Anden Kongebog 4
1 Og en Kvinde af Profeternes Børns Hustruer raabte til Elisa og sagde: Din Tjener, min Mand, er død, og du ved, at din Tjener frygtede Herren; nu kommer Aagerkarlen og vil tage begge mine Sønner til sine Trælle.
Tahmaa ih zu Elisha khaeah angzoh moe, Na tamna kai ih sava loe duek boeh, na panoek baktih toengah anih loe Angraeng khingya kami ah oh; toe ka capa hnik to angmah ih tamna ah naeh hanah lai suk kami loe vaihi angzo boeh, tiah a naa.
2 Og Elisa sagde til hende: Hvad skal jeg gøre for dig? giv mig til Kende, hvad har du i Huset? Og hun sagde: Din Tjenerinde har intet i Huset uden et Krus Olie.
Elisha mah anih khaeah, Timaw kang bom thai han? Na imthung ah timaw na tawnh, na thui ah, tiah a naa. Na tamna loe hae ih situi zetta ai ah loe, tidoeh ka tawn ai, tiah a naa.
3 Og han sagde: Gak hen, laan dig Kar derude fra alle dine Naboer, tomme Kar, du skal ikke lade det blive faa.
Elisha mah, Caeh ah loe, na imtaeng kaminawk boih khaeah, laom akok to tlai ah, zetta tlai hmah.
4 Og du skal gaa ind og lukke Døren til efter dig og efter dine Sønner og øse i alle disse Kar, og du skal lade dem sætte hen, hvert, naar det er fuldt.
Na imthung ah akun naah, na caanawk boih hoi nawnto thok to ang khaa o khoep ah; na tlai ih laom akoknawk boih ah situi to lawn ah, kakoi tangcae laomnawk to ahmuen kalah ah pahung oh, tiah a naa.
5 Og hun gik fra ham og lukkede Døren efter sig og efter sine Sønner; de bare frem til hende, og hun øste i.
Nongpata loe anih khae hoiah tacawt moe, laom akok kasin a capa hnik hoi nawnto imthung ah akun; thok to khah o moe, nongpata mah situi to lawn.
6 Og det skete, der hun havde fyldt Karrene, da sagde hun til sin Søn: Bær endnu et Kar frem til mig; og han sagde til hende: Der er ikke et Kar mere; og Olien standsede.
Laomnawk situi koi boih pacoengah, a capa khaeah, Kalah laom maeto na paek let raeh, tiah a naa. Toe anih mah, Laom akok om ai boeh, tiah a naa. To naah situi doeh boeng roep.
7 Da kom hun og gav den Guds Mand det til Kende, og han sagde: Gak bort, sælg Olien og betal din Gæld, saa maa du og dine Sønner leve af det, som bliver tilovers.
Nongpata loe Sithaw kami khaeah caeh, to naah anih mah, Caeh ah, situi to zawh loe, na tawnh ih laiba to pathok ah; kamthlai to nangmah hoi na caa hnik hanah suem ah, tiah a naa.
8 Og det skete en Dag, at Elisa gik over til Sunem, og der var en rig Kvinde, og hun holdt paa ham, at han skulde æde Brød; og det skete, saa tidt han gik derigennem, tog han derhen at æde Brød.
Nito naah Elisha loe Shunam vangpui ah caeh; to vangpui ah paroeai ahmin kamthang nongpata maeto oh; to nongpata mah Elisha to buhcaak hanah kang khruek. To tiah oh pongah, anih Shuman vangpui ah phak kruek, to nongpata im ah buhcaak hanah a caeh.
9 Og hun sagde til sin Mand: Kære, se, jeg ved, at denne Guds Mand, som kommer idelig ind til os, er hellig.
Nongpata mah angmah ih sava khaeah, Khenah, hae loklam ah angzo toepsoep kami loe, kaciim Sithaw ih kami ni, tiah ka panoek, tiah a naa.
10 Kære, lad os gøre et lidet muret Kammer ovenpaa og derudi sætte ham en Seng og et Bord og en Stol og en Lysestage, og det skal ske, naar han kommer til os, at han kan tage derind.
Imphu nuiah anih han imkhaan maeto sah pae si loe, angsonghaih ihkhun maeto hoi caboi maeto, anghnuthaih hoi hmaithawk maeto suem pae si; to tiah ni anih aihnik khaeah angzoh kruek, to imkhaan ah om thai tih, tiah a naa.
11 Og det hændte sig paa en Dag, at han kom derhen, og han gik op paa Kammeret, og han laa der.
Nito naah Elisha loe angzoh moe, to imkhaan thungah angsong.
