Anden Kongebog 4
1 Og en Kvinde af Profeternes Børns Hustruer raabte til Elisa og sagde: Din Tjener, min Mand, er død, og du ved, at din Tjener frygtede Herren; nu kommer Aagerkarlen og vil tage begge mine Sønner til sine Trælle.
Nikhat hi themgao holah a khatpen ji ana hia meithai khat hi Elisha kom’ah ahungin ahung peng jah jingin, hitin aseiye, “Nangma noija na anatong kajipa chu athitai, aman Pakai agindan chu nangin nahet ahi. Ahinla tuhin sum kabatpa ahungin kacha teni hi soh a kai ding eigo tauvin ahi,” ati.
2 Og Elisa sagde til hende: Hvad skal jeg gøre for dig? giv mig til Kende, hvad har du i Huset? Og hun sagde: Din Tjenerinde har intet i Huset uden et Krus Olie.
Hichun Elisha amanu kom’a chun, “Ipi kabolpeh thei um am! Nainsung’a hi ipi naneijem neiseipeh in,” ati. Amanun jong adonbutin, “Olive thao theikhat tilou imacha adang kaneipoi,” ati.
3 Og han sagde: Gak hen, laan dig Kar derude fra alle dine Naboer, tomme Kar, du skal ikke lade det blive faa.
Elisha’n jong achutia ahileh “Na-insah na-inlhang hokom hihen, nagol napai hokom hijongleh belkeu namuthei chanin batnin galatan,” atin ahi.
4 Og du skal gaa ind og lukke Døren til efter dig og efter dine Sønner og øse i alle disse Kar, og du skal lade dem sætte hen, hvert, naar det er fuldt.
“Chujouteng chule nachateni chutoh insungah lut unlang, kot kikha khum’un,” atin ahi. “Chutengleh Olive thaochu atheija kon chun bel keoho a chun sunglhauvin lang adim phatleh kaidohji jiuvin,” ati.
5 Og hun gik fra ham og lukkede Døren efter sig og efter sine Sønner; de bare frem til hende, og hun øste i.
Hichun amanun jong aseipeh bang bang chun aboltan ahi. Amanun belchu adim phat phatleh achatenin ahinpelut ji ji lhonin, hiti chun bel jouse chu adipsoh tauvin ahi.
6 Og det skete, der hun havde fyldt Karrene, da sagde hun til sin Søn: Bær endnu et Kar frem til mig; og han sagde til hende: Der er ikke et Kar mere; og Olien standsede.
Gangtah in Olive thaotwi akoina hojouse chu adim letset tan ahi! Amanun achateni kom’a chun, “Belkhat neihin pehbe lhonin,” atileh, “amanin aumtapoi!” atilhonin ahi. Hichun Olive thaojong chu abeitan ahi.
7 Da kom hun og gav den Guds Mand det til Kende, og han sagde: Gak bort, sælg Olien og betal din Gæld, saa maa du og dine Sønner leve af det, som bliver tilovers.
Amanun Pathen mipa kom’a chun thilsoh chu aseijin ahileh, aman amanu kom’a chun, “Tun Olive thao chu joh unlang Nebat’u chu sadoh tauvin chuleh nangle nachateni avalla chu nakivah theidiu ahi,” ati.
8 Og det skete en Dag, at Elisa gik over til Sunem, og der var en rig Kvinde, og hun holdt paa ham, at han skulde æde Brød; og det skete, saa tidt han gik derigennem, tog han derhen at æde Brød.
Nikhat hi Shunem khopi sunga chu Elisha agachen ahileh numei haotah khat anachengin, amanu chun ainna anne dingin akouvin ahi. Hichejou chun hilang chu ahopa channin hilai munna chun an nedingin aki-nga jin ahi.
9 Og hun sagde til sin Mand: Kære, se, jeg ved, at denne Guds Mand, som kommer idelig ind til os, er hellig.
Amanun ajipa kom’a chun, “Ven, hilanga ahung chanle hung kingajipa hi Pathen mitheng khat hitei din katahsan’e,
10 Kære, lad os gøre et lidet muret Kammer ovenpaa og derudi sætte ham en Seng og et Bord og en Stol og en Lysestage, og det skal ske, naar han kommer til os, at han kan tage derind.
Hijeh chun amading hin inchunga hin indan khat sem hitin lupna khat, dokhang khat, touna khat le thaomei khat koipeh hite,” ati. “Chutileh ahung komleh gehthei louding ahi” ati.
