Anden Kongebog 3
1 Og Joram, Akabs Søn, blev Konge over Israel i Samaria i det attende Josafats, Judas Konges, Aar og regerede tolv Aar.
Joram wuod Ahab nobedo ruodh Israel e piny Samaria e higa mar apar gaboro mar kinde loch Jehoshafat ruodh Juda kendo nobedo e loch higni apar gariyo.
2 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, dog ikke som hans Fader og hans Moder; thi han borttog den Baals Støtte, som hans Fader lod gøre.
Ne otimo richo e wangʼ Jehova Nyasaye, to ok kaka wuon kod min notimo. Noketho kido milamo mar Baal mane wuon oseloso.
3 Dog blev han hængende ved Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som han kom Israel til at synde med, han veg ikke fra nogen af dem.
Kata kamano ne osiko e richo mar Jeroboam wuod Nebat, mane omiyogo jo-Israel odonjo e richo; kendo ne ok oweyogi kata matin.
4 Og Mesa, Moabiternes Konge, havde meget Kvæg, og han betalte Israels Konge hundrede Tusinde Lam og hundrede Tusinde Vædre med Ulden.
Mesha ruodh Moab ne japith rombe, kendo ne ojagolo osuru ne ruodh Israel maromo nyirombe alufu mia achiel kod yie imbe maromo alufu mia achiel.
5 Men det skete, der Akab var død, da faldt Moabiternes Konge af fra Israels Konge.
To bangʼ tho Ahab, ruodh Moab nongʼanyo ne ruodh Israel.
6 Da drog Kong Joram ud paa den samme Dag af Samaria og mønstrede al Israel.
Omiyo Ruoth Joram noa Samaria mochoko jo-Israel duto.
7 Og han drog hen og sendte til Josafat, Kongen i Juda, og lod sige: Moabiternes Konge er falden af fra mig, vil du drage med mig imod Moabiterne til Krigen? Og han sagde: Jeg vil drage op, jeg vil være som du, mit Folk som dit Folk, mine Heste som dine Heste.
Bende nooro wach ni Jehoshafat ruodh Juda kowachone niya, “Ruodh Moab osengʼanyona. Bende diyie dhi koda mondo waked kodgi?” Nodwoko niya, “Abiro dhi kodi. An mana kaka in, joga gin kaka jogi, kendo faresena gin kaka faresegi.”
8 Og han sagde: Ad hvilken Vej skulle vi drage op? og han sagde: Ad Vejen igennem Edoms Ørk.
Nopenjo niya, “Wadhi monje koa kon mane?” Nodwoke niya, “Ka wangʼado e piny ongoro mar Edom.”
9 Saa droge Israels Konge og Judas Konge og Edoms Konge af Sted, og da de havde draget syv Dages Rejse omkring, var der ikke Vand for Hæren og for Lastdyrene, som vare i Følge med dem.
Eka ruodh Israel nowuok ka gin kod ruodh Juda kendo gi ruodh Ekron e piny Edom. Kane giselworore kuom ndalo abiriyo, jolweny ne onge gi pi mar modho kata mag jamni mane oyudo gin-go.
10 Da sagde Israels Konge: Ak, at Herren har kaldet disse tre Konger for at give dem i Moabs Haand!
Ruodh Israel nopenjore niya, “Angʼo matimoreni! Jehova Nyasaye osekelowa ka ruodhi adekgi duto mondo ochiw-wa e lwet Moab?”
11 Og Josafat sagde: Er her ingen Herrens Profet, at vi kunne adspørge Herren ved ham? Da svarede en af Israels Konges Tjenere og sagde: Her er Elisa, Safats Søn, som øste Vand paa Elias's Hænder.
Jehoshafat nopenjo niya, “Onge janabi mar Jehova Nyasaye ka mondo, mi wapenje wach mar Jehova Nyasaye?” Jatelo mar ruodh Israel nodwoke niya, “Elisha wuod Shafat mane tiyone Elija nika.”
12 Og Josafat sagde: Herrens Ord er hos ham; saa droge Israels Konge og Josafat og Edoms Konge ned til ham.
Jehoshafat nowacho niya, “Jalno en ngʼat man-gi wach Jehova Nyasaye.” Omiyo ruodh Israel, Jehoshafat kod ruodh Edom nolor modhi ire.
13 Da sagde Elisa til Israels Konge; Hvad har jeg at gøre med dig? gak til din Faders Profeter og til din Moders Profeter; og Israels Konge sagde til ham: Nej; thi Herren har kaldet disse tre Konger for at give dem i Moabs Haand.
Elisha nopenjo ruodh Israel niya, “Angʼo madikelwa kaachiel?” Dhiuru ir jonabi mag wuonu kod minu. Ruodh Israel nodwoke niya, “Ooyo, Jehova Nyasaye ema osekelowa wan ruodhi adek kanyakla mondo ochiw-wa e lwet jo-Moab.”
14 Og Elisa sagde: Saa vist som den Herre Zebaoth lever, for hvis Ansigt jeg staar, dersom jeg ikke ansaa Josafats, Judas Konges, Person, da vilde jeg ikke vende Øjet til dig eller anse dig.
