Anden Kongebog 13

1 Idet tre og tyvende Joas's, Ahasias Søns, Judas Konges, Aar blev Joahas, Jehus Søn, Konge over Israel i Samaria i sytten Aar.

Amy taom-paha-roapolo-telo’ ambi’ Iehoase ana’ i Ahkazià, mpanjaka’ Iehoday, ty namotora’ Iehoakaze ana’ Ieho nifeleke Israele e Somerone ao vaho nifeleke folo-taoñe fito’amby,

2 Og han gjorde det onde for Herrens Øjne og vandrede efter Jeroboams, Nebats Søns, Synder, med hvilke han kom Israel til at synde, han veg ikke derfra.

nanao haratiañe am-pivazohoa’ Iehovà, nañorike o hakeo’ Iarovame ana’ i Nebate nampanaña’e tahiñe Isra­eleo­—tsy niviha’e.

3 Derfor optændtes Herrens Vrede over Israel, og han gav dem i Hasaels, Syriens Konges, Haand og i Benhadads, Hasaels Søns, Haand alle Dage.

Le nisolebotse am’ Israele ty haviñera’ Iehovà, tolin-dra nainai’e nasese’e am-pità’ i Kazaele mpanjaka’ i Arame naho am-pità’ i Benehadade ana’ i Kazaele.

4 Men Joahas bad ydmygeligt til Herren, og Herren hørte ham; thi han saa til Israels Trængsel, thi Kongen af Syrien trængte dem.

Aa le nitoreo am’ Iehovà t’Iehoakaze vaho hinao’ Iehovà; amy te nivazohoe’e ty famorekekeañe Israele naho ty fanindria’ i mpanjaka’ i Aramey—

5 Og Herren gav Israel en Frelser, og de slap fri for at være under Syrernes Magt; og Israels Børn boede i deres Telte som tilforn.

Le nitolora’ Iehovà mpandrombake, naho nivotsotse ambanem-pità’ o nte-Arameo; vaho nimoneñe an-kibohotse indraike o ana’ Israeleo, manahake te taolo.

6 Dog vege de ikke fra Jeroboams Hus's Synder, som han kom Israel til at synde med, men man vandrede derudi, og Astartebilledet blev ogsaa staaende i Samaria.

Fe tsy napo’ iareo o tahin’ anjomba’ Iarovameo, o nampanañan-kakeo Israeleo, te mone nañaveloa’ iareo, ie nitambatse e Somerone ao i hazomangay.

7 Men Joahas beholdt ikke flere Folk tilovers end halvtredsindstyve Ryttere og ti Vogne og ti Tusinde Fodfolk; thi Kongen af Syrien havde ødelagt dem og gjort dem til Støv at træde paa.

Tsy nenga’e ondaty ka t’Iehoakaze naho tsy mpiningi-tsoavala limampolo naho sarete folo vaho lahindefo rai-ale, amy te zinama’ i mpanjaka’ i Aramey iereo le nanoe’e hoe debok’ am-pamofohañe eo.

8 Men det øvrige af Joahas's Handeler og alt, hvad han gjorde, og hans Vælde, ere de Ting ikke skrevne i Israels Kongers Krønikers Bog?

Aa ty ila’ o fitoloña’ Iehoakazeo, o fifanehafa’e iabio naho o haozara’eo, tsy fa sinokitse amy bokem-pamoliliañe o mpanjaka’ Israeleoy hao?

9 Og Joahas laa med sine Fædre, og de begravede ham i Samaria, og hans Søn, Joas blev Konge i hans Sted.

Nirotse aman-droae’e t’Iehoakaze, le nalenteke e Somerone ao, vaho nandimbe aze am-pifeheañe t’Iehoase ana’e.

10 I det syv og tredivte Joas's, Judas Konges, Aar blev Joas, Joahas's Søn, Konge over Israel i Samaria i seksten Aar.

Amy taom-paha-telopolo-fito’ ambi’ Ioase mpanjaka’ Iehoday ty niorota’ Iehoase ana’ Iehoakaze nifehe e Israele e Somerone ao, le nifeleha’e folo-tao-eneñ’ amby.

11 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne; han veg ikke fra nogen af Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som han kom Israel til at synde med, men han vandrede deri.

Nanao raty am-pivazohoa’ Iehovà re, le tsy nenga’e ze fonga hakeo’ Iarovame ana’ i Nebate nampanaña’e tahiñe Israele, te mone nañaveloa’e.

12 Men det øvrige af Joas's Handeler og alt, hvad han gjorde og hans Vælde, hvorledes han stred med Amazia, Judas Konge, ere de Ting ikke skrevne i Israels Kongers Krønikers Bog?

Ie amy zao ty ila’ o fitoloña’ Iehoaseo naho o fifanehafa’e iabio, naho o haozarañe nialia’e amy Amazià mpanjaka’ Iehodao, tsy fa sinokitse amy bokem-pamoliliañe o mpanjaka’ Israeleoy hao?

13 Og Joas laa med sine Fædre, og Jeroboam sad paa hans Trone; og Joas blev begraven i Samaria hos Israels Konger.

Nirotse aman-droae’e ao t’Iehoase; le niambesatse am-piambesa’e t’Iarovame vaho nalenteke e Somerone ao t’Iehoase mindre amo mpanjaka’ Israeleo.

