Anden Kongebog 7

1 Da sagde Elisa: Hører Herrens Ord! saa sagde Herren: I Morgen ved denne Tid skal en Maade Mel koste en Sekel, og to Maader Byg en Sekel i Samarias Port.

Elisha’n adonbut in, “Pakai thupeh ngaijin! Pakaiyin hitin aseije, tuphat don jingteng le Samaria thil kijohna mun’ah antuitah chu atena khat dimchu dangka khatna kijohding, sakol chaang atena dim ni jong dangka khat dinga hung kijoh ding ahi,” ati.

2 Men Høvedsmanden, til hvis Haand Kongen hældede sig, svarede den Guds Mand og sagde: Se, om Herren gjorde Vinduer paa Himmelen, mon dette Ord kunde ske? og han sagde: Se, du skal se det med dine Øjne, men ikke æde deraf.

Hichun lengpa kithopi jing asepai lamkaipa chun Pathen mipa jah a chun, “Pakai amatah in vanna kona van bangkot ahondoh a, hitobang thilchu abol ding hijongleh hithei mong ding hi nam?” atin ahileh Elisha’n jong adonbut in, “Athilsoh ho chu namit tah a vang namu ding ahin, khatcha naneh khah louding ahi,” atipeh tan ahi.

3 Men der var fire spedalske Mænd, ved Indgangen til Porten, og de sagde den ene til den anden: Hvorfor blive vi her, indtil vi dø?

Tun khopi kelkot lutna kom’ah miphah li ana um’in ahi. Amaho chu khat le khat akidongto uvin, “Eiho hi thi ngah mai maija ihiti tou thim jingdiu hitam?” akitiuvin ahi.

4 Om vi sige: Vi ville gaa ind i Staden, saa er der Hunger i Staden, og vi dø der, og om vi blive her, da maa vi og dø; saa kommer nu og lader os gaa over til Syrernes Lejr, lade de os leve, saa leve vi, og dræbe de os, saa dø vi.

“Eiho hitia hi ium uleh anngol’a ithi teidiu ahi, khopi sunga lut jong leuhen kel-khoh jeh a ithi thou thou diu ahi, hijehchun Syria sepaite kom’ahin kipelut jing leuhen eihing hoi maitheiju ahi, ijemtia eitha jingu jongleh ithi thou thoudiu ahin, hichu phajolou ham?” akitiuve.

5 Og de gjorde sig rede i Tusmørket at komme til Syrernes Lejr; der de kom til det yderste af Syrernes Lejr, se, da var der ikke en Mand.

Hiti chun jingpi phalvah-in amaho Syria ngahmun ah alut tauvin ahi. Hitia chu angah munna agalut uleh koimacha ana umpon ahi,

6 Thi Herren havde ladet Syrernes Lejr høre en Lyd af Vogne og en Lyd af Heste, ja, en Lyd af en stor Hær, og de sagde, den ene til den anden: Se, Israels Konge har lejet imod os Hethiternes Konger og Ægypternes Konger til at komme over os.

Ajeh chu Pathen’in sakol lhaigin leh sakol kangtalai lhaigin chule sepai tamtah hung lhailut gin akithonsah in ahileh Israel lengpa hin, “Hit mite le Egypt mite akikou uva eihin nokhum mu ahitai,” atiuva kaple penga jammang gam'a ahitauve.

7 Derfor gjorde de sig rede og flyede i Tusmørket og forlode deres Telte og deres Heste og deres Asener og Lejren, som den stod, og flyede for at redde deres Liv.

Hijeh a chu kicha behseh uva aponbuh u, asakol teu, asangan teu chuleh athildang ho jouse adalhah uva ahinkhou kihuhhing nading a ana jamdoh gam’ah ahitauve.

8 Der disse spedalske kom til det yderste af Lejren, da kom de til et Telt og aade og drak og toge derfra Sølv og Guld og Klæder og gik bort og skjulte det, og de vendte tilbage og kom til et andet Telt og toge ogsaa noget derfra og gik bort og skjulte det.

Miphah hochu ponbuh sungkhatna alut’un chuleh khat’ah alut’un aneuvin adon’un, sana dangka leh ponho akichom’un akisel’un ahi.

9 Da sagde de, den ene til den anden: Vi gøre ikke ret, denne Dag er et godt Budskabs Dag, og skulde vi tie? dersom vi bie, indtil det bliver lys Morgen, da rammer vor Misgerning os; velan da, lader os gaa og give det til Kende for Kongens Hus!

Ajonan amaho akihouvun, “Ibol uhi adih tapoi, tunihi nikhopha khat ahibouve, hichehi eihon mitoh ichankhom lou uhi adihpoi, eihon hitia hi jing geija iche piuva ahileh hamsetna itotei diu ahi. Hijeh chun hung’un eiho cheu hitin lengte khopi sunga miho gahetsah uhite,” akitiuvin ahi.

10 Og der de kom, raabte de til Stadens Portvagt, og de gave den det til Kende og sagde: Vi kom til Syrernes Lejr, og se, der var ikke en Mand eller et Menneskes Røst, men Heste bundne og Asener bundne og Teltene, saaledes som de vare.

