< 2 Samuel 13 >
1 Og det skete derefter, da Absalom, Davids Søn, havde en dejlig Søster, hvis Navn var Thamar, at Amnon, Davids Søn, elskede hende.
David capa Absalon loe kranghoih parai Tamar, tiah kawk ih tanuh maeto tawnh; David capa Amnon mah anih to koeh pae khruek.
2 Og Amnon pintes, saa at han blev syg for Thamar, sin Søsters, Skyld; thi hun var en Jomfru, og det syntes umuligt for Amnons Øjne at gøre hende noget.
Amnon loe angmah ih tanuh Tamar to koeh khruek pongah ngannat. Anih loe kacuem tangla ah oh moe, anih nuiah sak koeh baktiah hmuen sak hanah angcoeng pae thai ai.
3 Men Amnon havde en Ven, hvis Navn var Jonadab, en Søn af Simea, Davids Broder, og Jonadab var en saare klog Mand.
Toe Amnon loe David ih amnawk, Shimeah capa Jonadah to ampui ah tawnh. Jonadah loe alinghaih bangah palungha kami ah oh.
4 Og han sagde til ham: Hvorfor bliver du saa mager, du Kongens Søn, Dag for Dag? kan du ikke give mig det til Kende? Da sagde Ammon til ham: Jeg elsker Thamar, Absaloms, min Broders, Søster.
Anih mah Amnon khaeah, Siangpahrang capa ah na oh, toe tipongah nito pacoeng nito tak na zaek loe? Nang thui thai tih maw? tiah a naa. Amnon mah anih khaeah, Kamnawk Absalom tanuh, Tamar to ka koeh khruek, tiah a naa.
5 Og Jonadab sagde til ham: Læg dig paa din Seng og gør dig syg; naar din Fader kommer at besøge dig, da sig til ham: Kære, lad Thamar, min Søster, komme, at give mig Brød at æde og lave Mad for mine Øjne, at jeg kan se derpaa og æde af hendes Haand.
Jonadab mah anih khaeah, Na iihhaih ahmuen ah angsongah loe, nganna angsah ah; nang khet hanah nampa angzoh naah, anih khaeah, Tahmenhaih hoiah ka tanuh Tamar to angzo nasoe loe, caaknaek maeto na pacah nasoe; ka mikhnukah caaknaek thong nasoe loe, a ban hoi na pacah nasoe, tiah thui paeh, tiah a naa.
6 Saa lagde Amnon sig og gjorde sig syg; der Kongen kom at besøge ham, da sagde Amnon til Kongen: Kære, lad Thamar, min Søster, komme og tillave to søde Kager for mine Øjne, at jeg kan æde af hendes Haand.
To pongah Amnon loe angsong moe, nganna angsak; siangpahrang loe anih khet hanah angzoh, to naah Amnon mah anih khaeah, Tahmenhaih hoiah ka tanuh Tamar to angzo nasoe, ka mikhnukah takaw to na sah pae nasoe loe, a ban hoiah na pacah nasoe, tiah a naa.
7 Da sendte David til Thamar i Huset og lod sige: Kære, gak hen i Amnons, din Broders, Hus og lav ham Mad.
To pongah David mah Tamar im ah kami to patoeh, Na thangqoi Amnon im ah caeh loe, caaknaek thong paeh, tiah a naa.
8 Og Thamar gik til Amnons, sin Broders, Hus, og han laa, og hun tog en Dejg og æltede og tillavede Kager for hans Øjne og bagte søde Kager.
To pongah Tamar loe nganna angsah a thangqoi, Amnon im ah caeh, takaw dip ahap to lak moe, a naep; a mikhnukah takaw to haek pae.
9 Og hun tog Panden og slog dem ud for hans Ansigt, men han vægrede sig for at æde; da sagde Amnon: Lad hver Mand gaa ud fra mig, og de gik ud fra ham alle sammen.
Tamar mah laom to lak pacoengah takaw to paek, toe caa pae ai. Kaminawk hae ahmuen hoiah tacawt o boih ah, tiah Amnon mah a naa. To pongah kaminawk loe tacawt o boih.