12 Og han sagde til Gihesi, sin Dreng: Kald ad denne sunamitiske; og der han kaldte ad hende, da traadte hun frem for hans Ansigt.
To naah Elisha mah a tamna Gehazi khaeah, Shunam vangpui ih nongpata to kawksak. A tamna mah kawk pae baktih toengah, nongpata loe anih hmaa ah angdoet.
13 Og han sagde til ham: Kære, sig til hende: Se, du har haft Omhu for os med al denne Omhyggelighed, hvad skal man gøre dig? er der nogen Ting, hvori man kan tale for dig til Kongen eller til Stridshøvedsmanden? og hun sagde: Jeg bor midt iblandt mit Folk.
Elisha mah Gehazi khaeah, Khenah, kaihnik hae hae tih khoek to nang khetzawn; timaw kang sak pae han? Siangpahrang khaeah maw, to tih ai boeh loe misatuh angraeng khaeah maw hmuen kang hnik pae han? tiah nongpata khaeah a naa. To naah nongpata mah, Kai loe kaimah ih acaengnawk khaeah ni ka oh, tiah a naa.
14 Da sagde han: Hvad kan man da gøre hende? og Gihesi sagde: Sandelig, hun har ingen Søn, og hendes Mand er gammel.
Elisha mah Gehazi khaeah, hae nongpata han timaw sin pae nahaeloe hoi tih? tiah a dueng. To naah Gehazi mah, hae nongpata loe caa tawn ai, a sava doeh mitong boeh, tiah a naa.
15 Derfor sagde han: Kald ad hende; og der han kaldte ad hende, da traadte hun frem i Døren.
To naah Elisha mah, Nongpata to kawk ah, tiah a naa. Anih mah nongpata to kawk pae. Nongpata loe thok taengah angdoet.
16 Og han sagde: Paa denne bestemte Tid, ved denne Aarets Tid skal du tage en Søn i Favn; og hun sagde: Nej, min Herre, du Guds Mand! lyv ikke for din Tjenerinde!
Elisha mah, Hmabang saning hae atue phak naah, ca nongpa maeto na sah tih, tiah a naa. Toe nongpata mah, To tih na ai, Ka angraeng, Sithaw ih kami, na tamna khaeah amsawnlok thui hmah, tiah a naa.
17 Og Kvinden blev frugtsommelig og fødte en Søn paa den bestemte Tid, ved denne Aarets Tid, som Elisa havde sagt til hende.
Nongpata loe zokpomh moe, Elisha mah thuih ih lok baktih toengah, saning akoep naah, capa nongpa maeto sak.
18 Og Barnet blev stort; og det skete en Dag, at det gik ud til sin Fader til Høstfolkene,
Nawkta loe qoeng tahang, nito naah anih loe cang aahhaih ahmuen ah ampa khaeah caeh.
19 og det sagde til sin Fader: Mit Hoved! mit Hoved! og han sagde til en Dreng: Bær ham til hans Moder!
Ampa khaeah, Kai ih lu, kai ih lu, tiah a naa. Ampa mah a tamna maeto khaeah, Amno khaeah caeh haih ah, tiah a naa.
20 Og han bar ham og bragte ham til hans Moder; og han sad paa hendes Knæ indtil om Middagen, da døde han.
A tamna mah nawkta to, amno khaeah caeh haih, nawkta loe amno ih phaih nuiah athun karoek to anghnut pacoengah duek ving.
21 Saa gik hun op og lagde ham paa den Guds Mands Seng, og hun lukkede for ham og gik ud.
Amno mah nawkta to lak moe, Sithaw kami angsonghaih ihkhun nuiah pasong pacoengah, thok khah moe, a caehtaak.
22 Og hun kaldte ad sin Mand og sagde: Kære, send mig en af Drengene og en af Aseninderne, og jeg vil skynde mig hen til den Guds Mand og komme igen.
A sava to kawk moe, anih khaeah, Na tamna maeto hoi hrang maeto na patoeh ah; Sithaw kami khaeah ka caeh moe, karangah kam laem let han, tiah a naa.
23 Og han sagde: Hvorfor vil du gaa til ham i Dag, da det ikke er Nymaane, ej heller Sabbat? og hun sagde: Lad det være godt!
A sava mah, Tipongah vaihniah anih khaeah na caeh han loe? Khrah kangtha na ai, Sabbath ni doeh na ai, tiah a naa. Toe a zu mah, Hoih tih hmang, tiah a naa.