Hiti chun amaho acheuvin khopi sunga kelkot ngah ho chu thilsoh ho agahetsah tauvin ahi. “Keiho Syria mite ngahmun na kalut’un ahile koimacha anaum tapon ahi! Sakol hole Sangan ho ana kihen nalaijin, ponbuh ho jong abang bang in ana um’in, mihem koimacha anaum tapon ahi,” atiuve.

11 Da raabte Portvagten og forkyndte det inde i Kongens Hus!

Hichun kelkot ngahho chun khopi sunga mipiho lah’a chun hasap in asamphong tauvin ahi.

12 Og Kongen stod op om Natten og sagde til sine Tjenere: Jeg vil kundgøre eder, hvad Syrerne have gjort imod os: De vide, at vi lide Hunger, derfor ere de udgangne af Lejren for at skjule sig paa Marken, sigende: Naar de gaa ud af Staden, da ville vi gribe dem levende og komme ind i Staden.

Lengpa chu jan khangkim in alupna a konin ahung thoudoh in, anoija lamkai pipui ho kom’a chun hitin aseitan ahi, “Keiman thilsoh hohi kahei, Syria mite hin eiho an ngolla ium uhi ahet ahin, hijeh a chu angah mun u adalhah uva gamlah’a gakisel’ah ahiuve. Amaho hin khopi idalhah uva ipotdoh tenguleh eihohi ahinga matna khopi chu lonkhum ding atiu ahi,” ati.

13 Da svarede en af hans Tjenere og sagde: Lad dem dog tage fem af Hestene, som ere tilovers, som ere overblevne herinde; se, de ere som al Israels Hob, som ere overblevne herinde, se, de ere som al Israels Hob, der er omkommen; og lader os dog sende hen og se til!

Anoija lamkai holah’a khat chun ahin donbut’in, “Ipi hileh eihon gakholtoh poupou uhite. Sakol athimoh nga hokhu mangchao hitin akholtoh ding sol’u hite. Ijemtia achung'uva thilkhat ahungso tah jongleh, hilai mun ah umjong leu eiho chengto ithikhom thou thoudiu ahin, akhoh dehpoi,” ahin tin ahi.

14 Da toge de to Vogne med Heste, og Kongen sendte dem efter Syrernes Hær og sagde: Drager hen og ser til!

Hiti chun sakol kangtalai nichu agongun lengpan Syria sepaite chunga thilsoh chu gakhol toh dingin asol tauvin ahi.

15 Og der de droge efter dem indtil Jordanen, se, da laa hele Vejen fuld af Klæder og Tøj, som Syrerne havde kastet fra sig, der de hastede af Sted; og Budene kom igen og gave Kongen det til Kende.

Amaho Jordan vadung geijin acheuvin Syria sepaite ponho, manchahho ajamcheh nauva apai thanghou chu aga mu uvin ahung kile un, lengpa kom’a aseitauvin ahi.

16 Saa gik Folket ud og plyndrede Syrernes Lejr; og en Maade Mel kostede en Sekel og to Maader Byg en Sekel, efter Herrens Ord.

Hijou chun Samaria khopi miho chu alhaidoh un, Syria te ngahmun chu agachom tauvin ahi. Hiti chun antuitah tah chu atena dim nga chu dangka khat aman’in chuleh sakol chang atena dim som chu dangka khat man’in, Pakaiyin ana tepbang bang chun akijoh tan ahi.

17 Men Kongen beskikkede den Høvedsmand, hvis Haand han hældede sig til, til at være ved Porten, og Folket traadte ham ned i Porten, saa at han døde, ligesom den Guds Mand havde talt, som havde talt det, der Kongen kom ned til ham.

Lengpan a sepai lamkaipa chu kelkot na mipi ting ding chun ana pansah in ahileh mipi hon anolhu uvin, achonlih tauvin ahi. Hiti chun Pathen mipan ain na hung lengpa kom’a ana phondoh tobang bang chun ana sohdoh tan ahi.

18 Thi det skete, som den Guds Mand havde talt til Kongen og sagt: I Morgen paa denne Tid skulle to Maader Byg koste en Sekel og en Maade Mel en Sekel i Samarias Port.

Pathen mipan lengpa kom’achun, “Jing nikho tuphat dontah leh antui tah chu atena dim nga chu dangka khatna kicho ding chuleh sakol chang atena dim som chu dangka khatna kicho ding,” anati ahi.

19 Og Høvedsmanden havde svaret den Guds Mand og sagt: Ja se, om Herren gjorde Vinduer paa Himmelen, mon det kunde ske efter dette Ord? og han havde sagt: Se, du skal se det med dine Øjne og ikke æde deraf.

Hiche pet tah’a chu lengpa noija sepai lamkai pachun, “Pakaiyin vanna van bangkot jouse ahon lhahding hijongleh hithei ponte ana tin,” ahileh, Pathen mipachun, “Nangin thilsoh chu na mittah a namu ding ama vang naneh mantah louding ahi,” ana tipeh chu,

20 Og det gik ham saaledes; thi Folket traadte ham ned i Porten, saa at han døde.

Alollhina anahitai, ajeh chu mipihon amachu kotphung ah chun ana chonlih tauvin ahi.