Anden Kongebog 17
1 Idet tolvte Akas's, Judas Konges, Aar blev Hosea, Elas Søn, Konge i Samaria over Israel i ni Aar.
E higa mar apar gariyo mar loch Ahaz ruodh Juda, Hoshea wuod Ela nobedo ruoth e piny Israel kodak Samaria kendo norito pinyno kuom higni ochiko.
2 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, dog ikke som Israels Konger, som vare før ham.
Timbene ne richo e nyim Jehova Nyasaye to ok kaka ruodhi Israel mane otelone notimo.
3 Salmanasser, Kongen af Assyrien, drog op imod ham; og Hosea blev hans Tjener og gav ham Skænk.
Shalmaneser ruodh Asuria nokedo gi Hoshea moloye kendo nobedo e bwo lochne kogolone osuru.
4 Men Kongen af Assyrien saa et Forbund deri, at Hosea havde sendt Bud til So, Kongen af Ægypten, og ikke bragt Skat til Kongen af Assyrien Aar for Aar; da satte Kongen af Assyrien ham fast og lagde ham bunden i et Fængsel.
To ruodh Asuria nofwenyo ni Hoshea ne en andhoga, nimar nooro ji ir Osorkon ruodh Misri, bende ne ok ochiw osuru ne ruodh Asuria kaka ne osebedo kotimo higa ka higa. Kuom mano Shalmaneser nomake mokete e od twech.
5 Thi Kongen af Assyrien drog op i det ganske Land og drog op til Samaria og belejrede den i tre Aar.
Ruodh Asuria nomonjo pinyno duto, mochopo nyaka Samaria kendo nogoyone agengʼa kuom higni adek.
6 I Hoseas niende Aar indtog Kongen af Assyrien Samaria og førte Israel bort til Assyrien; og han lod dem bo i Hala og i Habor ved Floden Gosan og i Medernes Stæder.
E higa mar ochiko mar loch Hoshea, ruodh Asuria nokawo Samaria kendo nomako jo-Israel motero e twech Asuria. Nomiyogi kar dak Hala kod Gozan man but Aora Habor kaachiel gi mier mag Medes.
7 Og det skete, fordi Israels Børn havde syndet imod Herren deres Gud, som havde ført dem op af Ægyptens Land, fra at være under Faraos, Kongen af Ægyptens, Magt, og fordi de frygtede andre Guder;
Magi duto notimore nikech jo-Israel notimo richo e nyim Jehova Nyasaye ma Nyasachgi, mane ogologi e piny Misri e bwo loch Farao ruodh Misri. Negilamo nyiseche mamoko
8 og de vandrede i de Hedningers Skikke, hvilke Herren havde fordrevet for Israels Børns Ansigt, og i dem, som Israels Konger havde indført;
ka giluwo timbe mag ogendini mane Jehova Nyasaye osedaro oa kuomgi, to gi timbe moko mane ruodhi mag Israel noketo.
9 og Israels Børn skjulte Ting, som ikke var ret for Herren deres Gud og byggede sig Høje i alle Stæder, fra Vogternes Taarn indtil hver fast Stad;
Jo-Israel notimo gik maricho lingʼ-lingʼ ne Jehova Nyasaye ma Nyasachgi. Chakre kuonde mingʼichogo gi malo nyaka kuonde mochiel motegno mag dala maduongʼ, negigero kuondegi motingʼore gi malo e miechgi duto.
10 og de oprejste sig Støtter og Astartebilleder paa hver ophøjet Høj og under hvert grønt Træ;
Negichungo kite moyiedhi kod sirni mag Ashera ewi gode maboyo duto, kendo e tiend yiende duto motimo tipo.
11 og de gjorde Røgelse der paa alle Højene ligesom Hedningerne, hvilke Herren havde bortført fra deres Ansigt, og de gjorde onde Ting til at opirre Herren;
Kamoro amora motingʼore gi malo ne giwangʼoe ubani mangʼwe ngʼar, mana kaka pinjeruodhi mane Jehova Nyasaye oseriembo kuomgi ne timo. Negitimo timbe maricho mane omiyo Jehova Nyasaye mirima.
