2 Peter 2
1 Men der opstod ogsaa falske Profeter iblandt Folket, ligesom der ogsaa iblandt eder vil komme falske Lærere, som ville liste fordærvelige Vranglærdomme ind, idet de endog fornægte den Herre, som købte dem, og bringe en brat Undergang over sig selv,
Ehakdi mina loong ah changdi eki nyootsootte khowah loong eje angta, eno erah likhiik ih amadoh sen loong changdoh uh eki nyootsootte loong edong ih ah. Neng loong ih ethijih nyia rangbanlam tiit hu tiit, eno neng Changte thaangthemte warah takap rumka, erah thoidoh neng thetjih ah nengneng ih baphuk ih thoksiit ha.
2 og mange ville efterfølge deres Uterligheder, saa Sandhedens Vej for deres Skyld vil blive bespottet,
Ang ah bah uh, lajak mina hantek ih neng loong lam phanrum ah; eno emah reerum thoidoh, mirep ih Lammi Tiit ah thetbaat rum ah.
3 og i Havesyge ville de med falske Ord skaffe sig Vinding af eder; men Dommen over dem har alt fra gamle Dage været i Virksomhed, og deres Undergang slumrer ikke.
Neng nyamnyook ih mih ih dongraang arah khiikkhi ah baattaan hanno eki nyootsootte loong ah laap choh ah. Neng Dandeete ah ehak dowa ih dook ban khookham roh eha, eno neng thet haatte ah maang dowa ih jupmuh ban tong roh ela!
4 Thi naar Gud ikke sparede Engle, da de syndede, men nedstyrtede dem i Afgrunden og overgav dem til Mørkets Huler for at bevogtes til Dom, (Tartaroō g5020)
Rangte ih rangdah reete rangsah loong ah botseh tachiimta, erah loong ah soolam ni phanhaat wan rumta, rangnak khukhuh ni khakthiin rumha, erah di Dande Rangwu saakaan ah banha. (Tartaroō g5020)
5 og ikke sparede den gamle Verden, men bevarede Retfærdighedens Prædiker Noa selv ottende, da han førte Oversvømmelse over en Verden af ugudelige
Rangte ih teewah mina loong ah tachiimta, erah nang ebah rangte mih lah angka thet haat suh juujeng thukta; kateng tiit baattaante Noah nyia wahoh sinat mina ba puipangta.
6 og lagde Sodomas og Gomorras Stæder i Aske og domfældte dem til Ødelæggelse, saa han har sat dem til Forbillede for dem, som i Fremtiden vilde leve ugudeligt,
Rangte ih Sodom nyia Gomora samnuthung ah dut haat eta, neng loong ah we nawa ih thet haat rumta, eno rangte mih lah angka loong ah emah ang ah ngeh ih tiitthaak ih thiinha.
7 og udfriede den retfærdige Lot, som plagedes af de ryggesløses uterlige Vandel,
Rangte ih Loot puipangta, heh mina ese angta, eno hootthe jun di lah songtongte nyia lajak miloong thet re ah ih Loot rapne ih thungthet thuk rumta.
8 (thi medens den retfærdige boede iblandt dem, pintes han Dag for Dag i sin retfærdige Sjæl ved de lovløse Gerninger, som han saa og hørte):
Erah wase warah neng damdi songtongta, eno ethih ekhah reeraang loong ah chaat ano nyia tup ano rangwu khoroon rookwet thung thita nyia chamnaangta.
9 — Da ved Herren at udfri gudfrygtige af Fristelse, men at straffe og bevogte uretfærdige til Dommens Dag,
Erah raangtaan ih seng Teesu ih rangte mina loong thaaktaari nawa mamah puipang theng ah jat eha nyia Dande Rangwuuja raangtaan ih thiinha mih lajak loong asuh mamah chamthuk theng ah uh jat eha,
10 og mest dem, som vandre efter Kød, i Begær efter Besmittelse, og foragte Herskab. Frække, selvbehagelige, bæve de ikke ved at bespotte Herligheder,
ehanthiik ah o ih hansi ramka liphan ano Rangte chaan aphaan tiit daanha loong ah chamnaang thuk ah. Eki nyootsootte loong ah lacho laphaan ih reerum ano o jeng uh taboichaat rumka, eno rangmong ni rangka theng dongdongla loong ah uh tachoomjoh rumka; erah nang ebah, thaangju ba ih rumha.
11 hvor dog Engle, som ere større i Styrke og Magt, ikke fremføre bespottende Dom imod dem for Herren.
Eki nyootsootte loong nang ih rangsah loong ah elongdook nyia chaan aphaan pan, erabah uh Teesu ngathong ni eki nyootsootte loong ah tah thaangju liilaang rumka.
