Anden Kongebog 18
1 Og det skete i Israels Konge Hoseas's, Elas Søns, tredje Aar, da blev Ezekias, Akas's, Judas Konges, Søn, Konge.
Isala: ili hina bagade Housia (Ila egefe) amo ea ouligibi ode osoda amoga, Hesegaia (A: iha: se egefe) e da Yuda hina bagade hamoi.
2 Han var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede ni og tyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Abi, Sakarias Datter.
Hesegaia da lalelegele ode 25 esalu, e da muni Yuda hina bagade hamoi, amola e da Yelusaleme moilai bai bagadega esala, Isala: ili fi ode 29 agoanega ouligilalu. Ea ame da Abaidia, Segalaia ea idiwi.
3 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øjne efter alt det, som hans Fader David gjorde.
E da ea musa: aowa, hina bagade Da: ibidi ea hou defele, Hina Gode hahawane ba: ma: ne, moloi hou hamoi.
4 Han borttog Højene og sønderbrød Støtterne og udryddede Astartebillederne og sønderknuste den Kobberslange, som Mose havde gjort, fordi Israels Børn gjorde Røgoffer til den indtil denne Dag, og man kaldte den Nekuskthan.
E da ogogosu ‘gode’ma nodone sia: ne gadosu sogebi huluane wadela: lesi. E da wadela: i gele golasu ifa, amo fili sasali. Amola e da wadela: i uda ‘gode’ Asila agoaila loboga hamoi ‘gode’ huluane damuni fasi. Amola e da balasega hamoi sania (amo musa: Mousese hamoi amola amoma ilia da Nehasiada: ne dio asuli) amo e da goudane fasi. Bai musa: amoganini, Isala: ili dunu da giadofale amo liligima nodone sia: ne gadoma: ne, gabusiga: manoma gobele salasu.
5 Han forlod sig paa Herren, Israels Gud, saa at efter ham var ingen som han iblandt alle Judas Konger, ej heller af dem, som havde været for ham.
Hesegaia da Isala: ili fi ilia Hina Gode Ea hou dafawaneyale dawa: beba: le, lalegagui dagoi. Yuda soge ganodini, hina bagade e agoai da hame ba: su, amola fa: no e agoai hame ba: i.
6 Thi han hang ved Herren, veg ikke fra ham og holdt hans Bud, som Herren bød Mose.
E da Hina Gode mae yolesili, hame nabasu hou hamedafa hamoi. E da molole dawa: iwane amo hamoma: ne sia: i huluane Hina Gode da Mousesema sia: i, amoma fa: no bobogei.
7 Og Herren var med ham, og han handlede klogelig paa hvert Sted, hvor han drog ud; tilmed faldt han fra Kongen af Assyrien og tjente ham ikke.
Amaiba: le, Hina Gode da e fuligala: beba: le, ea hamobe huluane da didili hamoi ba: i. E da Asilia hina bagade ema odoga: ne, amola ea hamoma: ne sia: i hame hamosu.
8 Han slog Filisterne indtil Gaza og dens Landemærke, fra Vogternes Taarn indtil den faste Stad.
E da Filisidini fi dunu hasali. E da ilia moilai (fonobahadi amola bagade, amola Ga: isa moilai bai bagade amola soge amoga sisiga: le dialu) amo huluane e da doagala: i.
9 Og det skete i Kong Ezekias's fjerde Aar, hvilket var det syvende Hoseas's, El as Søns, Israels Konges, Aar, at Salmanasser, Kongen af Assyrien, drog op imod Samaria og belejrede den.
Hesegaia ea ouligibi ode biyadu amoga (amo ode da Isala: ili hina bagade Housia ea ouligibi ode fesuale), amo odega Asilia hina bagade Sia: lama: nisa da Isala: ili doagala: le, Samelia moilai bai bagade eale disi.
10 Og de indtoge den, da tre Aar vare til Ende, i Ezekias's sjette Aar, det er Hoseas's, Israels Konges, niende Aar, da blev Samaria indtagen.
Sia: lama: nisa da Samelia doagala: le, eale disili, ode udianaga hasali. Amo ode da Hesegaia ea ouligibi ode gafeyale amola Housia ea ouligibi ode sesegeyale, amogalu agoane hamosu.
11 Og Kongen af Assyrien førte Israel bort til Assyrien og satte dem i Hala og i Habor og ved Floden Gosan og i Medernes Stæder;
Asilia hina bagade da Isala: ili dunu mugululi, udigili hawa: hamomusa: , Asilia sogega oule asi. E da amo dunu mogili Hala moilaiga, mogili Gousa: ne soge (Ha: ibo Hano gadenene) amola mogili Midia soge moilai, amolaliga fima: ne asunasisi.
