Anden Kongebog 19
1 Og det skete, der Kong Ezekias hørte det, da sønderrev han sine Klæder og iførte sig Sæk og gik ind i Herrens Hus.
To lok to Hezekiah siangpahrang mah thaih naah, a khukbuen to asih; buri kahni to angkhuk moe, Angraeng imthung ah a caeh.
2 Og han sendte Eliakim, som var Hovmester, og Sebna, Kansleren, og de ældste af Præsterne, som havde iført sig Sæk, til Profeten Esajas, Amoz's Søn.
Siangpahrang im ukkung Eliakim, ca tarikkung Shebna hoi kacoehta qaimanawk to buri kahni angkhuksak moe, Amoz capa Isaiah khaeah patoeh.
3 Og de sagde til ham: Saa sagde Ezekias: Denne Dag er Nødens og Tugtelsens og Bespottelsens Dag; thi Børnene ere komne til Fødselens Sted, og der er ingen Kraft til at føde.
Nihcae mah Isaiah khaeah, Hezekiah mah, Vaihni loe raihaih, thuitaekhaih hoi kasae thuihaih niah oh boeh; nawkta zahhaih atue phak boeh, toe nawkta tapen hanah tha om ai boeh.
4 Maaske Herren din Gud vil høre alle Rabsakes Ord, hvem hans Herre, Kongen af Assyrien, sendte for at forhaane den levende Gud, og han vil straffe ham for de Ord, som Herren din Gud har hørt; saa opløft din Bøn folde overblevne, som findes.
Kahing Sithaw to kasae thuih hanah, Assyria siangpahrang mah patoeh ih RabShakeh mah thuih ih lok to na Angraeng Sithaw mah thaih boeh kalang mue; na Angraeng Sithaw mah thaih ih loknawk baktiah thuitaek nasoe, nang mah doeh kanghmat kaminawk hanah lawkthui paeh, tiah a thuih, tiah a naa o.
5 Der Kong Ezekias's Tjenere kom til Esajas,
Hezekiah siangpahrang mah patoeh ih kaminawk loe Isaiah khaeah caeh o.
6 da sagde Esajas til dem: Saa skulle I sige til eders Herre: Saa sagde Herren: Frygt ikke for de Ord, som du hørte, de, hvormed Kongen af Assyriens Tjenere forhaanede mig.
Isaiah mah nihcae khaeah, Na angraeng khaeah hae tiah thui pae oh; Angraeng mah, Na thaih o ih to baktih lok to zii o hmah; Assyria siangpahrang mah patoeh ih kami loe kai kasae a thuih.
7 Se, jeg vil indgive ham en Aand, og han skal høre et Rygte og drage tilbage til sit Land, og jeg vil fælde ham med Sværd i hans Land.
Khenah, anih khaeah poekhaih kalah ka suek pae han, anih mah tamthang thaih naah, angmah prae ah amlaem ving tih; angmah prae ah anih to sumsen hoiah ka takroeksak han, tiah thuih, tiah thui pae oh, tiah a naa.
8 Og der Rabsake kom tilbage, da fandt han, at Kongen af Assyrien stred imod Libna; thi han havde hørt, at han var rejst fra Lakis.
RabShakeh mah Assyria siangpahrang loe Lakish vangpui to caehtaak boeh, tiah thaih naah amlaem let; to naah Assyria siangpahrang mah Libnah vangpui to tuk, tiah anih mah panoek.
9 Og der han hørte om Thirhaka, Morlands Konge, og der sagdes: Se, han er dragen ud at stride imod dig, da sendte han igen Bud til Ezekias og lod sige:
Nang tuk hanah Ethiopia siangpahrang Tirhakah angzoh boeh, tiah Sennakerib mah thaih naah, Hezekiah khaeah laicaeh to patoeh moe, hae tiah lokpat pae.
10 Saa skulle I sige til Ezekias, Judas Konge: Lad din Gud, som du forlader dig paa, ikke bedrage dig, saa at du siger: Jerusalem skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.
Judah siangpahrang Hezekiah khaeah, Na oep ih Sithaw mah, Jerusalem vangpui loe Assyria siangpahrang ban ah ka paek mak ai, tiah thuih ih lok hoiah na ling o hmah nasoe.
11 Se, du har hørt, hvad Kongerne af Assyrien have gjort ved alle Landene, at de have ødelagt dem, og skulde du blive friet?
Khenah, Assyria siangpahrang mah praenawk to phraek boih boeh, tiah na thaih o boeh; nang to pahlong tang tih maw?
12 Have Hedningernes Guder friet dem, som mine Fædre ødelagde, nemlig Gosan og Karan og Rezef og Edens Børn, som vare i Thelassar?
Kam panawk mah phraek ih prae kaminawk, Gozan, Haran, Rezeph hoi Tel Assar vangpui ah kaom Eden acaengnawk to, nihcae ih sithawnawk mah pahlong vaih maw?
