Anden Kongebog 21
1 Manasse var tolv Aar gammel, der han blev Konge, og regerede fem og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Hefziba.
Manasseh a manghai vaengah kum hlai nit ni a lo ca pueng tih Jerusalem ah kum sawmnga kum nga manghai. A manu ming tah Hephzibah ni.
2 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, efter de Hedningers Vederstyggeligheder, hvilke Herren havde fordrevet fra Israels Børns Ansigt.
BOEIPA loh Israel ca rhoek mikhmuh lamkah a haek namtom rhoek kah tueilaehkoi bangla BOEIPA mikhmuh ah boethae a saii.
3 Og han byggede igen de Høje, som Ezekias, hans Fader, havde ødelagt, og oprejste Altre for Baal og gjorde et Astartebillede, ligesom Akab, Israels Konge, havde gjort, og tilbad al Himmelens Hær og tjente dem.
Mael tih a napa Hezekiah loh a phae hmuensang te a sak. Baal ham hmueihtuk a thoh tih Israel manghai Ahab kah a saii bangla Asherah te a saii. Vaan kah caempuei cungkuem taengah bakop tih te rhoek taengah tho a thueng.
4 Og han byggede Altre i Herrens Hus, om hvilket Herren havde sagt: Jeg vil sætte mit Navn i Jerusalem.
BOEIPA loh, “Ka ming he Jerusalem ah ni ka khueh eh?,” a ti vanbangla BOEIPA im ah hmueihtuk a suem.
5 Og han byggede Altre til Himmelens hele Hær i begge Forgaardene til Herrens Hus.
BOEIPA im kah vongup rhoi ah vaan caempuei cungkuem ham hmueihtuk a suem pah.
6 Og han lod sin Søn gaa igennem Ilden og var en Dagvælger og agtede paa Fugleskrig og beskikkede Spaamænd og Tegnsudlæggere; han gjorde meget ondt for Herrens Øjne til at opirre ham.
A ca te hmai dongah a kat sak. Kutyaek a sawt tih lung a sawt. Rhaitonghma a dawt tih a mikhmuh ah boethae saii ham neh BOEIPA veet ham te hnam la tlung.
7 Og han satte det Astartebillede, som han havde gjort, i det Hus, om hvilket Herren havde sagt til David og til hans Søn Salomo: I dette Hus og i Jerusalem, som jeg udvalgte af alle Israels Stammer, vil jeg sætte mit Navn evindeligt;
Asherah mueithuk a saii te im ah a khueh. Te te BOEIPA loh a ca David taeng neh Solomon taengah tah, “He im khui neh Israel koca cungkuem lamloh ka coelh Jerusalem ah he kumhal duela ka ming ka khueh ni.
8 og jeg vil ikke ydermere lade Israels Fødder vandre bort fra Landet, som jeg gav deres Fædre, naar de kun holde ved at gøre efter alt det, som jeg har budet dem, og efter hele Loven, som Mose, min Tjener, bød dem.
A cungkuem dongah amih ka uen bangla saii ham a ngaithuen uh mak atah a napa rhoek taengah ka paek khohmuen lamloh Israel kah khokan rhaehba sak ham ka khoep mahpawh. Te dongah a cungkuem dongkah olkhueng te ka sal Moses loh amih a uen coeng,” a ti nah.
9 Men de adløde ikke; og Manasse forførte dem til at handle værre end Hedningerne, hvilke Herren havde ødelagt for Israels Børns Ansigt.
Tedae a ngai uh pawt dongah Manasseh loh amih kho a hmang sak. Te dongah BOEIPA loh Israel ca rhoek mikhmuh lamkah a milh sak namtom rhoek lakah boethae a saii.
10 Da talte Herren ved sine Tjenere, Profeterne, og sagde:
BOEIPA loh a sal, tonghma rhoek kut ah a thui tih,
11 Fordi Manasse, Judas Konge, har gjort disse Vederstyggeligheder, saa han har gjort noget værre end alt det, som Amoriterne gjorde, som vare for ham, og fordi han kom ogsaa Juda til at synde med sine stygge Afguder:
“Judah manghai Manasseh loh tueilaehkoi a saii vanbangla te rhoek te a mikhmuh kah Amori rhoek loh a saii boeih lakah khaw thae. Te dongah Judah khaw a mueirhol neh a tholh sak.
12 Derfor saa sagde Herren Israels Gud: Se, jeg vil føre Ulykke over Jerusalem og Juda, at hvo det hører, for ham skulle begge hans Øren klinge.
