< Anden Kongebog 3 >
1 Og Joram, Akabs Søn, blev Konge over Israel i Samaria i det attende Josafats, Judas Konges, Aar og regerede tolv Aar.
Ita, iti maikasangapulo ket walo a tawen ni Jehosafat nga ari ti Juda, nangrugi nga agturay ni Joram nga anak a lalaki ni Ahab iti Israel idiay Samaria; nagturay isuna iti sangapulo ket dua a tawen.
2 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, dog ikke som hans Fader og hans Moder; thi han borttog den Baals Støtte, som hans Fader lod gøre.
Nagaramid isuna iti dakes iti imatang ni Yahweh, ngem saan a kas iti amana ken iti inana; ta inikkatna ti nasagradoan nga adigi a bato ni Baal nga inaramid ti amana.
3 Dog blev han hængende ved Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som han kom Israel til at synde med, han veg ikke fra nogen af dem.
Nupay kasta, kimpet latta isuna kadagiti basol ni Jeroboam nga anak a lalaki ni Nebat, a nakaigapuan ti Israel a nagbasol; saan isuna a timmallikod kadagitoy.
4 Og Mesa, Moabiternes Konge, havde meget Kvæg, og han betalte Israels Konge hundrede Tusinde Lam og hundrede Tusinde Vædre med Ulden.
Ita, ni Mesa nga ari ti Moab ket agtartaraken kadagiti karnero. Nasken a mangted isuna iti ari ti Israel iti 100, 000 a kalakian a karnero ken ti de lana ti 100, 000 nga urbon a karnero.
5 Men det skete, der Akab var død, da faldt Moabiternes Konge af fra Israels Konge.
Ngem kalpasan a natay ni Ahab, bimmusor ti ari ti Moab iti ari ti Israel.
6 Da drog Kong Joram ud paa den samme Dag af Samaria og mønstrede al Israel.
Isu a pinanawan ni Ari Joram ti Samaria iti dayta a tiempo tapno ummongenna ti entero nga Israel a makigubat.
7 Og han drog hen og sendte til Josafat, Kongen i Juda, og lod sige: Moabiternes Konge er falden af fra mig, vil du drage med mig imod Moabiterne til Krigen? Og han sagde: Jeg vil drage op, jeg vil være som du, mit Folk som dit Folk, mine Heste som dine Heste.
Nangipatulod isuna iti mensahe kenni Jehosafat nga ari ti Juda, a mangibagbaga, “bimmusor ti ari ti Moab kaniak. Kaduaennak kadi a manggubat iti Moab?” Simmungbat ni Jehosafat, “Umayak. Kaslaak met laeng kenka, dagiti tattaok a kas kadagiti tattaom, dagiti kabaliok a kas kadagiti kabaliom.”
8 Og han sagde: Ad hvilken Vej skulle vi drage op? og han sagde: Ad Vejen igennem Edoms Ørk.
Ket kinunana, “Sadino a dalan ti mabalintayo a pangrautan?” Simmungbat ni Jehosafat, “Iti dalan iti let-ang ti Edom.”
9 Saa droge Israels Konge og Judas Konge og Edoms Konge af Sted, og da de havde draget syv Dages Rejse omkring, var der ikke Vand for Hæren og for Lastdyrene, som vare i Følge med dem.
Isu a nagna dagiti ari ti Israel, Juda ken Edom iti pito nga aldaw. Awan ti nasarakanda a danum para iti armadada, para kadagiti kabalioda ken kadagiti dadduma nga ayupda.
10 Da sagde Israels Konge: Ak, at Herren har kaldet disse tre Konger for at give dem i Moabs Haand!
Isu a kinuna ti ari ti Israel, “Ania daytoy? Pinagtitipon kadi ni Yahweh ti tallo nga ari tapno parmekennatayo ti Moab?”
