< Anden Kongebog 21 >

1 Manasse var tolv Aar gammel, der han blev Konge, og regerede fem og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Hefziba.
Naʻe hongofulu ma ua ʻae taʻu ʻo Manase ʻi heʻene kamata pule, pea naʻe pule ia ʻi he taʻu ʻe nimangofulu ma nima ʻi Selūsalema. Pea ko e hingoa ʻo ʻene faʻē ko Hefisipa.
2 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, efter de Hedningers Vederstyggeligheder, hvilke Herren havde fordrevet fra Israels Børns Ansigt.
Pea naʻe fai ʻe ia ʻae kovi ʻi he ʻao ʻo Sihova, ʻo fakatatau mo e ngaahi meʻa kovi ʻae hiteni, ʻaia naʻe kapusi ʻe Sihova mei he ʻao ʻoe fānau ʻa ʻIsileli.
3 Og han byggede igen de Høje, som Ezekias, hans Fader, havde ødelagt, og oprejste Altre for Baal og gjorde et Astartebillede, ligesom Akab, Israels Konge, havde gjort, og tilbad al Himmelens Hær og tjente dem.
He naʻa ne toe langa hake ʻae ngaahi potu māʻolunga ʻaia naʻe fakaʻauha ʻe heʻene tamai ko Hesekaia: pea naʻa ne fokotuʻu hake ʻae ngaahi feilaulauʻanga kia Peali, ʻo ne ngaohi ʻae vaotapu, ʻo hangē ko ia naʻe fai ʻe ʻEhapi ko e tuʻi ʻo ʻIsileli, pea naʻe lotu ia ki he ngaahi meʻa ʻoe langi, mo ne tauhi ʻakinautolu.
4 Og han byggede Altre i Herrens Hus, om hvilket Herren havde sagt: Jeg vil sætte mit Navn i Jerusalem.
Pea naʻe ngaohi ʻe ia ʻae ngaahi feilaulauʻanga ʻi he fale ʻo Sihova, ʻaia naʻe folofola ki ai ʻa Sihova, Te u ʻai hoku huafa ʻi Selūsalema.
5 Og han byggede Altre til Himmelens hele Hær i begge Forgaardene til Herrens Hus.
Pea naʻe ngaohi ʻe ia ʻae ngaahi feilaulauʻanga ki he ngaahi meʻa ʻae langi ʻi he lotoʻā ʻe ua ʻoe fale ʻo Sihova.
6 Og han lod sin Søn gaa igennem Ilden og var en Dagvælger og agtede paa Fugleskrig og beskikkede Spaamænd og Tegnsudlæggere; han gjorde meget ondt for Herrens Øjne til at opirre ham.
Pea naʻa ne tuku hono foha ke ʻalu ʻi he lotolotonga ʻoe afi, pea naʻe tokanga ia ki he ngaahi kuonga, pea naʻa ne fai ʻae tuki [fakatēvolo ]pea naʻe kau ia mo e kau laumālie kovi mo e kau kikite loi: naʻe fai ʻe ia ʻae ngaahi angakovi lahi ʻi he ʻao ʻo Sihova, ke fakatupu hono houhau.
7 Og han satte det Astartebillede, som han havde gjort, i det Hus, om hvilket Herren havde sagt til David og til hans Søn Salomo: I dette Hus og i Jerusalem, som jeg udvalgte af alle Israels Stammer, vil jeg sætte mit Navn evindeligt;
Pea naʻe fokotuʻu ʻe ia ʻae tamapua ʻi he vao tapu naʻa ne ngaohi ʻi he fale ʻo Sihova, ʻaia naʻe folofola ai ʻe Sihova kia Tevita, pea kia Solomone ko hono foha, “Te u ʻai hoku hingoa ʻo taʻengata ki he fale ni, pea ʻi Selūsalema, ʻaia kuo u fili mei he ngaahi faʻahinga kotoa pē ʻo ʻIsileli.
8 og jeg vil ikke ydermere lade Israels Fødder vandre bort fra Landet, som jeg gav deres Fædre, naar de kun holde ved at gøre efter alt det, som jeg har budet dem, og efter hele Loven, som Mose, min Tjener, bød dem.
