Anden Kongebog 18

1 Og det skete i Israels Konge Hoseas's, Elas Søns, tredje Aar, da blev Ezekias, Akas's, Judas Konges, Søn, Konge.

E higa mar adek mar loch Hoshea wuod Ela ruodh Israel, Hezekia wuod Ahaz ruodh Juda nodoko ruoth.

2 Han var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede ni og tyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Abi, Sakarias Datter.

Ne en ja-higni piero ariyo gabich kane obedo ruoth, kendo norito piny kuom higni piero ariyo gochiko, kodak Jerusalem. Min mare ne nyinge Abija nyar Zekaria.

3 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øjne efter alt det, som hans Fader David gjorde.

Notimo gima kare e nyim wangʼ Jehova Nyasaye, mana kaka kwar mare Daudi notimo.

4 Han borttog Højene og sønderbrød Støtterne og udryddede Astartebillederne og sønderknuste den Kobberslange, som Mose havde gjort, fordi Israels Børn gjorde Røgoffer til den indtil denne Dag, og man kaldte den Nekuskthan.

Nomuko kuonde motingʼore malo mag lemo, mi otoyo kite milamo kendo ongʼado sirni milamo mag Ashera. Ne otoyo matindo tindo thuond mula mane Musa oloso, nikech nyaka chop ndalono jo-Israel nosebedo kawangʼo ne ubani (ne iluonge ni Nehushtan).

5 Han forlod sig paa Herren, Israels Gud, saa at efter ham var ingen som han iblandt alle Judas Konger, ej heller af dem, som havde været for ham.

Hezekia ne ogeno kuom Jehova Nyasaye ma Nyasach Israel. Ne onge ngʼama osechalo kode e dier ruodhi duto mag Juda, bedni negisebedo e loch chon kata bangʼe.

6 Thi han hang ved Herren, veg ikke fra ham og holdt hans Bud, som Herren bød Mose.

Ne osiko kogeno kuom Jehova Nyasaye mi ok noweyo luwe; kendo ne orito chike mane Jehova Nyasaye omiyo Musa.

7 Og Herren var med ham, og han handlede klogelig paa hvert Sted, hvor han drog ud; tilmed faldt han fra Kongen af Assyrien og tjente ham ikke.

Jehova Nyasaye ne ni kode, kendo ne odhi maber e gik moko duto mane otimo. Nongʼanyone ruodh Asuria kendo ne ok otiyone.

8 Han slog Filisterne indtil Gaza og dens Landemærke, fra Vogternes Taarn indtil den faste Stad.

Noloyo jo-Filistia chakre kuonde ngʼicho motingʼore gi malo nyaka dala maduongʼ mochiel motegno, mochopo nyaka Gaza gi mier mokiewo kode.

9 Og det skete i Kong Ezekias's fjerde Aar, hvilket var det syvende Hoseas's, El as Søns, Israels Konges, Aar, at Salmanasser, Kongen af Assyrien, drog op imod Samaria og belejrede den.

E higa mar angʼwen mar loch Hezekia, ma en higa mar abiriyo mar Hoshea wuod Ela ruodh Israel, Shalmaneser ruodh Asuria nomonjo Samaria kendo jolweny nolwore.

10 Og de indtoge den, da tre Aar vare til Ende, i Ezekias's sjette Aar, det er Hoseas's, Israels Konges, niende Aar, da blev Samaria indtagen.

Bangʼ higni adek, jo-Asuria nokaw Samaria. Omiyo Samaria nokaw e higa mar auchiel mar loch Hezekia mane en higa mar ochiko mar Hoshea ruodh Israel.

11 Og Kongen af Assyrien førte Israel bort til Assyrien og satte dem i Hala og i Habor og ved Floden Gosan og i Medernes Stæder;

Ruodh Asuria nodaro jo-Israel motero e twech e piny Asuria kendo noketogi gidak Hala, Gozan man e bath Aora Habor kaachiel gi mier mag Medes.

12 fordi de ikke havde hørt Herren, deres Guds, Røst, men overtraadte hans Pagt, nemlig alt det, som Mose, Herrens Tjener, havde budet, og de havde ikke hørt det, ej heller gjort det.

Ma notimore nikech ne ok girito chike Jehova Nyasaye ma Nyasachgi, to negiketho singruok mane Musa jatich Jehova Nyasaye ochikogi. Kata kamano ne ok girito chikene kata timo dwarone.

13 Og i Kong Ezekias's fjortende Aar drog Senakerib, Kongen af Assyrien, op imod alle Judas faste Stæder og indtog dem.

E higa mar apar gangʼwen mar loch Ruoth Hezekia, Senakerib ruodh Asuria nomonjo mier madongo duto mochiel motegno mag Juda mokawogi.

14 Da sendte Ezekias, Judas Konge, til Kongen af Assyrien, til Lakis og lod sige: Jeg har syndet, vend tilbage fra mig, jeg vil bære, hvad du lægger paa mig; da paalagde Kongen af Assyrien Ezekias, Judas Konge, tre Hundrede Centner og tredive Centner Guld.