Elisha nowacho niya, “Akwongʼora gi nying Jehova Nyasaye Maratego ma atiyone, ni ka dine bed ni ok ageno Jehoshafat ruodh Juda, to dine ok ayudo thuolo mar wuoyo kodi kata dewi
15 Saa henter mig nu en Harpespiller; og det skete, der Harpespilleren legede paa Harpen, da kom Herrens Aand over ham.
To koro kelnauru ngʼat magoyo nyatiti.” Kane oyudo ogoyo nyatiti teko mar Jehova Nyasaye ne obiro ir Elisha,
16 Og han sagde: Saa siger Herren: Gører Grøfter ved Grøfter i denne Dal;
mowacho niya, “Jehova Nyasaye wacho kama: Kunyuru buche mathoth e holoni.
17 thi saa siger Herren: I skulle ikke se Vejr, ikke heller se Regn, alligevel skal denne Dal blive fuld af Vand, at I skulle drikke, baade I og eders Kvæg og eders Lastdyr.
Nimar ma e gima Jehova Nyasaye wacho: Ok unuwinj yamo kata neno koth, to kata kamano holoni biro pongʼ gi pi kendo un, jambu, gi chiayo mamoko nomodh ka.
18 Og dette er en ringe Ting for Herrens Øjne; han skal ogsaa give Moab i eders Haand.
Ma en gima yot ahinya e wangʼ Jehova Nyasaye, nimar jo-Moab obiro chiwo e lwetu.
19 Og I skulle nedslaa alle faste Stæder og alle udvalgte Stæder og fælde alle gode Træer og tilstoppe alle Vandkilder, og I skulle fordærve alle gode Stykker Land med Stene.
Ubiro loyo mier madongo mochiel motegno kod mier mamoko duto. Ubiro tongʼo yiende mabeyo duto, unudin sokni kendo unupongʼ puothe mabeyo gi kite.”
20 Og det skete om Morgenen ved Madofferets Tid, se, da kom der Vand ad Vejen fra Edom, og Landet fyldtes med Vandet.
Kinyne gokinyi, kar seche mitimoe misango, pi nobiro koa yo Edom kendo gwengʼno notimo pi lilo.
21 Og der alle Moabiterne hørte, at Kongerne vare dragne op til at stride imod dem, da bleve de sammenkaldte, baade alle, som ombandt Bælte, og de, som vare ældre, og de opstillede sig ved Landemærket.
Jo-Moab duto nowinjo ni ruodhi ka osebiro mondo oked kodgi, omiyo ngʼato ka ngʼato, obed ngʼat matin kata ngʼat maduongʼ mane nyalo tingʼo gige lweny noluongi mi oketi e tongʼ.
22 Og der de stode aarle op om Morgenen, og Solen gik op over Vandet, da saa Moabiterne tværs overfor, at Vandet var rødt som Blod.
E seche mane gichiewo gokinyi mangʼich, chiengʼ ne rieny kendo ler mar chiengʼ ne nenore ewi pi. Jo-Moab mane ni loka machielo, ne pigno nenorenegi makwar ka remo.
23 Og de sagde: Det er Blod, Kongerne have aldeles ødelagt hverandre, og den ene har slaget den anden; op nu, Moab! efter Bytte.
Negiwacho niya, “Macha remo! Nyaka bed ni ruodhigo osekedo kendgi giwegi monegore. Koro wadhi wayak Moab!”
24 Der de kom til Israels Lejr, da stod Israel op og slog Moab, og de flyede for deres Ansigt, og de kom ind i Landet og sloge Moab.
To ka jo-Moab nobiro e kambi mar Israel; jo-Israel nowuok mokedo kodgi nyaka negiringo. Omiyo jo-Israel nomonjo pinyno monego jo-Moab.
25 Og de nedbrøde Stæderne, og hver kastede sin Sten paa alle gode Stykker Land og fyldte dem og tilstoppede alle Vandkilder og fældede alle gode Træer, indtil ikkun Stenene i Kir-Hareseth bleve tilovers af den; og Slyngekasterne omringede den og sloge den.
Negiketho miech Moab kendo ngʼato ka ngʼato ne odiro kidi e puothe duto mabeyo nyaka kite nopongʼogi. Negidino sokni duto kendo negitingʼo yiende duto mabeyo. Kir Hareseth kendo ema ne odongʼ gi kitene kochungʼ, to ji man-gi orujre noluore mi omonje bende.
26 Og Moabs Konge saa, at Krigen var ham for stærk, da tog han syv Hundrede Mænd til sig, som kunde uddrage Sværd, for at bryde igennem til Kongen af Edom; men de kunde ikke.
Kane ruodh Moab oneno ka lweny loye, ne odhi gi ji mia abiriyo man kod ligangla, kotemo muomogo ruodh Edom mondo otony; to ne otamogi.
27 Da tog han sin Søn den førstefødte, som skulde blevet Konge i hans Sted, og ofrede ham til Brændoffer paa Muren; da brød der en stor Vrede løs over Israel, og de droge fra ham og kom tilbage til deres Land.
Kuom mano nokawo wuode makayo, mane onego okaw ruoth kare mi otimogo misango e kor ohinga mar dala maduongʼ. Mirima maduongʼ nomako jo-Israel; kendo mano nomiyo giweyo kedo kodgi mi gidok e pinygi.
