Anden Kongebog 2
1 Og det skete, der Herren vilde hente Elias op til Himmelen i en Storm, da gik Elias og Elisa fra Gilgal.
Hanki Ra Anumzamo'ma Elaijama hanavenentake kagigagi zahopima avreno'ma monafinkama vania knamo'a egofta hu'ne. Ana hu'negu Elaija'ene Elisakea Gilgali kumara atreke vu'na'e.
2 Og Elias sagde til Elisa: Kære, bliv her; thi Herren sendte mig til Bethel; men Elisa sagde: Saa vist som Herren lever og din Sjæl lever, jeg forlader dig ikke; og de kom ned til Bethel.
Anama huke nevakeno Elaija'a amanage huno Elisana asmi'ne, Muse hugantoanki, Ra Anumzamo nagrikura Beteli vuo hige'na vu'za huanki amare kagra manio. Hianagi Elisa'a ke nona'a amanage hu'ne, Kasefa huno mani'nea Ra Anumzamofo avufine, kagri kavufine huvempa huanki'na, kagrane Betelia vugahue. Anage higeke Betelia magoka vu'na'e.
3 Da gik Profeternes Børn, som vare i Bethel, ud til Elisa og sagde til ham: Ved du, at Herren i Dag vil tage din Herre fra dit Hoved? og han sagde: Jeg ved det ogsaa, tier!
Hanki Betelia mago'a kasnampa vahe mani'nazanki'za, ana kasnampa vahe'mo'za tutagiha huznante'za Elisana amanage hu'za asmi'naze, Ra Anumzamo'ma kva neka'ama menima avaresiana antahi'nampi? Hu'za hazageno ananke nonazmia amanage huno zamasami'ne, Hago antahi'noanki ana zankura keaga osiho.
4 Og Elias sagde til ham: Elisa, kære, bliv her, thi Herren har sendt mig til Jeriko; men han sagde: Saa vist som Herren lever, og din Sjæl lever, jeg forlader dig ikke; og de kom til Jeriko.
Hanki zanagra Betelima mani'nekea Elaija'a amanage huno Elisana asmi'ne, Nagrikura Ra Anumzamo'a Jeriko vuo huno nasamianki', Elisaga muse hugantoanki kagra amare manio. Hianagi Elisa'a amanage hu'ne, kasefa huno mani'nea Ra Anumzamofo avufine, kagri kavufine huvempa huanki'na, kagrane Jerikoa vugahue. Anage higeke magoka Jeriko kumate vu'na'e.
5 Og Profeternes Børn, som vare i Jeriko, gik frem til Elisa og sagde til ham: Ved du, at Herren i Dag vil tage din Herre fra dit Hoved? og han sagde: Jeg ved det ogsaa, tier!
Hanki Jerikoa mago'a kasnampa vahera mani'nazanki'za, ana kasnampa vahe'mo'za Elisante e'za amanage hu'za asmi'naze, Ra Anumzamo'ma kva neka'ama menima avresiana antahi'nampi, hu'za hazageno ana kenonazmia amanage huno zamasami'ne, Hago antahi'noanki ana zankura mago'ene keaga osiho.
6 Og Elias sagde til ham: Kære, bliv her, thi Herren har sendt mig til Jordanen; men han sagde: Saa vist som Herren lever, og din Sjæl lever, jeg forlader dig ikke; og de gik begge sammen.
Hanki zanagra Jerikoma mani'nekea Elaija'a amanage huno Elisana asmi'ne, Nagrikura Ra Anumzamo'a Jodani tintega vuo huno nasamigu, muse hugantoanki kagra amare manio. Hianagi Elisa'a amanage hu'ne, Kasefa huno mani'nea Ra Anumzamofo avufine, kagri kavufine huvempa huanki'na kagrane Jodani tintega vugahue. Anage higeke magoka Jodania vu'na'e.
7 Og halvtredsindstyve Mænd af Profeternes Børn gik frem og stode tværs overfor langtfra; men de stode begge ved Jordanen.
Hanki Elaijake Elisakea Jodani timofo ankenare uoti'nake'za, 50'a kasnampa vahe'ma zanamage vu'naza vahe'mo'za afete oti'ne'za zanage'naze.
8 Da tog Elias sin Kappe og svøbte den sammen og slog Vandet, og det skiltes ad til begge Sider, og de gik begge igennem paa det tørre.
