Anden Kongebog 21
1 Manasse var tolv Aar gammel, der han blev Konge, og regerede fem og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Hefziba.
Manasseh chu leng ahungchan chun ama kum somle kumni alhingbep in ahi. Amahin kum som nga le nga geijin vai ahom’in ahi. Anu min chu Hephzibah ahi.
2 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, efter de Hedningers Vederstyggeligheder, hvilke Herren havde fordrevet fra Israels Børns Ansigt.
Amahin Pakai mitmu’n thilse jing anabollin ahi. Amahin Pathen in Israelte masanga ana nodoh pathen neilou nam mite thet umtah chonna ho chu anajuijin ahi.
3 Og han byggede igen de Høje, som Ezekias, hans Fader, havde ødelagt, og oprejste Altre for Baal og gjorde et Astartebillede, ligesom Akab, Israels Konge, havde gjort, og tilbad al Himmelens Hær og tjente dem.
Apa Hezekiah in ana suhmang pathen neilouho doiphung chu atungdoh kit’in ahi. Aman Baal maicham jong asemdoh kit’in, chule Asherah doikhomjong atungdoh kit’in Israel lengpa Ahab bol tobang bangin in abollin ahi. Vanthamjolla thaneiho jouse anga ana bohkhup’in chuleh hiche hochu ahouvin ahi.
4 Og han byggede Altre i Herrens Hus, om hvilket Herren havde sagt: Jeg vil sætte mit Navn i Jerusalem.
Pakaiyin “Jerusalem’ah kamin umden jing ding ahi,” ana tina Pakai houin mun’ah, pathen neilouho maicham ana semdoh in ahi.
5 Og han byggede Altre til Himmelens hele Hær i begge Forgaardene til Herrens Hus.
Aman hiche van thanei ho pathen doiphung hole maicham phungho jouse Pakai houin mun jousea ana thah tundoh kit in ahi.
6 Og han lod sin Søn gaa igennem Ilden og var en Dagvælger og agtede paa Fugleskrig og beskikkede Spaamænd og Tegnsudlæggere; han gjorde meget ondt for Herrens Øjne til at opirre ham.
Manasseh in ama cha tahbeh jeng jong doi pathen ho hounan anakatdoh in, meiya ana gouvin, themka pou ana dongin, ai-lhimpou anabollin, gaochang miho jong atahsan in, mitphel doithem hopou anamang chan ahi. Hitihin aman Pakai mitmu’n thilse jeng ana bollin Pakai chu ana sulung hangin ahi.
7 Og han satte det Astartebillede, som han havde gjort, i det Hus, om hvilket Herren havde sagt til David og til hans Søn Salomo: I dette Hus og i Jerusalem, som jeg udvalgte af alle Israels Stammer, vil jeg sætte mit Navn evindeligt;
Manasseh hin Asherah semthu pathen lim jeng jong ana sem’in, Pakaiyin David leh achapa Solomon anaseipeh na mun laitah houin sunga chun ana tungdoh in ahi. “Israel phungho jouse lah a kona kana lhendoh Jerusalem khopi leh a houin nahi kamin hi atonsot na kijajing ding ahi,” anati ahi.
8 og jeg vil ikke ydermere lade Israels Fødder vandre bort fra Landet, som jeg gav deres Fædre, naar de kun holde ved at gøre efter alt det, som jeg har budet dem, og efter hele Loven, som Mose, min Tjener, bød dem.
Israelte hin chingthei tah a kathupeh holeh kasohpa Mose kana pehsa kadan sem hohi anit sohkei uva ahileh keiman apu apateu kanapeh gamsunga kona gamdanga sohchanga kasoldoh louhel diu ahi.
9 Men de adløde ikke; og Manasse forførte dem til at handle værre end Hedningerne, hvilke Herren havde ødelagt for Israels Børns Ansigt.
Ahinlah hiche mipite hin sei angai pouvin, chuleh Manasseh chun Israelte gamtepgam agalut’un, Pathen in ana suhmang Pathen neilou namdangte sanga thilsejo Manasseh in ana bolsah in ahi.
10 Da talte Herren ved sine Tjenere, Profeterne, og sagde:
Hiche jouchun Pakaiyin alhachate themgao ho mangchan thu ana seijin ahi.
11 Fordi Manasse, Judas Konge, har gjort disse Vederstyggeligheder, saa han har gjort noget værre end alt det, som Amoriterne gjorde, som vare for ham, og fordi han kom ogsaa Juda til at synde med sine stygge Afguder:
“Judahte lengpa Manasseh in thet um tahtah thil tamtah ana boldoh in ahi. Israelte hiche gam’a achenlut masang uva anacheng Amor mite sangin thilsejo ana boldoh in ahi. Aman Judah mitehi milim semthu doilim houna a ana chonset sah in ahi,” ati.
12 Derfor saa sagde Herren Israels Gud: Se, jeg vil føre Ulykke over Jerusalem og Juda, at hvo det hører, for ham skulle begge hans Øren klinge.