11 Og det hændte sig paa en Dag, at han kom derhen, og han gik op paa Kammeret, og han laa der.
Nikhat hi Elisha chu Shunem in na chun ahung kile kit’in, ainchung danna chun akaltouvin akicholdotan ahi.
12 Og han sagde til Gihesi, sin Dreng: Kald ad denne sunamitiske; og der han kaldte ad hende, da traadte hun frem for hans Ansigt.
Aman asohpa Gehazi kom’a chun, “Hiche Shunem numeinu kom’a khun thukhat kasei nom’e gatin ati,” ati. Ama ahung phat’in,
13 Og han sagde til ham: Kære, sig til hende: Se, du har haft Omhu for os med al denne Omhyggelighed, hvad skal man gøre dig? er der nogen Ting, hvori man kan tale for dig til Kongen eller til Stridshøvedsmanden? og hun sagde: Jeg bor midt iblandt mit Folk.
Elisha’n Gehazi kom’ah “Amanu chu seipeh in hichangeija eikhohsa hi kakipah lheh jenge ipi kabolpeh ding ham? Lengpa kom’ah ahilouleh asepai lamkaipa kom’ah ipi seipeh leng adeijem?” ati. Hichun amanun adonbut in, “Ima kangai chapoi kainsung min eive tup nai,” ati.
14 Da sagde han: Hvad kan man da gøre hende? og Gihesi sagde: Sandelig, hun har ingen Søn, og hendes Mand er gammel.
Khonungin Elisha’n Gehazi chu adong in, “Amanuhi ipi ibolpeh thei ding ham?” ati. Gehazin adonbut in, “Amanu hin chapa aneipoi, ajipa jong atehsetai,” ati.
15 Derfor sagde han: Kald ad hende; og der han kaldte ad hende, da traadte hun frem i Døren.
“Ganung kou kit’in” ati. Numeinu chu ahung kinungle in kotphunga adingin ahi.
16 Og han sagde: Paa denne bestemte Tid, ved denne Aarets Tid skal du tage en Søn i Favn; og hun sagde: Nej, min Herre, du Guds Mand! lyv ikke for din Tjenerinde!
“Khovei tuphat leh nangin na anga chapa khat nakipom ding ahi,” atipeh e. Amanun “Ahipoi kapu Pathen mipa nei joulhep hih in chuleh nei kimohnepsah hih in,” ati.
17 Og Kvinden blev frugtsommelig og fødte en Søn paa den bestemte Tid, ved denne Aarets Tid, som Elisa havde sagt til hende.
Ahinlah hiche numeinu chun nao ahin voptan ahi. Hiti chun akum kit in Elisha seibang bang chun cha pasal khat aneitan ahi.
18 Og Barnet blev stort; og det skete en Dag, at det gik ud til sin Fader til Høstfolkene,
Hiche chapang chu ahung len jeptan ahileh anule apa chang-at na a chun akithopi ding in agachen ahi.
19 og det sagde til sin Fader: Mit Hoved! mit Hoved! og han sagde til en Dreng: Bær ham til hans Moder!
Tohphung in ahung peng jah jingin, “Kaluchang anai Kaluchang anai,” ahin tin ahi. Apa chun asohte khat kom’a, “Inlang’a anu kom’a po tauvin,” ati.
20 Og han bar ham og bragte ham til hans Moder; og han sad paa hendes Knæ indtil om Middagen, da døde han.
Hichun asohpan jong in'ah apolut’in ahileh anunjong aphei chung’ah apom’in ahi. Ahinla sun ahunghi phat’in athitan ahi.
21 Saa gik hun op og lagde ham paa den Guds Mands Seng, og hun lukkede for ham og gik ud.
Amanun apo touvin Pathen mipa lupna chunga chun alup sah in kot akhah in, ahin dalhatan ahi.
22 Og hun kaldte ad sin Mand og sagde: Kære, send mig en af Drengene og en af Aseninderne, og jeg vil skynde mig hen til den Guds Mand og komme igen.
Aman ajipa kom’ah thu athotnin, “Isohte hou khat pen penchu sangan khat toh hinsol’in hitia chu keima Pathen mipa kom’a chu kaga chea ka hung kilekit loina dingin” atin ahi.
23 Og han sagde: Hvorfor vil du gaa til ham i Dag, da det ikke er Nymaane, ej heller Sabbat? og hun sagde: Lad det være godt!
