< Anden Kongebog 21 >
1 Manasse var tolv Aar gammel, der han blev Konge, og regerede fem og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Hefziba.
Manase ne ja-higni apar gariyo kane odoko ruoth, kendo nobedo e loch kodak Jerusalem kuom higni piero abich gabich. Min mare ne nyinge Hefziba.
2 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, efter de Hedningers Vederstyggeligheder, hvilke Herren havde fordrevet fra Israels Børns Ansigt.
Notimo richo e nyim wangʼ Jehova Nyasaye koluwo timbe mamono mag ogendini mane Jehova Nyasaye oseriembo e dier jo-Israel.
3 Og han byggede igen de Høje, som Ezekias, hans Fader, havde ødelagt, og oprejste Altre for Baal og gjorde et Astartebillede, ligesom Akab, Israels Konge, havde gjort, og tilbad al Himmelens Hær og tjente dem.
Ne ochako ogero kuonde motingʼore gi malo mag lemo ma wuon mare Hezekia nomuko; to bende nogero kende mag misengini miwangʼoe liswa ne Baal kendo oloso siro milamo mar Ashera, mana kaka Ahab ruodh Israel notimo; bende nokulore kolamo gik moko duto mochwe man e kor polo.
4 Og han byggede Altre i Herrens Hus, om hvilket Herren havde sagt: Jeg vil sætte mit Navn i Jerusalem.
Ne ogero kende mag misengini e hekalu mar Jehova Nyasaye, kata obedo ni Jehova Nyasaye nosewacho niya, “Ei Jerusalem ka ema naketie nyinga.”
5 Og han byggede Altre til Himmelens hele Hær i begge Forgaardene til Herrens Hus.
Nogero kende mag misengini miwangʼoe liswa ne gik mochwe mae kor polo e laru ariyo mag hekalu mar Jehova Nyasaye.
6 Og han lod sin Søn gaa igennem Ilden og var en Dagvælger og agtede paa Fugleskrig og beskikkede Spaamænd og Tegnsudlæggere; han gjorde meget ondt for Herrens Øjne til at opirre ham.
Notimo misango kochiwo wuode mondo owangʼ e mach, kotimo timbe mag ajuoke gi nyakalondo, kopenjo jomeny wach kod chunje jo-mirieri, notimo timbe maricho e wangʼ Jehova Nyasaye momiye ich wangʼ.
7 Og han satte det Astartebillede, som han havde gjort, i det Hus, om hvilket Herren havde sagt til David og til hans Søn Salomo: I dette Hus og i Jerusalem, som jeg udvalgte af alle Israels Stammer, vil jeg sætte mit Navn evindeligt;
Nokawo siro milamo mar Ashera mane oseloso mochungo ei hekalu, to Jehova Nyasaye noyudo osewuoyoe ne Daudi kod wuode Solomon niya, “Aseyiero hekaluni gi Jerusalem e kind ogendini duto mag Israel kendo, abiro keto nyinga kanyo nyaka chiengʼ.
8 og jeg vil ikke ydermere lade Israels Fødder vandre bort fra Landet, som jeg gav deres Fædre, naar de kun holde ved at gøre efter alt det, som jeg har budet dem, og efter hele Loven, som Mose, min Tjener, bød dem.
Ka jo-Israel orito chike duto mane amiyogi kendo rito buche duto mane Musa jatichna omiyogi, to ok anachak awe gia e piny mane amiyo kweregi.”
9 Men de adløde ikke; og Manasse forførte dem til at handle værre end Hedningerne, hvilke Herren havde ødelagt for Israels Børns Ansigt.
To ji ne ok odewo kendo Manase ne obaro kodgi mane gimedo timo timbe maricho moloyo ogendini mane Jehova Nyasaye otieko e nyim jo-Israel.
10 Da talte Herren ved sine Tjenere, Profeterne, og sagde:
Jehova Nyasaye nowacho kokalo kuom jotichne ma jonabi niya,
11 Fordi Manasse, Judas Konge, har gjort disse Vederstyggeligheder, saa han har gjort noget værre end alt det, som Amoriterne gjorde, som vare for ham, og fordi han kom ogsaa Juda til at synde med sine stygge Afguder:
“Manase ruodh Juda osetimo timbe makwero. Osetimo richo moloyo jo-Amor mane otelo nyime mi omiyo jo-Juda odonjo e richo mag nyisechene.
12 Derfor saa sagde Herren Israels Gud: Se, jeg vil føre Ulykke over Jerusalem og Juda, at hvo det hører, for ham skulle begge hans Øren klinge.
