Anden Kongebog 18
1 Og det skete i Israels Konge Hoseas's, Elas Søns, tredje Aar, da blev Ezekias, Akas's, Judas Konges, Søn, Konge.
Isarel siangpahrang Elah capa Hosi a bawinae kum pâthum navah, Judah siangpahrang Ahaz capa Hezekiah teh siangpahrang lah ao.
2 Han var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede ni og tyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Abi, Sakarias Datter.
Bawi a kamtawng navah, ahni teh kum 25 touh a pha. Jerusalem vah 29 a bawi teh a manu min teh Abi, Zekhariah canu doeh.
3 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øjne efter alt det, som hans Fader David gjorde.
A na min Devit ni a sak e pueng a sak teh BAWIPA mithmu vah kalan e hah ouk a sak.
4 Han borttog Højene og sønderbrød Støtterne og udryddede Astartebillederne og sønderknuste den Kobberslange, som Mose havde gjort, fordi Israels Børn gjorde Røgoffer til den indtil denne Dag, og man kaldte den Nekuskthan.
Hmuenrasang hah a pahnawt teh meikaphawknaw a raphoe awh. Mosi ni a sak e rahum tahrun hah rep a dei awh. Hote atueng totouh Isarelnaw ni ahni koe hmuitui a thueng awh teh, hot teh Nehushta atipouh awh.
5 Han forlod sig paa Herren, Israels Gud, saa at efter ham var ingen som han iblandt alle Judas Konger, ej heller af dem, som havde været for ham.
Ahni teh Isarel BAWIPA Cathut a kângue. Hahoi ahni hnukkhu hoi Judah siangpahrangnaw thung dawk ahni patetlah apihai awm hoeh, a hnukkhu hai awm hoeh.
6 Thi han hang ved Herren, veg ikke fra ham og holdt hans Bud, som Herren bød Mose.
Bangkongtetpawiteh, BAWIPA hah kacaklah a kuet. A hnuk pou a kâbang. BAWIPA ni Mosi koe a kâpoelawknaw a poe e hah a tarawi.
7 Og Herren var med ham, og han handlede klogelig paa hvert Sted, hvor han drog ud; tilmed faldt han fra Kongen af Assyrien og tjente ham ikke.
BAWIPA ni ahni koe ao pouh, a tâco a ceio nah pueng koe a lamcawn pouh. Assiria siangpahrang hah a tuk teh a san lah awm pouh hoeh.
8 Han slog Filisterne indtil Gaza og dens Landemærke, fra Vogternes Taarn indtil den faste Stad.
Filistinnaw hoiyah, Gaza totouh kacakpounge khopuinaw hoi ramvengimnaw hah koung a tâ awh.
9 Og det skete i Kong Ezekias's fjerde Aar, hvilket var det syvende Hoseas's, El as Søns, Israels Konges, Aar, at Salmanasser, Kongen af Assyrien, drog op imod Samaria og belejrede den.
Hezekiah siangpahrang a bawinae kum 4 navah Isarel siangpahrang Elah capa Hosi a bawinae kum 7 nah hettelah doeh ao. Assiria siangpahrang Shalmaneser ni Samaria a tuk teh king a kalup.
10 Og de indtoge den, da tre Aar vare til Ende, i Ezekias's sjette Aar, det er Hoseas's, Israels Konges, niende Aar, da blev Samaria indtagen.
A kum pâthum abaw tawmlei nah a la. Hezekiah a bawi kum 6 navah Isarel siangpahrang Hosi a bawi kum 9 nah Samaria koung a la.
11 Og Kongen af Assyrien førte Israel bort til Assyrien og satte dem i Hala og i Habor og ved Floden Gosan og i Medernes Stæder;
Isarelnaw ni BAWIPA e kâpoelawk a ngâi awh hoeh, kecu dawk Samaria teh Assiria ni a la awh. BAWIPA e san Mosi koehoi Isarelnaw hai BAWIPA e lawkkam a sak awh e teh a ek awh teh, tarawi ngai awh hoeh. Lawk ngai awh hoeh teh a lawkkam hai tarawi awh hoeh.
