Anden Kongebog 5
1 Og Naaman, Kongen af Syriens Stridshøvedsmand, var en mægtig Mand for sin Herres Ansigt og højt anset, thi Herren gav Syrien Frelse ved ham; og den Mand var vældig til Strid, men spedalsk.
Syria lengpa hin asepai lamkaipa Naaman hi ajabol lheh jingin ahi. Ajeh chu Pakaiyin amahi amang chan galjona thupi tahtah ana pejin ahi. Ahinla Naaman hi mihang galsatje themtah ana hivang in amahi miphah anahin ahi.
2 Men nogle Tropper af Syrien havde gjort et Udfald og havde ført en liden Pige fangen af Israels Land, og hun tjente Naamans Hustru.
Amahin agalsatna a Israel gamhi ana delkhum’in galhing tamtah ahin mat lah ahin nungah chapang khat ana pang khan ahileh ajinnu jen ding in anapansah in ahi.
3 Og hun sagde til sin Frue: Ak! var min Herre for den Profets Ansigt, som er i Samaria, da skulde denne skille ham af med hans Spedalskhed.
Nikhat hi hiche nungahnu hin apinu kom’a, “Kapupahi Samaria um themgaopa khu gaki mupi leh aman aphah hi aboldampeh tei ding ahi,” ati.
4 Da gik han ind og gav sin Herre det til Kende og sagde: Saa og saa har den Pige talt, som er fra Israels Land.
Hiche Israel a kona nungah chapangnu thusei chu Naaman hin lengpa kom’ah aga lhut tan ahi.
5 Da sagde Kongen af Syrien: Drag af Sted, kom derhen, saa vil jeg sende et Brev til Israels Konge; og han drog bort og tog ti Centner Sølv med sig og seks Tusinde Sekel Guld og ti Klædninger til at skifte med.
Syria lengpan, “Chenlang themgaopa chu ga kimupitan kenjong Israel lengpa kom’ah nang chung chang ngah lekha thot nange,” ati. Hichun Naaman akipatdohin kipa thilpeh dingin dangka pound jasagi le som nga, sana pound jakhat le som nga chuleh pon hoitah tah jatsom akipoh in ahi.
6 Og han bragte Brevet til Israels Konge, hvori han lod sige: Og nu, naar dette Brev kommer til dig, se, da har jeg sendt Naaman min Tjener til dig, at du skal skille ham af med hans Spedalskhed.
Israel lengpa dinga alekhajih chun hitin aseijin ahi, “Hiche lekhapum hin kalhachapa Naaman hi kahinsolle ahitheileh aphahna hi hinboldam peh in,” ati.
7 Og det skete, der Israels Konge læste Brevet, da sønderrev han sine Klæder og sagde: Er jeg Gud, at jeg kan ihjelslaa og give Liv, efterdi denne sender til mig, at jeg skal skille en Mand af med hans Spedalskhed? Men, kære, mærker dog og ser, hvorledes han søger Aarsag imod mig.
Hiche lekhathot hi Israel lengpan asimdoh phat chun avon abottel jingin, hitin aseitan ahi, “Hichepa hin kakom’a miphah khat boldam dinga ahinsol hi kei Pathen kahi beh a, ken mihem kahinsah a kathisah theibeh ding ham? Amahin kisat pidinga eichouna ahibouve,” ati tai.
8 Men det skete, der Elisa, den Guds Mand, hørte, at Israels Konge havde sønderrevet sine Klæder, da sendte han til Kongen og lod sige: Hvorfor har du sønderrevet dine Klæder? Kære, lad ham komme til mig, saa skal han fornemme, at her er en Profet i Israel.
Ahinlah Pathen mipa Elisha chun Israel lengpan avon abotse jinge ti ajah phat chun hitin thu athot tan ahi, “Ibola lung hang’a nahim? Hiche Naaman chu keikom’ah hinsoltan chutileh aman Israelte lah ahin themgao dihtah chu aume ti henante,” ati.
9 Saa kom Naaman med sine Heste og sin Vogn og holdt for Elisas Hus's Dør.
Hichun Naaman chu asakol tetoh akangtalai toh Elisha kotbullah angahtauve.
10 Da sendte Elisa et Bud til ham og lod sige: Gak hen og to dig syv Gange i Jordanen, saa skal dit Kød komme sig paa dig igen, og du skal blive ren.
