Anden Kongebog 23

1 Og Kongen sendte hen, og alle de Ældste i Juda og Jerusalem samlede sig om ham.

Siangpahrang ni tami a patoun teh, Judah hoi Jerusalem kacuenaw ka kamkhueng awh.

2 Og Kongen gik op i Herrens Hus, og alle Judas Mænd og alle Jerusalems Indbyggere med ham og Præsterne og Profeterne og alt Folket, baade smaa og store, og han læste for deres Øren alle Ordene i Pagtens Bog, som var funden i Herrens Hus.

Siangpahrang teh Judah ram e tami pueng hoi Jerusalem kaawm e pueng hoi, vaihma hoi profetnaw hoi tami kathoung kalen pueng hoi BAWIPA e im lah a cei awh teh, BAWIPA im dawk a hmu awh e a lawkkamnae cauk dawk kaawm e pueng ahnimae hmalah koung ka thai lah a touk pouh.

3 Og Kongen stod paa Forhøjningen og gjorde Pagten for Herrens Ansigt, at de skulde vandre efter Herren og holde hans Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke af ganske Hjerte og af ganske Sjæl for at hævde denne Pagts Ord, som vare skrevne i denne Bog; og alt Folket indgik Pagten.

Siangpahrang ni khomkung koe a kangdue teh cauk dawk kaawm e lawkkamnae lawk hah, caksak hane hoi lungthin abuemlahoi muitha abuemlahoi BAWIPA tarawi hane kâpoelawk poe e hoi, a panuesaknaenaw, hoi phunglawknaw tarawi hanelah BAWIPA hmalah a lawk a kam. Tami pueng ni lawkkamnae a caksak awh.

4 Og Kongen bød Hilkia, Ypperstepræsten, og Præsterne af anden Rang og Dørvogterne, at de skulde udføre af Herrens Tempel alle de Redskaber, som vare gjorte til Baal og til Astarte og til al Himmelens Hær; og de opbrændte dem uden for Jerusalem paa Kedrons Marker, og Støvet af dem lod han bringe til Bethel.

Vaihma kacue Hilkiah hoi kadounkung vaihmanaw hoi takhang karingkungnaw hah BAWIPA im thung e Baal hoi Asherah hoi kalvan kaawm e hnonaw hanelah a sak e hnopai pueng a tâcokhai hanelah kâ a poe. Jerusalem alawilah Kidron kahrawngum vah hmai a sawi teh hraba hah Bethel lah a ceikhai.

5 Og han afsatte de afgudiske Præster, som Judas Konger havde indsat, og som havde gjort Røgelse paa Højene i Judas Stæder og i dem, som laa omkring Jerusalem, samt dem, som gjorde Røgelse for Baal, for Solen og for Maanen og for Himmeltegnene og for al Himmelens Hær.

Meikaphawk ka bawk e vaihma, Judah siangpahrangnaw ni Judah ram khonaw hmuenrasangnaw hoi Jerusalem tengpam e hmuitui kasawinaw hah a pahnawt awh teh, Baal, kanî, thapa, âsi hane hoi kalvan kaawm e pueng hane hmuitui hmai ouk kasawinaw hah a pahnawt awh.

6 Og han lod Astartebilledet føre ud af Herrens Hus uden for Jerusalem til Kedrons Bæk og opbrændte det ved Kedrons Bæk og stødte det smaat til Støv, og han kastede dets Støv paa Folkets Børns Grave.

BAWIPA im dawk thing hoi meikaphawk hah Jerusalem kho lawilah Kirdron palang vah a ceikhai awh teh, Kirdron palang dawk hmai a sawi awh. Kanuikapin lah a hruek awh teh kanuikapinnaw hah mathoenaw e tangkom dawk a pasa awh.

7 Og han nedbrød de Skørlevneres Huse, som vare ved Herrens Hus, i hvilke Kvinderne vævede Telte for Astarte.

Hahoi thing meikaphawk, hni kakawngkung napuinaw a onae hoi BAWIPA im napuitongpanaw onae imnaw a raphoe awh.

8 Og han lod alle Præsterne komme fra Judas Stæder og vanhelligede Højene, hvor Præsterne havde gjort Røgelse, fra Geba indtil Beersaba; og han nedbrød Højene ved Portene, den, som var ved Indgangen til Josvas, Stadsfyrstens, Port, og den, som var til venstre, naar man gaar ind ad Stadens Port.