Amapan, “Tuni tah’a hi ipi che ngaija ham? Tunihi lhathah nikho golvahla ahipon, chuleh cholngah nilah ahipon,” ati. Ahinla amanun, “Akhohpoi, phanan te” atin ahi.
24 Og hun sadlede Aseninden og sagde til sin Dreng: Led den og gaa, ophold mig ikke i at ride fort, uden jeg siger dig til.
Amanun jong sangan chungah chun apho akoidoh in, asohpa kom’a hitin seijin, “Ken thu kapeh ngallou leh gangin noloijin” ati.
25 Saa drog hun bort og kom til den Guds Mand, til Karmels Bjerg; og det skete, der den Guds Mand saa hende i Afstand, da sagde han til Gihesi, sin Dreng: Se, denne sunamitiske er der.
Amanun Carmel molla um Pathen mipa chu aphah konin Elisha chun galla konin amanu chu ahin mun Gehazi kom’a chun, “Ven, Shunem ma konin numeinu ahung e,
26 Kære, løb hende nu i Møde og sig til hende: Gaar det dig vel? gaar det din Mand vel? gaar det Barnet vel? Og hun sagde: Vel.
lhaijal inlang gadongin,” “Naji na cha pha pha hinam?” tin gadongin ati. Amanun Gehazi kom’ah, “Aphanai imajouse aphanai.”
27 Og der hun kom til den Guds Mand paa Bjerget, holdt hun fast ved hans Fødder; da gik Gihesi frem at støde hende bort; men den Guds Mand sagde: Lad hende være, thi hendes Sjæl er beskelig bedrøvet i hende, og Herren har skjult det for mig og ikke givet mig det til Kende.
Ahinlah amanu molchunga Pathen mipa kom ahung lhun phat’in amu masanga tolla abohkhup akeng chu atuhtan ahi. Gehazi chun amanu chu kaidoh agotleh Pathen mipan, “Suloh hih in, amanu hi lunggim ma ahin, Pakaiyin keima ima eiseipeh hih laiye,” ati.
28 Og hun sagde: Begærede jeg en Søn af min Herre? sagde jeg ikke, at du skulde ikke bedrage mig?
Hichun amanun aseijin, “Hepu, nakom’a chapa dia kathum khah em?” Ken kasei louham, “Neidoha bol hihin chuleh neikimoh nepsah hihin kati hilouham?” ati.
29 Og han sagde til Gihesi: Bind om dine Lænder og tag min Stav i din Haand og gak: Om du møder nogen, da hils ham ikke, og om nogen hilser dig, da svar ham ikke, og læg min Stav paa Drengens Ansigt!
Chuin Elisha chun Gehazi kom’ah, “Gangtahin kigon lang kamol hi choi jinlang che loijin, lampia koimacha kom’a houlimpa hih in, cheloi jinlang chapangpa mai’ah chun kamol hi gakoi loijin,” ati.
30 Og Drengens Moder sagde: Saa vist, som Herren lever, og din Sjæl lever, jeg forlader dig ikke; da stod han op og gik efter hende.
Ahin chapangpa nu chun aseijin, “Hingjing Pakai leh nangma hinlaisen nangto ikilhon louding leh keima kainna cheponge,” ati. Hichun Elijah toh ahung kilhon lhon tan ahi.
31 Og Gihesi var gaaet foran dem og lagde Staven paa Drengens Ansigt; men der var ingen Lyd og ingen Følelse; saa gik han tilbage og mødte ham og gav ham det til Kende og sagde: Drengen vaagnede ikke op.
Gehazi chu gangtahin ana che masan mol chu chapangpa chunga chun aga koiyin ahileh ima atipon ahi. Ahindoh dehloujeh chun Elisha kom’ah ahung kitan, “Chapang chu ahingdoh dehpoi,” ahung ti in ahi.
32 Og der Elisa kom i Huset, se, da var den døde Dreng lagt paa hans Seng.
Elisha chu ahung lhun phat’in chapang chu athisa in, themgaopa lupna a chun akijam nalaijin ahi.
33 Og han gik ind og lukkede Døren til for dem begge og bad til Herren.
Ama alutnin achangin kot akikha khum’in Pakai kom’ah atauvin ahi.
34 Og han steg op og lagde sig over Barnet og lagde sin Mund paa dets Mund og sine Øjne paa dets Øjne og sine Hænder paa dets Hæn der og bredte sig ud over det, saa at Barnets Legeme blev varmt.