Kuom mano ma e gima Jehova Nyasaye ma Nyasach Israel wacho: Abiro kelo masira maduongʼ Jerusalem kod Juda, ma it ji duto mowinjo biro sakni.
13 Og jeg vil udstrække Samarias Maalesnor over Jerusalem, samt veje den med Akabs Hus's Vægt, og jeg vil afviske Jerusalem, som den, der afvisker et Fad, afvisker og vender det helt om.
Abiro ngʼadone Jerusalem bura machal mana gi mane angʼadone Samaria kendo machal bende mana gi bura mane angʼadone dhood Ahab. Abiro yweyo Jerusalem matieki ka ngʼama yweyo dis moluoki mamoye oko e chiengʼ kuome piny mondo otwo.
14 Og jeg vil bortstøde det overblevne af min Arv og give dem i deres Fjenders Haand, saa at de skulle blive til Bytte og til Rov for alle deres Fjender,
Abiro jwangʼo jogo modongʼ ma gin girkeni mag tich lweta kendo chiwogi e lwet wasikgi. Ibiro kwalgi mi yakgi gi wasikgi duto,
15 fordi de gjorde det, som er ondt for mine Øjne, og opirrede mig fra den Dag, da deres Fædre droge ud af Ægypten, og indtil denne Dag.
nikech gisetimo richo e wangʼa kendo gisechwanya chakre chiengʼ mane kweregi oa Misri nyaka chil kawuono.”
16 Tilmed udøste Manasse ogsaa saare meget uskyldigt Blod, indtil han fyldte Jerusalem fra den ene Ende til den anden; foruden hans Synd, med hvilken han kom Juda til at synde, til at gøre det onde for Herrens Øjne.
To kata kamano Manase nochwero remb joma onge ketho mi remb jogo nopongʼo Jerusalem duto, kiweyo richo mane omiyo jo-Juda otimo, mine gitimo richo e wangʼ Jehova Nyasaye.
17 Men det øvrige af Manasses Handeler og alt det, han har gjort, og hans Synd, som han syndede, ere de Ting ikke skrevne i Judas Kongers Krønikers Bog?
To kuom gik moko duto mag loch Manase, to gi mago duto mane otimo, koriwo nyaka richo mane otimo, donge ondikgi e kitepe mag weche mag ruodhi Juda?
18 Og Manasse laa med sine Fædre og blev begraven i sit Hus's Have, som var i Ussas Have, og Amon, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
Manase notho moyweyo gi kwerene kendo ne oike e puoth joka ruoth, ma en puoth Uza, kendo Amon wuode nobedo ruoth kare.
19 Amon var to og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede to Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Mesullemeth, Haruz's Datter fra Jotba.
Amon ne ja-higni piero ariyo gariyo kane obedo ruoth, kendo norito piny kodak Jerusalem kuom higni ariyo. Min mare ne nyinge Meshulemeth ma nyar Haruz, kendo noa Jotba.
20 Og han gjorde det onde for Herrens Øjne, ligesom Manasse, Hans Fader, havde gjort.
Notimo timbe maricho e wangʼ Jehova Nyasaye, mana kaka wuon mare Manase nosetimo.
21 Og han vandrede i al den Vej, som hans Fader havde vandret, og tjente de stygge Afguder, som hans Fader havde tjent, og tilbad dem.
Ne otimo timbe duto mane wuon mare otimo, kendo nolamo kido duto mane wuon mare olamo kendo okulorenegi.
22 Og han forlod Herren, sine Fædres Gud, og vandrede ikke i Herrens Vej.
Ne oweyo Jehova Nyasaye, ma Nyasach kwerene kendo ok ne owuotho e yore Jehova Nyasaye.
23 Og Amons Tjenere forbandt sig imod ham, og de dræbte Kongen i hans Hus.
Jodongo mag Amon nowinjore monego ruoth e kar dakne.
24 Og Folket i Landet ihjelslog alle dem, som havde forbundet sig imod Kong Amon; og Folket i Landet gjorde Josias, hans Søn, til Konge i hans Sted.
Eka jopinyno noriwore monego jogo duto mane onego ruoth Amon kendo negiketo Josia wuode obedo ruoth kare.
25 Men det øvrige af Amons Handeler, hvad han har gjort, ere de Ting ikke skrevne i Judas Kongers Krønikers Bog?
To kuom gik moko duto mag loch Amon gi gik mane otimo, donge ondikgi e kitepe mag ruodhi Juda?
26 Og man begrov ham i hans Grav, udi Ussas Have, og Josias, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
Ne oike e liende mane ni e puodho mar Uza kendo Josia ma wuode nobedo ruoth kare.