener har Faareklipning, Kongen og hans Tjenere komme dog med din Tjener!

Et il vint vers le roi, et lui dit: Voilà qu’on tond les brebis de votre serviteur, je prie le roi qu’il vienne avec ses serviteurs chez son serviteur.

25 Og Kongen sagde til Absalom: Nej, min Søn, lad os dog ikke alle gaa, at vi ikke skulle besvære dig; der han nødte ham, vilde han dog ikke gaa, men velsignede ham.

Et le roi répondit à Absalom: Non, mon fils, ne demande pas que nous venions tous, et que nous te gênions. Mais, comme Absalom le pressait, et qu’il ne voulait pas y aller, il le bénit.

26 Og Absalom sagde: Hvis du ikke vil, lad dog Amnon, min Broder, gaa med os; og Kongen sagde til ham: Hvorfor skal han gaa med dig?

Alors Absalom lui dit: Si vous ne voulez pas venir, je vous prie qu’au moins Amnon, mon frère, vienne avec nous. Et le roi lui répondit: Il n’est pas nécessaire qu’il aille avec toi.

27 Da nødte Absalom ham, og han lod Amnon og alle Kongens Børn gaa med ham.

C’est pourquoi Absalom lui fit des instances, et David laissa aller avec lui Amnon et tous les fils du roi. Or, Absalom avait préparé un festin comme un festin de roi.

28 Men Absalom bød sine unge Karle og sagde: Ser til, naar Amnons Hjerte er vel til Mode af Vinen, og jeg siger til eder: Slaar Amnon! saa dræber ham, frygter ikke; er det ikke mig, som har befalet eder det? værer frimodige og værer raske Folk!

Et Absalom avait ordonné à ses serviteurs, disant: Faites attention, lorsqu’Amnon sera troublé par le vin, et que je vous dirai: Frappez-le, et le tuez; ne craignez point; car c’est moi qui vous l’ordonne. Fortifiez-vous, et soyez des hommes courageux.

29 Saa gjorde Absaloms unge Karle ved Amnon, saaledes som Absalom havde befalet. Da stode alle Kongens Sønner op og rede hver paa sin Mule og flyede.

Les serviteurs d’Absalom firent donc contre Amnon, comme leur avait ordonné Absalom. Et tous les fils du roi se levant montèrent chacun sur leur mule, et s’enfuirent.

30 Og det skete, der de vare paa Vejen, da kom Rygtet til David, og der sagdes: Absalom har slaget alle Kongens Sønner, og der blev ikke een af dem tilovers.

Et comme ils poursuivaient encore leur chemin, le bruit en vint jusqu’à David; on dit: Absalom a tué tous les fils du roi; il n’en est pas resté même un seul.

31 Da stod Kongen op og sønderrev sine Klæder og lagde sig paa Jorden, og alle hans Tjenere stode med sønderrevne Klæder.

C’est pourquoi le roi se leva, et déchira ses vêtements, et tomba sur la terre; et tous ses serviteurs qui étaient près de lui déchirèrent leurs vêtements.

32 Da svarede Jonadab, en Søn af Simea, Davids Broder, og sagde: Min Herre sige ikke, at de have ihjelslaget alle de unge Mænd, Kongens Sønner; thi Amnon alene er død; thi det Forsæt har været i Absaloms Mund fra den Dag, at han krænkede Thamar, hans Søster.

Or, Jonadab, fils de Semmaa, frère de David, prenant la parole, dit: Que mon seigneur le roi ne croie pas que tous les jeunes hommes fils du roi aient été tués: Amnon seul est mort, parce qu’il avait été mis dans la bouche d’Absalom, depuis le jour qu’il fit violence à Thamar, sa sœur.

33 Saa lægge nu min Herre Konge ikke det Ord paa sit Hjerte, som siges, at alle Kongens Sønner ere døde; thi Amnon alene er død.

Maintenant donc, que mon seigneur le roi ne mette point cela en son esprit, disant: Tous les fils du roi ont été tués, puisqu’Amnon seul est mort.

34 Men Absalom flyede. Og den unge Karl, som stod paa Vagt, opløftede sine Øjne og saa, og se, der drog meget Folk frem paa Vejen efter hverandre ved Siden af Bjerget.

Mais Absalom s’enfuit, et la jeune sentinelle leva ses yeux, et regarda; et voilà qu’un peuple nombreux venait par un chemin détourné du côté de la montagne.

35 Da sagde Jonadab til Kongen: Se, Kongens Sønner komme; som din Tjeners Ord var, saaledes er det sket.

Or. Jonadab dit au roi: Voici les fils du roi qui viennent: selon la parole de votre serviteur, ainsi il est arrivé.

36 Og det skete, der han havde endt at tale, se, da kom Kongens Sønner, og de opløftede deres Røst og græd, og Kongen ogsaa, og alle hans Tjenere græd med en saare stor Graad.

Et lorsqu’il eut cessé de parler, parurent les fils du roi; et, entrant, ils élevèrent leurs voix et pleurèrent; mais le roi aussi et tous ses serviteurs pleurèrent d’un très grand pleur.

37 Men Absalom flyede og drog til Thalmaj, Ammihuds Søn, Kongen i Gesur. Og han sørgede over sin Søn alle de Dage.

Ainsi Absalom fuyant s’en alla auprès de Tholomaï, fils d’Ammiud, roi de Gessur. David pleura donc son fils, tous les jours.

38 Der Absalom var flygtet og var draget til Gesur, da blev han der tre Aar.

Or Absalom, lorsqu’il se fut enfui, et qu’il fut venu à Gessur, fut là pendant trois ans.

39 Og Kong David længtes efter at drage ud til Absalom; thi han havde trøstet sig over Amnon, der var død.

Et le roi David cessa de poursuivre Absalom, parce qu’il s’était consolé de la mort d’Amnon.