14 Og Elisa blev syg af sin Sygdom, af hvilken han døde; og Joas, Israels Konge, kom ned til ham og græd for hans Ansigt og sagde: Min Fader, min Fader! Israels Vogne og hans Ryttere!

Ie amy zao natindri’ ty hasilofañe hampivetrak’aze t’i Elisà; le nizotso mb’ ama’e mb’eo t’Iehoase mpanjaka’ Israele, nirovetse aze ami’ty hoe: Ry raeko, ry raeko, o sarete’ Israele naho o mpiningi’eo!

15 Da sagde Elisa til ham: Tag Bue og Pile; og han tog Bue og Pile til ham.

le hoe ty Elisà ama’e, Andrambeso fale naho ana-pale; vaho nandesa’e fale aman’ ana-pale.

16 Da sagde han til Israels Konge: Læg din Haand paa Buen; og han lagde sin Haand paa den, og Elisa lagde sine Hænder paa Kongens Hænder.

Le hoe re amy mpanjaka’ Israeley, Asampezo amo faleo ty fità’o, le nasampe’e ama’e eo i fità’ey. Le nasampe’ i Elisà am-pità’ i mpanjakay ty fità’e.

17 Og han sagde: Luk det Vindue op imod Østen! og han lukkede det op; og Elisa sagde: Skyd! og han skød. Og han sagde: En Frelses Pil fra Herren og en Frelses Pil imod Syrerne, og du skal slaa Syrerne i Afek, indtil du gør Ende paa dem.

Le hoe re, Sokafo i lalan-kede atiñanañey; le sinoka’e. Le hoe t’i Elisà. Ahiririño, le nahiriri’e. Le hoe re: Ty ana-palem-pamotsora’ Iehovà, ty ana-palem-pandreketañe i Arame; fa hanjevo o nte-Arameo e Afekeo irehe ampara’ te fongore’o.

18 Og han sagde: Tag Pilene; og han tog dem; og han sagde til Kongen af Israel: Slaa imod Jorden; og han slog tre Gange, og saa holdt han op.

Aa le hoe re: Rambeso o ana-paleo; le rinambe’e. Le hoe re amy mpanjaka’ Israeley: Fofoho o taneo; le finofo’e in-telo vaho nijihetse.

19 Da blev den Guds Mand vred paa ham og sagde: Havde du slaget fem eller seks Gange, da skulde du have slaget Syrerne, indtil du havde gjort Ende paa dem; men nu skal du slaa Syrerne tre Gange.

Niviñera’ indatin’ Añaharey naho nanoa’e ty hoe: Akore te tsy finofo’o in-eneñe ndra in-dime; soa te ho linafa’o ampara te nimongotse t’i Arame; ie henaneo ho lafae’o intelo avao t’i Arame.

20 Og Elisa døde, og de begravede ham; og Moabs Tropper kom i Landet først paa Aaret.

Nihomake t’i Elisà, le nalenteke. Ie henane zay, mpaname i taney boa-taoñe o firimboña’ i Moabeo.

21 Og det skete, at de begravede en Mand, og se, da de saa Troppen, da kastede de Manden i Elisas Grav; og der Manden kom ned og rørte ved Elisas Ben, da blev han levende og stod op paa sine Fødder.

Teo t’ie nandeveñe ondaty, le nita­la­keseñe ty mpifañoso-malaso; naho nafetsa’ iereo an-dona’ i Elisà ao i loloy; ie vaho nioza amo taola’ i Elisào i loloy le nisotrake vaho nijohañe am-pandia.

22 Og Hasael, Kongen af Syrien, havde trængt Israel alle Joahas's Dage.

Finorekeke’ i Kazaele amy ze hene andro’ Iehoakaze t’Israele.

23 Men Herren var dem naadig og forbarmede sig over dem og vendte sig til dem for sin Pagts Skyld med Abraham, Isak og Jakob og vilde ikke ødelægge dem og bortkastede dem endnu ikke fra sit Ansigt.

Fe niferenaiña’ Iehovà naho nitre­treze’e naho nihaoñe’e ty amy fañina’e amy Avrahame naho Ietsake vaho Iakobey le tsy ninò’e ty hamon­gotse ndra ty hañifike iareo boak’ am-piatrefa’e heike.

24 Og Hasael, Kongen af Syrien, døde, og hans Søn Benhadad blev Konge i hans Sted.

Nihomak’ amy zao t’i Kazaele mpanjaka’ i Arame; le nandimbe aze nifehe t’i Benehadade ana’e.

25 Og Joas, Joahas's Søn, tog de Stæder igen fra Benhadads, Hasaels Søns, Haand, som han havde taget fra Joahas's, hans Faders, Haand i Krigen; tre Gange slog Joas ham og fik Israels Stæder igen.

Rinambe’ Iehoase ana’ Ieho­akaze indraike boak’ am-pità’ i Benehadade ana’ i Kazaele o rova tinava’e an’ aly am-pità’ Iehoakaze rae’eo. In-telo ty nandafa’ Ioase aze vaho rinambe’e indraike o rova’ Israeleo.