Ahinlah Elisha’n amakom’a chun thu agah thot’in, “Chenlang Jordan vadunga khun sagi vei gaki delut lechun navunchu hung kiledohin tin chuleh naphahna jong damdoh tan nate,” atin ahi.
11 Da blev Naaman vred og for bort, og han sagde: Se, jeg tænkte, han skulde komme ud til mig og staa og paakalde Herren sin Guds Navn og røre med sin Haand paa Stedet og skille mig af med Spedalskheden.
Ahinlah Naaman chu alunghang in, akihai mangin hitin aseije, “Keima geldannin ama hung potdoh intin, eiki mupin tin, kaphahna chungah hin akhut hin peilen tin, Pakai a Pathen min hinpan intin eidamsah ding ham kati ahi,” ati.
12 Ere ikke Floderne Abana og Farfar i Damaskus bedre, end alle Vandene i Israel? kunde jeg ikke to mig i dem og blive ren? Og han vendte sig og drog bort med Vrede.
Hiche Israel te vadung ho jouse sanga hi Damascus ahung longlut Abana le Pharpar vadung teni hi phajo lou ding ong? Hichea chu kaki delut leh kadamjing louding ong?” atin Naaman chu akihei mangin lunghang tah’in achemang jengtan ahi.
13 Da gik hans Tjenere frem og talte til ham, og de sagde: Min Fader! havde Profeten talt til dig om en stor Ting, vilde du da I ikke have gjort det? og hvor meget mere nu, da han sagde til dig: To dig, saa skal du blive ren!
Ahinlah anoija asepaite hochun hetthem sah tei agouvin hitin aseijun, “Hepu themgaopa hin, thil hahsa khat tong dinga nasol leh ibola nabolda dingham? Aman chenlang gakidelut in chutileh nadamding ahi atichu naboljing leh iti ham! atiuvin ahi.
14 Da drog han ned og dyppede sig i Jordanen syv Gange efter den Guds Mands Ord, og hans Kød blev igen ligesom en liden Drengs Kød, og han blev ren.
Hichun Naaman chu Jordan vadunga agachesuh in themgaopan aseipeh bang bang chun sagi vei aga kidelut in ahileh ahung damdoh in avou jong chapang voutoh abang jing tan ahi.
15 Og han vendte om til den Guds Mand igen, han og hele hans Hær, og han kom og stod for hans Ansigt og sagde: Kære, se, jeg ved, at der er ikke en Gud paa al Jorden uden i Israel; og nu, kære, tag en Gave af din Tjener!
Hijou chun Naaman le aloi hocheng chu Pathen mipa kom’a dingin ahungkile tauvin ahi. Amaho ama sanga adingun Naaman in hitin aseije, “Israel gamtilou vannoi leiset gamdanga hin Pathen aumpoi ti kahe chentai, hijeh chun nasohpa a konin kipa thilpeh hi nei sanpehtan,” ati.
16 Men han sagde: Saa vist som Herren lever, for hvis Ansigt jeg staar, jeg tager den ikke; og han nødte ham til at tage den, men han vægrede sig.
Ahin Elisha’n adonbut in, “Keiman kahoujing Pakai minna kasei ahi, keiman thilpeh imacha kilah ponge,” ati. Naaman in kilahsahtei agot vang'in Elisha anom pon ahi.
17 Da sagde Naaman: Hvis ikke, saa lad der, kære, gives din Tjener saa meget Jord, som et Par Muler kunne bære, thi din Tjener vil ikke ydermere gøre Brændoffer eller Slagtoffer til andre Guder, men til Herren.
Hichun Naamanin, “Aphai ahileh sakol pot-ni poh khopset hiche leiset hi ka inlanga kipoh ingting tuapat’in Pakai kom tilouvin semthu Pathen dang kom’ah kilhaina gantha bol taponge,” ati.
18 Ikkun den Ting vilde Herren forlade din Tjener: Naar min Herre gaar ind i Rimmons Hus at tilbede der, og han hælder sig til min Haand, og jeg nedbøjer mig i Rimmons Hus, naar jeg altsaa nedbøjer mig i Rimmons Hus, da vilde Herren forlade din Tjener denne Ting.
