2 Samuel 11
1 Og det skete, der Aaret var omme, paa den Tid Kongerne pleje at uddrage til Krig, da sendte David Joab og sine Tjenere med ham og al Israel, og de ødelagde Ammons Børn og belejrede Rabba; men David blev i Jerusalem.
Kuma thok tih manghaia thoh tue vaengah David loh Joab neh a taengkah a sal rhoek, Israel pum tea tueih tih Ammon ca rhoek tea thup. Te vaengah Rabbah khaw a dum uh dae David tah Jerusalem ah om.
2 Og det skete ved Aftens Tid, at David stod op af sin Seng og vandrede paa Taget af Kongens Hus og saa fra Taget en Kvinde, som badede sig, og den Kvinde var saare dejlig af Udseende.
Kholaeh tuea pha vaengah David tah a thingkong lamloh thoo tih manghai im kah imphu ah cet. Te vaengah huta pakhat tui a hlukTe imphu lamloha hmuh. Tekah huta te a mueimae bahoeng then.
3 Og David sendte hen og lod spørge efter Kvinden, og en sagde: Er det ikke Bathseba, Eliams Datter, Hethiteren Urias Hustru?
David loh hlang a tueih tih huta tea cae vaengah tah, “Eliam nu Bathsheba pawt nim ke, Khitti Uriah yuu la ke,” a tinah.
4 Da sendte David Bud og lod hende hente, og der hun kom til ham, da laa han hos hende; men hun rensede sig efter sin Urenhed, og hun vendte tilbage til sit Hus.
Te dongah David loh puencawna tueih tih anih te a loh phai. Te phoeiah amah taengla ha pawk vaengah huta te vik a yalh puei. Te phoeiah huta loh a tihnai lamloha ciim tih amah im la mael.
5 Og Kvinden blev frugtsommelig; og hun sendte hen og lod det kundgøre for David og sige: Jeg er bleven frugtsommelig.
Tedae huta tea vawn vaengah ol a tah tih David taengla puen. Te vaengah kai ka vawn coeng,” a tinah.
6 Da sendte David til Joab og lod sige: Send Hethiteren Uria til mig; og Joab sendte Uria til David.
Te dongah David loh Joab taengah ol a tah tih, “Khitti Uriah te kai taengla han tueih,” a ti nah vanbangla Joab loh Uriah te David taenglaa tueih.
7 Og der Uria kom til ham, da spurgte David, om det stod vel med Joab og vel med Folket og vel med Krigen.
A taengla Uriaha pawk vaengah David loh Joab kah sading kawng, pilnam kah sading kawng, caem kah sading kawng te a dawt.
8 Siden sagde David til Uria: Gak ned i dit Hus og to dine Fødder. Der Uria gik ud af Kongens Hus, da fulgte kongelig Skænk ud efter ham.
Te phoeiah David loh Uriah te, “Na im te suntla lamtah na kho yuut laeh,” a tinah. Te vanbangla manghai im lamloh Uriaha nong neh a hnukah manghai kah buham loh a vai.
9 Men Uria lagde sig ved Døren af Kongens Hus med alle sin Herres Tjenere, og han gik ikke ned i sit Hus.
Tedae Uriah tah a boei rhoek kah sal tom neh manghai im kah thohka ah yalh tih amah im la suntla pawh.
10 Og de gave David det til Kende og sagde: Uria gik ikke ned i sit Hus. Da sagde David til Uria: Kommer du ikke fra Rejsen? hvi gik du ikke ned i dit Hus?
Te vaengah David taengla puen uh tih, “UriahTe amah im laa suntlak moenih,” a ti na uh. Te dongah David loh Uriah te, “Yiin lamkah na pawk moenih a? Balae tih na im te na paan pawh,” a tinah.
11 Og Uria sagde til David: Arken og Israel og Juda blive i Teltene, og Joab, min Herre, og min Herres Tjenere have lejret sig paa Marken, skulde jeg da gaa ind i mit Hus at æde og drikke og at ligge hos min Hustru? saa vist som du lever, og din Sjæl lever, jeg gør ikke denne Gerning.
Uriah loh David taengah, “Thingkawng khaw, Israel neh Judah khaw, dungtlungim ah aka om khaw, ka boeipa Joab neh ka boeipa kah a sal rhoek khaw, khohmuen hoeng ah rhaehuh. Te vaengah kai loh kamah im ah caak ham neh ok hamla, ka yuu taengah yalh hamla, ka cet aya? Na hingnah neh na hinglu kah hingnah dongah hekah olka he tah ka rhoi mahpawh,” a tinah.
12 Da sagde David til Uria: Bliv her og i Dag, saa vil jeg i Morgen lade dig fare. Saa blev Uria i Jerusalem den Dag og den næste Dag.
David loh Uriah te, “Hnin at khaw he ah om dae lamtah thangvuen ah kan tueih eh?,” a tinah. Te dongah Uriah khaw tekah khohnin neha vuen ah tah Jerusalem ah kho a sak.
13 Og David indbød ham, at han aad og drak for hans Ansigt, og han gjorde ham drukken. Og han gik ud om Aftenen at lægge sig paa sin Seng med sin Herres Tjenere og gik ikke ned i sit Hus.