24 Og hun sadlede Aseninden og sagde til sin Dreng: Led den og gaa, ophold mig ikke i at ride fort, uden jeg siger dig til.
LTo pacoengah nongpata loe laa hrang nuiah angthueng moe, a tamna khaeah, Mongh ah, hmabang caeh poe ah; lok kang thui ai karoek to anghak hmah, tiah a naa.
25 Saa drog hun bort og kom til den Guds Mand, til Karmels Bjerg; og det skete, der den Guds Mand saa hende i Afstand, da sagde han til Gihesi, sin Dreng: Se, denne sunamitiske er der.
To pongah nongpata loe Sithaw kami ohhaih Karmel mae ah caeh. Sithaw kami mah nongpata to ahmuen kangthla hoiah hnuk naah, a tamna, Gehazi khaeah, Khenah, Shunam vangpui ih nongpata angzoh.
26 Kære, løb hende nu i Møde og sig til hende: Gaar det dig vel? gaar det din Mand vel? gaar det Barnet vel? Og hun sagde: Vel.
Anih hnuk hanah vaihi cawn ah loe, Ngantui maw? Na sava ngantui maw? Na caa ngantui maw? tiah lok tapring ah, tiah a naa.
27 Og der hun kom til den Guds Mand paa Bjerget, holdt hun fast ved hans Fødder; da gik Gihesi frem at støde hende bort; men den Guds Mand sagde: Lad hende være, thi hendes Sjæl er beskelig bedrøvet i hende, og Herren har skjult det for mig og ikke givet mig det til Kende.
Sithaw kami ohhaih mae nuiah phak naah, nongpata mah tahmaa ih khok to patawnh pae; Gehazi loe nongpata ih ban takhoe pae ving hanah caeh; toe Sithaw kami mah, Nongpata to pakaa hmah, anih loe palungsethaih hoiah ni oh; Angraeng mah kai khaeah na thui ai, na panoeksak ai, tiah a naa.
28 Og hun sagde: Begærede jeg en Søn af min Herre? sagde jeg ikke, at du skulde ikke bedrage mig?
Nongpata mah, ka angraeng nang khaeah capa kang hnik maw? Kai khaeah amsawnlok thui hmah, tiah kang thuih na ai maw? tiah a naa.
29 Og han sagde til Gihesi: Bind om dine Lænder og tag min Stav i din Haand og gak: Om du møder nogen, da hils ham ikke, og om nogen hilser dig, da svar ham ikke, og læg min Stav paa Drengens Ansigt!
Elisha mah, Gehazi khaeah, Kazii angzaeng ah; kai ih cunghet to sinh loe, cawn ah; loklam ah kami nang qum cadoeh lok tapring hmah, kami mah lok na tapring cadoeh, pathim hmah; kai ih cunghet hae nawkta ih mikhmai ah koeng paeh, tiah a naa.
30 Og Drengens Moder sagde: Saa vist, som Herren lever, og din Sjæl lever, jeg forlader dig ikke; da stod han op og gik efter hende.
Toe nawkta amno mah, Angraeng loe hing moe, nang na hing baktih toengah, nang hae kang caehtaak mak ai, tiah a naa. To pongah anih loe angthawk moe, nongpata hnukah bang.
31 Og Gihesi var gaaet foran dem og lagde Staven paa Drengens Ansigt; men der var ingen Lyd og ingen Følelse; saa gik han tilbage og mødte ham og gav ham det til Kende og sagde: Drengen vaagnede ikke op.
Gehazi loe hmaloe ah caeh moe, cunghet to nawkta ih mikhmai nuiah koeng pae; toe nawkta loe lok apae ai, lok doeh pathim ai. To pongah Gehazi loe Elisha khaeah amlaem let moe, anih khaeah, nawkta loe angthawk ai vop, tiah a naa.
32 Og der Elisa kom i Huset, se, da var den døde Dreng lagt paa hans Seng.
Elisha im ah phak naah, Khenah, nawkta loe duek boeh pongah, anih ih ihkhun nuiah pasong pae boeh.
33 Og han gik ind og lukkede Døren til for dem begge og bad til Herren.
Anih loe athung ah akunh, angmahnik bueng ni imthung ah oh hoi; thok to a khah hoi pacoengah, Angraeng khaeah lawkthuih hoi.
34 Og han steg op og lagde sig over Barnet og lagde sin Mund paa dets Mund og sine Øjne paa dets Øjne og sine Hænder paa dets Hæn der og bredte sig ud over det, saa at Barnets Legeme blev varmt.
