< Anden Kongebog 16 >

1 Idet syttende Pekas, Remalias Søns, Aar blev Akas, en Søn af Judas Konge Jotham, Konge.
Remaliah capa Pekah kah kum hlai rhih kum vaengah Judah manghai Jotham capa Ahaz khaw manghai van.
2 Akas var tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede i seksten Aar i Jerusalem, og han gjorde ikke det, som var ret for Herrens, hans Guds, Øjne, som David, hans Fader,
Ahaz amah he kum kul a lo ca vaengah manghai. Jerusalem ah kum hlai rhuk manghai dae a napa David bangla a Pathen BOEIPA mikhmuh ah a thuem a saii moenih.
3 men han vandrede i Israels Kongers Vej; tilmed lod han sin Søn gaa igennem Ilden efter de Hedningers Vederstyggeligheder, hvilke Herren havde fordrevet for Israels Børns Ansigt.
Israel manghai rhoek kah longpuei ah pongpa tih namtom kah tueilaehkoi la a ca pataeng hmai dongah a kat sak. BOEIPA loh amih te Israel ca mikhmuh lamkah ni a haek coeng.
4 Han ofrede ogsaa og gjorde Røgelse paa de høje Steder og paa Højene og under alle grønne Træer.
Hmuensang neh som ah khaw, thing hing cungkuem hmuiah khaw a nawn tih a phum.
5 Da drog Rezin, Kongen af Syrien, og Peka, Remalias Søn, Kongen i Israel, op imod Jerusalem til Krig og belejrede Akas, men de kunde ikke komme til at stride.
Aram manghai Rezin neh Israel manghai Remaliah capa Pekah loh caemtloek la Jerusalem a paan rhoi. Te vaengah Ahaz te a dum rhoi dae a vathoh ham tah coeng rhoi pawh.
6 Paa den samme Tid bragte Rezin, Kongen af Syrien, Elath igen til Syrien og fordrev Jøderne af Elath, og Syrerne kom til Elath og boede der indtil denne Dag.
Te vaeng tue ah Aram manghai Rezin loh Aram hamla Elath te a lat pah. Elath lamkah Judah te a biit dongah Arammi neh Edom loh Elath la puen uh tih tahae khohnin duela pahoi kho a sak uh.
7 Saa sendte Akas Bud til Thiglath-Pileser, Kongen af Assyrien, og lod sige: Jeg er din Tjener og din Søn, kom op og frels mig af Syriens Konges Haand, og af Israels Konges Haand, hvilke have oprejst sig imod mig.
Ahaz loh Assyria manghai Tiglathpileser taengah puencawn a tueih tih, “Kai he na sal neh na ca ni. Halo lamtah kai he Aram manghai kut lamkah neh kai aka tlai thil Israel manghai kut lamkah n'khang laeh,” a ti nah.
8 Og Akas tog det Sølv og det Guld, som fandtes i Herrens Hus og i Kongens Hus's Skatkammer og sendte Kongen af Assyrien det til Skænk.
Te vaengah Ahaz loh cak neh sui khaw, BOEIPA im neh manghai im thakvoh khuikah a hmuh boeih te a loh tih Assyria manghai taengah kapbaih la a pat.
9 Og Kongen af Assyrien adlød ham, og Kongen af Assyrien drog op til Damaskus og indtog den og førte dem bort til Kir, og han dræbte Rezin.
Anih ol te Assyria manghai loh a ngai pah dongah Assyria manghai loh Damasku te a paan. Te te a buem van neh a khuikah rhoek te Kir la a poelyoe tih Rezin te khaw a duek sak.
10 Da drog Kong Akas hen til Damaskus at møde Thiglath-Pileser, Kongen af Assyrien, og han saa det Alter, som var i Damaskus; da sendte Kong Akas en Afbildning af Alteret og en Lignelse af det, efter alt dets Arbejde, til Præsten Uria.
Manghai Ahaz te Assyria manghai Tiglathpileser doe ham Damasku la pawk. Te vaengah Damasku kah hmueihtuk te a hmuh. Te dongah manghai Ahaz loh khosoih Uriah taengla hmueihtuk kah mueiloh neh a kutngo cungkuem dongkah a muei te a pat.