Te phoeiah anih te David loh a khue. A mikhmuh ah buh a cah tih a rhuihmil la a ok sak. Tedae kholaeh ah tah cet tih a boei kah sal rhoek taengah amah kah thingkong dongah yalh. Te dongah amah im te paan pawh.
14 Og det skete om Morgenen, da skrev David et Brev til Joab og sendte det ved Urias Haand.
Mincanga pha vaengah David loh Joab ham caaa daek pah tih Uriah kut aha pat.
15 Og han skrev i Brevet: Sætter Uria foran, hvor Kampen er stærkest, og viger tilbage fra ham, at han kan blive slagen og dø.
Ca dongaha daek pah tih, “Uriah te caemtloek tlungluen hmai ah khueh lamtah a hnuk lamloh mael tak, Te vaengah ngawn uh saeh lamtah duek saeh,” a tinah.
16 Og det skete, der Joab tog Vare paa Staden, da satte han Uria paa det Sted, hvor han vidste, at der var stridbare Mænd.
Joab loh khopuei tea om thil tih a dawn vaengah tatthai hlang rhoek om nah tea ming. Te dongahTe hmuen ahTe Uriaha khueh.
17 Og der Mændene af Staden gik ud at stride imod Joab, da faldt der nogle af Folket, af Davids Tjenere, og Hethiteren Uria døde ogsaa.
Khopuei hlang rhoek ha pawk uh tih Joab tea vathoh hatah David sal lamkah pilnam te cungku tih Khitti Uriah khaw duek.
18 Da sendte Joab hen og gav David Beretning om alle Begivenheder i Kampen.
Te phoeiah Joab loh hlang a tueih tih caemtloek vaengkah olka boeih te David taenglaa yaak sak.
19 Og han befalede Budet og sagde: Naar du har udtalt til Kongen om alle Begivenhederne i Kampen,
Puencawn tea uen tih, “Caemtloek vaengkah olka boeih manghai taengah thui pah ham te na khah vaengah,
20 og det sker, at Kongen bliver vred, og han siger til dig: Hvi kom I saa nær til Staden at stride? vidste I ikke, hvorledes de skyde fra Muren?
manghai kaha kosiTe phuet tih namah te, “Vathoh hamTe balae tih khopuei la na thoeih? Vongtung dong lamloh ng'kah ni tila na ming uh moenih a?
21 hvo slog Abimelek, Jerub-Beseths Søn? kastede ej en Kvinde et Stykke at en Møllesten ned paa ham fra Muren, saa han døde i Thebez? hvorfor kom I saa nær til Muren? da skal du sige: Din Tjener, Hethiteren Uria, er ogsaa død.
Jerubbesheth capa Abimelek aka ngawnTe unim? Vongtung dong lamkah sumngol phaklung neh anih aka daeTe huta moenih a? Te dongah ni anihTe Thebez aha duek. Balae tih vongtung la na thoeih uh,’ a ti mai ni. Te vaengah, 'Na sal Khitti Uriah khaw duek coeng,’ ti nah,” a tinah.
22 Og Budet gik og kom og gav David til Kende alt det, som Joab havde sendt ham for.
Te dongah puencawn te cet tiha pha vaengah Joab loh aniha tueih te David taengah boeiha thuipah.
23 Og Budet sagde til David: Mændene fik Overhaand over os og gik ud imod os paa Marken, og vi forfulgte dem indtil Indgangen til Porten.
Te vaengah puencawn loh David taengah, “Kaimih te hlang loh ng'et tih khohmuen ah kaimih taengla ha thoenguh. Tedae amih te vongka thohka ah ka mahuh.
24 Men Skytterne skøde fra Muren paa dine Tjenere, og der er nogle ihjelslagne af Kongens Tjenere; dertil er Hethiteren Uria, din Tjener, ogsaa død.
A kah uh thae vaengah na sal rhoek te vongtung dong lamkah lipom loh a kah, a kah tih manghai kah sal rhoek te duek. Te vaengah na sal Khitti Uriah khaw duek,” a tinah.
25 Og David sagde til Budet: Saa skal du sige til Joab: Lad ikke denne Gerning synes ond for dine Øjne, thi Sværdet fortærer paa den og den Maade; hold fast ved med din Krig imod Staden og nedbryd den; og gør ham frimodig.
David loh puencawn te, “Joab taengah thui pah, tahae kah olka he na mik ah lolh sak boeh, khat khat ngawn tah cunghang loha yoop rhuem, na caemtloek neh khopuei te namning thil lamtah koengloeng laeh,” a ti nah tih anih te a thaphoh.
26 Der Urias Hustru hørte, at Uria hendes Mand var død, da sørgede hun over sin Husbonde.
Uriah kah a yuu loh a va Uriaha duek tea yaak vaengah a boei tea rhaengsae.
27 Men der Sorgen var gaaet over, sendte David hen og lod hende hente til sit Hus, og hun blev hans Hustru og fødte ham en Søn. Men den Gerning, som David gjorde, var ond for Herrens Øjne.
Nguekcoinah tea poeng vaengah David loh a tah tih amah im laa det. Te dongah anih yuu la pahoi om tih ca tongpaa cunpah. Tedae David loh BOEIPA kah mikhmuh aha saii te khoboe thae ni a huet.