Omiyo Hezekia ruodh Juda nooro wach ne ruodh Asuria ka en Lakish kowacho kama: “Aseketho, koro yie iwe kedo koda nikech abiro chulo gimoro amora midwaro.” Ruodh Asuria nokawo kuom Hezekia ruodh Juda fedha ma pekne romo kilo alufu apar gi dhahabu ma pekne romo kilo alufu achiel.

15 Saa gav Ezekias alt det Sølv, som fandtes i Herrens Hus og i Kongens Hus's Skatkamre.

Omiyo Hezekia nomiye fedha duto mane oyud e hekalu mar Jehova Nyasaye to gi ute keno duto mag od ruoth.

16 Paa den samme Tid afbrød Ezekias Guldet af Dørene paa Herrens Tempel og af Dørstolperne, som Ezekias, Judas Konge, havde ladet beslaa, og gav Kongen af Assyrien det.

E sa onogo ema ne Hezekia ruodh Juda ne ogolo oko dhahabu mane obawogo dhoudi kod sirni mag hekalu mar Jehova Nyasaye kendo nomiyogi ruodh Asuria.

17 Da sendte Kongen af Assyrien Thartan og Rabsaris og Rabsake fra Lakis til Kong Ezekias med en svar Hær til Jerusalem; og de droge op og kom til Jerusalem og droge op og kom og stode ved den øverste Dams Vandledning, som er ved den alfare Vej, til Blegerens Ager.

Ruodh Asuria nooro jatend jolweny mare maduongʼ, jatend jolweny maluwe to gi jatend lweny motelo e kar kedo kaachiel gi jolweny mangʼeny ir Hezekia Jerusalem ka gia Lakish. Negidhi nyaka Jerusalem ma gichopo e bath Soko man malo nyaka e puoth jaluoko.

18 Og de kaldte ad Kongen; da gik Eliakim, Hilkias Søn, som var Hovmester, og Sebna, Kansleren, og Ioa, Asafs Søn, Historieskriveren ud til dem.

Kane giluongo ruoth, to Eliakim wuod Hilkia jatend od ruoth, Shebna jagoro kendo Joa wuod Asaf mane jachan weche nodhi irgi.

19 Og Rabsake sagde til dem: Siger til Ezekias: Saa siger den store Konge, Kongen af Assyrien: Hvad er det for en Tillid, som du forlader dig paa?

Jatend lweny nowachonegi niya, “Wachneuru Hezekia kama: “‘Ma e gima ruoth maduongʼ ma ruodh Asuria wacho: En kama nade miketoe genoni momiyo in-gi chir kama?

20 Du siger — dog det er ikkun Læbers Ord — at der er Klogskab og Styrke til Krigen; nu, paa hvem forlader du dig, eftersom du er affalden fra mig?

Uwacho ni un gi rieko kod teko mangʼeny mar lweny, to gik ma uwacho onge tiendgi. En ngʼa ma uketo genou kuome, mamiyo ungʼanyo uweya?

21 Nu se, du forlader dig paa denne brudte Rørkæp, paa Ægypten; støtter nogen sig paa den, da gaar den ind i hans Haand og borer den igennem; saaledes er Farao, Kongen i Ægypten, for alle dem, som forlade sig paa ham.

Neuru, sani koro uketo genou kuom Misri, machalo odundu mobarore ma ka ngʼato orere to opilore mochwo ngʼatno kendo kelo adhola! Mano e kaka Farao ruodh Misri chalo ne joma ogeno kuome.

22 Og om I ville sige til mig: Vi forlade os paa Herren vor Gud, er det da ikke ham, hvis Høje og hvis Altre Ezekias har borttaget, idet han sagde til Juda og Jerusalem: For dette Alter skulle I tilbede i Jerusalem?

To ka uwachona niya, “Wan waketo genowa kuom Jehova Nyasaye ma Nyasachwa,” to donge en ema kuondene motingʼore malo kod kendene mag misango Hezekia nogolo kowachone jo-Juda gi jo-Jerusalem niya, “Nyaka ulam mana e nyim kendoni e Jerusalem?”

23 Og nu, indgaa Væddemaal med min Herre, med Kongen af Assyrien, saa vil jeg give dig to Tusinde Heste, om du kan skaffe dig Ryttere til dem.

“‘Biuru sani mondo uwinjru gi ruodha, ma en ruodh Asuria: Abiro miyou farese alufu ariyo, ka unyalo yudo joma riembogi!

24 Hvorledes vilde du da drive en Fyrstes Magt tilbage, hørte han end til min Herres ringeste Tjenere? men du forlader dig paa Ægypten for Vognes og for Rytteres Skyld.

Ere kaka uparo ni unyalo loyo achiel kuom jotend jolweny matinie moloyo mag ruodha ka uketo genou mana kuom jolwenj Misri gi faresegi?

25 Nu, mon jeg vel uden Herren er dragen op imod dette Sted for at ødelægge det? Herren sagde til mig: Drag op imod dette Land og ødelæg det!

To moloyo, bende dibed ni asebiro monjo kendo ketho dalani ka ok en kuom wach Jehova Nyasaye? Jehova Nyasaye owuon ema osenyisa mondo abi amonj pinyni kendo akethe.’”