12 og de tjente de stygge Afguder, om hvilke Herren havde sagt til dem: I skulle ikke gøre denne Ting;
Negilamo nyiseche manono, kata obedo ni Jehova Nyasaye nowachonegi niya, “Kik utim kamano.”
13 og Herren lod vidne i Israel og i Juda ved alle sine Profeter, alle Seere, sigende: Vender om fra eders onde Veje og holder mine Bud, mine Skikke, efter den hele Lov, som jeg bød eders Fædre, og efter det, som jeg sendte til eder om ved mine Tjenere, Profeterne;
Jehova Nyasaye nosiemo Israel kod Juda kokalo kuom jonabi mage kod jokor, kawacho niya, “Lokri iwe yoreni maricho, luw wechena, kod yorena kaluwore gi chikena duto mane amiyo kwereu mondo oriti kendo mane amiyou kowuok kuom jotichna ma jonabi.”
14 men de havde ikke været lydige, men de forhærdede deres Nakke, ligesom deres Fædres Nakke, de, som ikke troede paa Herren deres Gud;
To ne ok ginyal dewo kendo tokgi ne tek mana kaka kweregi mane ok oketo genogi kuom Jehova Nyasaye ma Nyasachgi.
15 tilmed forkastede de hans Skikke og hans Pagt, som han havde gjort med deres Fædre, og hans Vidnesbyrd, som han havde vidnet for dem, og de vandrede efter Forfængelighed og bleve forfængelige, og efter Hedningerne, der vare trindt omkring dem, om hvilke Herren havde budet dem, at de ikke skulde gøre som de;
Ne gidagi winjo buchene kod chikene mane otimo gi kweregi to gi siem mane omiyogi, negiluwo nyiseche maonge tich, ma gin bende gibedo ji manono. Negidonjo e kit timbe ogendini mane odak e diergi, kata obedo ni Jehova Nyasaye nosekwerogi ni kik gitim kaka gitimo kendo negitimo gik mane Jehova Nyasaye nokwerogi mondo kik gitim.
16 ja de forlode alle Herren deres Guds Bud og gjorde sig støbte Billeder, to Kalve, og de gjorde Astartebilleder og tilbade al Himmelens Hær og tjente Baal;
Negiweyo chike duto mag Jehova Nyasaye ma Nyasachgi magiloso nyiseche ariyo molos e kido mar nyaroya kendo machalo gi siro mar Ashera. Negikulore ne nyisechegi giwegi ma gilamo Baal.
17 og de lode deres Sønner og deres Døtre gaa igennem Ilden og omgikkes med Spaadom og agtede paa Fugleskrig og solgte sig til at gøre det, som var ondt for Herrens Øjne, for at opirre ham: —
Negichiwo yawuotgi kod nyigi kaka misango e mach. Negitimo timbe ajuoke kod mag nyakalondo ma gichiwore mar timo gik mamono e nyim Jehova Nyasaye, ma gimiye mirima.
18 derfor blev Herren saare vred paa Israel og bortdrev dem fra sit Ansigt; der blev ingen tilovers uden Judas Stamme alene.
Omiyo Jehova Nyasaye iye nowangʼ gi jo-Israel mi nogologi e nyime. Dhood joka Juda kende ema ne odongʼ,
19 Heller ikke Juda holdt Herrens, deres Guds, Bud; men de vandrede efter Israels Skikke, som de havde indført.
to kata kamano jo-Juda bende ne ok orito chike Jehova Nyasaye ma Nyasachgi. Negiluwo mana timbe mane jo-Israel osiekogo.
20 Saa forkastede Herren al Israels Sæd og plagede dem og gav dem i Røveres Hænder, indtil han havde bortstødt dem fra sit Ansigt.
Kuom mano Jehova Nyasaye ne odagi jo-Israel duto; nokumogi mi oketegi e lwet joyeko nyaka ne ogologi chutho e wangʼe.
