Anden Kongebog 19
1 Og det skete, der Kong Ezekias hørte det, da sønderrev han sine Klæder og iførte sig Sæk og gik ind i Herrens Hus.
Hagi Hezekaia'ma ana nanekema nentahino'a ame huno kukena'a tagato tagatu huno asunku kukena nehuno, Ra Anumzamofo mono nompi umareri'ne.
2 Og han sendte Eliakim, som var Hovmester, og Sebna, Kansleren, og de ældste af Præsterne, som havde iført sig Sæk, til Profeten Esajas, Amoz's Søn.
Hagi kini ne'mofo nonte kva nehia ne' Eliakiminki, avontafe'ma kreno eri fatgoma nehia ne' Sebnanki, mago'a ugagota hu'naza pristi vaheki huno Hezekai'a huzmantege'za zamasunku kukena hute'za kasnampa ne' Amosi nemofo Aisaia mani'nerega vu'naze.
3 Og de sagde til ham: Saa sagde Ezekias: Denne Dag er Nødens og Tugtelsens og Bespottelsens Dag; thi Børnene ere komne til Fødselens Sted, og der er ingen Kraft til at føde.
Hagi Aisaia'ma mani'nere vute'za Hezekaia'ma hu'nea nanekea amanage hu'za ome asami'naze, Asiria vahe'mo'za tazeri haviza hu naneke hazageno tagrira tusi tagaze higeta tusi'a knafi mani'none. Ana hunkeno mago a'mo mofavre ante kna'amo erava'o hu'neanagi, hankave'a omnegeno mofavrea ame huno'ma onteaza huno, tagrira hankavetia omne'ne.
4 Maaske Herren din Gud vil høre alle Rabsakes Ord, hvem hans Herre, Kongen af Assyrien, sendte for at forhaane den levende Gud, og han vil straffe ham for de Ord, som Herren din Gud har hørt; saa opløft din Bøn folde overblevne, som findes.
Hagi Asiria kini ne'mofo sondia vahete kva ne'ma huntegeno eno Ra Anumzana kasefa huno mani'nea Anumzamofoma huhavizama hunteankea, hago antahinegahianki nunamuna hunka Ra Anumzana kagri Anumzamofona mago'azana huntegahifi antahigo. Ana nehunka tagrama ofri'ma mani'nona naga'amotagura Ra Anumzamofontega nunamuna hunka antahigo.
5 Der Kong Ezekias's Tjenere kom til Esajas,
Hagi kini ne' Hezekaia eri'za vahe'mo'zama Aisaiante'ma azageno'a,
6 da sagde Esajas til dem: Saa skulle I sige til eders Herre: Saa sagde Herren: Frygt ikke for de Ord, som du hørte, de, hvormed Kongen af Assyriens Tjenere forhaanede mig.
Aisaia'a amanage huno zamasami'ne, Ra Anumzamo'a amanage hianki vuta kini ne' Hesekaiana ome asmiho, Asiria kini ne'mofo eri'za vahe'mo'zama Nagri'ma huhavizama hunantaza kea kagra nentahinka korora osuo.
7 Se, jeg vil indgive ham en Aand, og han skal høre et Rygte og drage tilbage til sit Land, og jeg vil fælde ham med Sværd i hans Land.
Hagi antahio! Nagra mago avamu Asiria kini nera antente'na antahintahi'a azeri savri ha'nena, kantegati mago'a naneke nentahino, mopa'arega ete rukrahe huno vanige'za bainati kazinteti ahe frigahaze.
8 Og der Rabsake kom tilbage, da fandt han, at Kongen af Assyrien stred imod Libna; thi han havde hørt, at han var rejst fra Lakis.
Hagi anante Asiria sondia vahete kva ne' Rabsakima antahiama, Asiria kini ne' Senakeripima Lakisi kuma'ma atreno vuno Libna kumate vahe'ma ha'ma ome hunezmantea nanekema nentahino'a, agra Jerusalemi rankumara atreno vuno Asiria kini nera anantega ome ke'ne.
9 Og der han hørte om Thirhaka, Morlands Konge, og der sagdes: Se, han er dragen ud at stride imod dig, da sendte han igen Bud til Ezekias og lod sige:
Hagi Asiria kini ne' Senakeripi'ma ha'ma nehuno antahiana, Kusiti ne' Isipi kini ne'ma Tirhaka'ma hahuganteku ne'e hu'za eme asami'naze. E'ina higeno Asiria kini ne'mo'a Hezekaiantega amanage huno kea atrente'ne.
