2 Peter 3
1 Dette er allerede, I elskede! det andet Brev, som jeg skriver til eder, hvori jeg ved Paamindelse vækker eders rene Sind
I sɵyümlüklirim, ⱨazir silǝrgǝ bu yeziwatⱪinim ikkinqi hetimdur. Ⱨǝr ikki hetimdǝ silǝrning sap kɵnglünglarni oyƣitip, xu ixlarni ǝslitixkǝ intildimki,
2 til at komme de Ord i Hu, som forud ere sagte af de hellige Profeter, og eders Apostles Befaling, fra Herren og Frelseren,
muⱪǝddǝs pǝyƣǝmbǝrlǝr burun eytⱪan sɵzlǝrgǝ wǝ Rǝbbimiz ⱨǝm Ⱪutⱪuzƣuqimizning rosulliringlar arⱪiliⱪ yǝtküzgǝn ǝmrigǝ kɵngül bɵlüxünglarni ɵtünimǝn.
3 idet I først og fremmest mærke eder dette, at i de sidste Dage skal der komme Spottere med Spot, som vandre efter deres egne Begæringer
Əng muⱨimi xuni bilixinglar kerǝkki, künlǝrning ahirida ɵzining ⱨawayi-ⱨǝwǝslirining kǝynigǝ kiridiƣan, mǝshirǝ ⱪilidiƣan mazaⱪqilar qiⱪip:
4 og sige: „Hvad bliver der af Forjættelsen om hans Tilkommelse? Fra den Dag, Fædrene sov hen, forblive jo alle Ting, som de vare, lige fra Skabningens Begyndelse. ‟
«Ⱪeni, Uning ⱪaytip kelimǝn degǝn wǝdisi?! Ata-bowilirimiz [ɵlümdǝ] uhlap ⱪalƣandin taki ⱨazirƣiqǝ ⱨǝmmǝ ixlar dunya apiridǝ bolƣan waⱪittiki bilǝn ohxax ⱨalǝttǝ ketiwatidu» dǝp mǝshirǝ ⱪilixidu.
5 Thi med Villie ere de blinde for dette, at fra fordums Tid var der Himle og en Jord, som var fremstaaet af Vand og ved Vand i Kraft af Guds Ord,
Ⱨalbuki, ular ǝng ⱪǝdimki zamanda Hudaning sɵzi bilǝn asmanlarning yaritilƣanliⱪini wǝ xuningdǝk yǝrning sudin qiⱪⱪan ⱨǝm suning wasitisi bilǝn barliⱪⱪa kǝlgǝnlikini ǝtǝy untuydu;
6 hvorved den daværende Verden gik til Grunde i en Vandflod.
xu amillarning wasitiliri bilǝn xu zamandiki dunya kǝlkündin ƣǝrⱪ bolup yoⱪaldi.
7 Men de nuværende Himle og Jorden holdes ved det samme Ord i Forvaring til Ild, idet de bevares til de ugudelige Menneskers Doms og Undergangs Dag.
Əmma ⱨazirⱪi asmanlar bilǝn zemin ohxaxla xu sɵz bilǝn ihlassiz adǝmlǝr soraⱪⱪa tartilip ⱨalak ⱪilinidiƣan axu kündǝ otta kɵydürülüxkǝ saⱪlinip, ta xu künigiqǝ ⱨalidin hǝwǝr elinip turidu.
8 Men dette ene bør ikke undgaa eder, I elskede! at een Dag er for Herren som tusinde Aar, og tusinde Aar som een Dag.
Əmdi i sɵyümlüklirim, xu ix nǝziringlardin ⱪaqmisunki, Rǝbgǝ nisbǝtǝn bir kün ming yildǝk wǝ ming yil bir kündǝktur.
9 Herren forhaler ikke Forjættelsen (som nogle agte det for en Forhaling), men han er langmodig for eders Skyld, idet han ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle skulle komme til Omvendelse.
Rǝb Ɵz wǝdisini [orundaxni] (bǝzilǝrning «keqiktürdi» dǝp oyliƣinidǝk) keqiktürgini yoⱪ, bǝlki ⱨeqkimning ⱨalak boluxini halimay, ⱨǝmmǝ insanning towa ⱪilixiƣa kirixini arzulap, silǝrgǝ kǝngqilik ⱪilip [waⱪitni sozmaⱪta].
10 Men Herrens Dag skal komme som en Tyv; paa den skulle Himlene forgaa med stort Bulder, og Elementerne skulle komme i Brand og opløses, og Jorden og alt, hvad der er paa den, skal opbrændes.
