< 2 Samuel 11 >
1 Og det skete, der Aaret var omme, paa den Tid Kongerne pleje at uddrage til Krig, da sendte David Joab og sine Tjenere med ham og al Israel, og de ødelagde Ammons Børn og belejrede Rabba; men David blev i Jerusalem.
Saning boeng moe, siangpahrangnawk misatukhaih tue phak naah, David mah Joab to siangpahrang ih tamnanawk, Israel kaminawk boih hoi nawnto misatuk naah patoeh, nihcae mah Ammon kaminawk to hum o moe, Rabbah vangpui to ven o. Toe David loe Jerusalem vangpui ah oh.
2 Og det skete ved Aftens Tid, at David stod op af sin Seng og vandrede paa Taget af Kongens Hus og saa fra Taget en Kvinde, som badede sig, og den Kvinde var saare dejlig af Udseende.
Khawnbang duem ah David loe a iihhaih ahmuen hoiah angthawk moe, a ohhaih siangpahrang imphu ah amkaeh; to naah tui kamthluh nongpata maeto a hnuk. To nongpata loe paroeai kranghoih.
3 Og David sendte hen og lod spørge efter Kvinden, og en sagde: Er det ikke Bathseba, Eliams Datter, Hethiteren Urias Hustru?
David mah to nongpata loe mi maw, tiah panoek hanah, kami patoeh moe, duengsak; to naah to kami mah, Anih loe Hit kami Uriah ih zu, Eliam canu Bethsheba na ai maw? tiah a naa.
4 Da sendte David Bud og lod hende hente, og der hun kom til ham, da laa han hos hende; men hun rensede sig efter sin Urenhed, og hun vendte tilbage til sit Hus.
To naah David mah laicaehnawk to patoeh moe, laksak; nongpata to anih khaeah angzoh naah, anih to a iih haih; nongpata loe kaciim ai hmuen pasaeh pacoengah, angmah im ah amlaem let.
5 Og Kvinden blev frugtsommelig; og hun sendte hen og lod det kundgøre for David og sige: Jeg er bleven frugtsommelig.
Nongpata loe zokpomh; zokpomh boeh, tiah David khaeah thuih pae o.
6 Da sendte David til Joab og lod sige: Send Hethiteren Uria til mig; og Joab sendte Uria til David.
To pongah David mah Joab khaeah, Hit kami Uriah to na patoeh ah, tiah a naa. To pongah anih mah Uriah to patoeh.
7 Og der Uria kom til ham, da spurgte David, om det stod vel med Joab og vel med Folket og vel med Krigen.
Uriah anih khaeah phak naah, siangpahrang mah Joab ih akawng, misatuh kaminawk ih akawng hoi misatukhaih kawng to dueng.
8 Siden sagde David til Uria: Gak ned i dit Hus og to dine Fødder. Der Uria gik ud af Kongens Hus, da fulgte kongelig Skænk ud efter ham.
David mah Uriah khaeah, Na im ah caeh tathuk loe, na khok to amsae ah, tiah a naa. Uriah loe siangpahrang im hoiah tacawt, anih caeh pacoengah siangpahrang mah caaknaeknawk pat pae.
9 Men Uria lagde sig ved Døren af Kongens Hus med alle sin Herres Tjenere, og han gik ikke ned i sit Hus.
Toe Uriah loe angmah angraeng ih tamnanawk hoi nawnto siangpahrang thok taengah iih; angmah im ah caeh tathuk ai.
10 Og de gave David det til Kende og sagde: Uria gik ikke ned i sit Hus. Da sagde David til Uria: Kommer du ikke fra Rejsen? hvi gik du ikke ned i dit Hus?
Uriah loe angmah im ah caeh tathuk ai, tiah David khaeah thuih pae o naah, anih mah Uriah khaeah, Kholong caehhaih ahmuen hoiah nang zoh na ai maw? Tipongah nangmah im ah na caeh ai loe? tiah a naa.
11 Og Uria sagde til David: Arken og Israel og Juda blive i Teltene, og Joab, min Herre, og min Herres Tjenere have lejret sig paa Marken, skulde jeg da gaa ind i mit Hus at æde og drikke og at ligge hos min Hustru? saa vist som du lever, og din Sjæl lever, jeg gør ikke denne Gerning.
Uriah mah David khaeah, Sithaw thingkhong, Israel kaminawk hoi Judah kaminawk loe kahni imthung ah oh o; ka angraeng Joab hoi ka angraeng ih tamnanawk doeh taw ah ni atai o; kawbangmaw ka naekcaak moe, ka zu khaeah iih hanah im ah kam laem thai tih? Nang na hing moe, na pakhra hing baktih toengah, hae baktih hmuen hae ka sah mak ai, tiah a naa.
12 Da sagde David til Uria: Bliv her og i Dag, saa vil jeg i Morgen lade dig fare. Saa blev Uria i Jerusalem den Dag og den næste Dag.
To naah David mah Uriah khaeah, Vaihni loe cam raeh, khawnbangah kang patoeh let han, tiah a naa. To pongah Uriah loe, to na ni hoi akhawnbang khoek to Jerusalem vangpui ah oh.
13 Og David indbød ham, at han aad og drak for hans Ansigt, og han gjorde ham drukken. Og han gik ud om Aftenen at lægge sig paa sin Seng med sin Herres Tjenere og gik ikke ned i sit Hus.