10 Saa skulle I sige til Ezekias, Judas Konge: Lad din Gud, som du forlader dig paa, ikke bedrage dig, saa at du siger: Jerusalem skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.
Amanage hutma Juda kini ne' Hezekaiana ome asmiho, kagrama kamentintima nehana Anumzamo'ma kasamino, kza hanugeno Asiria kini ne'mo'a hara huganteno Jerusalemi kumara e'origahie huno'ma regavatgama hiankegura ontahio.
11 Se, du har hørt, hvad Kongerne af Assyrien have gjort ved alle Landene, at de have ødelagt dem, og skulde du blive friet?
Hagi tagra Asiria kinimotama ha'ma huzmantona kuma'ma zamazeri havizantfama nehunana kagra ko antahi'nane. Kagrama antahisanana nagri kumara anara osugahie hunka nentahino?
12 Have Hedningernes Guder friet dem, som mine Fædre ødelagde, nemlig Gosan og Karan og Rezef og Edens Børn, som vare i Thelassar?
Hagi korapara nagri nafahe'za, Gosani rankuma'ma, Harani rankuma'ma, Rezefi rankumapima nemaniza vahe'ene, Ideni vahe'ma Tel-Asa rankumate'ma nemaniza vahe'enema ha'ma huzmante'nazana anumza zamimo'a zamaza osu'ne.
13 Hvor er Kongen af Hamath og Kongen af Arfad og Kongen af Sefarvajms Stad, af Hena og Iva?
Hagi Hamati rankumate kinima, Arpa kumate kinima, Sefarvaimi kumate kinima, Hena kumate kinima, Iva rankumate kininena menina iga mani'naze? Ana maka hago zamahe vagaronke'za fri'naze.
14 Og Ezekias tog Brevene af Budenes Haand og læste dem; og han gik op til Herrens Hus, og Ezekias udbredte dem for Herrens Ansigt.
Hagi anante Asiria kini ne' Senakeripi'ma huzmantege'za e'naza vahe'mokizmi zamazampinti, Hezekaia'a ana avona erino hampriteno, ana avona erino Ra Anumzamofo mono nompi marerino, Ra Anumzamofo avure ana avona eritareno ante'ne.
15 Og Ezekias bad for Herrens Ansigt og sagde: Herre! Israels Gud, du som sidder over Keruber, du alene er Gud over alle Riger paa Jorden, du gjorde Himmelen og Jorden.
Ana huteno Hezekaia'a amanage huno Ra Anumzamofontega nunamuna hu'ne, Ra Anumzana Israeli vahe'mota Anumzamoka, Kagri tra'mo'a zamagekona retare'naza ankerontami amu'nompi me'ne. Kagrake ama mopafi maka vahe'mokizmi Ra Anumzana mani'nane. Kagrake monane mopanena tro hu'nane.
16 Herre, bøj dine Øren og hør! Herre, oplad dine Øjne og se! og hør Senakeribs Ord, som han sendte for at haane den levende Gud!
Hagi Ra Anumzamoka kagesa antenka nunamuni'a nentahinka, Ra Anumzamoka kavua antenka negenka, Asiria kini ne' Senakeripi'ma kasefa hunka mani'nana Ra Anumzamoka kagima huhavizama hiana antahi'nane.
17 Det er sandt, Herre! Kongerne af Assyrien have ødelagt Hedningerne og deres Land.
Hagi tamage, Ra Anumzamoka Asiria kini vahe'mo'za rama'a vahe'ma zamahe nefri'zama, kuma'zamima eri havizama hu'nazana tagra antahi'none.
18 Og de have overgivet deres Guder til Ilden, fordi de ikke vare Guder, men Menneskens Hænders Gerning, Træ og Sten, og de tilintetgjorde dem.
Hagi ana nehu'za, anama zamazeri havizama haza vahe'mokizmi anumzazamia tevefi hanavazi'za kre'naze. Na'ankure zamagra kaza osu havi anumza zafareti'ene, havereti tro huntene'za mono hunentaza zantami Asiria vahe'mo'za anara hu'naze.
19 Men nu, Herre, vor Gud! kære, frels os fra hans Haand, at alle Riger paa Jorden maa kende, at du, Herre, du alene er Gud.
Hianagi kagra menina tagri Ra Anumza mani'nanku hunka Asiria kini ne'mofo azampintira tagu'vazinka taza hananke'za, ama mopafima maka kaziga mani'naza ke'za antahi'za hanazana, Ra Anumzana kagrake tamage Anumza mani'nane hu'za hugahaze.