11 Og Josafat sagde: Er her ingen Herrens Profet, at vi kunne adspørge Herren ved ham? Da svarede en af Israels Konges Tjenere og sagde: Her er Elisa, Safats Søn, som øste Vand paa Elias's Hænder.
Ngem kinuna ni Jehosafat, “Awan kadi ditoy iti profeta ni Yahweh, a mabalintayo a pakiumanan kenni Yahweh?” Maysa kadagiti adipen ti ari ti Israel ti simmungbat ket kinunana, “Adda ditoy ni Eliseo nga anak ni Sapat, ti nangibuyat ti danum iti ima ni Elias.”
12 Og Josafat sagde: Herrens Ord er hos ham; saa droge Israels Konge og Josafat og Edoms Konge ned til ham.
Kinuna ni Jehosafat, “Adda kenkuana ti sao ni Yahweh.” Isu a napan ti ari ti Israel, ni Jehosafat, ken ti ari ti Edom a napan kenkuana.
13 Da sagde Elisa til Israels Konge; Hvad har jeg at gøre med dig? gak til din Faders Profeter og til din Moders Profeter; og Israels Konge sagde til ham: Nej; thi Herren har kaldet disse tre Konger for at give dem i Moabs Haand.
Kinuna ni Eliseo iti ari ti Israel, “Ania ti pakibiangak kenka? Mapanka kadagiti profeta ti ama ken inam.” Isu kinuna ti ari ti Israel kenkuana, “Saan, gapu ta pinagtitiponnakami ni Yahweh a tallo nga ari, tapno parmekennakami ti Moab.”
14 Og Elisa sagde: Saa vist som den Herre Zebaoth lever, for hvis Ansigt jeg staar, dersom jeg ikke ansaa Josafats, Judas Konges, Person, da vilde jeg ikke vende Øjet til dig eller anse dig.
“Simmungbat ni Eliseo, “Iti nagan ni Yahweh a Mannakabalin-amin, a pagtaktakderak, sigurado a no saanko a raraemen ti presensia ni Jehosafat nga ari ti Juda, saanka a pulos nga ipangag, wenno uray kumita kenka.
15 Saa henter mig nu en Harpespiller; og det skete, der Harpespilleren legede paa Harpen, da kom Herrens Aand over ham.
Ngem ita, mangiyegkayo kaniak iti tumutokar, “Ket napasamak, idi nagtukar ti tumutokar iti arpa, immay ti pannakabalin ni Yahweh kenni Eliseo.
16 Og han sagde: Saa siger Herren: Gører Grøfter ved Grøfter i denne Dal;
Kinunana, “Ibagbaga ni Yahweh daytoy, 'Agkalikayo kadagiti kanal iti daytoy a namaga a karayan ti tay-ak.'
17 thi saa siger Herren: I skulle ikke se Vejr, ikke heller se Regn, alligevel skal denne Dal blive fuld af Vand, at I skulle drikke, baade I og eders Kvæg og eders Lastdyr.
Ta kastoy ti ibagbaga ni Yahweh, 'Saankayonto a makakita iti angin, wenno makakita iti tudo, ngem mapnonto iti danum daytoy a karayan ti tay-ak, ket uminumkayonto, dakayo ken dagiti dingwenyo ken dagiti amin nga ayupyo.'
18 Og dette er en ringe Ting for Herrens Øjne; han skal ogsaa give Moab i eders Haand.
Nalaka laeng daytoy a banag iti imatang ni Yahweh. Pagballigiennakayonto pay kadagiti Moabita.
19 Og I skulle nedslaa alle faste Stæder og alle udvalgte Stæder og fælde alle gode Træer og tilstoppe alle Vandkilder, og I skulle fordærve alle gode Stykker Land med Stene.
Rautenyonto ti tunggal nasarikedkedan a siudad ken tunggal napintas a siudad, pukanenyonto ti tunggal kayo nga agbunga, pullatanyonto dagiti amin nga ubbog, ken dadaelenyonto ti tunggal paset ti nadam-eg a daga babaen kadagiti batbato.”
