2 Samuel 13

1 Og det skete derefter, da Absalom, Davids Søn, havde en dejlig Søster, hvis Navn var Thamar, at Amnon, Davids Søn, elskede hende.

Chuin David chapa Absalom chun sopi numei hoi tah khat aneiyin, amin chu Tamar akiti; hiti chun phat chomkhat jouvin David chapa Ammonin Tamar chu ahin deicha lheh tan ahi.

2 Og Amnon pintes, saa at han blev syg for Thamar, sin Søsters, Skyld; thi hun var en Jomfru, og det syntes umuligt for Amnons Øjne at gøre hende noget.

Amnon chun Tamar chu adeicha lheh jeng tan ahileh hinkho man ding dan jong ahethei tapon, hichun achainan Tamar adeichat behset jeh in adam mo lotan ahi; Ijeh inem itileh Tamar chu nungah thengsel ahina laiyin, chule Amnon in amanu chu kachan joulou ding hitam tin alungin agel tan ahi.

3 Men Amnon havde en Ven, hvis Navn var Jonadab, en Søn af Simea, Davids Broder, og Jonadab var en saare klog Mand.

Ahivangin Amnon hin kilopi loi lungthim suhto je themtah khat anei in, amin jong Jonadab akiti; amapa hi David loipa Shimea chapa ahi.

4 Og han sagde til ham: Hvorfor bliver du saa mager, du Kongens Søn, Dag for Dag? kan du ikke give mig det til Kende? Da sagde Ammon til ham: Jeg elsker Thamar, Absaloms, min Broders, Søster.

Nikhat Jonadab in Amnon koma aseiyin, “Ipi bola lengpa chapa jingkah seh le mi-ngol ho um banga umjing nahim? Ipi ham nabuina?” atileh; Amnon in jong asei peh tai, “Keiman kasopi pa Absalom naonu Tamar khu kadei chat jeh ahi,” tin aphong doh tan ahi.

5 Og Jonadab sagde til ham: Læg dig paa din Seng og gør dig syg; naar din Fader kommer at besøge dig, da sig til ham: Kære, lad Thamar, min Søster, komme, at give mig Brød at æde og lave Mad for mine Øjne, at jeg kan se derpaa og æde af hendes Haand.

Chuphat’in Jonadab chun aphai, “keiman epi nabol ding naseipih nange ati. Nungchin lang Nalupna a khun lumin lang kinat lhem sah in. Napa chu nangma ve dinga ahung tengleh napa koma hitin seiyin, Tamar chu ahunga nangma dia an neh themkhat nahung bolpih din thum'in. chule aman namitmu a akhut tah a nahung vah'a ahileh nangma naol chom din jong seipih tan ati.”

6 Saa lagde Amnon sig og gjorde sig syg; der Kongen kom at besøge ham, da sagde Amnon til Kongen: Kære, lad Thamar, min Søster, komme og tillave to søde Kager for mine Øjne, at jeg kan æde af hendes Haand.

Hichun Amnon in jong asei bang bang chun alup nah a alumin akinat lhem sah tai. chuin lengpa chu ave din ahungtan ahileh Amnon chun lengpa koma chun asei tai,” Lungset tah in kanaonu Tamar chu neihin solpeh inlang keima mitmun kadutah khat nehding eihung sempih hen, chutile ken ama khutsoh mong mong chu nenge,” ati tai.

7 Da sendte David til Thamar i Huset og lod sige: Kære, gak hen i Amnons, din Broders, Hus og lav ham Mad.

Hijeh chun David jong anom in Tamar chu Amnon’s in a agachi a anneh ding them khat agasem peh din asol tan ahi.

8 Og Thamar gik til Amnons, sin Broders, Hus, og han laa, og hun tog en Dejg og æltede og tillavede Kager for hans Øjne og bagte søde Kager.

Chuphat’in Tamar jong Amnon in'a achen alhun phat in, alupna lang a ache lut tai. Hichun changboi goina alan changbong agoiyin, Amnon mitmu tah in changlhah chu asem’in akan peh tai.

9 Og hun tog Panden og slog dem ud for hans Ansigt, men han vægrede sig for at æde; da sagde Amnon: Lad hver Mand gaa ud fra mig, og de gik ud fra ham alle sammen.