11 Og Præsten Uria byggede et Alter; efter alt som Kong Akas sendte fra Damaskus, saa gjorde Præsten Uria, indtil Kong Akas kom fra Damaskus.
Te dongah Damasku lamkah manghai Ahaz loh a cungkuem a pat pah vanbangla khosoih Uriah loh hmueihtuk te a sak tih Damasku lamkah manghai Ahaz a mael hlan ah khosoih Uriah long khaw ana saii pah van.
12 Og der Kongen kom fra Damaskus, da saa Kongen Alteret, og Kongen nærmede sig Alteret og ofrede paa det.
Damasku lamkah manghai a pawk vaengah tah manghai loh hmueihtuk te a hmuh. Te dongah manghai loh hmueihtuk taengla tawn uh tih a sola luei.
13 Og han gjorde Røgofre af sit Brændoffer og sit Madoffer og udøste sit Drikoffer, og han stænkede Takofrenes Blod, som han havde, paa Alteret.
Te phoeiah a hmueihhlutnah neh a khocang te a phum. A tuisi te a doeng tih rhoepnah thii te hmueihtuk dongah amah la a haeh.
14 Men Kobberalteret, som stod for Herrens Ansigt, flyttede han længere bort fra Huset, at det ikke skulde staa imellem Alteret og imellem Herrens Hus; og han satte det op ved Siden af Alteret imod Norden.
BOEIPA mikhmuh kah rhohum hmueihtuk te khaw im hmai lamkah hmueihtuk laklo neh BOEIPA im laklo lamloh a puen tih tlangpuei hmueihtuk kaep ah a khueh.
15 Og Kong Akas bød Præsten Uria og sagde: Gør Røgoffer paa det store Alter af Brændofferet om Morgenen og Madofferet om Aftenen og af Kongens Brændoffer og hans Madoffer og af alt Folkets Brændoffer i Landet og deres Madoffer og deres Drikofre, og alt Brændofferets Blod og alt Slagtofferets Blod skal du stænke derpaa; men Kobberalteret skal være mig til at adspørge ved.
Manghai Ahaz loh khosoih Uriah te a uen, a uen tih, “Mincang kah hmueihhlutnah neh hlaem kah khocang khaw, manghai kah hmueihhlutnah neh a khocang khaw, khohmuen pilnam cungkuem kah hmueihhlutnah neh a khocang khaw a tuisi khaw, hmueihtuk len dongah phum. Hmueihhlutnah thii boeih neh hmueih thii boeih tah a soah haeh thil. Tedae rhohum hmueihtuk tah kai ham aka hnukdawn la om saeh,” a ti nah.
16 Og Præsten Uria gjorde efter alt det, som Kong Akas befalede.
A cungkuem dongah manghai Ahaz kah a uen bangla khosoih Uriah loh a saii.
17 Og Kong Akas afbrød Fyldingerne af Stolene og borttog Kedelen af dem, og Havet tog han ned af de Kobberøksne, som vare derunder, og han satte det paa et Stengulv,
Manghai Ahaz loh tungkho soenglong te a top tih te dong lamkah baeldung te khaw a khoe. Tuli te a dangkah rhohum vaito dong lamloh a hlak tih lung phaih dongah a khueh.
18 og den bedækkede Sabbatsgang, som de havde hygget ved Huset, og den ydre Opgang for Kongen vendte han indad imod Herrens Hus, for Kongen af Assyriens Skyld.
Hlamim khaw im taengkah a sak Sabbath hlamim tah Assyria manghai kah maelhmai kongah ni BOEIPA im kah manghai khuirhai voel la a det.
19 Men det øvrige af Akas's Handeler, og hvad han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judas Kongers Krønikers Bog?
Ahaz kah ol noi neh a bi saii te Judah manghai rhoek kah khokhuen olka cabu dongah a daek uh moenih a?
20 Og Akas laa med sine Fædre og blev begraven hos sine Fædre i Davids Stad, og Ezekias, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
Ahaz te a napa rhoek taengla a khoem uh vaengah David khopuei kah a napa rhoek taengah a up. Te phoeiah a capa Hezekiah te anih yueng la manghai.

< Anden Kongebog 16 >