Anden Kongebog 8

1 Og Elisa talte til den Kvinde, hvis Søn han havde gjort levende, og sagde: Gør dig rede og gak bort, du og dit Hus, og ophold dig, hvor du kan være som fremmed; thi Herren kalder ad Hungeren, og den skal komme i Landet i syv Aar.

Hanki fri'negeno Elisa'ma azeri oti'nea rise'mofo nererana, Elisa'a mago zupa vuno nanekea amanage huno ome asami'ne, Otinka nagaka'a zamavarenka ina moparega atupa knafi umaniku'ma hanana moparega umanio. Na'ankure Ra Anumzamo'a huno, amama mani'nona mopafina 7ni'a kafufi ne'zana omanenesigeno zamaga tontozanku hugahaze huno hu'ne.

2 Og Kvinden gjorde sig rede og gjorde efter den Guds Mands Ord; og hun drog bort, hun og hendes Hus, og opholdt sig i Filisternes Land i syv Aar.

Higeno ana a'mo'a otino Ra Anumzamofo eri'za ne' Elisa'ma hianke antahino, naga'a zamavareno Filistia vahe'mokizmi moparega vu'za, anantega 7ni'a kafu umani'naze.

3 Og det skete, der de syv Aar vare til Ende, da kom Kvinden tilbage fra Filisternes Land, og hun gik ud at raabe til Kongen om sit Hus og om sin Ager.

Anante ana 7ni'a kafua evuvagaretegeno, ana a'mo'a Filistia mopa atreno, Israeli mopare eteno, mopa'ane noma'ane ete erinaku kini ne'mofonte vuno keaga ome hu'ne.

4 Og Kongen talte med Gihesi, den Guds Mands Tjener, og sagde: Kære, fortæl mig alle de store Gerninger, som Elisa har gjort.

Hagi ana knarera kini ne'mo'a Anumzamofo eri'za ne' Elisama azama nehia ne' Gehasina asmino, Elisa'ma maka ranra eri'zama eri'nea zamofo agenkea nasmio.

5 Og det skete, der han fortalte Kongen, at han havde gjort en død levende, se, da raabte den Kvinde, hvis Søn han havde gjort levende, til Kongen om sit Hus og om sin Ager; da sagde Gihesi: Min Herre Konge! denne er Kvinden, og denne er hendes Søn, som Elisa gjorde levende.

Higeno Elisa'ma mago rise'ma fri'nefinti azeri oti'nea zamofo agenkea Gehasi'a kini nera nesamigeno, anante ana mofavremofo nerera'a, mopa'ane noma'anenku kini ne' antahigeno erisigu e'ne. Anante ana ara egeno Gehasi'a kini nera asmino, kema hua a'ene, fri'nefinti'ma azeri oti'nea mofavre'anena amu nea'anki ko.

6 Saa spurgte Kongen Kvinden ad, og hun fortalte ham det; da gav Kongen hende en Hofbetjent med og sagde: Skaf hende alt det igen, som hører hende til, med al Agerens Indkomme fra den Dag af, hun forlod Landet, og indtil nu.

Hanki anante kini ne'mo'a Elisa'ma tro'ma hu'nea zanku ana ara antahigegeno, ana a'mo'a maka nanekea asmi vagare'ne. Ana hutegeno anante kini ne'mo'a mago eri'za vahe'a asmino, inazano agri'zama mene'niazane, mopa'ama atreno vu'nenia knareti'ma eno meninte'ma esnigeno'ma, ana mopafinti zama zagore'ma atreno eri'nesia zagone, ana maka mopanena ome eri amio.

7 Derefter kom Elisa til Damaskus, da Benhadad, Kongen i Syrien, var syg; og man gav ham det til Kende og sagde: Den Guds Mand er kommen hid.

Hanki mago zupa Elisa'a Siria vahe'mokizmi rankumate Damaskasi vu'ne. Ana zupa Siria kini nera Ben-Hadati'a kri eri'nege'za, ana kini nera eme asami'za, Anumzamofo eri'za ne' Elisa'a ama emarerie.

8 Da sagde Kongen til Hasael: Tag en Gave med dig, og gak den Guds Mand i Møde, og spørg Herren ad ved ham og sig: Skal jeg komme mig af denne Sygdom?

Higeno kini ne'mo'a mago eri'za ne'a Hazaelina asmino, Mago musezana eri'nenka vunka Anumzamofo eri'za nera ome asamigeno nagra krifintira kanamregahufi, Ra Anumzamofona ome antahigeno keno.

9 Og Hasael gik ham i Møde og tog en Gave med sig og alle Haande godt fra Damaskus, fyrretyve Kamelers Byrde, og han kom og stod for hans Ansigt og sagde: Din Søn, Benhadad, Kongen i Syrien, sendte mig til dig og lader sige: Mon jeg skal komme mig af denne Sygdom?

