Anden Kongebog 8

1 Og Elisa talte til den Kvinde, hvis Søn han havde gjort levende, og sagde: Gør dig rede og gak bort, du og dit Hus, og ophold dig, hvor du kan være som fremmed; thi Herren kalder ad Hungeren, og den skal komme i Landet i syv Aar.

Koro Elisha nowachone dhako mane ochiero wuode niya, “Wuogi idhi mabor gi joodi kuma inyalo dake bangʼ ndalo moko, nimar Jehova Nyasaye osekelo kech ma biro tieko higni abiriyo.”

2 Og Kvinden gjorde sig rede og gjorde efter den Guds Mands Ord; og hun drog bort, hun og hendes Hus, og opholdt sig i Filisternes Land i syv Aar.

Dhakono nodhi motimo kaka ngʼat Nyasaye nowacho, en kod joode ne giwuok ma gidhi mabor e piny jo-Filistia ma gidakie higni abiriyo.

3 Og det skete, der de syv Aar vare til Ende, da kom Kvinden tilbage fra Filisternes Land, og hun gik ud at raabe til Kongen om sit Hus og om sin Ager.

Ka higni abiriyo norumo noduogo koa e piny jo-Filistia modhi kwayo ruoth mondo odwokne ode kod lope.

4 Og Kongen talte med Gihesi, den Guds Mands Tjener, og sagde: Kære, fortæl mig alle de store Gerninger, som Elisa har gjort.

Ruoth ne wuoyo gi Gehazi jatich ngʼat Nyasaye, kowachone niya, “Nyisa e honni madongo ma Elisha osetimo.”

5 Og det skete, der han fortalte Kongen, at han havde gjort en død levende, se, da raabte den Kvinde, hvis Søn han havde gjort levende, til Kongen om sit Hus og om sin Ager; da sagde Gihesi: Min Herre Konge! denne er Kvinden, og denne er hendes Søn, som Elisa gjorde levende.

Kane oyudo Gehazi nyiso ruoth kaka ne Elisha ochiero ngʼato motho, to dhako mane Elisha ochiero wuode cha nochopo kanyo mondo okwa ruoth odwokne ode kod lope. Eka Gehazi nowachone ruoth niya, “Ruodha, ma e dhakono, kendo ma e wuode mane Elisha odwogone ngimane.”

6 Saa spurgte Kongen Kvinden ad, og hun fortalte ham det; da gav Kongen hende en Hofbetjent med og sagde: Skaf hende alt det igen, som hører hende til, med al Agerens Indkomme fra den Dag af, hun forlod Landet, og indtil nu.

Eka ruoth nopenjo dhakono kuom wach nyathineno kendo nowachone ni en kamano. Eka ruoth nogolo chik ne jatelo kuom dhakono kowacho niya, “Dwokne dhakono gige duto, kaachiel gi ohala duto mosewuok e puotheno chakre chiengʼ mane oa e pinyni nyaka chiengʼ mane oduogoe.”

7 Derefter kom Elisa til Damaskus, da Benhadad, Kongen i Syrien, var syg; og man gav ham det til Kende og sagde: Den Guds Mand er kommen hid.

Chiengʼ moro Elisha nodhi Damaski moyudo ka Ben-Hadad ruodh Aram tuo. Kane onyis ruoth ni ngʼat Nyasaye osebiro mochopo ka,

8 Da sagde Kongen til Hasael: Tag en Gave med dig, og gak den Guds Mand i Møde, og spørg Herren ad ved ham og sig: Skal jeg komme mig af denne Sygdom?

nowachone Hazael niya, “Kaw mich mondo idhi iromnego ngʼat Nyasaye. Kone openj Jehova Nyasaye ni, ‘Bende abiro chango kuom tuoni?’”

9 Og Hasael gik ham i Møde og tog en Gave med sig og alle Haande godt fra Damaskus, fyrretyve Kamelers Byrde, og han kom og stod for hans Ansigt og sagde: Din Søn, Benhadad, Kongen i Syrien, sendte mig til dig og lader sige: Mon jeg skal komme mig af denne Sygdom?