20 Da sendte Esajas, Amoz's Søn, til Ezekias og lod sige: Saa siger Herren, Israels Gud: Jeg har hørt, hvad du har bedet mig om imod Senakerib, Kongen af Assyrien.
Hagi anante Amosi nemofo Aisaia'a amanage huno Hezekaina kea atrente'ne, Ra Anumzana Israeli vahe'mota Anumzamo'a amanage huno hie, kagrama Asiria kini ne' Senakeripinku'ma hana nunamuna hago nagra antahi'noe.
21 Dette er det Ord, som Herren har talt imod ham: Jomfruen, Zions Datter, foragter dig og spotter dig, Jerusalems Datter ryster med Hovedet ad dig.
Hagi Ra Anumzamo'a Asiria kini ne' Senakeripinkura amanage huno huhaviza hunte'ne. Jerusalemi kumamo'a mago vene omase'nea mofakna hu'neankino, koroma nefresankeno'a kamage nevuno kagiza nereno, zokago ke huneganteno, agena rugahie.
22 Hvem har du bespottet og forhaanet? og imod hvem opløftede du Røsten? du opløftede dine Øjne højt imod Israels hellige.
Hagi kagra Senakeripigama huhavizama nehunka, zokago kema nehunka, kagima erisgama nehunka, kavufgama atare'nanana, izante anara hu'noe hunka kagesa antahi'nane? E'ina'ma hu'nanana Nagra Ra Anumzana Israeli vahe'mokizmi ruotage hu'noa Anumzamo'nare anara hu'nane.
23 Du bespottede Herren ved dine Sendebud og sagde: Med mine Vognes Mangfoldighed er jeg opfaren paa Bjergenes Højder, Libanons Toppe, og jeg vil afhugge dens høje Cedere, dens udvalgte Fyrre, jeg vil komme til dens yderste Bolig, til dens frodige Skov.
Hagi kagra kato vaheka'amokizmi zamagite nanekea antanke'za Ra Anumzamo'na nagia huhaviza hu'naze. Ana higenka kagra amanage hunka kagia erisga hu'nane. Nagra karisiramini'a eri'na Lebanoni kaziga mareri agatere'nea agona morusapi vano nehue hu'nane. Ana nehu'na Lebanonia tusi'a zafa ta'nopa me'nefi ufre'na, vahe vano nosazama'afinti, zaza'ma hu'nea sida zafaramine, knarenare'ma hu'nea saipresi zafaramina antagi'na e'noe hu'nane.
24 Jeg har gravet Brønde og drukket de fremmede Vande og udtørret alle dybe Floder med mine Fødders Saaler.
Anage nehunka amanage hu'nane, Nagra Isipi mopafina nagiareti ana maka tintamina reho'mu nehu'na, ru vahe'mokizmi mopafina nagrani'a tinkeria kafi'na tina ne'noe hunka hu'nane.
25 Har du ikke hørt, at jeg har gjort dette for lang Tid siden, at jeg har beskikket det i gamle Dage? nu har jeg ladet det komme, og det skal være til at ødelægge de faste Stæder, at de blive til øde Grushobe.
Hagi Senakeripiga kagra ontahi'nane, korapa ana zana forera osu'nege'na, Nagra ru knafi huvame hunte'noa zamofo menina eriama nehu'na hankavea negamugenka, kagra hankave nentake have keginama hugagi'naza ranra kumatmina, hara huzmagaterankeno, have kegina zamimo'a fragu vaziramino mopafina hihi huno mareri'ne.
26 Og de, som bo deri, bleve afmægtige, bleve knuste og beskæmmede, de bleve som Græs paa Marken og som de grønne Urter, som Hø paa Tagene og som Korn, der er blevet forbrændt, før det sætter Aks.
Hagi ana kumatmimpi vahe'mokizmi hankavea omnege'za, antahintahi hakare nehazageno tusi zamagaze hu'ne. Anama hazazamo'a mopafi tra'zamo kasefa kasefa huno marenerigeno, trazamo nomoteti hageno marenerigeno zagemo'ma rentegeno hagegema hiaza hu'naze.
27 Og jeg ved din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.
Hianagi kagra menina inante mani'nano, inantegati ano, inantega vano nehunka, menima krimpama ahenantanana ko antahi'na ke'na hu'noe.
28 Efterdi du raser imod mig, og din Sorgløshed er kommen op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber og føre dig ad den Vej tilbage, som du kom paa.