Pea ʻe ʻikai te u toe hiki ʻae vaʻe ʻo ʻIsileli mei he fonua ʻaia ne u foaki ki heʻenau ngaahi tamai; ʻo kapau pe te nau tokanga ke fai ʻo hangē ko ia kotoa pē naʻaku fekau kiate kinautolu, pea fakatatau ki he fono kotoa pē ʻaia naʻe fekau ʻe heʻeku tamaioʻeiki ko Mōsese kiate kinautolu.”
9 Men de adløde ikke; og Manasse forførte dem til at handle værre end Hedningerne, hvilke Herren havde ødelagt for Israels Børns Ansigt.
Ka naʻe ʻikai te nau tokanga: pea naʻe fakahēʻi ʻakinautolu ʻe Manase ke nau fai kovi lahi hake ʻi he ngaahi puleʻanga ʻaia naʻe fakaʻauha ʻe Sihova mei he ʻao ʻoe fānau ʻa ʻIsileli.
10 Da talte Herren ved sine Tjenere, Profeterne, og sagde:
Pea naʻe folofola ʻa Sihova ʻi heʻene kau tamaioʻeiki ko e kau palōfita, ʻo pehē,
11 Fordi Manasse, Judas Konge, har gjort disse Vederstyggeligheder, saa han har gjort noget værre end alt det, som Amoriterne gjorde, som vare for ham, og fordi han kom ogsaa Juda til at synde med sine stygge Afguder:
“Ko e meʻa ʻi he fai ʻe Manase ko e tuʻi ʻo Siuta ʻae ngaahi angakovi lahi ni, pea kuo ne fai angakovi lahi hake ʻaupito ʻi he meʻa naʻe fai ʻe he kakai ʻAmoni ʻaia naʻe ʻi muʻa ʻiate ia, pea kuo ne fakaangahalaʻi ʻa Siuta ʻaki ʻa ʻene ngaahi ʻotua loi:
12 Derfor saa sagde Herren Israels Gud: Se, jeg vil føre Ulykke over Jerusalem og Juda, at hvo det hører, for ham skulle begge hans Øren klinge.
Ko ia ʻoku pehē ai ʻe Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli, Vakai, ʻOku ou ʻomi ha kovi pehē ki Selūsalema, mo Siuta, ko ia fulipē ʻe fanongo ki ai ʻe vavana hono telinga fakatouʻosi pe.
13 Og jeg vil udstrække Samarias Maalesnor over Jerusalem, samt veje den med Akabs Hus's Vægt, og jeg vil afviske Jerusalem, som den, der afvisker et Fad, afvisker og vender det helt om.
Pea te u falō atu ʻi ʻolunga ki Selūsalema ʻae afo ʻo Samēlia, mo e afo fakafuofua ʻoe fale ʻo ʻEhapi: pea te u holoholo ʻa Selūsalema ʻo hangē ko e holoholo ʻae ipukai ʻae tangata, ʻo holoholo ia, pea fakafoʻohifo ki lalo.
14 Og jeg vil bortstøde det overblevne af min Arv og give dem i deres Fjenders Haand, saa at de skulle blive til Bytte og til Rov for alle deres Fjender,
Pea te u liʻaki hono toe ʻo hoku tofiʻa, pea tukuange ʻakinautolu ki he nima ʻo honau fili: pea te nau hoko ko e meʻa ke vete mo maumau ʻe honau ngaahi fili kotoa pē;
15 fordi de gjorde det, som er ondt for mine Øjne, og opirrede mig fra den Dag, da deres Fædre droge ud af Ægypten, og indtil denne Dag.
Ko e meʻa ʻi heʻenau fai kovi ʻi hoku ʻao, mo fakatupu ʻeku houhau, talu ʻae ʻaho naʻe haʻu ai ʻenau ngaahi tamai mei ʻIsipite, ʻio, ʻo aʻu ki he ʻaho ni.”
16 Tilmed udøste Manasse ogsaa saare meget uskyldigt Blod, indtil han fyldte Jerusalem fra den ene Ende til den anden; foruden hans Synd, med hvilken han kom Juda til at synde, til at gøre det onde for Herrens Øjne.