Anage higeno Hazaeli'a ome amisia muse zantamima eri'neana, 40'a kemolimofo agumpi Damaskasiti maka knare'nare feno zantamina erinteno erino Elisante vu'ne. Anante uhanatiteno Elisana anage huno asmi'ne, Kagri eri'za ne' Ben-Hatati'a hunanteno, kri'afintira kanamregahufi ome antahigenka ko hige'na e'noe.

10 Og Elisa sagde til ham: Gak og sig: Du skal aldeles ikke leve; thi Herren har ladet mig se, at han visselig skal dø.

Higeno Elisa'a kenona'a amanage huno asmi'ne, Vunka ome asmio, kri'afintira knamaregahie. Hianagi Ra Anumzamo'ma naveri hu'neana tamage huno frigahie.

11 Og han saa stift paa ham og det saa længe, indtil han bluedes derved; og den Guds Mand græd.

Anante Elisa'ma ana nanekema asmiteno'a, Hazaeli avufi keteno mani'negeno anama hiazanku Hazaeli'a agazegu higeno, anante Elisa'a zavi ate'ne.

12 Da sagde Hasael: Hvi græder min Herre? Og han sagde: Fordi jeg ved det onde, som du skal gøre Israels Børn; du skal sætte Ild paa deres faste Stæder og slaa deres unge Mandskab ihjel med Sværd og knuse deres spæde Børn og sønderhugge deres frugtsommelige Kvinder.

Ana zavi'ma ateazanku, Hazaeli'a antahigeno, Kva vahenimoka na'a agafare zavira netane, huno higeno Elisa'a kenona'a huno, Zavi'ma toana na'ankure henka'a kagra Israeli vahera tusi hazenke nezaminka, kuma kegina'zamia anafenafu hunka teve negrenka, nehazaveramina kazinteti zamahe nefrinka, ne'onse mofavreramina zamazerinka mopafi ruhapatinka nezamahenka, zamu'enema hu'nenaza a'nea kazinteti zamarimpa retragufegahane.

13 Og Hasael sagde: Men hvad er din Tjener, den Hund, at han skulde gøre denne store Ting? Og Elisa sagde: Herren har ladet mig se, at du skal blive Konge over Syrien.

Hagi ana kema Hazaeli'ma nentahino'a kenona'a huno, Nagra kragna hu'na nagi omne vahe mani'noanki, inankna hu'na e'inahu zantamina hunaku hugenka nehane. Higeno anante Elisa'a asmino, Kagrikura henka'a Siria vahe kini fore hugahane huno Ra Anumzamo'a naveri hu'ne.

14 Saa gik han fra Elisa og kom til sin Herre, og denne sagde til ham: Hvad sagde Elisa dig? Og han sagde: Han sagde mig: Du skal visselig leve.

Anagema hutegeno'a, anantetira Hazaeli'a atreno kini ne' Ben-Hadati'ma mani'nerega vigeno, kini ne'mo'a antahigeno, Na'ane huno Elisa'a kasami'ne. Higeno Hazaeli'a asmino, Elisa'a kagrikura huno, tamage hunka knamregahane hu'ne.

15 Og det skete den næste Dag, da tog han Ryet og dyppede det i Vandet og udbredte det over hans Ansigt, og han døde; og Hasael blev Konge i hans Sted.

Hianagi ana knamofo anante knazupa, Hazaeli'a kini ne ahefrinaku, mago franketa erino timpi rerinke huteno, erino vuno kini ne'mofo avugosafi ome rufiteno rentrako higeno fri'ne. Ana higeno Hazaeli'a agri kuma erino kini fore huno mani'ne.

16 Og i Jorams, Akabs Søns, Israels Konges, femte Aar, da Josafat var Konge i Juda, blev Joram, Josafats Søn, Konge i Juda.

Hanki Ahapu nemofo, Joramu'a 5fu'a kafuma Israeli vahe kinima nemanigeno'a, Jehosafati nemofo Jehoramu'a nefa no erino, agafa huno Juda vahe'mokizmi kinia mani'ne.

17 Han var to og tredive Aar gammel, der han blev Konge, og regerede otte Aar i Jerusalem.

Hanki Joramu'a 32'a kafu hu'neno kinia efore huno, 8'a kafufi Jerusalemi kumatera kinia mani'ne.

18 Og han vandrede i Israels Kongers Vej, ligesom Akabs Hus gjorde, thi Akabs Datter var hans Hustru; og han gjorde det onde for Herrens Øjne.

Ana huteno Joramu'a, Ra Anumzamofo avure'ma kumi'ma hu'neana, Ahapu mofa ara eriteno, Ahapu naga'mo'zama nehaza havi zamavu'zmava'ene, Israeli kini vahe'mo'zama nehaza havi zamavu'zmavara zamage anteno hu'ne.

19 Men Herren vilde ikke ødelægge Juda for Davids, sin Tjeners, Skyld, saaledes som han havde tilsagt ham, at han vilde give ham i hans Sønner et Lys alle Dage.