Anante Elaija'a amega antani'nea za'za nagreku'a zafino eri vamagiteno, ana nakre ku'areti Jodani tina amasagigeno, timo'a rupapa huno tare kaziga vuno eno higeno, mopamo'a hagage higeke, kantu kaziga takaheke vu'na'e.
9 Og det skete, der de kom over, da sagde Elias til Elisa: Bed, hvad jeg skal gøre for dig, før jeg tages fra dig; og Elisa sagde: Kære, at der maa være to Dele af din Aand over mig!
Hanki tima takaheke kantu kazigama vutekea, Elaija'a amanage huno Elisana asami'ne, Ra Anumzamo'ma navresnige'nama katre'na vanua knamo'a hago kofta hianki, na'a kagrira hugantesufi nasamio, higeno Elisa'a kenona'a amanage hu'ne, Muse hugantoanki kagripima me'nea avamura nami'nenka, mago'ene ante agofetu hunka namio.
10 Og han sagde: Du har bedet om en svar Ting; dog, dersom du ser mig, naar jeg tages fra dig, skal det ske dig saa, men hvis ikke, da sker det ikke.
Higeno ana kemofo nona'a Elaija'a amanage huno Elisana asmi'ne, Kagra tusi'a amuho hu'nea zanku nantahigane, hu'neanagi kagrama nenagesankeno Ra Anumzamo'ma navresigenka ana hanave'a amne erighane. Hianagi onagesanana e'origahane.
11 Og det skete, der de gik videre og talte, se, da kom der en gloende Vogn og gloende Heste, og de gjorde Skilsmisse imellem dem begge, og Elias for op i en Storm til Himmelen.
Hanki magoka keaga huke nevakeno, anante ame huno monafinti tevenefake hosi afutamimo'za tevenefake karisi avazu hu'za amu'nozanifi erami'za zanazeri kantugama hazageno, hankave nentake kagigagi zahomo Elaijana eme avregeno monafinka marerino vu'ne.
12 Og Elisa saa det, og han raabte: Min Fader, min Fader, Israels Vogne og hans Ryttere! og han saa ham ikke ydermere, og han tog fat i sine Klæder og rev dem i to Stykker.
Anazama Elisa'a negeno'a kezatino amanage hu'ne, Nafanimoke, nafanimoke, kagra Israeli vahe'mokizmia hosi agumpi manine'za ha'ma nehaza vahekna hunenka karisiraminkna hu'nane. Hagi Elaija'a hago vigeno Elisa'a mago'ene onke'ne. Anante Elisa'a amegama antani'nea nakre ku'a tarefi eri tagato tagatu hu'ne.
13 Og han tog Elias's Kappe op, som var falden af ham, og vendte tilbage og stod ved Jordanens Bred.
Hagi Elaijama zaza nakre ku'amo'ma mopafima erami'neana, Elisa'a e'nerino vuno Jodani tinkenare ete ome oti'ne.
14 Og han tog Elias's Kappe, som var falden af ham, og slog Vandet og sagde: Hvor er Herren, Elias's Gud? ja hvor er han? og han slog Vandet, og det skiltes ad til begge Sider, og Elisa gik over.
Anante Elaija nakre kuma mopafima evuramiana Elisa'a erino tina nemasagino amanage hu'ne, inantega Ra Anumzana, Elaija Anumzana mani'ne, higeno timo'a rupapa huno rugaraga vuno eno higeno, kantu kaziga vu'ne.
15 Og der Profeternes Børn, som vare i Jeriko tværs overfor, saa det, da sagde de: Elias's Aand hviler paa Elisa; og de gik ham i Møde, og de bøjede sig ned for ham imod Jorden.
Hanki Jerikoma 50'a kasnampa vahe'ma mani'naza naga'mo'za anazama nege'za amanage hu'naze, Elaijampima me'nea avamumo'a Elisante me'ne, nehu'za vu'za ome nege'za, agiafi zamarena re'za ra agi amiza hu'naze.
16 Og de sagde til ham: Kære, se, her er halvtredsindstyve Mænd iblandt dine Tjenere, stærke Folk; lad dem dog gaa og lede efter din Herre, maaske Herrens Aand har optaget ham og kastet ham paa et af Bjergene eller i en af Dalene; men han sagde: Lader dem ikke gaa!