Ka ko eni, naʻe lingi ʻe Manase ʻae toto māʻoniʻoni ʻo lahi ʻaupito, mo ne fakafonu ʻaki ia ʻa Selūsalema mei he potu ʻe taha ki he potu ʻe taha; kaeʻumaʻā foki ʻa ʻene angahala ʻaia naʻa ne fakaangahala ai ʻa Siuta, ʻi he fai ʻaia naʻe kovi ʻi he ʻao ʻo Sihova.
17 Men det øvrige af Manasses Handeler og alt det, han har gjort, og hans Synd, som han syndede, ere de Ting ikke skrevne i Judas Kongers Krønikers Bog?
Pea ko hono toe ʻoe ngaahi ngāue ʻa Manase, mo ia kotoa pē naʻa ne fai, mo ʻene angahala ʻaia naʻa ne fai, ʻikai kuo tohi ʻi he tohi fakamatala ki he ngaahi tuʻi ʻo Siuta?
18 Og Manasse laa med sine Fædre og blev begraven i sit Hus's Have, som var i Ussas Have, og Amon, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
Pea naʻe mohe ʻa Manase mo ʻene ngaahi tamai, pea naʻe tanu ia ʻi he ngoue ʻo hono fale ʻoʻona, ʻi he ngoue ʻo Usa: pea naʻe fetongi ia ʻi he pule ʻe ʻAmoni ko hono foha.
19 Amon var to og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede to Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Mesullemeth, Haruz's Datter fra Jotba.
Naʻe uofulu ma ua ʻae taʻu ʻae motuʻa ʻo ʻAmoni ʻi heʻene kamata ʻene pule, pea naʻe pule ia ʻi he taʻu ʻe ua ʻi Selūsalema. Pea ko e hingoa ʻo ʻene faʻē ko Mesulemeti, ko e ʻofefine ʻo Halusi ʻoe kakai Sotipa.
20 Og han gjorde det onde for Herrens Øjne, ligesom Manasse, Hans Fader, havde gjort.
Pea naʻe fai ʻe ia ʻae kovi ʻi he ʻao ʻo Sihova, ʻo hangē ko ʻene tamai ko Manase.
21 Og han vandrede i al den Vej, som hans Fader havde vandret, og tjente de stygge Afguder, som hans Fader havde tjent, og tilbad dem.
Pea naʻe ʻalu ia ʻi he hala kotoa pē naʻe ʻalu ai ʻene tamai, mo ne tauhi ʻae ngaahi ʻotua loi naʻe tauhi ʻe heʻene tamai, ʻo ne lotu kiate kinautolu:
22 Og han forlod Herren, sine Fædres Gud, og vandrede ikke i Herrens Vej.
Pea naʻa ne liʻaki ʻe ia ʻa Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻene ngaahi tamai, pea naʻe ʻikai ʻalu ia ʻi he hala ʻo Sihova.
23 Og Amons Tjenere forbandt sig imod ham, og de dræbte Kongen i hans Hus.
Pea naʻe teu ʻae lapa ʻe he kau tamaioʻeiki ʻa ʻAmoni kiate ia, ʻonau tāmateʻi ʻae tuʻi ʻi hono fale ʻoʻona.
24 Og Folket i Landet ihjelslog alle dem, som havde forbundet sig imod Kong Amon; og Folket i Landet gjorde Josias, hans Søn, til Konge i hans Sted.
Pea naʻe tāmateʻi ʻe he kakai ʻoe fonua ʻakinautolu kotoa pē naʻe kau ki he tuʻi ko ʻAmoni: pea naʻe fakanofo ʻe he kakai ʻoe fonua ʻa Sosaia ko hono foha ke tuʻi ia ko hono fetongi.
25 Men det øvrige af Amons Handeler, hvad han har gjort, ere de Ting ikke skrevne i Judas Kongers Krønikers Bog?
Pea ko hono toe ʻoe ngaahi ngāue naʻe fai ʻe ʻAmoni, ʻikai kuo tohi ia ʻi he tohi fakamatala ki he ngaahi tuʻi ʻo Siuta?
26 Og man begrov ham i hans Grav, udi Ussas Have, og Josias, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
Pea naʻe tanu ia ʻi he fonualoto ʻi he ngoue ʻo Usa; pea naʻe fetongi ia ʻi he pule ʻe hono foha ko Sosaia.

< Anden Kongebog 21 >