Hianagi Ra Anumzamo'a eri'za vahe'a Devitina antahinemino, Juda vahera zamazeri havizana osu'ne. Na'ankure Agrama huvempa huno, Deviti naga'pintike maka zupa kinia mani anante nante hu'za nevanageno, Deviti nagamofo lamu tavimo'a asu osugahiema huno hu'nea kegu agesa nentahino anara osu'ne.

20 I hans Dage faldt Edom af fra Judas Herredømme og satte en Konge over sig.

Hanki Jehoramu'ma Juda vahe kinima mani'neno kegavama huzmante'nea knafina, Idomu vahe'mo'za Juda vahe kinimofo kea ontahi'za zamagra'a kini azeri oti'zageno kegava huzmante'ne.

21 Derfor drog Joram over til Zair, og alle Vognene med ham; og det skete, at han gjorde sig rede om Natten og slog Edom, som havde omringet ham, dertilmed de øverste over Vognene, og Folket flyede til deres Telte.

Hanki anama hazageno'a, Jehoramu'a karisifima mani'ne'za ha'ma nehaza sondia vahe zamavareno, Zairi kumate Idomu vahe ha' huzmanteku vu'ne. Anantega vutazage'za Idomu vahe'mo'za e'za kafona eme regagi zamante'naze. Anama hazage'za, kenage Jehoramu'ene karisire ugota hu'naza sondia vahe'mo'za hara hanaveti'za hu'naze. Hianagi Idomu vahe'mo'za hara huzmagaterage'za atre'za koro fre'za nozamirega e'naze.

22 Dog faldt Edom af fra Judas Herredømme indtil denne Dag; da faldt og Libna fra paa den samme Tid.

Ana hazage'za Juda vahera, Idomu vahe'mo'za hara hu zamagatere'ne'za zamagra'a kegava hu'za mani'ne'za meninena mani'za neaze. Hanki ana knafina Libna ran kumate'ma nemaniza vahe'mo'za anahukna hu'za Juda vahe'mokizmi kea ontahi'za ha' rezmante'za zamagra'a zamagiare oti'naze.

23 Men det øvrige af Jorams Handeler, og alt det, han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judas Kongers Krønikers Bog?

Hanki ruga'a zantamima Jehoramu'ma kinima mani'neno tro'ma hu'nea zamofo agenkea, Juda kini vahe'mokizmi zamagi zamagenkema krenentaza avontafepi krente'naze.

24 Og Joram laa med sine Fædre og blev begraven hos sine Fædre, i Davids Stad, og Ahasia, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

Hagi Jehoramu'a frige'za, Deviti rankumapi agehemozama frizage'zama asezmante'nafi ome asente'naze. Ana hutegeno nemofo Ahazia'a agri no erino kinia mani'ne.

25 I Israels Konge Jorams, Akabs Søns, tolvte Aar blev Ahasia, Jorams Søn, Konge i Juda.

Hanki Ahapu nemofo, Joramu'ma 12fu'a kafuma Israeli vahe'mokizmi kinima nemanigeno'a, Jehoramu nemofo Ahazia'a agafa huno Juda vahe'mokizmi kinia mani'ne.

26 Ahasia var to og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede et Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Athalia, Sønnedatter af Israels Konge Omri.

Hagi Ahazia'a 22'a kafu nehuno, kinia efore huno, magoke kafufi Jerusalemi kumatera kinia mani'ne. Ahazia nerera agi'a Atalia'kino agra Ahapu mofa mani'neankino, Israeli vahe'mokizmi korapa kini ne' Omri negeho mani'ne.

27 Og han vandrede i Akabs Hus's Vej og gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, ligesom Akabs Hus; thi han var besvogret med Akabs Hus.

Hanki Ahazia'a Ahapu naga'mo'zama nehaza zamavu'zmava huno, Ra Anumzamofo avurera havi avu'avaza hu'ne. Na'ankure agra Ahapu naga'pinti ara eri'negu zamage anteno anara hu'ne.

28 Og han drog i Krig med Joram, Akabs Søn, imod Hasael, Kongen af Syrien, til Ramoth i Gilead, og Syrerne sloge Joram.

Hanki mago zupa Ahazia'ene, Ahapu nemofo Israeli kini ne Joramukea, Giliati kaziga Ramoti kumate vuke, Siria kini ne' Hazaelina ha' ome hunte'na'e. Ana hu'na'anagi Siria sondia vahe'mo'za Joramuna keve aheguzafa ante'naze.

29 Da vendte Kong Joram tilbage for at lade sig læge i Jisreel af de Saar, som Syrerne havde slaget ham ved Rama, der han stred imod Hasael, Kongen af Syrien; og Ahasia, Jorams Søn, Judas Konge, kom ned at besøge Joram, Akabs Søn, i Jisreel, fordi han laa syg.

Hanki Ramoti kumate'ma ha'ma nehigeno Siria vahe'mo'zama kevema ahe'naza zampinti knamrenigu kini ne' Ahapu nemofo Joramu'a atreno vuno Jezrili kumate umani'negeno, Juda vahe kini ne' Jehoramu nemofo Ahazia'a ome kenaku anantega urami'ne.