Hijeh chun hichehi Israel Pakai Pathen chun hitin aseije, “Keiman Israelte Judah mipite chunga kahinpoh lutding hamsetna hi ajachan jouse tijatna kihot ling gamdiu ahi,” ati.
13 Og jeg vil udstrække Samarias Maalesnor over Jerusalem, samt veje den med Akabs Hus's Vægt, og jeg vil afviske Jerusalem, som den, der afvisker et Fad, afvisker og vender det helt om.
“Keiman Jerusalem chunga thu katanding hi Samaria chungle Ahab insung mite chunga kanatanbang banga katantoh chet ding ahi. Keiman Jerusalem mipite chu min annehna kong akhup athalla asop banga kasuhmang ding ahi,” ati.
14 Og jeg vil bortstøde det overblevne af min Arv og give dem i deres Fjenders Haand, saa at de skulle blive til Bytte og til Rov for alle deres Fjender,
“Hijouteng chule kamite amoh chengse jeng jong kapaidoh ding chuleh agalmi teuvin achom gam diuva kapehdoh ding ahi,” ati.
15 fordi de gjorde det, som er ondt for mine Øjne, og opirrede mig fra den Dag, da deres Fædre droge ud af Ægypten, og indtil denne Dag.
“Ajeh chu amahon kamitmu’n thilse jeng abolluvin, Egypt akona apu apateu kahin puidoh apat tunigei hin eilunghansah jing jeng un ahi,” ati.
16 Tilmed udøste Manasse ogsaa saare meget uskyldigt Blod, indtil han fyldte Jerusalem fra den ene Ende til den anden; foruden hans Synd, med hvilken han kom Juda til at synde, til at gøre det onde for Herrens Øjne.
Manasseh in themmo nabei mitamtah athat’in, Jerusalem ning langkhatna konin ning langkhat geijin themmona bei thisan adimset tokah in athat that jing in ahi. Hiche hi aman Judahte achonsetsah chungchonna chonset abolbesah nahlai chu ahin, hitia hi Pakai mitmua thilse bolna a anapuilut jing ahi.
17 Men det øvrige af Manasses Handeler og alt det, han har gjort, og hans Synd, som han syndede, ere de Ting ikke skrevne i Judas Kongers Krønikers Bog?
Manasseh in avaihom sunga thilsoh adangho jouse chuleh anatoh athibolho jouse, athilse bol ho jouse pum’in, Judah lengte thusimbu kijihna lekhabua aum’in ahi.
18 Og Manasse laa med sine Fædre og blev begraven i sit Hus's Have, som var i Ussas Have, og Amon, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
Manasseh athiphat’in, Uzza hon leng inpi hon sunga chun anavui tauvin ahi. Hijouchun achapa Amon nin lengmun ahinlo tan ahi.
19 Amon var to og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede to Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Mesullemeth, Haruz's Datter fra Jotba.
Amon chu leng ahung chan chun ama kum somni le ni alhin in chuleh aman Jerusalem’ah kum ni sung lengvai ana po in ahi. Anu chu Meshullemeth, Jotbah khopi akon Haruz chanu ahi.
20 Og han gjorde det onde for Herrens Øjne, ligesom Manasse, Hans Fader, havde gjort.
Amahin apa bol bol ana bollin, apan milimdoi ho ana hou ho mama chu ana houvin ahi.
21 Og han vandrede i al den Vej, som hans Fader havde vandret, og tjente de stygge Afguder, som hans Fader havde tjent, og tilbad dem.
Amahin apa Manasseh in anabolbang bangin Pakai mitmu’n thilse jing ana bollin ahi.
22 Og han forlod Herren, sine Fædres Gud, og vandrede ikke i Herrens Vej.
Aman apu apte Pathen Pakai ana paidoh in, Pakai lampi chu anajui nompon ahi.
23 Og Amons Tjenere forbandt sig imod ham, og de dræbte Kongen i hans Hus.
Hiti chun Amon noija natong pipui ho chun ama dounan tohgon ana neijun aleng inpi sunga ana that tauvin ahi.
24 Og Folket i Landet ihjelslog alle dem, som havde forbundet sig imod Kong Amon; og Folket i Landet gjorde Josias, hans Søn, til Konge i hans Sted.
Ahinlah agamsung mipiten Amon lengpa douna tohgon ananei ho jouse chu ana that gam’un chuleh amahon achapa Josiah chu leng mun analosah tauvin ahi.
25 Men det øvrige af Amons Handeler, hvad han har gjort, ere de Ting ikke skrevne i Judas Kongers Krønikers Bog?
Amon vaihom sunga anasoh thildang ho jouse chuleh anatoh thilbol hojouse Judah lengte thusimbu kijihna lekhabua aum’in ahi.
26 Og man begrov ham i hans Grav, udi Ussas Have, og Josias, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
Amachu Uzza honsung lhan nachun. Anavui taovin ahi. Hijouchun achapa Josiah chu leng ahung chang tai.