Anante zamagra amanage hu'za Elisana asami'naze, tagra Kagri eri'za vahe'mota 50'a hankave vahe mani'nonku tatregeta vuta kva neka'agura ome haketa kamneno. Na'ankure Ra Anumzamofo avamu'mo avreno agonarego, agupofi ome atrege hunegahie. Hazageno ana kezamirera Elisa'a zamasamino, i'o huzamantenke'za oviho.
17 Men de nødte ham, indtil han bluedes derved og sagde: Lader dem gaa; og de udsendte halvtredsindstyve Mænd, og de ledte i tre Dage, men de fandt ham ikke.
Hianagi zamagra tusi'za hu'za kazigazi hazageno, i'oma huzankura agaze higeno anage hu'ne, hanki huzamantenke'za viho. Anage hige'za 50'a vahe huzmantage'za vu'za tagufa zage knafi ome hake'naze. Hianagi zamagra onketfa hu'naze.
18 Da kom de tilbage til ham, medens han var bleven i Jeriko; og han sagde til dem: Sagde jeg ej til eder, at I ikke skulde gaa?
Hanki Elisa'ma Jeriko mani'nere zamagra ete azageno, amanage huno zamasami'ne, nagra na'ane hu'na tamasamuane, oviho hu'nama huana nahigeta nagri kea ontahi'naze?
19 Og Mændene i Staden sagde til Elisa: Kære, se, her er godt at bo i Staden, ligesom min Herre ser; men Vandet er slet, og Landet volder utidige Fødsler.
Hanki mago zupa Jeriko rankumapi vahe'mo'za Elisana amanage hu'za asmi'naze, kva vahe'timoka ko, ama kuma'ma me'neana knare zantfa huno me'ne. Hianagi timo'a havizantfa hu'negeno, avimzama mopafima hankronana nena rente so'ea nosie.
20 Og han sagde: Henter mig en ny Skaal og lægger Salt derudi; og de hentede det til ham.
Anante Elisa'a amanage huno zamasami'ne, vuta mago kasefa zuompafi hagea anteteta erita amare eho. Hige'za kema hiaza hu'za eri'za e'naze.
21 Da gik han ud til Vandets Udspring, og han kastede Saltet deri og sagde: Saa sagde Herren: Jeg har gjort dette Vand sundt, at der skal ingen Død eller Ufrugtbarhed ydermere komme deraf.
Anante Elisa'a vuno timo'ma kampu'ima nehanatifi ana hagea ome netreno amanage hu'ne, Ra Anumzamo'a amanage huno hie, Nagra ama tina eri so'e huankino mago'ene vahera zamahe ofrigahie. Hagi hankrisaza ne'zamo'a havizana osuno, knare huno nena rentegahie.
22 Saa blev Vandet sundt indtil denne Dag, efter Elisas Ord, som han talte.
Higeno ana timo'a Elisa'ma hiankante anteno, knare huno meno eno, menina ama knarera ehanati'ne.
23 Og han gik derfra op til Bethel; men der han gik op paa Vejen, da kom der smaa Drenge ud af Staden og spottede ham og sagde til ham: Kom op, du skaldede! kom op, du skaldede!
Hagi Jerikotira Elisa'a atreno Beteli marerino vu'naku vu'ne. Karankama nevige'za mago'a mofavre naga'mo'za ran kumapinti atirami'za ranke hu'za azanvankea amanage hunte'naze, Kazamonke ne'moka maniganenka vuo, kazamonke ne'moka maniganenka vuo.
24 Og han vendte sig om, og der han saa dem, da bandede han dem i Herrens Navn; da kom der to Bjørne ud af Skoven og sønderreve af dem to og fyrretyve Børn.
Anage hazageno Elisa'a rukrahe huno ana mofavre naga'ma nezamageno'a Ra Anumzamofo agifi (sifna kea) zamazeri havizahu kea huzamantegeno, Ame huke tare a' beamoke tva'onte me'nea zafa tanopafinti atiramike eke ana 42'a mofavreramina zamaheke tapagetapagu hu'na'e.
25 Og han gik derfra til Bjerget Karmel, og han vendte tilbage derfra til Samaria.
Anantetira Elisa'a atreno Karmeli agonarega vuteno, ete anantetira rukrahe huno Sameria vu'ne.