12 fordi de ikke havde hørt Herren, deres Guds, Røst, men overtraadte hans Pagt, nemlig alt det, som Mose, Herrens Tjener, havde budet, og de havde ikke hørt det, ej heller gjort det.
Assiria siangpahrang ni Isarelnaw hah, Assiria ram koung a hrawi teh, Gozan palang teng, Medes khopui Halah, Habor naw dawkvah a ta.
13 Og i Kong Ezekias's fjortende Aar drog Senakerib, Kongen af Assyrien, op imod alle Judas faste Stæder og indtog dem.
Siangpahrang Hezekiah ni Judah ram a uknae kum 14 nah, Assiria siangpahrang Sennacherib ni Judah ram thung rapan hoi king kalup e khopuinaw a tuk teh koung a tâ.
14 Da sendte Ezekias, Judas Konge, til Kongen af Assyrien, til Lakis og lod sige: Jeg har syndet, vend tilbage fra mig, jeg vil bære, hvad du lægger paa mig; da paalagde Kongen af Assyrien Ezekias, Judas Konge, tre Hundrede Centner og tredive Centner Guld.
Lakhish ni Assiria siangpahrang koevah, Judah siangpahrang Hezekiah ni ka payon toe. Na ban takhai teh, kai van na toung e pueng teh ka tawk han telah lawk a thui. Assiria siangpahrang ni Judah siangpahrang Hezekiah koe tangka talen 300 touh hoi sui talen 30 touh a hei.
15 Saa gav Ezekias alt det Sølv, som fandtes i Herrens Hus og i Kongens Hus's Skatkamre.
Hahoi teh, Hezekiah ni, BAWIPA im hoi siangpahrang im a ta awh e tangka hoi suinaw pueng a poe.
16 Paa den samme Tid afbrød Ezekias Guldet af Dørene paa Herrens Tempel og af Dørstolperne, som Ezekias, Judas Konge, havde ladet beslaa, og gav Kongen af Assyrien det.
Hezekiah ni, BAWIPA bawkim takhang a hlun awh e Judah siangpahrang Hezekiah ni khom sui e a hlun e hah abuemlah he a la teh Assiria siangpahrang a poe.
17 Da sendte Kongen af Assyrien Thartan og Rabsaris og Rabsake fra Lakis til Kong Ezekias med en svar Hær til Jerusalem; og de droge op og kom til Jerusalem og droge op og kom og stode ved den øverste Dams Vandledning, som er ved den alfare Vej, til Blegerens Ager.
Hahoi Assiria siangpahrang ni ransabawi Rabsaris, Rabshakeh, hoi ransa moikapap hoi Lakhish hoi Jerusalem Judah siangpahrang Hezekiah koe vah, a patoun teh, Jerusalem a pha awh. A pha toteh hnicu kapasunaw law lam tuikamuemnae kanîtholah, kaawm e tui lanae a teng vah a kangdue awh.
18 Og de kaldte ad Kongen; da gik Eliakim, Hilkias Søn, som var Hovmester, og Sebna, Kansleren, og Ioa, Asafs Søn, Historieskriveren ud til dem.
Siangpahrang hah a kaw a toteh, imthung kahrawikung, Hilkiah capa Eliakim hoi cakathutkung Shebna, hoi lairui kathutkung Asaph capa Joab hah ahnimouh koe a tâco.
19 Og Rabsake sagde til dem: Siger til Ezekias: Saa siger den store Konge, Kongen af Assyrien: Hvad er det for en Tillid, som du forlader dig paa?
Rabshakeh ni, Hezekiah koevah dei pouh awh, siangpahrang ka lentoe Assiria siangpahrang ni, telah a dei, apimaw na kângue teh na lungmawngkhai vaw.
20 Du siger — dog det er ikkun Læbers Ord — at der er Klogskab og Styrke til Krigen; nu, paa hvem forlader du dig, eftersom du er affalden fra mig?