20 Og det skete om Morgenen ved Madofferets Tid, se, da kom der Vand ad Vejen fra Edom, og Landet fyldtes med Vandet.
Isu nga iti agsapa, iti tiempo ti panangidatag iti daton, nagayus ti danum nga aggapu iti Edom; nalapunos ti daga iti danum.
21 Og der alle Moabiterne hørte, at Kongerne vare dragne op til at stride imod dem, da bleve de sammenkaldte, baade alle, som ombandt Bælte, og de, som vare ældre, og de opstillede sig ved Landemærket.
Ita, idi nangngeg dagiti amin a Moabita nga umay makiranget dagiti ari kadakuada, nagguummongda, dagiti amin a makabael a mangisuot iti kabal, ket nagtakderda iti pagbeddengan.
22 Og der de stode aarle op om Morgenen, og Solen gik op over Vandet, da saa Moabiterne tværs overfor, at Vandet var rødt som Blod.
Nagriingda a nasapa iti bigat ket nasilnagan iti init ti danum. Idi nakita dagiti Moabita ti danum nga adda iti batogda, a nalabbaga a kas iti dara.
23 Og de sagde: Det er Blod, Kongerne have aldeles ødelagt hverandre, og den ene har slaget den anden; op nu, Moab! efter Bytte.
Impukkawda, “Dara daytoy! Nadadaelen dagiti ari, ket nagpipinnatayda iti tunggal maysa! Isu nga ita, Moab, intayo agsamsam kadakuada!”
24 Der de kom til Israels Lejr, da stod Israel op og slog Moab, og de flyede for deres Ansigt, og de kom ind i Landet og sloge Moab.
Idi nakadanonda iti kampo ti Israel, kinellaat ida dagiti Israelita ket dinarupda dagiti Moabita, a nagtataray manipud kadakuada. Kinamat ti armada ti Israel dagiti Moabita agingga iti kabangibang a daga, ket pinapatayda ida.
25 Og de nedbrøde Stæderne, og hver kastede sin Sten paa alle gode Stykker Land og fyldte dem og tilstoppede alle Vandkilder og fældede alle gode Træer, indtil ikkun Stenene i Kir-Hareseth bleve tilovers af den; og Slyngekasterne omringede den og sloge den.
Dinadael ti Israel dagiti siudad, ken nangipurruak ti tunggal tao iti bato kadagiti nasayaat a paset ti daga ket pinunnoda dagiti nadam-eg a taltalon. Pinullatanda dagiti amin nga ubbog ken pinukanda dagiti amin a nasasayaat a kayo, malaksid laeng iti Kir Hareset, a napaderan kadagiti batbato. Ngem rinaut daytoy dagiti soldado a nakaigam kadagiti pallatibong.
26 Og Moabs Konge saa, at Krigen var ham for stærk, da tog han syv Hundrede Mænd til sig, som kunde uddrage Sværd, for at bryde igennem til Kongen af Edom; men de kunde ikke.
Idi nakita ni Ari Mesa iti Moab a naabakdan iti gubat, inkuyogna ti pito gasut a mannakigubat a nakakampilan tapno makalasatda a mapan iti ari ti Edom, ngem saanda a nagballigi.
27 Da tog han sin Søn den førstefødte, som skulde blevet Konge i hans Sted, og ofrede ham til Brændoffer paa Muren; da brød der en stor Vrede løs over Israel, og de droge fra ham og kom tilbage til deres Land.
Ket innalana ti inauna nga anakna, a sumaruno koma kenkuana nga agturay, ket indatonna isuna a kas daton a mapuoran iti pader. Isu a naadda ti nakaro a pungtot a maibusor iti Israel, ket pinanawan ti armada ti Israel ni Ari Mesa ket nagsublida kadagiti bukodda a daga.