10 Da sagde Amnon til Thamar: Bær Maden ind i Kammeret, at jeg kan æde af din Haand; da tog Thamar de søde Kager, som hun havde lavet, og bar dem ind til Amnon, sin Broder, i Kammeret.
To naah Amnon mah Tamar khaeah, Na ban pongah ka caak hanah, ka iihhaih ahmuen ah sin ah, tiah a naa. To pongah Tamar mah, a sak ih takaw to lak moe, a thangqoi Amnon iihhaih imthung ah sin pae.
11 Og der hun bar dem frem til ham, at han skulde æde, da tog han fat paa hende og sagde til hende: Kom, min Søster, og lig hos mig.
Toe caak hanah anih mah sin pae naah, angmah ih tanuh to Ammon mah naeh moe, anih khaeah, Ka tanuh, nawnto iip hoi si, tiah a naa.
12 Og hun sagde til ham: Ikke saa, min Broder! krænk mig ikke, thi man bør ikke saaledes gøre i Israel; gør ikke denne Daarlighed.
Anih mah, Ka thangqoi, tha patoh hoiah hae tiah na sah nganga hmah! Hae baktih hmuen hae Israel thungah sak han om ai, kasae hae hmuen hae sah hmah.
13 Men jeg, hvor skulde jeg gaa hen med min Skam? og du, du skulde være ligesom en af Daarerne i Israel; men nu, kære, tal til Kongen, thi han nægter dig mig ikke.
Kai loe kawbangmaw azathaih hoiah ka om ueloe, nang doeh kawbangmaw na om tih? Israel thungah amthu koek kami maeto ah ni na om tih. Tahmenhaih hoi siangpahrang khaeah thui ah, to tih nahaeloe na paek ai ah om mak ai, tiah a naa.
14 Men han vilde ikke høre paa hendes Røst og var stærkere end hun, og han krænkede hende og laa hos hende.
Toe a thuih ih lok to tahngai pae ai; anih loe Tamar pongah thacak kue kami ah oh pongah, tha patohhaih hoiah anih to zae haih.
15 Siden hadede Amnon hende med et saare stort Had; thi det Had, som han hadede hende med, var større end Kærligheden, med hvilken han havde elsket hende; og Amnon sagde til hende: Staa op, gak bort.
To tiah oh pacoeng loe Amnon mah Tamar to paroeai hnukma. Canghniah koeh khruek nathuem ih pongah doeh hnukma kue boeh. Amnon mah anih khaeah, Angthawk loe, caeh lai ah, tiah a naa.
16 Og hun sagde til ham: Vold mig ikke den Ulykke, som er større end det andet, som du gjorde imod mig, saa at du udstøder mig; men han vilde ikke høre hende.
Anih mah Amnon khaeah, Ka caeh mak ai! Nang haek nahaeloe ka nuiah na sak ih hmuen pongah zaehaih len kue tih, tiah a naa. Toe anih mah thuih ih lok to tahngai pae ai.
17 Og han kaldte ad sin Dreng, som tjente ham, og sagde: Driv dog denne ud fra mig udenfor, og luk du Døren i Laas efter hende.
A toksah tamna maeto a kawk moe, Hae nongpata hae hae imthung hoiah haek ah loe, thok khaa thui caeng ah, tiah a naa.
18 Og hun havde en broget Kjortel paa; thi i saadanne Kjortler plejede Kongens Døtre at klæde sig, saalænge de vare Jomfruer; og hans Tjener drev hende ud udenfor og lukkede Døren i Laas efter hende.
To pongah a toksah tamna mah, kacuem tangla rong congca khukbuen angkhuk siangpahrang canu to tasa bangah haek moe, thok takraeng thuih caeng.
19 Da tog Thamar Aske paa sit Hoved og sønderrev den brogede Kjortel, som hun havde paa, og lagde sin Haand paa sit Hoved og gik og raabte uafladelig.