Ahin amanun akhangbel sunga a changlhah kansa chu Amnon ang sunga agathah lutpeh vang'in amapan ane deh tapon ahi. Hichun Amnon’in asohte kommah aseiyin, “Kakoma konin nabon un potdoh'un,” ati. Hijeh chun abonchao vin ama koma konin apotdoh soh kei tau’ve.

10 Da sagde Amnon til Thamar: Bær Maden ind i Kammeret, at jeg kan æde af din Haand; da tog Thamar de søde Kager, som hun havde lavet, og bar dem ind til Amnon, sin Broder, i Kammeret.

Chutah chun Amnon in Tamar koma asei in, “Tun an neh ding chu kalupna langah hinchoilut inlang chule neinehsah tan ati. Hichun Tamar injong anehh ding chu achoilut pih tan ahi.

11 Og der hun bar dem frem til ham, at han skulde æde, da tog han fat paa hende og sagde til hende: Kom, min Søster, og lig hos mig.

Ahin amanun anehsah jing lai chun, amapan ahintuh chah kheh in chule athumtan ahi, “Hungin neihung luppin kalungset kanaonu,” tin.

12 Og hun sagde til ham: Ikke saa, min Broder! krænk mig ikke, thi man bør ikke saaledes gøre i Israel; gør ikke denne Daarlighed.

Chuin Tamar chu akap in “Ahipoi he-u, ngol hih in! hitabang pihi kema kom ah bolhih beh in! hitobang ngol hoitah thil hi Israel chate lah a kibol ngai lou ahi, ati.

13 Men jeg, hvor skulde jeg gaa hen med min Skam? og du, du skulde være ligesom en af Daarerne i Israel; men nu, kære, tal til Kongen, thi han nægter dig mig ikke.

Chule keiman hoilam a jum kathoh ngam ding ham? chule nang jong Israel chate lah a michavai mi-ngol khat mong mong nahi ding hita chume. Hijeh a chu katao tho ahi, lengpa koma neiki thumle chun aman jong nang ding beh a chu ajah da louhel ding ahi nai,” ati.

14 Men han vilde ikke høre paa hendes Røst og var stærkere end hun, og han krænkede hende og laa hos hende.

Ahin Amnon chun amanu thusei chu a ngaipeh tapon, amanu sanga athahat joh jeh chun pum hat’in aluppi tai.

15 Siden hadede Amnon hende med et saare stort Had; thi det Had, som han hadede hende med, var større end Kærligheden, med hvilken han havde elsket hende; og Amnon sagde til hende: Staa op, gak bort.

Chuin hetman louvin Amnon’s lungset nachu muda najoh ahungsoh tan, chule amuda dan chu masanga adei chat na sang in akhoh jo tai ahi. Hijeh chun Amnon chun akoma hitin asei tai, “Kithou doh loiyin lang pot doh loiyin,” tin asol doh loitan ahi.

16 Og hun sagde til ham: Vold mig ikke den Ulykke, som er større end det andet, som du gjorde imod mig, saa at du udstøder mig; men han vilde ikke høre hende.

Chuin Tamar’in kap pummin aseiyin, “Ahipoi he-u, hitobang thildih louva neisol doh loi hi neibol masat na sanga khoh cheh jo ahi,” ativangin Amnonin angai peh deh tapon ahi.

17 Og han kaldte ad sin Dreng, som tjente ham, og sagde: Driv dog denne ud fra mig udenfor, og luk du Døren i Laas efter hende.

Chujouvin Amnon in alhacha ho akouvin thu apetan ahi, “Hiche nu hi kamasang a konin sol doh loiyun lang anunga kotpichu kamloi un” ati.

18 Og hun havde en broget Kjortel paa; thi i saadanne Kjortler plejede Kongens Døtre at klæde sig, saalænge de vare Jomfruer; og hans Tjener drev hende ud udenfor og lukkede Døren i Laas efter hende.

Hitichun Amnon lhachahon Tamar chu asoldoh loiyun anunga kotpi akamden tan ahi. Tamar chun sangkhol chol hoitah aki-ah ahi; ajeh chu chuchi laikhanga chon nadan dungjui a leng chanu nu-ngah theng hochu hitobanga chu ana kivonji mongu ahiye.

19 Da tog Thamar Aske paa sit Hoved og sønderrev den brogede Kjortel, som hun havde paa, og lagde sin Haand paa sit Hoved og gik og raabte uafladelig.