21 Thi Israel havde revet sig løs fra Davids Hus, og de gjorde Jeroboam, Nebats Søn, til Konge; og Jeroboam drog Israel bort fra Herren og kom dem til at synde en stor Synd.
Kane ogolo jo-Israel owuok e dhood Daudi negikawo Jeroboam wuod Nebat obedo ruodhgi. Jeroboam nowuondo jo-Israel mowuok oweyo luwo Jehova Nyasaye, momiyo gitimo richo mamono.
22 Og Israels Børn vandrede i alle Jeroboams Synder, som han gjorde; de vege ikke derfra,
Jo-Israel nomedo timo richo duto mag Jeroboam kendo ne ok giweyo timogi,
23 indtil Herren bortdrev Israel fra sit Ansigt, saaledes som han havde sagt ved alle sine Tjenere, Profeterne; saa blev Israel bortført fra sit Land til Assyrien indtil denne Dag.
nyaka Jehova Nyasaye nogologi kuome mana kaka ne osesiemogi kokadho kuom jotichne duto ma jonabi. Omiyo jo-Israel nogol oa e pinygi modhi e twech e piny Asuria kendo pod gin kuno nyaka chil kawuono.
24 Og Kongen af Assyrien lod komme Folk af Babel og af Kut og af Ava og af Hamath og Sefarvajm og lod dem bo i Samarias Stæder, i Israels Børns Sted, og de indtoge Samaria til Ejendom og boede i dens Stæder.
Ruodh Asuria nokelo ji koa Babulon, Kutha, Ava, Hamath kod Sefarvaim moketogi gidak e miech Samaria mondo gikaw kar jo-Israel. Negikawo Samaria ma gidak e mieche duto.
25 Og det skete, der de begyndte at bo der, at de ikke frygtede Herren; da sendte Herren Løver iblandt dem, og disse sønderreve nogle af dem.
E kinde mane gidak kuno mokwongo ne ok gilamo Jehova Nyasaye; omiyo Jehova Nyasaye nooro sibuoche e diergi monego jogi moko.
26 Derfor sagde de til Kongen af Assyrien: De Hedninger, som du lod forflytte og bo i Samarias Stæder, kende ikke, hvad der er ret imod Landets Gud; derfor sendte han Løver iblandt dem, og se, disse sønderreve dem, fordi de ikke kende, hvad der er ret imod Landets Gud.
Wach nochopo ne ruodh Asuria niya, “Ji mane idaro midwoko e miech Samaria, ok ongʼeyo gima nyasaye mar pinyno dwaro. Kuom mano, oseoro sibuoche e diergi mondo oneg-gi nikech ji ok ongʼeyo gima nyasachgino dwaro.”
27 Da bød Kongen af Assyrien og sagde: Fører en af de Præster derhen, som I bortførte derfra, og lader ham drage hen og bo der, at han kan lære dem, hvad der er ret imod Landets Gud.
Eka ruodh Asuria nomiyogi chik kama: “Kaw achiel kuom jodolo mane igolo itero e twech Samaria mondo odog odag kuno kendo opuonj jogo gima nyasach pinyno dwaro.”
28 Saa kom en af Præsterne, som de havde bortført fra Samaria, og boede i Bethel og lærte dem, hvorledes de skulde frygte Herren.
Eka achiel kuom jodolo mane oter twech Samaria nobiro modak Bethel kendo opuonjogi kaka ilamo Jehova Nyasaye.
29 Men hvert Folk gjorde sig sin Gud, og de satte dem i Husene paa de Høje, som Samaritanerne gjorde, hvert Folk i sine Stæder, hvori de boede.
Kata kamano, oganda koganda noloso nyisechegi giwegi e miechgi mopogore opogore, kuonde mane gidakie, mi giketo nyiseche manono kuonde motingʼore mag lemo mane jo-Samaria oseloso.