Hazael nodhi romo kod Elisha kotingʼo mich mar mwandu motingʼ gi ngamia piero angʼwen ma gin gik mabeyo mag piny Damaski. Nodhi ir Elisha mochungʼ e nyime mowachone niya, “Wuodi ma Ben-Hadad ruodh Aram oora mondo apenji ka bende obiro chango kuom tuoni.”

10 Og Elisa sagde til ham: Gak og sig: Du skal aldeles ikke leve; thi Herren har ladet mig se, at han visselig skal dø.

Elisha nodwoke niya, “Dhi iwachne ni, ‘Kuom adier obiro chango.’ To kata kamano Jehova Nyasaye osenyisa ni obiro tho bangʼe.”

11 Og han saa stift paa ham og det saa længe, indtil han bluedes derved; og den Guds Mand græd.

Elisha nochomo wangʼe tir kuom Hazael, mi Hazael wiye nokuot. Bangʼe ngʼat Nyasaye nochako ywak.

12 Da sagde Hasael: Hvi græder min Herre? Og han sagde: Fordi jeg ved det onde, som du skal gøre Israels Børn; du skal sætte Ild paa deres faste Stæder og slaa deres unge Mandskab ihjel med Sværd og knuse deres spæde Børn og sønderhugge deres frugtsommelige Kvinder.

Hazael nopenjo Elisha niya, “Ruodha, iywago angʼo?” To nodwoke niya, “Aywak nikech angʼeyo masira ma ibiro kelone jo-Israel. Ibiro wangʼo kuondegi mochiel motegno, ibiro nego yawuotgi matindo gi ligangla, ibiro nyono nyithindgi matindo kendo ibiro baro iye mon ma yach.”

13 Og Hasael sagde: Men hvad er din Tjener, den Hund, at han skulde gøre denne store Ting? Og Elisa sagde: Herren har ladet mig se, at du skal blive Konge over Syrien.

Hazael nopenjo niya, “Ere kaka jatichni marom gi guok aguoka nyalo timo gik ma kama?” Elisha nodwoko niya, “Jehova Nyasaye osenyisa ni ibiro bedo ruodh jo-Aram.”

14 Saa gik han fra Elisa og kom til sin Herre, og denne sagde til ham: Hvad sagde Elisa dig? Og han sagde: Han sagde mig: Du skal visselig leve.

Eka Hazael noa ir Elisha modok ir ruodhe. To kane Ben-Hadad openje niya, “Angʼo mane Elisha owachoni.” Hazael nodwoke niya, “Nowachona ni kuom adier ibiro chango.”

15 Og det skete den næste Dag, da tog han Ryet og dyppede det i Vandet og udbredte det over hans Ansigt, og han døde; og Hasael blev Konge i hans Sted.

To kinyne nokawo nanga mapek mobudo e pi, mi oumo wangʼ ruoth mothungʼe nyaka otho. Eka Hazael nobedo ruoth kare.

16 Og i Jorams, Akabs Søns, Israels Konges, femte Aar, da Josafat var Konge i Juda, blev Joram, Josafats Søn, Konge i Juda.

E higa mar abich mar Joram wuod Ahab ruodh Israel, kane Jehoshafat ne ruodh Juda, Jehoram wuod Jehoshafat nochako tich kaka ruodh Juda.

17 Han var to og tredive Aar gammel, der han blev Konge, og regerede otte Aar i Jerusalem.

Ne en ja-higni piero adek gariyo kane obedo ruodh Juda, kendo norito Jerusalem kuom higni aboro.

18 Og han vandrede i Israels Kongers Vej, ligesom Akabs Hus gjorde, thi Akabs Datter var hans Hustru; og han gjorde det onde for Herrens Øjne.

Noluwo timbe mag ruodhi Israel, mana kaka jood Ahab notimo, nimar nokendo nyar Ahab. Notimo timbe mamono e nyim Jehova Nyasaye.