12 fordi de ikke havde hørt Herren, deres Guds, Røst, men overtraadte hans Pagt, nemlig alt det, som Mose, Herrens Tjener, havde budet, og de havde ikke hørt det, ej heller gjort det.
Samelia fi dafai ea bai da, ilia da Isala: ili Hina Gode Ea hamoma: ne sia: i hame nabasu. Ilia Gousa: su amo E da ilima hahamoi amo fi dagoi. Amola ilia da sema huluane amo Hina Gode Ea hawa: hamosu dunu Mousesemadili i, amo hame nabi. Ilia da amo huluane hame nabi, amola nabasu hou hame hamosu.
13 Og i Kong Ezekias's fjortende Aar drog Senakerib, Kongen af Assyrien, op imod alle Judas faste Stæder og indtog dem.
Yuda hina bagade Hesegaia ea ouligibi ode 14 amoga, Asilia hina bagade Sena: gelibi da Yuda soge gagili sali moilai ilima doagala: le, hasali.
14 Da sendte Ezekias, Judas Konge, til Kongen af Assyrien, til Lakis og lod sige: Jeg har syndet, vend tilbage fra mig, jeg vil bære, hvad du lægger paa mig; da paalagde Kongen af Assyrien Ezekias, Judas Konge, tre Hundrede Centner og tredive Centner Guld.
Hesegaia da Sena: gelibi, La: igisi moilai bai bagade ganodini esala, ema amane sia: si, “Na da giadofale hamoi! Dia doagala: lalu yolesima! Amasea, bidi dia ima: ne sia: be defele, na da dima imunu.” Asilia hina bagade da bu dabe sia: si, “Silifa 10,000 gilo defei amola gouli 1,000 defei, amo nama iasima!”
15 Saa gav Ezekias alt det Sølv, som fandtes i Herrens Hus og i Kongens Hus's Skatkamre.
Hesegaia da silifa huluane amo da Debolo diasu amola hina bagade diasu noga: i liligi ligisisu sesei ganodini dialu, amo huluane ema iasi.
16 Paa den samme Tid afbrød Ezekias Guldet af Dørene paa Herrens Tempel og af Dørstolperne, som Ezekias, Judas Konge, havde ladet beslaa, og gav Kongen af Assyrien det.
Amola e da gouli amo da Debolo logo ga: su legei, amola gouli amogamusu logo ga: su golasu ifa dedeboi, amo huluane hosoga: le, Sena: gelibi ema iasi.
17 Da sendte Kongen af Assyrien Thartan og Rabsaris og Rabsake fra Lakis til Kong Ezekias med en svar Hær til Jerusalem; og de droge op og kom til Jerusalem og droge op og kom og stode ved den øverste Dams Vandledning, som er ved den alfare Vej, til Blegerens Ager.
Asilia hina bagade da La: igisi amoga dadi gagui dunu wa: i bagade, Yelusaleme doagala: ma: ne asunasi. Ea baligili bagade eagene ouligisu dunu udiana da amo dadi gagui dunu wa: i ouligi. Ilia da Yelusaleme moilai bai bagadega doaga: le, ilia da abula hahamosu dunu ilia hawa: hamosu sogebi logoga (hano amo da gadodili hano wayaboga fugala: le ha: ina dasu, amo logo gadenene dialu) amo sogebiga ilia da fi dialu.
18 Og de kaldte ad Kongen; da gik Eliakim, Hilkias Søn, som var Hovmester, og Sebna, Kansleren, og Ioa, Asafs Søn, Historieskriveren ud til dem.
Amalalu, ilia da hina bagade Hesegaia misa: ne sia: i. Hesegaia ea eagene ouligisu dunu udiana da gadili asi. Ilia da Ilaiagime (e da Hiligaia egefe. E da hina bagade diasu ouligi), Siebena (hina bagade diasu esalebe fi sia: dedesu dunu) amola Youa (A: isa: fe egefe. E da Hamonanu Meloa dedesu dunu).
19 Og Rabsake sagde til dem: Siger til Ezekias: Saa siger den store Konge, Kongen af Assyrien: Hvad er det for en Tillid, som du forlader dig paa?
Asilia ouligisu dunu afae da ilima amane adole ba: i, “Hina bagade Hesegaia da abuliba: le ninia da e hame hasalimu dawa: sala: ?