Ransa thaw nahane teh, thaonae hoi khokhangthoumnae ka tawn na ti nahoehmaw. Hatei, hot teh lawk rumram na dei e doeh. Kai tuk hanelah, apimaw na kângue.
21 Nu se, du forlader dig paa denne brudte Rørkæp, paa Ægypten; støtter nogen sig paa den, da gaar den ind i hans Haand og borer den igennem; saaledes er Farao, Kongen i Ægypten, for alle dem, som forlade sig paa ham.
Khenhaw! kâkhoe e lungpum sonron Izip na kângue teh hot patetlae tami ngaihawi pawiteh, a kut a ruk pouh han, Izip siangpahrang Faro ka kângue e pueng teh, hot patetlah doeh ouk ao awh.
22 Og om I ville sige til mig: Vi forlade os paa Herren vor Gud, er det da ikke ham, hvis Høje og hvis Altre Ezekias har borttaget, idet han sagde til Juda og Jerusalem: For dette Alter skulle I tilbede i Jerusalem?
Nahoeh pawiteh, kai koevah BAWIPA Cathut hah ka kângue na teh awh pawiteh, ahni teh Hezekiah ni, Judahnaw hoi Jerusalem hanlah, Jerusalem e thuengnae khoungroe hmalah, hmuenrasang koe na bawk awh han na ka tet ni teh hote khoungroe ka raphoe e hah ahni nahoehmaw telah a ti.
23 Og nu, indgaa Væddemaal med min Herre, med Kongen af Assyrien, saa vil jeg give dig to Tusinde Heste, om du kan skaffe dig Ryttere til dem.
Hot patetlah, ka bawipa Assiria siangpahrang hoi lawkkamnae sak awh. Avan kâcui hane na hmawt thai pawiteh, marang 2,000 touh na poe han.
24 Hvorledes vilde du da drive en Fyrstes Magt tilbage, hørte han end til min Herres ringeste Tjenere? men du forlader dig paa Ægypten for Vognes og for Rytteres Skyld.
Bangtelamaw marang hoi marangransanaw kecu dawk Izipnaw koe na yuemnae na patue pawiteh, bawipa e sannaw thung dawk ka thoungca e kahrawikung buet touh heh na rungngang thai han vaw.
25 Nu, mon jeg vel uden Herren er dragen op imod dette Sted for at ødelægge det? Herren sagde til mig: Drag op imod dette Land og ødelæg det!
BAWIPA laipalah hoi maw na ram heh ka tuk teh ka raphoe awh vaw. BAWIPA ni kai koevah, hete ram tuk hanlah cet haw, be raphoe haw na ti pouh dawk doeh.
26 Da sagde Eliakim, Hilkias Søn, og Sebna og Ioa til Rabsake: Kære, tal til dine Tjenere paa Syrisk, thi vi forstaa det, og tal ikke med os paa Jødisk for Folkets Øren, som er paa Muren.
Hilkiah capa Eliakim hoi Shebna hoi Joab ni Rabshakeh koevah pahren lahoi na sannaw hah, Aramaih lawk hoi ka pato awh toe. Bangkongtetpawiteh, hot teh ka thai awh ngoun. khopui kalupnae thung kaawmnaw a thai nahanlah Hebru lawk hoi na pato hanh lawih telah ati awh.
27 Men Rabsake sagde til dem: Har min Herre sendt mig til din Herre eller til dig for at tale disse Ord? mon ikke og til de Mænd, som sidde paa Muren at æde deres eget Skarn og drikke deres eget Vand med eder?
Hatei, Rabshakeh ni a hni koe, ka bawipa ni na bawipa koe nangmouh koe dueng maw, hete lawk dei hanelah, na patoun vaw. Rapan van ka tahung e amae payungpaei ka cat ka net naw koe maw na patoun vaw telah a ti.
28 Saa stod Rabsake og raabte med høj Røst paa jødisk og talte og sagde: Hører den store Konges Ord, Kongens af Assyrien!
Rabshakeh teh a kangdue teh, Hebru lawk hoi kacaipounglah a hram teh, ka lentoe Assiria siangpahrang lawk hah ngai awh haw.
