Anden Kongebog 22

1 Josias var otte Aar gammel, der han blev Konge, og regerede et og tredive Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Jedida, Adajas Datter fra Bozkath.

Jošíja je bil star osem let, ko je začel kraljevati in v Jeruzalemu je kraljeval enaintrideset let. Ime njegove matere je bilo Jedída, hči Adajája iz Bockáta.

2 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øjne, og vandrede i al Davids, sin Faders, Vej og veg ikke til den højre eller venstre Side.

Delal je to, kar je bilo pravilno v Gospodovih očeh in hodil po vsej poti svojega očeta Davida in se ni obrnil vstran k desni roki ali k levi.

3 Og det skete i Kong Josias's attende Aar, da sendte Kongen Safan, en Søn af Azalia, Mesullams Søn, Kansleren, til Herrens Hus og sagde:

V osemnajstem letu kralja Jošíja se je pripetilo, da je kralj poslal Šafána, Acaljájevega sina, Mešulámovega sina, pisarja, h Gospodovi hiši, rekoč:

4 Gak op til Hilkia, Ypperstepræsten, og lad ham samle i en Sum de Penge, som ere bragte til Herrens Hus, som Dørvogterne have samlet ind fra Folket,

»Pojdi gor k vélikemu duhovniku Hilkijáju, da bo lahko preštel srebro, ki je bilo prineseno v Gospodovo hišo, ki so ga čuvaji vrat zbrali od ljudstva

5 og lad dem give dem i deres Haand, som have med Gerningen at gøre, og som ere beskikkede til Opsynsmænd ved Herrens Hus; og disse skulle give dem til dem, som gøre Gerningen, som sker ved Herrens Hus, for at udbedre Husets Brøst:

in naj ga izročijo v roko izvajalcem dela, ki imajo nadzor nad Gospodovo hišo, in naj ga dajo izvajalcem dela, ki je v Gospodovi hiši, da popravijo vrzeli hiše;

6 Til Tømmermændene og Bygningsmændene og Murmestrene og til at købe Træ og hugne Stene til at udbedre Huset.

tesarjem, graditeljem in zidarjem, da kupijo lesa in klesanega kamna, da popravijo hišo.«

7 Dog tog man ikke Regnskab af dem for de Penge, som gaves i deres Haand; thi de handlede redeligt.

Vendar ni bilo z njimi narejenega nobenega obračuna o denarju, ki je bil izročen v njihovo roko, ker so zvesto postopali.

8 Og Hilkia, Ypperstepræsten, sagde til Safan, Kansleren: Jeg har fundet Lovbogen i Herrens Hus; og Hilkia gav Safan Bogen, og han læste den.

Véliki duhovnik Hilkijá je pisarju Šafánu rekel: »V Gospodovi hiši sem našel knjigo postave.« Hilkijá je knjigo izročil Šafánu in ta jo je prebral.

9 Og Safan, Kansleren, kom til Kongen og bragte Kongen Svar tilbage og sagde: Dine Tjenere samlede de Penge, som fandtes i Huset, og gave dem i deres Haand, som have med Gerningen at gøre, og som ere beskikkede til Opsynsmænd ved Herrens Hus.

Pisar Šafán je prišel h kralju in kralju ponovno prinesel besedo ter rekel: »Tvoji služabniki so zbrali denar, ki je bil najden v hiši in ga izročili v roko tistih, ki opravljajo delo, ki imajo nadzor nad Gospodovo hišo.«

10 Og Safan, Kansleren, forkyndte Kongen og sagde: Hilkia, Præsten, gav mig en Bog, og Safan læste den for Kongens Ansigt.

Pisar Šafán je kralju pokazal, rekoč: »Duhovnik Hilkijá mi je izročil knjigo.« In Šafán jo je bral pred kraljem.

11 Og det skete, der Kongen hørte Lovbogens Ord, da sønderrev han sine Klæder.

Pripetilo se je, ko je kralj slišal besede iz knjige postave, da je pretrgal svoja oblačila.