20 Du siger — dog det er ikkun Læbers Ord — at der er Klogskab og Styrke til Krigen; nu, paa hvem forlader du dig, eftersom du er affalden fra mig?
Dilia adi dawa: bela: ? Lafidili sia: fawane da gasa bagade dadi gagui wa: i amola gegesu bagade dawa: su hou amo hasalasima: bela: ? Dilia da Asilia hina bagadema odoga: beba: le, nowa da dili fidima: bela: ?
21 Nu se, du forlader dig paa denne brudte Rørkæp, paa Ægypten; støtter nogen sig paa den, da gaar den ind i hans Haand og borer den igennem; saaledes er Farao, Kongen i Ægypten, for alle dem, som forlade sig paa ham.
Dilia da Idibidi fi ilia dili fidima: ne dawa: lala! Be amo da fedege agoane dilia da saga: amoga galiamo hamosu defele. Amo da gasa hame galea da fili gala: le, dia lobo somu. Dunu ilia da Idibidi hina bagade ea fidisu lamu dawa: sea, e da amo defele ba: sa.”
22 Og om I ville sige til mig: Vi forlade os paa Herren vor Gud, er det da ikke ham, hvis Høje og hvis Altre Ezekias har borttaget, idet han sagde til Juda og Jerusalem: For dette Alter skulle I tilbede i Jerusalem?
Asilia ouligisu dunu da hidale eno amane sia: i, “Dilia da nama, dilia Hina Gode Ea fidisu lamu, amo sia: ma: bela: ? Hesegaia da Yuda fi dunu amola Yelusaleme dunu amo Yelusalemega fawane nodone sia: ne gadoma: ne olelesa. Be e da Hina Gode Ea oloda amola nodone sia: ne gadosu sogebi huluane gugunufinisi dagoi.
23 Og nu, indgaa Væddemaal med min Herre, med Kongen af Assyrien, saa vil jeg give dig to Tusinde Heste, om du kan skaffe dig Ryttere til dem.
Na da Asilia hina bagade ea dioba: le, agoane bidi lasu ilegele sia: sa. Dilia da hosi da: iya fila heda: su dawa: dunu 2,000 agoane hogole ba: sea, na da dilima hosi 2,000 agoane imunu.
24 Hvorledes vilde du da drive en Fyrstes Magt tilbage, hørte han end til min Herres ringeste Tjenere? men du forlader dig paa Ægypten for Vognes og for Rytteres Skyld.
Fonobahadidafa Asilia ouligisu dunu ea hou da dilia hou bagade baligisa. Amaiba: le, dilia abuliba: le, Idibidi dunu da dilima ‘sa: liode’ amola hosi da: iya fila heda: su dadi gagui dunu, amo dilima asunasima: ne dawa: sala: ?
25 Nu, mon jeg vel uden Herren er dragen op imod dette Sted for at ødelægge det? Herren sagde til mig: Drag op imod dette Land og ødelæg det!
Dilia adi dawa: bela: ? Na da udigili, Hina Gode na mae fidiliwane, dilia soge doagala: bela: ? Hame mabu! Hina Gode Hisu da na Yuda doagala: le, amo gugunufinisima: ne sia: i dagoi.
26 Da sagde Eliakim, Hilkias Søn, og Sebna og Ioa til Rabsake: Kære, tal til dine Tjenere paa Syrisk, thi vi forstaa det, og tal ikke med os paa Jødisk for Folkets Øren, som er paa Muren.
Amalalu, Ilaiagime, Siebena, amola Youa da Asilia ouligisu dunuma amane sia: i, “Hina! A: lama: iege sia: ga ninima sia: ma! Ninia amo sia: dawa: Hibulu sia: ga mae sia: ma! Bai Yelusaleme dunu huluane gagoi da: iya fi dialebe, ilia da amo sia: ga: sia: be nabala.”
27 Men Rabsake sagde til dem: Har min Herre sendt mig til din Herre eller til dig for at tale disse Ord? mon ikke og til de Mænd, som sidde paa Muren at æde deres eget Skarn og drikke deres eget Vand med eder?
Be Asilia ouligisu dunu da bu adole i, “Dilia da Asilia hina bagade da dili amola Yuda hina bagade dilima fawane asunasi dawa: sala: ? Hame mabu! Na amolawane da dunu gagoi da: iya fi diala, ilima sia: sa. Bai dili defele, ilila: iga amola baeya nanebe ba: mu.”
28 Saa stod Rabsake og raabte med høj Røst paa jødisk og talte og sagde: Hører den store Konges Ord, Kongens af Assyrien!