13 Hvor er Kongen af Hamath og Kongen af Arfad og Kongen af Sefarvajms Stad, af Hena og Iva?
Hamath siangpahrang, Arpad siangpahrang, Sepharvaim siangpahrang, Hena hoi Ivvah siangpahrangnawk loe naa ah maw oh o boeh? tiah thui pae oh, tiah a naa.
14 Og Ezekias tog Brevene af Budenes Haand og læste dem; og han gik op til Herrens Hus, og Ezekias udbredte dem for Herrens Ansigt.
Hezekiah mah laicaehnawk taeng ih ca to hnuk naah a kroek; to pacoengah Angraeng ih im ah a caeh tahang moe, Angraeng hmaa ah ca to a khramh.
15 Og Ezekias bad for Herrens Ansigt og sagde: Herre! Israels Gud, du som sidder over Keruber, du alene er Gud over alle Riger paa Jorden, du gjorde Himmelen og Jorden.
Hezekiah mah Angraeng khaeah, Aw cherubim salakah kaom, Israel Angraeng, Sithaw, long prae boih ah kaom Sithaw loe, nang khue ni; nangmah ni long hoi van hae na sak.
16 Herre, bøj dine Øren og hør! Herre, oplad dine Øjne og se! og hør Senakeribs Ord, som han sendte for at haane den levende Gud!
Angraeng, na naa to patuengh loe, tahngai ah; Angraeng, na mik to padaih loe, khenah; kahing Sithaw kasae thuih hanah, Sennakerib mah patoeh ih kami mah thuih ih lok to tahngai ah.
17 Det er sandt, Herre! Kongerne af Assyrien have ødelagt Hedningerne og deres Land.
Angraeng, Assyria siangpahrangnawk mah praenawk hoi angmacae ih prae to paro o boih tangtang boeh.
18 Og de have overgivet deres Guder til Ilden, fordi de ikke vare Guder, men Menneskens Hænders Gerning, Træ og Sten, og de tilintetgjorde dem.
Angmacae ih sithawnawk to hmai ah tik o; to sithawnawk loe Sithaw tangtang na ai ni; kami ban hoi sakcop ih thlung hoi thingnawk rumram ah ni oh o, to pongah nihcae mah paro o boeh.
19 Men nu, Herre, vor Gud! kære, frels os fra hans Haand, at alle Riger paa Jorden maa kende, at du, Herre, du alene er Gud.
To pongah vaihiah, Aw kaicae ih Angraeng Sithaw, anih ih ban thung hoiah kaicae hae pahlong ah, to tiah ni long ih praenawk boih mah, Angraeng, Sithaw loe, nang khue ni, tiah panoek o tih, tiah lawkthuih.
20 Da sendte Esajas, Amoz's Søn, til Ezekias og lod sige: Saa siger Herren, Israels Gud: Jeg har hørt, hvad du har bedet mig om imod Senakerib, Kongen af Assyrien.
Amoz capa Isaiah mah Hezekiah khaeah, Israel Angraeng, Sithaw mah, Siangpahrang Sennakerib pongah kai khaeah lawk na thuih ih lok to ka thaih boeh, tiah thuih, tiah lokpaet pae.
21 Dette er det Ord, som Herren har talt imod ham: Jomfruen, Zions Datter, foragter dig og spotter dig, Jerusalems Datter ryster med Hovedet ad dig.
Anih kawng pongah Angraeng mah, Kacuem tangla Zion canu mah nang to patoek moe, ang pahnui thuih; Jerusalem canu mah lu ang haek thuih.
22 Hvem har du bespottet og forhaanet? og imod hvem opløftede du Røsten? du opløftede dine Øjne højt imod Israels hellige.
Nang loe mi maw ka sae na thuih? Mi maw lok hoiah na hang thuih moe, mi maw amoekhaih mik na padai thuih? Ciimcai Israel Sithaw to to tiah na sak.
23 Du bespottede Herren ved dine Sendebud og sagde: Med mine Vognes Mangfoldighed er jeg opfaren paa Bjergenes Højder, Libanons Toppe, og jeg vil afhugge dens høje Cedere, dens udvalgte Fyrre, jeg vil komme til dens yderste Bolig, til dens frodige Skov.
Laicaehnawk pongah Angraeng kasae thuihaih to na tongh; nang mah, Pop parai hrang lakok hoiah maesom nui ah maw, kasang koek Lebanon mae nuiah maw ka dawh moe, kasang koek sidar thing hoi kahoih koek hmaica thing to ka pakhruk han; angthla koek ohhaih ahmuen, thingthai qumpo kahoih koek ohhaih tupui ahmuen doeh ka phak boeh.
24 Jeg har gravet Brønde og drukket de fremmede Vande og udtørret alle dybe Floder med mine Fødders Saaler.
Minawk prae ah tui to ka takaeh moe, ka naek; ka khok hoiah Izip prae vacong ih tuinawk to ka kangsak boih boeh, tiah na thuih.
25 Har du ikke hørt, at jeg har gjort dette for lang Tid siden, at jeg har beskikket det i gamle Dage? nu har jeg ladet det komme, og det skal være til at ødelægge de faste Stæder, at de blive til øde Grushobe.