Tamar loe a lu ah maiphu to angphuih moe, a khukbuennawk to asih, a lu nuiah ban koeng moe, qah hoiah caeh.
20 Og Absalom, hendes Broder, sagde til hende: Har din Broder Amnon været hos dig? og nu, min Søster, ti! han er din Broder, læg ikke denne Sag paa dit Hjerte. Saa sad Thamar enlig i sin Broder Absaloms Hus.
To naah a thangqoi Absalom mah anih khaeah, Na thangqoi Amnon mah ang zae haih maw? Ka tanuh, om duem ah; anih loe na thangqoi ni; na palung thungah suem poe hmah, tiah a naa. Tamar loe dawnraihaih hoiah a thangqoi Absalom im ah oh sut.
21 Der Kong David hørte alle disse Gerninger, da blev han saare vred.
David siangpahrang mah to kawngnawk boih to thaih naah, paroeai palungphui.
22 Men Absalom talede ikke med Amnon, hverken ondt eller godt; men Absalom hadede Amnon, fordi han havde krænket Thamar, hans Søster.
Absalom loe Amnon khaeah kasae lok maw, kahoih lok maw vaito doeh thui vai ai; a tanuh tha patohhaih hoiah zae haih pongah Amnon to hnukma.
23 Og det skete to Aar derefter, da havde Absalom Faareklipning i Baal-Hazor, som er ved Efraim, og Absalom indbød alle Kongens Børn.
Saning hnetto oh pacoeng loe, Absalom loe Ephraim prae taeng ih Baal-Hazor vang ah tuumui aah haih poih to sak; to naah Absalom mah siangpahrang capanawk boih poihkung ah kawk.
24 Og Absalom kom til Kongen og sagde: Kære, se, din Tjener har Faareklipning, Kongen og hans Tjenere komme dog med din Tjener!
Absalom loe siangpahrang khaeah caeh moe, anih khaeah, Na tamna mah Tuumui aahhaih poih to ka sak; na tamnanawk to kawk loe, siangpahrang, nang doeh nihcae hoi nawnto poihkung ah angzo toeng ah, tiah a naa.
25 Og Kongen sagde til Absalom: Nej, min Søn, lad os dog ikke alle gaa, at vi ikke skulle besvære dig; der han nødte ham, vilde han dog ikke gaa, men velsignede ham.
Siangpahrang mah, Ka capa, to tih na ai ni; kaminawk boih to caehsak hmah; nang hanah hmuen kazit ah kaom o moeng tih, tiah a naa. Absalom mah pacae nganga, toe anih loe caeh han angmak pae; toe tahamhoihaih a paek.
26 Og Absalom sagde: Hvis du ikke vil, lad dog Amnon, min Broder, gaa med os; og Kongen sagde til ham: Hvorfor skal han gaa med dig?
To naah Absalom mah, Nang zo ai nahaeloe, kamnawk Amnon doeh angzo toeng nasoe, tiah a naa. Siangpahrang mah, Tih hanah anih to nang hoi nawnto caeh han angaih loe? tiah a naa.
27 Da nødte Absalom ham, og han lod Amnon og alle Kongens Børn gaa med ham.
Toe Absalom mah hnik pae khruek pongah, siangpahrang capanawk to Amnon hoi nawnto caehsak boih.
28 Men Absalom bød sine unge Karle og sagde: Ser til, naar Amnons Hjerte er vel til Mode af Vinen, og jeg siger til eder: Slaar Amnon! saa dræber ham, frygter ikke; er det ikke mig, som har befalet eder det? værer frimodige og værer raske Folk!
Absalom mah a tamnanawk khaeah, Tahngai oh; Amnon misurtui naek moe, paquih naah, kai mah Amnon to bop oh, tiah kang thuih o han, to naah anih to hum oh; zii o hmah; kaimah lok kang paek o boeh, na thacak o sak loe, misahoihaih hoiah om oh, tiah a thuih pae.
29 Saa gjorde Absaloms unge Karle ved Amnon, saaledes som Absalom havde befalet. Da stode alle Kongens Sønner op og rede hver paa sin Mule og flyede.