30 Thi de Mænd af Babel havde gjort Sukoth-Benoth, og de Mænd af Kut havde gjort Nergal, og de Mænd af Hamath havde gjort Asima,
Nyiseche mane gilamo e magi: Ji mane oa Babulon noloso Sukoth-Benoth, ji mane oa Kutha noloso Nergal to ji mane oa Hamath noloso Ashima;
31 og de al Ava havde gjort Nibhas og Tharthak, og de af Sefarvajm opbrændte deres Sønner i Ilden for Adramelek og Anamelek, Sefarvajms Guder.
Jo-Avi to noloso Nibhaz kod Tartak, to jo-Sefarvi nochiwo nyithindgi kaka misango ne Adramelek kod Anamelek mane gin nyiseche mag Sefarvaim.
32 De frygtede ogsaa Herren og gjorde sig i Flæng Præster paa Højene og gjorde Offer for dem i Husene paa Højene.
Negilamo Jehova Nyasaye, to bende negiyiero jogi giwegi mopogore opogore mondo obednegi jodolo e kuonde lemo motingʼore gi malo.
33 De frygtede Herren, og de tjente deres Guder efter de Hedningers Vis, som de vare bortførte fra.
Negilamo Jehova Nyasaye to bende negilamo nyisechegi giwegi kaluwore gi timbe pinje manogolgie.
34 De gøre efter den første Vis, indtil denne Dag; de frygte ikke Herren, ej heller gøre de efter deres Skikke og efter deres Befalinger og efter Loven og efter Budet, som Herren bød Jakobs Børn, hvis Navn han kaldte Israel;
Pod gitamore weyo timbegigo nyaka chil kawuono. Ok gilam Jehova Nyasaye kata rito buchene, wechene, chikene kod puonj ma Jehova Nyasaye nomiyo nyikwa Jakobo, ma bangʼe noloko nyinge ni Israel.
35 og Herren gjorde en Pagt med dem og bød dem, sigende: I skulle ikke frygte andre Guder og ikke tilbede dem og ikke tjene dem og ikke ofre til dem.
Kane Jehova Nyasaye otimo singruok gi jo-Israel, to nochikogi kama: “Kik ulam nyiseche mamoko kata kulorunegi, tiyonegi kata timonegi misango.
36 Men Herren, som førte eder op af Ægyptens Land med stor Kraft og med en udrakt Arm, ham skulle I frygte, og ham skulle I tilbede og ofre til.
To Jehova Nyasaye mane ogolou Misri gi teko mangʼongo korieyo lwete, en ema nyaka ulame. En ema onego ukulrune kendo en ema uchiwne misengini.
37 Og I skulle holde de Skikke og Befalinger og Loven og Budet, som han lod skrive for eder, at gøre derefter alle Dage; men I skulle ikke frygte andre Guder.
Nyaka ubed motangʼ kurito buche, weche, chike kod puonj duto mane omiyou. Kik ulam nyiseche mamoko.
38 Og I skulle ikke forglemme den Pagt, som jeg gjorde med eder, og ikke frygte andre Guder.
Kik wiu owil gi singruok mane atimo kodu bende kik ulam nyiseche mamoko.
39 Men I skulle frygte Herren eders Gud, og han skal fri eder fra alle eders Fjenders Haand.
To onego ulam Jehova Nyasaye ma Nyasachu, en ema obiro resou e lwet wasiku duto.”
40 Dog, de hørte ikke; men de gjorde efter deres første Vis.
To kata kamano, ne ok gidewo chikego, to negisiko mana ka gitimo timbegi machon.
41 Saa frygtede disse Hedninger Herren og tjente deres Billeder; ogsaa deres Børn og deres Børnebørn, efter som deres Fædre gjorde, saa gøre de indtil denne Dag.
Kata e kinde mane ogendini ne lamo Jehova Nyasaye, to negisiko mana ka gitiyone nyisechegi manono. Nyithindgi kod nyikwagi pod osiko katimo timbe mane kweregi timo nyaka chil kawuono.