Hagi kagrama kavufga erisga nehunka, krimpa ahenantana zamo'a Nagrite ege'na antahi'noe. E'ina hu'negu menina Nagra hosimofo agipima renentaza ani atupa eri'na kagipi antete'na, kazeri rukrahe ha'nena e'nana kantega ete vugahane.
29 Og dette skal være dig Tegnet: At man i dette Aar skal æde det, som opvokser uden Arbejde, og i det andet Aar det, som vokser af sig selv; men i det tredje Aar saar da og høster og planter Vingaarde og æder deres Frugt!
Hagi Aisaia'ma Sinakeripinku'ma asamia kemo'ma tamage huno efore hanigenoma kesigura, Hezekaiana amanahu avame ke asmi'ne, meni kafufina hozafima agraragisama hagesia ne'za hamareta nenetma, anante kafufina anampinti'ma rutri hanifinti'ma hageno mrerino raga rentesia ne'za hamareta negahaze. Hianagi nampa 3 kafufina tamagra'a ne'zana krita nenetma, tamagra'a waini hoza antetma raga'a tagitma negahaze.
30 Thi det undkomne, som er overblevet af Judas Hus, skal atter faa Rødder nedefter og bære Frugt opefter.
Ana nehanageno Juda nagapima ha' vahe'mo'zama ozmahage'za osi'ama mani'naza naga'mo'za ete zamagra hozafi avimzamo rafu'na atregeno mopafi uneramigeno, hageno raga renteankna hugahaze.
31 Thi fra Jerusalem skal der udgaa nogle overblevne og fra Zions Bjerg nogle undkomne; Herren Zebaoths Nidkærhed skal gøre det.
Hagi Ra Anumzana hankavenentake Anumzamo Jerusalemi kumapine, Zaioni agonafima osi'a naga'ma mani'naza nagara, ofri mani'ne'za hagegahaze. Ana nehanageno Ra Anumzamo'a hankave agu'agesa antahi'neankino, anazana huzmantegahie.
32 Derfor saa sagde Herren om Kongen af Assyrien: Han skal ikke komme ind i denne Stad og ikke skyde en Pil derind og ikke komme for den med Skjold og ingen Vold opkaste imod den.
E'ina hu'negu Ra Anumzamo'a Asiria kini nekura amanage hu'ne, agra Jerusalemi kumapina enofreno, kevea magore huno ahetresigeno omegahie. Hanko'a erino erava'ona nosuno, kuma keginamofo tvaontera marerino ha'ma hu'zana mopa eritru huno trora osugahie.
33 Han skal drage ad den Vej tilbage, som han kom paa, og ikke komme ind i denne Stad, siger Herren.
Hagi Nagra Ra Anumzamo'na huama huankino, Jerusalemi rankumapina eofretfa nehuno, agrama e'nea kantega ete rukrahe huno vugahie.
34 Thi jeg vil beskærme denne Stad for at frelse den for min Skyld og for Davids, min Tjeners, Skyld.
Hagi Nagrama e'inama hanuana Nagri'ma ra nagima namisagu anara nehu'na, eri'za vaheni'a Devitima huvempama hunte'noa kegu ene anara hugahue.
35 Og det skete i den samme Nat, at Herrens Engel for ud og slog i Assyrernes Lejr Hundrede og fem og firsindstyve Tusinde, og der man stod aarle op om Morgenen, se, da vare de alle sammen døde Kroppe.
Hagi ana kenagera Ra Anumzamofo ankeromo Asiria sondia vahe'ma seli noma eme ki'za mani'nafi vuno, sondia vahe'zaga 185 tauseni'a zamahe fri'ne. Anama hutege'za nanterama oti'zama kazana ana kumapina maka fri'naza vahe zamavufagamoke'za avite'nege'za ke'naze.
36 Saa rejste Senakerib, Kongen af Assyrien, og drog bort og vendte tilbage og blev i Ninive.
Anama higeno'a Asiria kini ne' Senakeripi'a seli nonkuma'ma eme ante'zama mani'naza kumara atreno Ninive rankumate vuno umani'ne.
37 Og det skete, der han tilbad i Nisroks, sin Guds Hus, da ihjelsloge Adra-Melek og Sar-Ezer, hans Sønner, ham med Sværd, og de undkom til Ararats Land, og hans Søn Asarhaddon blev Konge i hans Sted.
Hagi mago zupa Senakeripi'a Nisroku havi anumzama'amofo mono nompi mono hunentegeno, tare ne'mofavre'a Adramelekike Sareserikea eke bainati kazinteti eme ahe friteke, freke Ararati moparega umanikeno, nemofo Esarhadoni'a nefa nona erino kinia mani'ne.