Vaihma pueng Judah khonaw koehoi a kaw sak awh teh, ahnimouh ni hmuitui hmaisawinae hmuenrasangnaw hah Geba hoi Beersheba totouh a khin sak awh teh, Jerusalem e khobawi Joshua e longkha avoilae kâennae longkha pueng be a raphoe awh.

9 Dog ofrede ikke Højenes Præster paa Herrens Alter i Jerusalem, endskønt de aad usyrede Brød midt iblandt deres Brødre.

Hmuenrasang koe e vaihmanaw hah Jerusalem BAWIPA thuengnae khoungroe koe cet awh hoeh ei teh, a hmaunawnghanaw koe tonphuenhoehe ouk a ca awh.

10 Og han vanhelligede Tofet, som var i Hinnoms Børns Dal, for at ikke nogen skulde lade sin Søn eller sin Datter gaa igennem Ilden til Molek.

Apinihai amamae a canaw hah Molek cathut koe hmai hoi a thueng awh hoeh nahan, Hinnom e a ca tanghling dawk kaawm e Topheth hai a khin sak awh.

11 Og han afskaffede de Heste, som Judas Konger havde indviet til Solen, foran Indgangen til Herrens Hus, ved Hofbetjenten Nethan-Meleks Kammer, hvilket var paa Parvarim, og han opbrændte Solens Vogne med Ild.

BAWIPA im alawilae siangpahrang karingkung Nathan Molek im teng e Judah siangpahrangnaw ni kanî koe a poe awh e marangnaw hah he a takhoe pouh teh, kanî rangleng hah hmai koung a sawi awh.

12 Og de Altre, som vare paa Akas's Sals Tag, og som Judas Konger havde opført, og de Altre, som Manasse havde opført i de to Herrens Huses Forgaarde, nedbrød Kongen, og han skyndte sig derfra og lod deres Støv kaste i Kedrons Bæk.

Ahaz im a tungtengtoe e dawk a hruek e khoungroenaw hoi Manasseh ni BAWIPA im thongma kahni touh koe a sak e khoungroenaw hah siangpahrang ni he a raphoe teh Kidron palang dawkvah a tâkhawng.

13 Og de Høje, som vare lige for Jerusalem, som vare paa den højre Haand af Mashiths Bjerg, hvilke Salomo, Israels Konge, havde bygget for Astarte, Zidoniernes Vederstyggelighed, og for Kamos, Moabiternes Vederstyggelighed, og for Milkom, Ammons Børns Vederstyggelighed, vanhelligede Kongen.

Isarel siangpahrang Solomon ni, Jerusalem kanîtholah a raphoe e aranglae mon dawk panuettho e Sidon cathut Ashtoreth, panuettho e Moab cathut, Kemosh thoseh panuettho e Ammon cathut Milkom hanelah a hmuenrasangnaw hah siangpahrang ni a khin sak.

14 Og han sønderslog Støtterne og udryddede Astartebillederne og opfyldte deres Sted med Menneskeben.

Meikaphawknaw hah rekrek a hem teh, thing meikaphawknaw be a tâtueng hnukkhu, hote hmuen koe tami hrunaw hoi akawi sak.

15 Ja ogsaa det Alter, som var i Bethel, og Højen, som Jeroboam, Nebats Søn, som kom Israel til at synde, havde gjort, ja det Alter og Højen nedbrød han, og han opbrændte Højen og gjorde den til fint Støv og opbrændte Astartebilledet.

Hothloilah Isarel ka payon sakkung Nebat capa Jeroboam ni Bethel vah khoungroe hoi a hmuenrasangnaw hoi khoungroe hai a raphoe pouh. Hmuenrasang hmai a sawi teh kanuikapin lah koung a hruek teh thingmeikaphawk hai hmai a sawi.

16 Og Josias vendte sig og saa de Grave, som vare der paa Bjerget, og han sendte hen og lod tage Benene af Gravene og opbrændte dem paa Alteret og vanhelligede det efter Herrens Ord, som den Guds Mand havde udraabt, han som udraabte disse Ord.

Josiah teh a kamlang teh mon dawk e phuen hah a hmu, hottelah phuen e tami hrunaw hah a la sak teh, Cathut e tami ni a pâpho e BAWIPA e lawk patetlah khoungroe dawk hmai a sawi teh, a khin sak.

17 Og han sagde: Hvad er det for et Gravmæle, som jeg ser? og Mændene i Staden sagde til ham: Det er den Guds Mands Grav, som kom fra Juda og raabte disse Ting, som du har gjort imod Alteret i Bethel.