12 Og Kongen bød Hilkia, Præsten, og Ahikam, Safans Søn, og Akbor, Mikajas Søn, og Safan, Kansleren, og Asaja, Kongens Tjener, og sagde:

Kralj je ukazal duhovniku Hilkijáju, Šafánovemu sinu Ahikámu, Ahbórju, sinu Mihajá, pisarju Šafánu in kraljevemu služabniku Asajáju, rekoč:

13 Gaar hen, adspørger Herren for mig og for Folket og for al Juda om denne Bogs Ord, som er funden; thi stor er Herrens Vrede, som er optændt imod os, fordi vore Fædre ikke have hørt paa denne Bogs Ord, saa de have gjort efter alt det, som er skrevet for os.

»Pojdite, poizvedite od Gospoda zame in za ljudstvo in za vsega Juda glede besed te knjige, ki je najdena, kajti velik je Gospodov bes, ki je vžgan zoper nas, ker naši očetje niso prisluhnili besedam te knjige, da bi storili glede na vse, kar je napisano glede nas.«

14 Da gik Hilkia, Præsten, og Ahikam og Akbor og Safan og Asaja til Profetinden Hulda, som var gift med Sallum, der var en Søn af Tikva, en Søn af Harhas, og havde Tilsyn med Klæderne, og hun boede i Jerusalem i den anden Del, og de talte til hende.

Tako so duhovnik Hilkijá, Ahikám, Ahbór, Šafán in Asajá odšli k prerokinji Huldi, ženi Šalúma, Tikvájevega sina, Harhásovega sina, varuha garderobe (torej prebivala je v Jeruzalemu, v drugem okraju) in se posvetovali z njo.

15 Og hun sagde til dem: saa sagde Herren, Israels Gud: Siger til den Mand, som sendte eder til mig:

Rekla jim je: »Tako govori Gospod, Izraelov Bog: ›Povejte možu, ki vas je poslal k meni,

16 Saa sagde Herren: Se, jeg fører Ulykke over dette Sted og over dets Indbyggere, nemlig alle Bogens Ord, som Judas Konge læste.

tako govori Gospod: ›Glejte, nad ta kraj in nad njegove prebivalce bom privedel zlo, celó vse besede knjige, ki jo je bral Judov kralj,

17 Fordi de have forladt mig og gjort Røgelse for andre Guder til at opirre mig med al deres Hænders Gerning, derfor skal min Vrede optændes imod dette Sted og ikke udslukkes.

ker so zapustili mene in zažigali kadilo drugim bogovom, da bi me lahko izzivali k jezi z vsemi deli svojih rok. Zato bo moj bes vnet zoper ta kraj in ne bo pogašen.

18 Men til Judas Konge, som sendte eder for at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, angaaende de Ord, som du har hørt:

Toda Judovemu kralju, ki vas je poslal, da povprašate od Gospoda, boste rekli tako: ›Tako govori Gospod, Izraelov Bog: › Glede besed, ki si jih slišal;

19 Fordi dit Hjerte er blevet blødt, og du ydmygede dig for Herrens Ansigt, da du hørte, hvad jeg har talt imod dette Sted og imod dets Indbyggere, at de skulle blive til Ødelæggelse og til Forbandelse, og du sønderrev dine Klæder og græd for mit Ansigt: Saa har ogsaa jeg hørt det, siger Herren.

ker je bilo tvoje srce nežno in si se ponižal pred Gospodom, ko si slišal kaj sem govoril zoper ta kraj in zoper njegove prebivalce, da naj bi postali opustošenje in prekletstvo in si pretrgal svoja oblačila in jokal pred menoj, sem te tudi jaz uslišal, govori Gospod.

20 Derfor se, jeg vil samle dig til dine Fædre, og du skal samles med dem i din Grav i Fred, og dine Øjne skulle ikke se paa al den Ulykke, som jeg vil føre over dette Sted. Og de bragte Kongen Svar tilbage.

Glej torej, zbral te bom k tvojim očetom in v miru boš zbran v svoj grob in tvoje oči ne bodo videle vsega zla, ki ga bom privedel na ta kraj.‹« In kralju so ponovno prinesli besedo.