2 Samuel 1
1 Og det skete efter Sauls Død, der David var kommen tilbage efter at have slaaet Amalekiterne, da blev David i Ziklag to Dage.
Saul thi jouvin ahitin ahi, David chun Amalek mite chunga galjona aneijou vin ahung kinung len Ziklag munnah nini sung aumden in ahi.
2 Og det skete paa den tredje Dag, se, da kom en Mand fra Lejren fra Saul, og hans Klæder vare sønderrevne, og der var Jord paa hans Hoved, og det skete, der han kom til David, da faldt han ned paa Jorden og nedbøjede sig.
Anithum nin mikhat Saul’s ngahmun a konin von tel dehduh le aluchunga leiset nat pum in lunghem vetsahnan a hungin, David angsungah jana neitah in abohkhup tan ahi.
3 Og David sagde til ham: Hvorfra kommer du? og han sagde til ham: Jeg er undkommen af Israels Lejr.
Chuin David in adong in, “hoiya kon hung nahim”? atileh amapan adonbut in, “Israel te ngahmun a kon hung jamdoh kahi” ati.
4 Og David sagde til ham: Hvad er der sket for en Sag? Kære, kundgør mig det! Og han sagde: Alt Folket flyede fra Slaget, der faldt ogsaa meget af Folket og døde, ja endog Saul og Jonathan, hans Søn, ere døde.
Chuin David in adongin, “Epiti hytam?” “Gal umchan thu neiseipih in” ati, chuin aman adonbut in, “kasepai te jouseu galmun akon ajam gam uvin, mitampin thina atoh un, chule Saul le achapa Jonathan jong athi lhon tai ati.”
5 Og David sagde til den unge Karl, som forkyndte ham dette: Hvorledes ved du, at Saul og Jonathan, hans Søn, ere døde?
Chuin David in Gollhangpa ja ah, “Eti Saul le Jonathan athi taiti nahet ham?” ati.
6 Da sagde den unge Karl, som forkyndte ham det: Det hændte sig, at jeg kom paa Gilboas Bjerg, og se, Saul støttede sig paa sit Spyd, og se, Vogne og Rytternes Anførere trængte ind paa ham.
chuin mipan adonbut in, keima Gilboa molchungah kaga umkhan ahileh, hi ah chun Saul in a tengcha chu anaop phan chuleh agalmite sakol kangtalai holeh sakol them hon ahin delphah kon chao chu ahitai.
7 Og han saa omkring bag sig og saa mig, og han kaldte ad mig, og jeg sagde: Se, her er jeg.
Chuin ama ahung kiheiyin keima eimu phat in amakom adin eikoutai. Chuin keiman kadong ngin, Eti kaki thopi ding ham Katie.
8 Og han sagde til mig: Hvo er du? og jeg sagde til ham: Jeg er en Amalekiter.
Hichun aman eidonbut in, nang koi nahim eiti? Chuin keiman kaseipih in, keima Amalek mi kahi Katie.
9 Da sagde han til mig: Kære, træd hen til mig, og dræb mig, thi Krampen har grebet mig; men Livet er endnu ganske i mig.
Hichun ama kahengah ataovin, hung inlang neihung that tan, ajeh chu keiman kanat nahi kathoh jou tapon hijeh chun kathinom tai, ati.
10 Og jeg traadte hen til ham og dræbte ham, thi jeg vidste, at han ikke kunde leve efter sit Fald; og jeg tog Kronen, som var paa hans Hoved, og Armsmykket, som var paa hans Arm, og har bragt dem hid til min Herre.
“Hijeh chun keiman ama chu kathat tai,” tin Amalek mipa chun David komah aseitai, ajeh chu keiman kahet ahitai ama ahinjou tah lou ding chu. Hiti chun a Lallukhuh leh abanbul tom naho kahin lan nakom ah kahin lhut e ka Pakai, ati.
11 Da tog David fat i sine Klæder og sønderrev dem, og ligervis alle Mændene, som vare hos ham.
Hitabong thusoh chu David leh amiten ajah doh phat un apon u abot eh un alung genthei lheh taovin ahi.
12 Og de sørgede og græd og fastede indtil Aftenen over Saul og over Jonathan, hans Søn, og over Herrens Folk og over Israels Hus, at de vare faldne ved Sværdet.
Hitichun amahon sun nilhum in Saul chule achapa Jonathan ding, Pakai sepai holeh Israel nam mite adin an angolun, akap un, pul adou un alunghem un ahi, ajeh chu hiche nikho a hi amaho chemjam a thisoh ahiuve.
13 Og David sagde til den unge Karl, som gav ham det til Kende: Hvorfra er du? og han sagde: Jeg er en fremmed amalekitisk Mands Søn.