Tahmaa loe caeh tahang moe, nawkta to takop; anih ih pakha hoiah pakha; a mik hoiah a mik; a ban nuiah a ban to payangh moe, nawkta nuiah tabok naah, nawkta ih tak to bet let.
35 Og han trak sig tilbage og gik i Huset, en Gang hid og en Gang did, og steg op og bredte sig ud over ham, da gispede Drengen indtil syr Gange, og Drengen oplod sine Øjne.
Elisha loe angzoh let moe, imthung ah ahnuk ahmaa amkaeh, a caeh tahang let moe, nawkta nuiah tabok let; to naah nawkta loe vai sarihto pasih moe, mik padai.
36 Og han kaldte ad Gihesi og sagde: Kald ad den sunamitiske; og der han kaldte ad hende, da kom hun til ham, og han sagde: Tag din Søn!
Elisha mah Gehazi to kawk moe, Shunam nongpata to kawksak. To pongah anih mah nongpata to kawk pae. Nongpata anih khaeah phak naah, Elisha mah, Na capa hae la lai ah, tiah a naa.
37 Da kom hun og faldt ned for hans Fødder og bøjede sig ned til Jorden, og hun tog sin Søn og gik ud.
Nongpata loe imthung ah akun moe, a khokkung ah tabok pacoengah, long ah akuep tathuk; a capa to lak moe, a caeh.
38 Og Elisa kom tilbage til Gilgal, og der var Hunger i Landet, og Profeternes Børn sade for hans Ansigt; og han sagde til sin Dreng: Sæt en stor Gryde til og kog en Ret til Profeternes Børn!
Elisha Gilgal ah amlaem let naah, prae thungah khokhahaih to oh; tahmaanawk ih caanawk loe anih hmaa ah nghnut o; anih mah a tamna khaeah, Kalen parai long laom to khoeng ah loe, tahmaanawk is caanawk hanah aan to thong paeh, tiah a naa.
39 Da gik en ud paa Marken at sanke Urter og fandt en vild Ranke og samlede deraf sit Klæde fuldt af vilde Græskar, og der han kom, da skar han dem i Gryden til en Ret; thi de kendte dem ikke.
Kami maeto loe aan lak hanah taw ah caeh naah, kamzam tangzunkung to a hnuk; taw ih tuidue thaih to daengkraem koiah pakhrik; amlaem moe, aan thonghaih laom thungah a thuh; mi mah doeh kawbaktih aan maw tito panoek o ai.
40 Og de øste det op for Mændene til at æde; og det skete, der de aade af den Ret, da raabte de og sagde: Døden er i Gryden, du Guds Mand! og de kunde ikke æde deraf.
Kaminawk mah caak o hanah aan to soh pae o; nihcae mah aan to caak o naah, Aw Sithaw kami nang, laom thungah duekhaih to oh, tiah a naa o. Nihcae mah caa o thai ai.
41 Da sagde han: Tager Mel hid! og han kastede det i Gryden og sagde: Øs op for Folket, at de maa æde; da var der intet ondt i Gryden.
Elisha mah, Takaw dip to sin oh; tiah a naa. Laom thungah a thuh pae; to pacoengah kaminawk mah caak o hanah sok pae oh, tiah a naa. To naah loe kaminawk han zitthok duekhaih to loam thungah om ai boeh.
42 Og en Mand kom fra Baal-Salisa og bragte den Guds Mand Førstegrødes Brød, tyve Bygbrød, og nyt Korn i sin Pose, og han sagde: Giv Folket, at de maa æde.
Baal-Shalisha ih kami maeto loe angzoh moe, a aah tangsuek ih barli cang hoiah sak ih takaw phaek pumphaeto, Sithaw kami hanah sinh pae. Elisha mah, Kaminawk mah caak o hanah paek ah, tiah a naa.
43 Og hans Tjener sagde: Hvad! skal jeg sætte dette frem for hundrede Mænd? og han sagde: Giv Folket det, at de maa æde; thi saa sagde Herren: Man skal æde, og der skal levnes.
A tamna mah, kawbangmaw hae khue hae kami cumvaito hmaa ah ka patoem pae thai tih? tiah a naa. Toe Elishah mah, Kaminawk mah caak o hanah patoem paeh, tiah a naa. Angraeng mah, Nihcae caak boep o pacoengah, amtlai vop tih, tiah thui boeh, tiah a naa.
44 Og han satte det frem for dem, og de aade og levnede efter Herrens Ord.
To pacoengah anih mah kaminawk hmaa ah patoemh pae; nihcae mah caak o pacoengah, Angraeng ih lok baktih toengah, amtlai pok vop.