Te dongah ni Israel Pathen BOEIPA loh he he a thui. Kai loh Jerusalem neh Judah soah boethae ka khuen pah coeng. Te te aka ya la aka ya boeih tah a hna rhoi te umya uh bitni.
13 Og jeg vil udstrække Samarias Maalesnor over Jerusalem, samt veje den med Akabs Hus's Vægt, og jeg vil afviske Jerusalem, som den, der afvisker et Fad, afvisker og vender det helt om.
Jerusalem soah Samaria rhilam neh Ahab im kah mikrhael ka toe ni. Bael a huih, a huih tih a hmai long a bueng bangla Jerusalem te ka huih ni.
14 Og jeg vil bortstøde det overblevne af min Arv og give dem i deres Fjenders Haand, saa at de skulle blive til Bytte og til Rov for alle deres Fjender,
Ka rho kah a meet te ka phap vetih amih te a thunkha kut ah ka paek ni. Te vaengah a thunkha cungkuem taengah maeh neh maehbuem la om uh ni.
15 fordi de gjorde det, som er ondt for mine Øjne, og opirrede mig fra den Dag, da deres Fædre droge ud af Ægypten, og indtil denne Dag.
Ka mikhmuh ah boethae a saii uh tih a napa rhoek Egypt lamkah a caeh uh khohnin lamloh tahae khohnin hil kai aka veet la om uh,” a ti nah.
16 Tilmed udøste Manasse ogsaa saare meget uskyldigt Blod, indtil han fyldte Jerusalem fra den ene Ende til den anden; foruden hans Synd, med hvilken han kom Juda til at synde, til at gøre det onde for Herrens Øjne.
Ommongsitoe thii khaw Manasseh loh muep a long sak aih. Jerusalem a hmoi lamloh a hmoi hil a li sak. Amah kah tholhnah bueng kolla BOEIPA mikhmuh ah boethae saii hamla Judah te a tholh sak.
17 Men det øvrige af Manasses Handeler og alt det, han har gjort, og hans Synd, som han syndede, ere de Ting ikke skrevne i Judas Kongers Krønikers Bog?
Manasseh kah ol noi neh a cungkuem a saii te khaw, a tholhnah neh a tholh te khaw, Judah manghai rhoek kah khokhuen olka cabu dongah a daek uh moenih a?
18 Og Manasse laa med sine Fædre og blev begraven i sit Hus's Have, som var i Ussas Have, og Amon, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
Manasseh te a napa rhoek taengla a khoem uh vaengah tah amah im kah dum, Uzzah dum ah a up uh. Te phoeiah a capa Amon te anih yueng la manghai.
19 Amon var to og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede to Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Mesullemeth, Haruz's Datter fra Jotba.
Amon he kum kul kum nit a lo ca vaengah manghai tih Jerusalem ah kum nit manghai. A manu ming tah Jotbah lamkah Haruz canu Meshullemeth ni.
20 Og han gjorde det onde for Herrens Øjne, ligesom Manasse, Hans Fader, havde gjort.
A napa Manasseh kah a saii bangla BOEIPA mikhmuh ah thae a saii bal.
21 Og han vandrede i al den Vej, som hans Fader havde vandret, og tjente de stygge Afguder, som hans Fader havde tjent, og tilbad dem.
A napa kah a pongpa bangla longpuei cungkuem ah pongpa. A napa kah thothueng bangla mueirhol taengah tho a thueng tih te rhoek taengah bakop.
22 Og han forlod Herren, sine Fædres Gud, og vandrede ikke i Herrens Vej.
A napa rhoek kah Pathen BOEIPA te a hnoo tih BOEIPA kah longpuei ah pongpa pawh.
23 Og Amons Tjenere forbandt sig imod ham, og de dræbte Kongen i hans Hus.
Tedae anih te Amon sal rhoek loh a taeng tih manghai te amah im ah a duek sakuh.
24 Og Folket i Landet ihjelslog alle dem, som havde forbundet sig imod Kong Amon; og Folket i Landet gjorde Josias, hans Søn, til Konge i hans Sted.
Te dongah Amon manghai aka taeng boeih te khohmuen pilnam loh a ngawn. Te phoeiah tah khohmuen pilnam loh a capa Josiah te anih yueng la a manghai sakuh.
25 Men det øvrige af Amons Handeler, hvad han har gjort, ere de Ting ikke skrevne i Judas Kongers Krønikers Bog?
Amon kah ol noi neh a saii te Judah manghai rhoek kah khokhuen olka cabu dongah a daek uh moenih a?
26 Og man begrov ham i hans Grav, udi Ussas Have, og Josias, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
Anih te Uzzah dum kah amah phuel ah a up. Te phoeiah a capa Josiah te anih yueng la manghai.