Ahinlah tun Tamar in asang khol chol chu abot tel’in chule alu jangah vutvam akiloi tan ahi. chuin akhut chu amai ah akoi in, o thong je jun akap’in achi mangtan ahi.

20 Og Absalom, hendes Broder, sagde til hende: Har din Broder Amnon været hos dig? og nu, min Søster, ti! han er din Broder, læg ikke denne Sag paa dit Hjerte. Saa sad Thamar enlig i sin Broder Absaloms Hus.

Hichun A-upa Absalom in ana dong in “Na sopipa Amnon chun naum khompi hiteiyin te ong? hijongle tun thipchat in umtan, ajeh chu ama jong na-upa ahi bouve. chule athilbol hi nalungthim a chinda tan,” ati. Hijeh chun Tamar jong a-upa Absalom in’a chun lung genthei tah in acheng den tan ahi.

21 Der Kong David hørte alle disse Gerninger, da blev han saare vred.

Chuin David lengpan hitobang thilsoh ho hi ajah doh phat’in alung hang lheh jeng tan ahi.

22 Men Absalom talede ikke med Amnon, hverken ondt eller godt; men Absalom hadede Amnon, fordi han havde krænket Thamar, hans Søster.

Chule Absalom in hitabong thilsoh hi Amnon koma aseidoh lou vang'in Amnon chu nasatah in avetda lheh jeng tan ahi ajeh chu anaonu chunga athilbol aumchan jeh chu ahi. Absalom’s in Amnon Chunga Phu Alah

23 Og det skete to Aar derefter, da havde Absalom Faareklipning i Baal-Hazor, som er ved Efraim, og Absalom indbød alle Kongens Børn.

Hitichun kumni jouvin Absalom chun Ephriam kom a Baal-hazor khoa kelngoi mul avou in, Chule Absalom chun leng chapate jouse chu abonchan golvah a chun akou soh kei in ahi.

24 Og Absalom kom til Kongen og sagde: Kære, se, din Tjener har Faareklipning, Kongen og hans Tjenere komme dog med din Tjener!

Hichun Absalom jong lengpa henga achin hitin agaseiye, “ka kelngomul vou hon tunna atong un, hijeh chun lengpa le asoh te jouse jong lungset tah a nahung uva hiche nikho hi keitoh neihung man khompi diu ham? tin agasei tai.

25 Og Kongen sagde til Absalom: Nej, min Søn, lad os dog ikke alle gaa, at vi ikke skulle besvære dig; der han nødte ham, vilde han dog ikke gaa, men velsignede ham.

Ahivang in lengpan Absalom adonbut’in, “Ahipoi kacha, kabon uva kahung uleh nang dinga khanlel kahi diu ahi ati. Ahinla Absalom in aha tem cheh jeng in ahi, hiche jong hin David chu ache deh poi, Absalom chu aphat thei na aboh jeng vang'in.

26 Og Absalom sagde: Hvis du ikke vil, lad dog Amnon, min Broder, gaa med os; og Kongen sagde til ham: Hvorfor skal han gaa med dig?

Chuphat’in Absalomin aphai khutia nang nahung thei lou ding leh eti nagel em kanaopa Amnon hinsol ding chu? Chuin lengpan ahin donbut in, epi jeh a Amnon hungding? ati.

27 Da nødte Absalom ham, og han lod Amnon og alle Kongens Børn gaa med ham.

Ahin Absalomin asei kit in Amnon le leng chapate aboncha solpeh ding lengpa anup masang in angeh ngeh jenge tan ahi. ajeh chu Absalom kigutnahi lengte jaona dia kilomtah a kingon abol ahi.

28 Men Absalom bød sine unge Karle og sagde: Ser til, naar Amnons Hjerte er vel til Mode af Vinen, og jeg siger til eder: Slaar Amnon! saa dræber ham, frygter ikke; er det ikke mig, som har befalet eder det? værer frimodige og værer raske Folk!

Chujou in Absalom chun asoh teho chu thu asei peh masat in, “Amnon chu lengpi twi ahung kham ve-lhi jing jenguvin lang, keiman najah-uva, ‘Amnon chu jep’uvin tia kahin sei tengle that jeng uvin, kicha hih hel’uvin. Ajeh chu keiman thu kapeh louva nabol u ham? Hangsan tah le thanei tah in pang uvin,” tin asei peh tai.