To pongah Absalom mah thuih ih lok baktih toengah Absalom ih tamnanawk mah Amnon nuiah sak o. To naah siangpahrang capanawk boih angthawk o, angmacae ih mule hrang angthueng o moe, cawnh o.
30 Og det skete, der de vare paa Vejen, da kom Rygtet til David, og der sagdes: Absalom har slaget alle Kongens Sønner, og der blev ikke een af dem tilovers.
Loklam ah caeh o li naah, to tamthang to David khaeah thuih pae o; Absalom mah siangpahrang capanawk to hum boih boeh, maeto doeh pathlung ai boeh, tiah thuih pae o.
31 Da stod Kongen op og sønderrev sine Klæder og lagde sig paa Jorden, og alle hans Tjenere stode med sønderrevne Klæder.
To naah siangpahrang loe angthawk tahang moe, a khukbuen to asih pacoengah, long ah angsong; a tamnanawk boih doeh khukbuen to asih o moe, a taengah angdoet o toeng.
32 Da svarede Jonadab, en Søn af Simea, Davids Broder, og sagde: Min Herre sige ikke, at de have ihjelslaget alle de unge Mænd, Kongens Sønner; thi Amnon alene er død; thi det Forsæt har været i Absaloms Mund fra den Dag, at han krænkede Thamar, hans Søster.
Toe David amnawk Shimeah capa Jonadab mah, Siangpahrang capanawk to hum boih boeh, tiah ka angraeng mah poek han om ai; Amnon khue ni duek. Amnon mah Absalom tanuh Tamar to zae haih ni hoi kamtong, amnawk nuiah hae tiah sak hanah pacaeng roe boeh.
33 Saa lægge nu min Herre Konge ikke det Ord paa sit Hjerte, som siges, at alle Kongens Sønner ere døde; thi Amnon alene er død.
Siangpahrang capanawk duek boih boeh, tiah ang thuih o ih lok to ka angraeng siangpahrang nang mah tang han om ai; Amnon khue ni duek, tiah a naa.
34 Men Absalom flyede. Og den unge Karl, som stod paa Vagt, opløftede sine Øjne og saa, og se, der drog meget Folk frem paa Vejen efter hverandre ved Siden af Bjerget.
To naah Absalom loe cawnh ving boeh. Misatoep kami mah khet naah, a hnukbang ah kaom mae taeng ih loklam ah angzo kapop parai kami to a hnuk,
35 Da sagde Jonadab til Kongen: Se, Kongens Sønner komme; som din Tjeners Ord var, saaledes er det sket.
Jonadab mah siangpahrang khaeah, Khenah, siangpahrang capanawk hae ah ang zoh o boeh; na tamna kai mah kang thuih ih lok baktiah ni oh, tiah a naa.
36 Og det skete, der han havde endt at tale, se, da kom Kongens Sønner, og de opløftede deres Røst og græd, og Kongen ogsaa, og alle hans Tjenere græd med en saare stor Graad.
Anih mah lokthuih pacoengah, siangpahrang capanawk to angzoh o moe, tha hoiah qah o; siangpahrang doeh a tamnanawk boih hoi nawnto qah.
37 Men Absalom flyede og drog til Thalmaj, Ammihuds Søn, Kongen i Gesur. Og han sørgede over sin Søn alle de Dage.
Toe Absalom loe cawnh moe, Geshur siangpahrang Ammihud capa Talmai khaeah caeh. David siangpahrang loe a capa to ni thokkruek qah haih.
38 Der Absalom var flygtet og var draget til Gesur, da blev han der tre Aar.
Absalom loe cawnh moe, Geshur khaeah caeh pacoengah, to ah saning thumto thung oh.
39 Og Kong David længtes efter at drage ud til Absalom; thi han havde trøstet sig over Amnon, der var død.
Amnon loe duek boeh moe, anih ih palung khuek tih boeh pongah, David siangpahrang hinghaih mah Absalom to dawn parai, anih khaeah caeh hanah a koeh khruek.