Amalalu, Asilia ouligisu dunu da wa: legadole, Hibulu sia: ga amane wele sia: i, “Asilia hina bagade ea dilima sia: be nabima!
29 Saa sagde Kongen: Lader ikke Ezekias bedrage eder; thi han formaar ikke at redde eder af hans Haand.
E da dilima amane sisane sia: sa, ‘Hesegaia da dilima ogogosu sia: mae nabima! Hesegaia da dili gaga: mu hame dawa: !
30 Og lader ikke Ezekias faa eder til at forlade eder paa Herren, idet han siger: Herren skal visselig fri os, og denne Stad skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.
Amola e da dilima, Hina Gode Ea gaga: su hou dafawaneyale dawa: ma: ne sia: sea, ea sia: mae nabima! Hina Gode da dili gaga: le amola Asilia dadi gagui wa: i dilia moilai mae hasalima: ne logo ga: mu, amo mae dawa: ma! Hina Gode da dili fidimusa: hame dawa: !
31 Lyder ikke Ezekias ad; thi saa sagde Kongen af Assyrien: Slutter Fred med mig og gaar ud til mig og æder hver af sit Vintræ og hver af sit Figentræ og drikker hver Vand af sin Brønd,
Hesegaia ea sia: mae nabima! Asilia hina bagade da dilima amane hamoma: ne sia: sa, Dilia moilai fisili gadili ahoasea, dilia da goaya: ma! E da dili huluane dilisu waini sagaiga waini fage moma: ne amola figi sagaiga figi fage moma: ne amola si hanoga hano moma: ne, amo logo doasimu.
32 indtil jeg kommer og henter eder til et Land som eders Land, et Land, i hvilket der er Korn og Vin, et Land, i hvilket der er Brød og Vingaarde, et Land, i hvilket der er Olietræer, Olie og Honning: Saa skulle I blive ved Live og ikke dø; og lyder ikke Ezekias ad, naar han tilskynder eder og siger: Herren skal fri os.
Amasea, Asilia hina bagade da dili mugululi, oule asili, dili soge, dilia soge agoai amo ganodini ha: ini fima: ne, oule masunu. Amogawi, dilia da waini hano moma: ne waini sagai amola agi ga: gi hamoma: ne gala: ine amola olife ifa sagai amola olife susuligi amola agime hano huluane dialebe ba: mu. Dilia da ea hamoma: ne sia: i nabawane hamosea, dilia da mae bogole, esalumu. Hesegaia, ea ogogosu sia: amoga da Hina Gode da dilia gaga: ma: bela: le mae dawa: ma!
33 Have Hedningernes Guder vel friet hver sit Land fra Kongen af Assyriens Haand?
Fifi asi gala oda ilia ‘gode’, ilia da Asilia hina bagade da ili mae hasalima: ne, gaga: bela: ? Hame mabu!
34 Hvor ere de Guder af Hamath og Arfad? hvor ere de Guder af Sefarvajm, Hena og Iva? mon de have reddet Samaria af min Haand?
Amo ‘gode’ huluane wali da habila: ? Ha: ima: de fi ilia ‘gode’ amola Aba: de, Sefafa: ime, Hina, Ifai amo soge huluane ilia ‘gode’ huluane da habila: ? Nowa da Samelia gaga: bela: ?
35 Hvo iblandt alle Guderne i Landene ere de, som have friet deres Land af min Haand, at Herren skulde redde Jerusalem fra min Haand?
Amo soge huluane ilia ‘gode’ ilia da ninia Asilia hina bagade mae hasalima: ne habogala gaga: bela: ? Ili gaga: mu da hamedei ba: i. Amaiba: le, dilia abuliba: le Hina Gode da Yelusaleme gaga: mu defele esala, dawa: sala: ?”
36 Og Folket tav og svarede ham ikke et Ord; thi det var Kongens Befaling, som havde sagt: Svarer ham intet!
Yuda hina bagade Hesegaia ea sia: i defele, Yelusaleme fi dunu da ouiya: le esalu. Dunu afae da hame sia: baoui.
37 Da kom Eliakim, Hilkias Søn, som var Hovmester, og Sebna, Kansleren, og Ioa, Asafs Søn, Historieskriveren, til Ezekias med sønderrevne Klæder, og de gave ham Rabsakes Ord til Kende.
Amalalu, Ilaiagime amola Siebena amola Youa da da: i dioiba: le, ilia abula gadelale sali. Ilia da Yuda hina bagadema asili, Asilia ouligisu dunu ea sia: si, ema olelei.