Josiah ni hai kai ni ka hmu e noutnae talung teh, apie phuen namaw telah ati. Cathut e tami Judah ram lahoi ka tho e Bethel vah khoungroe dawk na sak e hno ka pâpho e phuen doeh telah a dei awh.

18 Og han sagde: Lader ham hvile, ingen flytte hans Ben; og de reddede hans Ben tillige med den Profets Ben, som kom fra Samaria.

Siangpahrang ni apinihai a hru hah puen hanh naseh, ahnie a hrunaw hah Samaria lahoi ka tho e profetnaw e a hrunaw hoi kâbet hoeh.

19 Ja ogsaa alle Højenes Huse, som vare i Samarias Stæder, og som Israels Konger havde opført til at opirre Gud, borttog Josias og gjorde ved dem ganske paa samme Maade, som han havde gjort i Bethel.

Isarelnaw ni BAWIPA lungkhuek sak awh teh, a sak awh e Samaria ram dawk e hmuenrasangnaw pueng Josiah ni koung a takhoe teh, Bethel vah a sak e patetlah a sak pouh.

20 Og han slagtede alle Højenes Præster, som der vare, paa Altrene, og opbrændte Menneskeben paa dem; og han kom tilbage til Jerusalem.

Hottelah haw e hmuenrasang e vaihmanaw pueng hah khoungroe van a thei teh, haw vah tami hru a pâeng teh Jerusalem lah bout a ban.

21 Og Kongen bød alt Folket og sagde: Holder Paaske for Herren eders Gud, saaledes som der er skrevet i denne Pagts Bog.

Hahoi siangpahrang ni tami pueng koe, hete lawkkamnae cauk dawk kaawm e patetlah BAWIPA, nangmae Cathut hanlah ceitakhai pawito awh telah kâ a poe.

22 Thi der var ikke holdt en Paaske som denne fra Dommernes Dage af, som dømte Israel, og gennem alle Israels Kongers og Judas Kongers Dage.

Isarel lawkcengkungnaw ni lawk a ceng totouh hoi, Isarel siangpahrangnaw ni a uknae thung pueng hoi, Judah siangpahrang ni a uknae thung pueng haiyah ceitakhai pawito awh boihoeh.

23 Men i Kong Josias's attende Aar blev denne Paaske holdt for Herren i Jerusalem.

Josiah siangpahrang a bawinae kum 18 navah, hote ceitakhai pawi teh Jerusalem vah BAWIPA hanelah a tawn awh lah ao.

24 Men ogsaa Spaakvinderne og Tegnsudlæggerne og Husguderne og de stygge Afguder og alle de Vederstyggeligheder, som bleve sete i Judas Land og i Jerusalem, borttog Josias, for at holde Lovens Ord, som vare skrevne i Bogen, som Hilkia, Præsten, havde fundet i Herrens Hus.

BAWIPA im dawk e vaihma Hilkiah ni, a hmu e cauk dawkvah kâlawk hah caksak nahanelah, kahraithawtawknae hoi taânsinnae hoi, meikaphawk hoi, cathut meikaphawknaw, Judah ram hoi Isarel kho e hno panuettho a hmu awh e pueng hah Josiah ni koung a raphoe.

25 Og der var ingen Konge som han før ham, der omvendte sig til Herren af sit ganske Hjerte og af sin ganske Sjæl og af al sin Formue efter al Moses Lov, og der opstod ej nogen efter ham som han.

Mosi e kâlawk pueng patetlah lungthin abuemlah, muitha hoi thaonae abuemlahoi BAWIPA koe lah a kamlang teh, ahni patetlah ahni hoehnahlan siangpahrang apihai awm hoeh. Ahni hnukkhu hai ahni patetlah apihai awm mahoeh toe.

26 Dog vendte Herren ikke om fra sin store Vredes Ild, hvormed hans Vrede var optændt imod Juda, for alle de Opirrelser, som Manasse havde opirret ham med.

Hatei, BAWIPA ni puenghoi a lungkhueknae Manasseh ni a lungkhueksaknae naw pueng kecu dawkvah, Judahnaw taranlahoi kâan e a lungkhueknae hmai teh, roum thai kalawn hoeh.

27 Og Herren sagde: Jeg vil ogsaa bortkaste Juda fra mit Ansigt, ligesom jeg bortkastede Israel, og jeg vil forkaste denne Stad, som jeg udvalgte, Jerusalem, og det Hus, om hvilket jeg sagde: Mit Navn skal være der.