19 Men Herren vilde ikke ødelægge Juda for Davids, sin Tjeners, Skyld, saaledes som han havde tilsagt ham, at han vilde give ham i hans Sønner et Lys alle Dage.

Kata kamano, Jehova Nyasaye ne ok otieko jo-Juda nikech noparo Daudi jatichne. Nosesingore ne Daudi gi ogandane ni ginibed e loch nyaka chiengʼ.

20 I hans Dage faldt Edom af fra Judas Herredømme og satte en Konge over sig.

E ndalo loch Jehoram, Edom nongʼanyo ne Juda mi gibedo gi ruodhgi giwegi.

21 Derfor drog Joram over til Zair, og alle Vognene med ham; og det skete, at han gjorde sig rede om Natten og slog Edom, som havde omringet ham, dertilmed de øverste over Vognene, og Folket flyede til deres Telte.

Omiyo Jehoram nodhi Zair gi gechene duto mag lweny. Jo-Edom nolwore kaachiel gi gechene mag lweny, to nochiewo gotieno momwomogi; ka jolweny mage to noringo modok dala.

22 Dog faldt Edom af fra Judas Herredømme indtil denne Dag; da faldt og Libna fra paa den samme Tid.

Nyaka chil kawuono jo-Edom pod ongʼanyo ne jo-Juda. Jo-Libna bende nongʼanyo e ndalono.

23 Men det øvrige af Jorams Handeler, og alt det, han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judas Kongers Krønikers Bog?

To kuom weche moko mane otimore e ndalo loch Jehoram, kod gik moko duto mane otimo, ondiki e kitepe motingʼo weche mag ndalo mag ruodhi Juda.

24 Og Joram laa med sine Fædre og blev begraven hos sine Fædre, i Davids Stad, og Ahasia, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

Jehoram notho moyweyo gi kwerene e Dala Maduongʼ mar Daudi, kendo wuode ma Ahazia nobedo ruoth bangʼe.

25 I Israels Konge Jorams, Akabs Søns, tolvte Aar blev Ahasia, Jorams Søn, Konge i Juda.

E higa mar apar gariyo mar loch Joram wuod Ahab ma ruodh Israel, Ahazia wuod Jehoram ruodh Juda nobedo e loch.

26 Ahasia var to og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede et Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Athalia, Sønnedatter af Israels Konge Omri.

Ahazia ne ja-higni piero ariyo gariyo kane obedo ruoth, kendo norito piny kuom achiel kodak Jerusalem. Min mare ne nyinge Athalia, ma nyakwar Omri ruodh Israel.

27 Og han vandrede i Akabs Hus's Vej og gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, ligesom Akabs Hus; thi han var besvogret med Akabs Hus.

Noluwo timbe mag od Ahab kendo notimo timbe mamono e nyim Jehova Nyasaye mana kaka od Ahab nosetimo, nimar ne gin wede e kendgi gi jood Ahab.

28 Og han drog i Krig med Joram, Akabs Søn, imod Hasael, Kongen af Syrien, til Ramoth i Gilead, og Syrerne sloge Joram.

Ahazia gi Joram wuod Ahab nodhi kedo gi Hazael ruodh Aram e piny Ramoth Gilead. Jo-Aram nohinyo Joram;

29 Da vendte Kong Joram tilbage for at lade sig læge i Jisreel af de Saar, som Syrerne havde slaget ham ved Rama, der han stred imod Hasael, Kongen af Syrien; og Ahasia, Jorams Søn, Judas Konge, kom ned at besøge Joram, Akabs Søn, i Jisreel, fordi han laa syg.

omiyo ruoth Joram nodok Jezreel mondo ochangi kuom hinyruok mane jo-Aram ohinyego e piny Ramoth ka nokedo gi Hazael ruodh Aram. Eka Ahazia wuod Jehoram ruodh Juda nodhi Jezreel mondo one Joram wuod Ahab nikech nosehinye.