12 Men disse — ligesom ufornuftige Dyr, der af Natur ere fødte til at fanges og ødelægges, skulle de, fordi de bespotte, hvad de ikke kende, ogsaa ødelægges med hines Ødelæggelse,
Arah mina loong abah tiim thunha erah reela, woma siiawi haap phaktheng dongla ah likhiik; neng loong ah ih tiim ang abah uh lajat kaadi thaangju rumha nyia liilaang rumha. Neng woma siiawi mattiila ah likhiik ih matti ah,
13 idet de faa Uretfærdigheds Løn. De sætte deres Lyst i Vellevned om Dagen, disse Skampletter og Skændselsmennesker! De svælge i deres Bedragerier, medens de holde Gilde med eder;
eno neng ih mih chamsiit ha erah likhiik ih chamnaang rum ah. Neng loong hansi tenroon raangtaan ih wuusa ni tiim ang abah uh miktup lakjoot ih re rumla eno neng hansi wokphoot asuh tenchem rumla; sen loong damdi pootsiit tenroon woksoon room phaksah hala ah sen raangtaan ih rakmu riike, dot lidoh mih mokwaan lampo asuh roon rum ah.
14 deres Øjne ere fulde af Horeri og kunne ikke faa nok af Synd; de lokke ubefæstede Sjæle; de have et Hjerte, øvet i Havesyge, Forbandelsens Børn;
Neng ih jihoh lampo tajamka mih damdi roomjup roomtong ba jamha; neng rangdah wokphoot asuh mabah uh neng ten tachemka. Nokbaang toongtang loong ah mokwaan rum ano phoong abe ni patthuk rumla. Nengten nengmong ni ramka nyamnyook luulu nyootsoot rumha. Neng loong ah Rangte ih chamnaang ih thuk rum ah.
15 de have forladt den lige Vej og ere farne vild, følgende Bileams, Beors Søns, Vej, han, som elskede Uretfærdigheds Løn,
Neng loong ah ih lammi ah thiinhaat rum ano neng lam mat haat ha; Neng loong ah ih Beor sah Balaam lih phan rumla, erah warah ih bah lamki nawa ngun chosuh ese ngeh ih mok samthunta
16 men fik Revselse for sin Overtrædelse: Et umælende Trældyr talte med menneskelig Røst og hindrede Profetens Afsind.
eno heh rangdah thoidi heh moktoh ah ih kanjaata. Moktoh ah mina root likhiik ih jeng ano heh thet re moongtaang thoidi tang haamta.
17 Disse ere vandløse Kilder og Taageskyer, som drives af Stormvind; for dem er Mørke og Mulm bevaret.
Lalangka nyootsootte loong abah juumik dot ih dongphok haano kahookdat ah likhiik, adoleh jiimu pong ih saapmot ah likhiik; Rangte ih neng loong raangtaan ebah rangnak mong ni neng tongtheng banthiinha. (questioned)
18 Thi dem, som ere lige ved at undslippe fra dem, der vandre i Vildfarelse, lokke de i Kødets Begæringer ved Uterligheder, idet de tale Tomheds overmodige Ord
Neng loong ah ih neng tiit ah lalang lajang ih baatrum ano khuupook rumla, eno neng hansi ni raandi baaji ih tong rum ano lamki nawa lamse ni taatphang khoomla mina loong ah thet hoom rumha.
19 og love dem Frihed, skønt de selv ere Fordærvelsens Trælle; thi man er Træl af det, som man er overvunden af.
Lalangka nyootsootte loong ah rangdah lek angleh miloong asu rangdah nawa maama pongwan jen ang an ngeh ih kakham rumha—seng loong ah tiimjaat reeraang thuk hali seng rangdah ih hoonli.
20 Thi dersom de, efter at have undflyet Verdens Besmittelser ved Erkendelse af vor Herre og Frelser Jesus Kristus, igen lade sig indvikle deri og overvindes, da er det sidste blevet værre med dem end det første.
Seng Pangte Teesu Jisu Kristo mongtham jun ih o mina arah mongrep dowa thet haat chaan aphaan loong nawa puita, eno thet haat chaan aphaan loong ah ih we ngaak thet haat abah jaakhoh ni angta nang ethithoon ih hoon ah.
21 Thi bedre havde det været dem ikke at have erkendt Retfærdighedens Vej end efter at have erkendt den at vende sig bort fra det hellige Bud, som var blevet dem overgivet.
Kateng lampo maradi esa jengdang baat ha ah jat ano ngaak dattiila nang ebah kateng lampo ah mabah uh lalaan jatta bah eseethoon ang thengta.
22 Det er gaaet dem efter det sande Ordsprog: „Hunden vender sig om til sit eget Spy, og den toede So til at vælte sig i Sølen.”
Neng mamah hoonrookla erah sok kaadi jengthaak suh baat ha ah ami ih angla: “Hui ih hephaat phaat haat ha ah we ngaak saha” Nyia “Wak sak ah taatchot abah uh thambook nah we woi ekah ah.”