Lekin Rǝbning küni huddi oƣrining kelixidǝk [kütülmigǝn waⱪitta] bolidu. U küni asmanlar xiddǝtlik güldürligǝn awaz bilǝn ƣayib bolup, kainatning barliⱪ ⱪurulmiliri xiddǝtlik otta erip tügǝydu; zemin wǝ uningdiki pütkül nǝrsilǝrmu kɵyüp ketidu.
11 Efterdi da alt dette opløses, hvor bør I da ikke færdes i hellig Vandel og Gudsfrygt,
Ⱨǝmmǝ nǝrsǝ mana xundaⱪ erip yoⱪilidiƣan yǝrdǝ, silǝr ⱪandaⱪ adǝmlǝrdin boluxunglar kerǝk? — ⱨayatinglarni pak-muⱪǝddǝsliktǝ wǝ ihlasmǝnliktǝ ɵtküzüp,
12 idet I forvente og fremskynde Guds Dags Tilkommelse, for hvis Skyld Himle skulle antændes og opløses, og Elementer komme i Brand og smelte.
Hudaning künini tǝlmürüp kütüp, u künning tezrǝk kelixi üqün intilixinglar kerǝk ǝmǝsmu? U künning kelixi bilǝn pütün asmanlar otta yoⱪap tügǝydu wǝ kainatning barliⱪ ⱪurulmiliri xiddǝtlik otta erip tügǝydu.
13 Men vi forvente efter hans Forjættelse nye Himle og en ny Jord, i hvilke Retfærdighed bor.
Lekin biz bolsaⱪ Uning wǝdisi boyiqǝ, yengi asman-zeminni intizarliⱪ bilǝn kütmǝktimiz. U yǝr ⱨǝⱪⱪaniyliⱪning makanidur.
14 Derfor, I elskede! efterdi I forvente dette, saa gører eder Flid for at findes uplettede og ulastelige for ham i Fred,
Xuning üqün, ǝy sɵyümlüklirim, bu ixlarni kütüwatⱪanikǝnsilǝr, [xu tapta] Hudaning aldida nuⱪsansiz wǝ daƣsiz, inaⱪliⱪ-hatirjǝmlik iqidǝ ⱨazir bolup qiⱪixinglar üqün intilinglar.
15 og agter vor Herres Langmodighed for Frelse; ligesom ogsaa vor elskede Broder Paulus efter den ham givne Visdom har skrevet til eder,
wǝ Rǝbbimizning sǝwr-taⱪitini nijat dǝp bilinglar, dǝl sɵyümlük ⱪerindiximiz Pawlusmu ɵzigǝ ata ⱪilinƣan danaliⱪ bilǝn bu ixlar toƣruluⱪ silǝrgǝ yazƣan;
16 som han ogsaa gør i alle sine Breve, naar han i dem taler om disse Ting; i dem findes der Ting, vanskelige at forstaa, som de ukyndige og ubefæstede fordreje, ligesom ogsaa de øvrige Skrifter, til deres egen Undergang.
barliⱪ hǝtliridimu u bu ixlar ⱨǝⱪⱪidǝ tohtilidu. Uning hǝtliridǝ qüxinix tǝs bolƣan bǝzi ixlar bar; bu ixlarni tǝlim almiƣan wǝ tutami yoⱪ kixilǝr muⱪǝddǝs yazmilarning baxⱪa ⱪisimlirini burmiliƣandǝk, burmilap qüxǝndüridu wǝ xuning bilǝn ɵz bexiƣa ⱨalakǝt elip kelidu.
17 Da I altsaa, I elskede! vide det forud, saa vogter eder, for at I ikke skulle rives med af de ryggesløses Vildfarelse og affalde fra eders egen Fasthed;
Xuning bilǝn, i sɵyümlüklirim, [mǝn eytⱪan] bu ixlarni aldin’ala bilgǝnikǝnsilǝr, bu ǝhlaⱪsizlarning sǝpsǝtliri bilǝn azdurulup, mustǝⱨkǝm turuxunglarni yoⱪitip ⱪoyuxtin ⱨoxyar bolunglar.
18 men vokser i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi Naade og Kundskab! Ham tilhører Herligheden baade nu og indtil Evighedens Dag! (aiōn g165)
Əksiqǝ, [Hudaning] meⱨir-xǝpⱪitidǝ ⱨǝm Rǝbbimiz wǝ Ⱪutⱪuzƣuqimiz Əysa Mǝsiⱨgǝ bolƣan bilixtǝ dawamliⱪ ɵsünglar. Uningƣa ⱨǝm ⱨazir ⱨǝm axu ǝbǝd künigiqǝ barliⱪ xan-xǝrǝp mǝnsup bolƣay! Amin! (aiōn g165)
The World is Destroyed by Water