BAWIPA ni Isarel ka puen e patetlah Judah hai ka hmuhoehnae koe ka puen van han. Hete ka rawi e Jerusalem roeroe haiyah, haw vah ka min ao han ka tie im hah ka puen han, telah a ti.

28 Men det øvrige af Josias's Handeler og alt, hvad han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judas Kongers Krønikers Bog?

Hottelah Josiah tawksaknae thung dawk kaawm rae naw hoi, a tawk pueng teh Judah siangpahrangnaw setouknae cauk dawk a kâ thut mahoeh maw.

29 I hans Dage drog Farao Neko, Kongen af Ægypten, op imod Kongen af Assyrien til Floden Frat, og Kong Josias drog imod ham; men denne dræbte ham i Megiddo, der han havde set ham.

Siangpahrang lah ao navah, Izip siangpahrang Faro Neko teh, Assiria siangpahrang tuk hanelah, Euphrates palang vah a ceitakhang. Siangpahrang Josiah ni ahni a tuk teh ahnimouh ni ahni teh a hmu awh tahma vah, Megiddo vah a thei awh.

30 Og hans Tjenere førte ham død fra Megiddo og førte ham til Jerusalem og begravede ham i hans Grav; og Folket i Landet tog Joakas, Josias's Søn, og salvede ham og gjorde ham til Konge i hans Faders Sted.

A taminaw ni Megiddo hoi a ro hah rangleng hoi a ceikhai awh teh, Jerusalem vah a kâenkhai awh teh amae tangkom dawk a pakawp awh. Hottelah hote khonaw ni Josiah capa Jehoahaz teh a ceikhai awh teh, satui a awi awh teh, a na pa yueng lah a bawi sak awh.

31 Joakas var tre og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede tre Maaneder i Jerusalem, og hans Moders Navn var Hamutal, Jeremias's Datter fra Libna.

Jehoahaz teh siangpahrang a tawk navah, kum 23 touh a pha. Jerusalem vah thapa yung thum touh a bawi. A manu min teh Hamutal, Libnah kho e Jeremiah canu doeh.

32 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, efter alt det, som hans Fædre gjorde.

A na mintoenaw ni ouk a sak awh e patetlah BAWIPA mithmu vah thoenae hah ouk a sak.

33 Og Farao Neko lod ham lægge i Lænker i Ribla udi Hamaths Land, at han ikke skulde regere i Jerusalem, og han lagde en Straf paa Landet, hundrede Centner Sølv og et Centner Guld.

Faro Neko ni hote siangpahrang Jerusalem kho a uk thai hoeh nahanelah, Hamath ram e Riblah kho vah thongim a pabo. Hahoi Judah ram vah a pabo. Hahoi Judah ram vah ngun talen 100 touh hoi sui talen buet touh imhu a cawng sak.

34 Og Farao Neko gjorde Eliakim, Josias's Søn, til Konge i hans Faders, Josias's Sted, og omvendte hans Navn til Jojakim; men Joakas tog han med, og denne kom til Ægypten og døde der.

Hahoi Faro Neko ni Josiah capa ELiakim hah a na pa Josiah yueng lah a bawi sak. A min hah Jehoiakim telah a thung pouh. Jehoiahaz teh Izip vah a ceikhai awh teh haw vah a due.

35 Og Jojakim gav Farao Sølvet og Guldet, men han lignede en Skat paa Landet for at kunne give Pengene efter Faraos Befaling; eftersom Skatten var lignet paa hver især, inddrev han Sølvet og Guldet af Folket i Landet for at give det til Farao Neko.

Jehoiakim ni Faro hah ngun tangka hoi sui a poe teh, ahnimae ram teh Faro ni kâ a poe e patetlah tangka lah poe hane tamuk a cawng van. Faro Neko koe poe hanlah, tami pueng rawng hanelah a khoe pouh e patetlah hote ram thung e khocanaw hah sui hoi tangka a rawng sak awh.

36 Jojakim var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede elleve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Sebuda, Pedajas Datter fra Ruma.

Jehoiakim teh siangpahrang a tawk navah, kum 25 touh a pha. Jerusalem vah kum 11 touh a bawi. A manu min teh Zebudah Ramah kho e Pedaiah canu doeh.

37 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, efter alt det, som hans Fædre havde gjort.

Hahoi a na mintoenaw ni a sak awh e patetlah BAWIPA mithmu vah thoenae hah a sak.