David mah anih to kawk pongah, anih loe David hmaa ah buhcaak; David mah anih to mu paqui khoek to naeksak; toe duembangah loe angmah angraeng ih tamnanawk hoi nawnto iih hanah a caeh; angmah im ah caeh ai.
14 Og det skete om Morgenen, da skrev David et Brev til Joab og sendte det ved Urias Haand.
Khawnbangah loe David mah Joab khaeah ca tarik moe, Uriah hnukah pat pae.
15 Og han skrev i Brevet: Sætter Uria foran, hvor Kampen er stærkest, og viger tilbage fra ham, at han kan blive slagen og dø.
To ih ca pongah, Misa pop koekhaih ahmuen ah Uriah to patoeh ah, misa mah anih to hum moe, paduek hanah, anih to hnukbang amlaem taak ah, tiah a naa.
16 Og det skete, der Joab tog Vare paa Staden, da satte han Uria paa det Sted, hvor han vidste, at der var stridbare Mænd.
To pongah Joab mah vangpui to tuk naah, misa pop koek, tiah a poek ih ahmuen ah Uriah to patoeh.
17 Og der Mændene af Staden gik ud at stride imod Joab, da faldt der nogle af Folket, af Davids Tjenere, og Hethiteren Uria døde ogsaa.
Vangpui ih kaminawk angzoh o moe, Joab to tuk o naah, thoemto David ih kaminawk to duek o; Hit kami Uriah doeh to ah duek toeng.
18 Da sendte Joab hen og gav David Beretning om alle Begivenheder i Kampen.
To pacoengah Joab mah David khaeah, misatukhaih kawng kakoep ah thuih pae hanah, kami to patoeh.
19 Og han befalede Budet og sagde: Naar du har udtalt til Kongen om alle Begivenhederne i Kampen,
Joab mah laicaeh ah patoeh ih kami khaeah, Misatukhaih kawng boih siangpahrang khaeah na thuih pae naah,
20 og det sker, at Kongen bliver vred, og han siger til dig: Hvi kom I saa nær til Staden at stride? vidste I ikke, hvorledes de skyde fra Muren?
siangpahrang palungphui moe, Tipongah vangpui kanghnai ah na caeh o loe? Sipae nui hoiah na kaat o tih, tiah na panoek o ai maw?
21 hvo slog Abimelek, Jerub-Beseths Søn? kastede ej en Kvinde et Stykke at en Møllesten ned paa ham fra Muren, saa han døde i Thebez? hvorfor kom I saa nær til Muren? da skal du sige: Din Tjener, Hethiteren Uria, er ogsaa død.
Jerubbeseth capa Abimelek loe mi mah maw hum? Anih to Thebez vangpui ah nongpata maeto mah tapang nui hoiah caangkaehhaih thlung palet thuih moe, a duek na ai maw? Tipongah sipae hoi kanghnai ah na caeh o loe, tiah lokdueng nahaeloe, anih khaeah, Hit kami na tamna Uriah loe duek boeh, tiah thui paeh, tiah a naa.
22 Og Budet gik og kom og gav David til Kende alt det, som Joab havde sendt ham for.
Joab mah thuih pae ih baktih toengah, to laicaeh mah siangpahrang khaeah thuih pae.
23 Og Budet sagde til David: Mændene fik Overhaand over os og gik ud imod os paa Marken, og vi forfulgte dem indtil Indgangen til Porten.
Laicaeh mah David khaeah, Kaminawk mah kaicae ang pazawk o, kaicae tuk hanah taw khoek to angzoh o; toe nihcae to vangpui sipae khoek to ka patom o.
24 Men Skytterne skøde fra Muren paa dine Tjenere, og der er nogle ihjelslagne af Kongens Tjenere; dertil er Hethiteren Uria, din Tjener, ogsaa død.
To naah nihcae mah sipae nui hoiah na tamnanawk to palaa hoiah kah o pongah, thoemto siangpahrang ih tamnanawk loe duek o boeh; na tamna Hit kami Uriah doeh to ah duek toeng, tiah a naa.
25 Og David sagde til Budet: Saa skal du sige til Joab: Lad ikke denne Gerning synes ond for dine Øjne, thi Sværdet fortærer paa den og den Maade; hold fast ved med din Krig imod Staden og nedbryd den; og gør ham frimodig.
David mah to ih laicaeh khaeah, Joab khaeah hae tiah thuih pae hanah lokpat; hae hmuen pongah poeknawm ai ah om hmah; sumsen mah kami maeto hum baktih toengah, kalah maeto doeh a hum. Misatuk thacaksak loe, vangpui to phrae paeh, tiah a naa. Hae tiah Joab thapaekhaih lok to thui pae ah, tiah a naa.
26 Der Urias Hustru hørte, at Uria hendes Mand var død, da sørgede hun over sin Husbonde.
Uriah zu mah a sava duek ving boeh, tiah thaih naah palungset.
27 Men der Sorgen var gaaet over, sendte David hen og lod hende hente til sit Hus, og hun blev hans Hustru og fødte ham en Søn. Men den Gerning, som David gjorde, var ond for Herrens Øjne.
Palungset dip pacoengah, David mah nongpata to angmah im ah kawk hanah kami to patoeh; to tiah nongpata loe anih ih zu ah oh moe, anih han capa maeto sak pae. Toe David mah sak ih hmuen nuiah Angraeng anghoe ai.