29 Saa gjorde Absaloms unge Karle ved Amnon, saaledes som Absalom havde befalet. Da stode alle Kongens Sønner op og rede hver paa sin Mule og flyede.

Hijeh chun Absalom soh ten jong Absalom in athupeh bang bang uvin Amnon chu athat taovin ahi. Chuin lengpa chapate adangho se abonchan akipat’uvin asakol pol cheh chunga atou doh soh keiyuvin ajam gamtauve.

30 Og det skete, der de vare paa Vejen, da kom Rygtet til David, og der sagdes: Absalom har slaget alle Kongens Sønner, og der blev ikke een af dem tilovers.

Hichun amaho lamkim lah Jerusalem ahung gei uvin David henga thu ahung kithang lut masan, “Absalomin lengpa chapate jouse athat game, khat’a khat cha jong ahing hoi ta poi,” tin ahung ki sei e.

31 Da stod Kongen op og sønderrev sine Klæder og lagde sig paa Jorden, og alle hans Tjenere stode med sønderrevne Klæder.

Chutah chun lengpa jong akipat doh paiyin aponsil jouse abottel’in tollhanga akijam tai; chuin akoma ding alhacha jousen jong tijat jeh le lungkham jeh in aponsil akibotel soh kei tao vin ahi.

32 Da svarede Jonadab, en Søn af Simea, Davids Broder, og sagde: Min Herre sige ikke, at de have ihjelslaget alle de unge Mænd, Kongens Sønner; thi Amnon alene er død; thi det Forsæt har været i Absaloms Mund fra den Dag, at han krænkede Thamar, hans Søster.

Chuin David golpa Shimea chapa Jonadab chu David kom ahung in hitin asei e, “Ahipoi tahsan hih beh in, lengpa chapate ho jouse aboncha atha ahi sam poi, Amnon chang seh kithat ahibouve; ijeh-inem itileh Absalomin hichebol ding hi masanga pet Amnonin anaonu Tamar pum hat san a abolset nikho’a pat a chu gonsa anakoi ahitai.

33 Saa lægge nu min Herre Konge ikke det Ord paa sit Hjerte, som siges, at alle Kongens Sønner ere døde; thi Amnon alene er død.

Ahipoi, kapu lengpa nachapate abonchauva thigam ahi poi! Amnon sehbou thi ahi,” ati.

34 Men Absalom flyede. Og den unge Karl, som stod paa Vagt, opløftede sine Øjne og saa, og se, der drog meget Folk frem paa Vejen efter hverandre ved Siden af Bjerget.

Hichephat tah chun Absalom chu ajam mang tai; chuin Jerusalem a mive lhia pangpa chun akho dah in agah vet’a ahileh, vetan, Horonaim molsang pang langa chun mihem tamtah ahung kijot’uvin ahi. tin lengpa seipih din alhai tan ahi.

35 Da sagde Jonadab til Kongen: Se, Kongens Sønner komme; som din Tjeners Ord var, saaledes er det sket.

Hichun Jonadab chun lengpa jaah ven! Tun leng chapate khu ahung tauve; nalhachapa keiman kasei peh bang in ahung taove,” ati peh e.

36 Og det skete, der han havde endt at tale, se, da kom Kongens Sønner, og de opløftede deres Røst og græd, og Kongen ogsaa, og alle hans Tjenere græd med en saare stor Graad.

Chule Jonadab chun thu asei jou jouvin, vetan, lengpa chapate chu ahung lhung pai tauvin, chuin apeng jah’uvin akap cheh tauvin ahileh, lengpa le alhacha ho jong abonchauvin lhase tah-in akap soh kei uve.

37 Men Absalom flyede og drog til Thalmaj, Ammihuds Søn, Kongen i Gesur. Og han sørgede over sin Søn alle de Dage.

Chuin David in nisotpi achapa Amnon pul adouvin ahi. Absalom vang chu apupa Geshur lengpa Ammihud chapa Talmai koma ajam tan ahi.

38 Der Absalom var flygtet og var draget til Gesur, da blev han der tre Aar.

Hitichun Absalom Geshur gamah kumthum sungin aga um tan ahi.

39 Og Kong David længtes efter at drage ud til Absalom; thi han havde trøstet sig over Amnon, der var død.

Chule tun leng David injong Amnon thi chung changa kicham na nei a, achapa Absalom toh kithah gopkhom kit ding chu angaicha lheh tan ahi.