Hichun chapangpa chunga chun akijam in, amuhleh chapangpa muh asuto in, amitleh amit asuto in, akhut chu chapangpa khut chunga chun akoiyin ahi. Hiti chun chapangpa chunga chun akijam in ahileh chapangpa tahsa chu ahung lumdohtan ahi.
35 Og han trak sig tilbage og gik i Huset, en Gang hid og en Gang did, og steg op og bredte sig ud over ham, da gispede Drengen indtil syr Gange, og Drengen oplod sine Øjne.
Hichephat chun, Elisha chu akithoudoh in indansung’a chun anungchen, hijouchun chapang chunga chun alum kit’in, hichephat chun chapangpa chu sagi vei ahung chi in, chuin amit ahung hahtan ahi.
36 Og han kaldte ad Gihesi og sagde: Kald ad den sunamitiske; og der han kaldte ad hende, da kom hun til ham, og han sagde: Tag din Søn!
Hijouchun Elisha’n Gehazi chu akouvin, “Chapangpa nuchu gakouvin” ati. Amanu ahung lutphat’in, nachapa hikom’a aum’e kilahtan ati.
37 Da kom hun og faldt ned for hans Fødder og bøjede sig ned til Jorden, og hun tog sin Søn og gik ud.
Amanu chu akipahbehseh jingin akengkhopi muh atuh in chibai aboh jengtan ahi. Hijehchun anaochu a-anga akipom’in akum sohtan ahi.
38 Og Elisa kom tilbage til Gilgal, og der var Hunger i Landet, og Profeternes Børn sade for hans Ansigt; og han sagde til sin Dreng: Sæt en stor Gryde til og kog en Ret til Profeternes Børn!
Elisha chu Gilgal langa ahung kile in ahileh gamsunga chun kel analhaan ahi. Nikhat hi themgao phabep amasanga ana touvun ahileh amajong asohpa Gehazi kom’ah aseijin, “Meichunga chun bel lentah khat songin lang anchim lhah in ibonchava ineh diuvin hin hon in,” ati.
39 Da gik en ud paa Marken at sanke Urter og fandt en vild Ranke og samlede deraf sit Klæde fuldt af vilde Græskar, og der han kom, da skar han dem i Gryden til en Ret; thi de kendte dem ikke.
Gollhang ho lah’a khatpen chu apotdoh in gamlah’a hampa hollin ache in ahileh, gam umpong dimset in ahinpon ahung kiletan ahi. Aman ahal hallin atham lhan, nehthei lou thina thei ahilam helouvin belsunga chun alhah tan ahi.
40 Og de øste det op for Mændene til at æde; og det skete, der de aade af den Ret, da raabte de og sagde: Døden er i Gryden, du Guds Mand! og de kunde ikke æde deraf.
Anchim themkhat chu ahin hom’un khatvei nivei agah tepm un ahileh ahung peng jah jengun Pathen mipa anchim mahin thina thei gu aume atiuvin anethei tapouvin ahi.
41 Da sagde han: Tager Mel hid! og han kastede det i Gryden og sagde: Øs op for Folket, at de maa æde; da var der intet ondt i Gryden.
Hichun Elisha’n jong “Changbong thamkhat hinchoijun,” ati. Ahin choi phat’un aman belsunga chun agah lhah in, “Tun aphatai, netauvin,” ati. Hichun imacha aphamo aumtapon ahi.
42 Og en Mand kom fra Baal-Salisa og bragte den Guds Mand Førstegrødes Brød, tyve Bygbrød, og nyt Korn i sin Pose, og han sagde: Giv Folket, at de maa æde.
Nikhat hi Baal-shalishah a konin mikhat ahungin Pathen mipa chu chang-hum bora khatleh changlhah pheng somni ahin poh pehin ahi. Elisha’n, “Mipi hochu peuvin nenao vinte,” ati.
43 Og hans Tjener sagde: Hvad! skal jeg sætte dette frem for hundrede Mænd? og han sagde: Giv Folket det, at de maa æde; thi saa sagde Herren: Man skal æde, og der skal levnes.
Asohpan jong an ahinsem in, hicheng seh’a hi mihem jakhat jen iti kivah dingham atin ahileh Elisha’n ahin donbut’in mipihon aneh diuvin pedoh’un, ajeh chu Pakaiyin aseije, “Mijousen neuvintin phabep val nalai ding ahi,” ati.
44 Og han satte det frem for dem, og de aade og levnede efter Herrens Ord.
Hiti chun mipi hochu apeuvin ahileh mijouse dingchun a lhingsetnin Pakai thusei dungjui jin phabep jong ane val nalaijun ahi.