Hichun David in thu hinpo gollhang pa komah chun aseitan, “hoiya kon hung nahim ati?” chuin aman adonbut in, keima gamdang, jatdang Amalek mi, nagam uva khosa kahi, ati.
14 Og David sagde til ham: Hvorledes frygtede du ikke for at udrække din Haand til at dræbe Herrens Salvede?
Chuin David in adongin, “Epi tidan a nangman Pakai thaonu mikhat chu thading kichat na nanei lou hel ham? Atie.
15 Og David kaldte ad en af de unge Karle og sagde: Kom frem, fald an paa ham; og han slog ham, saa at han døde.
Chuin David in amiho khat pen komah chun asei in, “that in!” ati, hichun mipan Amalek mipa chu achemjam in adot in athat tan ahi.
16 Og David sagde til ham: Dit Blod være over dit Hoved; thi din Mund vidnede imod dig, da du sagde: Jeg har dræbt Herrens Salvede.
Chujou vin David in aseiyin, “Nang le nang themmo kichan nahi,” “ajeh chu nangman nakam tah a Pakai thaonu pachu kathat tai nati.”
17 Og David sang denne Klagesang over Saul og over Jonathan, hans Søn,
Hitichun David in Saul le Jonathan din ka-la asemin,
18 og han befalede, at man skulde lære Judas Børn „Buen‟; se, den er skreven i den oprigtiges Bog:
Chuleh hichehi Judah te jong hilding ahitin thupeh anei in ahi. hiche la hi thalpi la tin akihen chuleh hichehi Jashar te lekhabu a kijih lut ahi.
19 O Israels Pryd! paa dine Høje ligger han ihjelslagen; hvorledes ere de vældige faldne?
Vo Israel naloupi nao le nakipa nao chu molsang chungah akithat tai! I ati leh galhang mihat hochu lhugam u hitam!
20 Giver det ikke til Kende i Gath, bebuder det ikke paa Gaderne i Askalon, at Filisternes Døtre ikke skulle glæde sig, at de uomskaarnes Døtre ikke skulle fryde sig!
Gath muna athu hohi seidoh hih un, Ashkelon lamlen dungah jong phongdoh hih un, achuti louva ahileh Philistines Chanute kipah untin, chule cheptan louho jong galjou bangnga nuidiu ahi.
21 I Bjerge udi Gilboa! der skal ikke komme Dug, ej heller Regn paa eder, der skal ej heller være Agre med Offergaver; thi der er de vældiges Skjold besmittet, Sauls Skjold ikke salvet med Olie.
O nang Gilboa molsang, nachungah daitwi lhah da hen lang, gojong juhda hen, chule loujao va lou hon jong amuchiga hinsepdoh dahen. Ajeh chu mihatpa lumdal chu suhboh in aum tan; Saul lumdal chu thaotwi nulouva um ahitai.
22 Jonathans Bue vendte ikke tilbage fra de ihjelslagnes Blod, fra de vældiges Fedme, og Sauls Sværd kom ikke tilbage forgæves.
Jonathan kineosah chu nasatah ahin, chule Saul chemjam chun na loupi tah atongdoh in ahi. amahon agalmiteu thisan asou vin chule galhat, mi hangsan ho tahsa asun in ahi.
23 Saul og Jonathan vare elskelige og liflige i deres Liv, de bleve heller ikke adskilte i deres Død; de vare lettere end Ørne, de vare stærkere end Løver.
Iti ngailut le lungset um hitam Saul le Jonathan hi! Ahinlai sung lhon leh athigei lhon in aumkhom jing lhon in ahi. amanihi Muvanlai sanga gang joleh keipi bahkai sanga jong hatjo ahilhon in ahi.
24 I Israels Døtre! græder over Saul, ham, som klædte eder stadseligt med Skarlagen, ham, som lod sætte Prydelse af Guld paa eders Klæder.
Vo Israel Chanute, Saul a dingin kap un, ajeh chu amahi ponsanthip deium mantamtah a nachun pao le sana a najem pao chu ahi.
25 Hvorledes ere de vældige faldne midt i Slaget? Jonathan er ihjelslagen paa dine Høje!
Iti galhat miho galmuna lhugam u hitam! munsang chungah Jonathan jong athisan akijam tai.
26 Jeg er saare bedrøvet for dig, min Broder Jonathan! du var mig saare liflig, din Kærlighed var mig underfuldere end Kvinders Kærlighed.
Jonathan kasopipa, nangjeh in kakap kap jeng e! ichan a kangailut nahi hitam! chule nangman neingailut nahi athuh lheh in, numei ngailut nasangin athuh jon ahi!
27 Hvorledes ere de vældige faldne, og Krigsvaaben gaaet tabte?
Iti mihat ho lhugam a! galmanchah ho mangsoh a, amaho athia kijam chap jeng hitam? ati.