29 Saa sagde Kongen: Lader ikke Ezekias bedrage eder; thi han formaar ikke at redde eder af hans Haand.
Siangpahrang ni telah a dei. Hezekiah ka dum e lah awm hanh awh. Bangkongtetpawiteh ama ni, a kut dawk hoi na rungngang thai mahoeh.
30 Og lader ikke Ezekias faa eder til at forlade eder paa Herren, idet han siger: Herren skal visselig fri os, og denne Stad skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.
Hezekiah ni, BAWIPA ni na rungngang roeroe vaiteh hete khopui heh Assiria siangpahrang kut dawk poe lah awm mahoeh telah BAWIPA hah kângue awh hanh naseh.
31 Lyder ikke Ezekias ad; thi saa sagde Kongen af Assyrien: Slutter Fred med mig og gaar ud til mig og æder hver af sit Vintræ og hver af sit Figentræ og drikker hver Vand af sin Brønd,
Hezekiah lawk hah yuem hanh awh. Assiria siangpahrang ni hettelah a dei. Kai koe roumnae sak awh nateh hi tho awh. Na ram patetlah cakang hoi misur e ram, vaiyei hoi misur takha,
32 indtil jeg kommer og henter eder til et Land som eders Land, et Land, i hvilket der er Korn og Vin, et Land, i hvilket der er Brød og Vingaarde, et Land, i hvilket der er Olietræer, Olie og Honning: Saa skulle I blive ved Live og ikke dø; og lyder ikke Ezekias ad, naar han tilskynder eder og siger: Herren skal fri os.
Olive hoi khoitui ram, dout laipalah hringnae ram, koe na ceikhai hoehroukrak teh tami pueng ni mae misurkung dawk hoi a paw cat awh nateh tami pueng ni, mae thaibunglung dawk e a paw rip ca vaiteh tami pueng ni mae tuikhu tui rip net awh. Hezekiah ni BAWIPA ni na rungngang awh han doeh telah na ka pasawt nakunghai tang awh hanh loe.
33 Have Hedningernes Guder vel friet hver sit Land fra Kongen af Assyriens Haand?
Miphun tangkuem e cathutnaw ni, a ram teh Assiria siangpahrang koehoi ouk na rangngang awh boimaw.
34 Hvor ere de Guder af Hamath og Arfad? hvor ere de Guder af Sefarvajm, Hena og Iva? mon de have reddet Samaria af min Haand?
Hamath hoi Arpad cathutnaw hah namaw koung ao awh vaw. Sepharvaim hoi Hena hoi Ivvah naw e cathutnaw hai namaw koung ao awh. Samaria hah kai koehoi na rungngang thai awh maw.
35 Hvo iblandt alle Guderne i Landene ere de, som have friet deres Land af min Haand, at Herren skulde redde Jerusalem fra min Haand?
Ram tangkuem cathutnaw pueng thung dawk hoi apimaw kai koehoi ka rungngang thai. BAWIPA ni Jerusalem kho heh kai koehoi a rungngang han taya telah a ti.
36 Og Folket tav og svarede ham ikke et Ord; thi det var Kongens Befaling, som havde sagt: Svarer ham intet!
Ahnimanaw teh duem ao awh teh kam touh boehai pathung awh hoeh. Bangkongtetpawiteh, siangpahrang ni kâlawk poe e patetlah ahnimanaw teh pathung awh hanh loe atipouh.
37 Da kom Eliakim, Hilkias Søn, som var Hovmester, og Sebna, Kansleren, og Ioa, Asafs Søn, Historieskriveren, til Ezekias med sønderrevne Klæder, og de gave ham Rabsakes Ord til Kende.
Hahoi teh, siangpahrang imthung kahrawikung Hilkiah capa Eliakim hoi cakathutkung Shebna hoi lairui kathutkung Asaph capa Joab hah a phi awh e khohna a kâmahrawksak teh, Hezekiah koevah a cei awh teh, Rabshakeh ni a dei e lawk hah a dei pouh awh.