26 Da sagde Eliakim, Hilkias Søn, og Sebna og Ioa til Rabsake: Kære, tal til dine Tjenere paa Syrisk, thi vi forstaa det, og tal ikke med os paa Jødisk for Folkets Øren, som er paa Muren.

Eka Eliakim wuod Hilkia, Shebna kod Joa nowachone Rabshake jatend lweny niya, “Yie iwuo gi jotichni gi dho jo-Aram, nimar wawinjo dhokno. We wuoyo kodwa gi dho jo-Hibrania nikech joma ni e ohinga nyalo winjo gik miwachonwa.”

27 Men Rabsake sagde til dem: Har min Herre sendt mig til din Herre eller til dig for at tale disse Ord? mon ikke og til de Mænd, som sidde paa Muren at æde deres eget Skarn og drikke deres eget Vand med eder?

To Rabshake jatend lweny nodwokogi niya, “Uparo ni un kod ruodhu kendu ema ne ruodha oora iru mondo awachnu wechegi, to ok ne joma obedo ei ohinga; bende ungʼeyo ni jogo kaachiel gi un biro bangʼo chiethgi kendo madho lachgi?”

28 Saa stod Rabsake og raabte med høj Røst paa jødisk og talte og sagde: Hører den store Konges Ord, Kongens af Assyrien!

Eka jatend lweny nochungʼ moluongo matek gi dho jo-Hibrania niya, “Winjuru wach moa kuom ruoth maduongʼ, ma en ruodh Asuria!

29 Saa sagde Kongen: Lader ikke Ezekias bedrage eder; thi han formaar ikke at redde eder af hans Haand.

Ma e gima ruoth wacho: Kik uyie Hezekia wuondu nikech ok onyal resou e lweta.

30 Og lader ikke Ezekias faa eder til at forlade eder paa Herren, idet han siger: Herren skal visselig fri os, og denne Stad skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.

Kik uwe Hezekia hou mondo ugen kuom Jehova Nyasaye kowachonu ni, ‘Jehova Nyasaye biro resowa adier, kendo dala maduongʼni ok nochiw e lwet ruodh Asuria.’

31 Lyder ikke Ezekias ad; thi saa sagde Kongen af Assyrien: Slutter Fred med mig og gaar ud til mig og æder hver af sit Vintræ og hver af sit Figentræ og drikker hver Vand af sin Brønd,

“Kik uwinj wach Hezekia. Ma e gima ruodh Asuria wacho: Winjreuru koda kendo biuru ira oko. Bangʼe ngʼato ka ngʼato kuomu nocham mzabibu kod ngʼowu kendo nomodh pi moa e sokone owuon,

32 indtil jeg kommer og henter eder til et Land som eders Land, et Land, i hvilket der er Korn og Vin, et Land, i hvilket der er Brød og Vingaarde, et Land, i hvilket der er Olietræer, Olie og Honning: Saa skulle I blive ved Live og ikke dø; og lyder ikke Ezekias ad, naar han tilskynder eder og siger: Herren skal fri os.

nyaka chop abi mi ateru e piny machal gi pinyu, ma en piny machiego cham gi divai manyien, piny mopongʼ gi makati kod mzabibu, piny man-gi yiende zeituni kod mor kich. Yieruru ngima, to kik uyier tho! “Kik uwinj wach Hezekia, nimar owuondou kowacho ni, ‘Jehova Nyasaye biro resowa.’

33 Have Hedningernes Guder vel friet hver sit Land fra Kongen af Assyriens Haand?

Bende nyaka nene nyasach piny moro amora osereso ogandane e lwet ruodh Asuria?

34 Hvor ere de Guder af Hamath og Arfad? hvor ere de Guder af Sefarvajm, Hena og Iva? mon de have reddet Samaria af min Haand?

Ere nyiseche mag Hamath gi Arpad? Ere nyiseche mag Sefarvaim, Hena kod Iva? Bende ne gireso Samaria e lweta?

35 Hvo iblandt alle Guderne i Landene ere de, som have friet deres Land af min Haand, at Herren skulde redde Jerusalem fra min Haand?

Kuom nyiseche duto mag pinjegi, en mane mosereso pinye e lweta? To koro ere kaka Jehova Nyasaye nyalo reso Jerusalem e lweta?”

36 Og Folket tav og svarede ham ikke et Ord; thi det var Kongens Befaling, som havde sagt: Svarer ham intet!

To ji duto nolingʼ thi maonge ngʼama dwoko nimar ruoth Hezekia nosegolo chik niya, “Kik udwoke.”

37 Da kom Eliakim, Hilkias Søn, som var Hovmester, og Sebna, Kansleren, og Ioa, Asafs Søn, Historieskriveren, til Ezekias med sønderrevne Klæder, og de gave ham Rabsakes Ord til Kende.

Eka Eliakim wuod Hilkia jatend od ruoth, gi Shebna jagoro kod Joa wuod Asaf jachan weche mag piny nodhi ir Hezekia, ka lepgi oyiech kendo negiwachone gima jatend lwenyno osewacho.