Kai mah to hmuen to canghniah kawbangmaw ka sak moe, ka ohsak, tiah na panoek ai maw? Vaihiah nangmah ih sipae thung ih vangpuinawk to nam rosak moe, thlung pakhuenghaih ahmuen ah omsakkung ah na oh hanah ka sak boeh.
26 Og de, som bo deri, bleve afmægtige, bleve knuste og beskæmmede, de bleve som Græs paa Marken og som de grønne Urter, som Hø paa Tagene og som Korn, der er blevet forbrændt, før det sætter Aks.
To pongah vangpui kaminawk loe thazok o; palungboeng o moe, dawnraihaih hoiah oh o; nihcae loe taw ih qam baktih, qam kahing baktih, imphu ih phroh baktih, qoeng tahang khuek ai naah kazaem kamtongkung baktiah ni oh o.
27 Og jeg ved din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.
Toe na ohhaih ahmuen, na tacawthaih hoi na kunhaih, ka nuiah palung na phuihaihnawk to ka panoek.
28 Efterdi du raser imod mig, og din Sorgløshed er kommen op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber og føre dig ad den Vej tilbage, som du kom paa.
Ka nuiah palung na phuihaih, nam oekhaih to ka thaih pongah, na hnah ah cakoih hoiah kang tathok moe, na pakha ah sum kang bah pacoengah, nang zohhaih loklam hoiah kam laemsak let han, tiah thuih boeh.
29 Og dette skal være dig Tegnet: At man i dette Aar skal æde det, som opvokser uden Arbejde, og i det andet Aar det, som vokser af sig selv; men i det tredje Aar saar da og høster og planter Vingaarde og æder deres Frugt!
Hae loe nang han angmathaih ah om tih; Hezekiah, nang loe angmah koehah amprawk thingthai to vaining saning thung na caa ueloe, amla ah loe, kamprawk patoeng hmuen to na caa tih; toe saning thumto haih naah loe, cang na tuh ueloe, na aat tih; misur takha to sah ah loe, athaih to caa ah.
30 Thi det undkomne, som er overblevet af Judas Hus, skal atter faa Rødder nedefter og bære Frugt opefter.
Kaloih Judah imthung takoh kaminawk loe, atlim bangah tangzuun to sah o ueloe, ranui bangah athaih to athai o tih.
31 Thi fra Jerusalem skal der udgaa nogle overblevne og fra Zions Bjerg nogle undkomne; Herren Zebaoths Nidkærhed skal gøre det.
Kanghmat kaminawk loe Jerusalem vangpui thung hoiah angzo o tih, kaloih kaminawk loe Zion mae nui hoiah angzo o tih; misatuh Angraeng Sithaw loe thacak pongah, to hmuen to akoepsak tih.
32 Derfor saa sagde Herren om Kongen af Assyrien: Han skal ikke komme ind i denne Stad og ikke skyde en Pil derind og ikke komme for den med Skjold og ingen Vold opkaste imod den.
To pongah Assyria siangpahrang kawng pongah Angraeng mah, Anih loe hae vangpui thungah akun mak ai, palaa maeto doeh kaat mak ai; aphawnawk hoi angzo mak ai ueloe, vangpui takuihaih loklam doeh takae mak ai.
33 Han skal drage ad den Vej tilbage, som han kom paa, og ikke komme ind i denne Stad, siger Herren.
Anih loe angmah angzohhaih loklam hoiah amlaem let tih; hae vangpui thungah akun mak ai, tiah Angraeng mah thuih boeh.
34 Thi jeg vil beskærme denne Stad for at frelse den for min Skyld og for Davids, min Tjeners, Skyld.
Kaimah hoi ka tamna David pongah, hae vangpui hae ka pathlung moe, ka pahlong han, tiah a thuih.
35 Og det skete i den samme Nat, at Herrens Engel for ud og slog i Assyrernes Lejr Hundrede og fem og firsindstyve Tusinde, og der man stod aarle op om Morgenen, se, da vare de alle sammen døde Kroppe.
To na aqum ah Angraeng ih van kami to caeh moe, Assyria misatuh kami sang cumvai, sang quitazet, sang pangato a hum; khawnbang khawnthaw angthawkhaih tue phak naah loe, kami qok cing ah oh.
36 Saa rejste Senakerib, Kongen af Assyrien, og drog bort og vendte tilbage og blev i Ninive.
To pongah Assyria siangpahrang Sennakerib mah ataihaih ahmuen to caehtaak, im ah amlaem moe, Nineveh vangpui ah oh.
37 Og det skete, der han tilbad i Nisroks, sin Guds Hus, da ihjelsloge Adra-Melek og Sar-Ezer, hans Sønner, ham med Sværd, og de undkom til Ararats Land, og hans Søn Asarhaddon blev Konge i hans Sted.
Nito naah, tempul thung ah angmah ih sithaw Nisroch to a bok naah, a caa hnik Adramelek hoi Sharezer mah anih to sumsen hoiah takroek maat moe, Armenia prae ah cawnh hoi taak ving. To pacoengah anih zuengah a capa Esar-Haddon to siangpahrang ah oh.