“Ahinla hiche thilkhat chunga vang hin Pakaiyin eingaidam hen. Hiche kapu lengpa hi Rimmon munna, milimdoi houva ache tengleh keima banjanga kingaiji ahin het banga keimajing jong kabokhup teng Pakaiyin nasohpa hi hiche thudolla hin eingaidam hen,” ati.
19 Og han sagde til ham: Drag bort med Fred! Og han for fra ham et Stykke Vej.
Hichun Elisha’n ajah a “Lungmongin chetan” atin, Naaman in jong ainlang ajontai.
20 Da sagde Gihesi, Elisas, den Guds Mands, Dreng: Se, min Herre sparede denne Syrer Naaman og tog ikke af hans Haand det, han bragte; saa vist som Herren lever, jeg vil løbe efter ham og tage noget af ham.
Ahinlah Pathen mipa Elisha sohpa Gehazi hi amale ama akihouvin, “Kapupan Syria mipa thilpeh khatcha lalouva asoldoh jing hi adihpoi, hingjing Pathen minna kasei ahi keiman del in kating themkhat beh kalah ding ahi,” ati.
21 Saa løb Gihesi hastelig efter Naaman, og der Naaman saa, at han løb efter ham, da sprang han af Vognen og gik ham i Møde og sagde: Staar det vel til?
Hiti chun Gehazi hin Naaman anung deltan ahi. Naaman in Gehazi in ahin nungdel chu amu phat in, asakol kangtalaija konchun ahung kumlhan, “Imajouse pha pha a hinam?” atileh,
22 Og han sagde: Vel! Min Herre sendte mig til dig og lod sige: Se, der kom nu to unge Mennesker til mig fra Efraims Bjerg af Profeternes Børn; kære, giv dem et Centner Sølv og to Klædninger til at skifte med.
Gehazi in “Aphanai, Ephraim gam’ah konin themgao gollhang ni tutah chun ahung lhonnin ahileh kapupan nakom’a eihinsol ahi. Aman dangka pound som sagi le nga leh pon hoi jatni hi amani peh dingin angaichan hijeh a chu eihinsol ahi,” ati.
23 Og Naaman sagde: Vil du, da tag to Centner; og han nødte ham, og han bandt to Centner Sølv i to Punge og tog to Klædninger til at skifte med og gav det til to af sine Drenge, og de bare det foran ham.
Naaman in jong, “Dangka nasei jatni chu kilah in” atin, ponhoi jong jatni apen sumchu sakhaoni in achun in asohte mini achoisah in ahi.
24 Og han kom til Højen, da tog han det af deres Haand og nedlagde det i Huset, og han lod Mændene gaa, og de gik bort.
Khopi chu alhun phat’un Gehazin soh tenia kon chun thilchu alaan amani alesoltan ahi. Hijouchun amachan thil ho chu insunga asel tan ahi.
25 Og han selv kom og traadte frem for sin Herre; men Elisa sagde til ham: Hvorfra kommer du, Gihesi? og han sagde: Din Tjener er hverken gaaet hid eller did.
Ama a Pakaipa koma agalut chun Elisha’n, “Gehazi hoiya nacheham?” ati. Aman “Hoikoma kachepoi” ati.
26 Men han sagde til ham: Vandrede ikke mit Hjerte med, der Manden vendte sig fra sin Vogn imod dig? var det nu Tid til at tage Sølv og at tage Klæder og Oliegaarde og Vingaarde og smaat Kvæg og stort Kvæg og Tjenere og Tjenestepiger?
Ahinlah Elisha’n, “Naaman asakol kangtalaija kona ahung kumlhah a nakimuto lhonna chu keima lhagaova hiche kom’a chu kaum nahet louham? Hiche phat chu sumle pon kilah phat hija, Olive thingbohle lengpilei kilahphat hija, kelngoile bongchalte kisan phat, soh pasal le soh numei tampi kisanphat mong hi nam?” ati.
27 Derfor skal Naamans Spedalskhed hænge ved dig og ved din Sæd evindeligt; og han gik ud fra hans Ansigt, spedalsk som Sne.
Hitobanga nachonjeh hin Naaman phahna hi nang le nason napah ho chunga atonsot geijin chuta hen ati. Gehazi chu indan sunga kona agah potdoh leh apum changin aphahin avunjong buhbang bangin abang let lutjing tan ahi.
