Anden Kongebog 12

1 I Jehus syvende Aar blev Joas Konge og regerede fyrretyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Zibja fra Beersaba.

Naʻe kamata pule ʻa Soasa ʻi hono fitu ʻoe taʻu ʻo Sehu; pea naʻe pule ia ʻi Selūsalema ʻi he taʻu ʻe fāngofulu. Pea ko e hingoa ʻo ʻene faʻē ko Sipia mei Peasipa.

2 Og Joas gjorde det, som ret var for Herrens Øjne, alle sine Dage, i hvilke Jojada, Præsten, vejledede ham.

Pea naʻe fai totonu ʻa Soasa ʻi he ʻao ʻo Sihova ʻi he ngaahi ʻaho kotoa pē naʻe akonakiʻi ai ia ʻe Sihoiata ko e taulaʻeiki.

3 Dog bleve Højene ikke borttagne; Folket ofrede og gjorde Røgelse endnu paa Højene.

Ka naʻe ʻikai ʻave ʻae ngaahi potu māʻolunga: naʻe kei fai feilaulau mo e tutu ʻae meʻa namu kakala ʻe he kakai ʻi he ngaahi potu māʻolunga.

4 Og Joas sagde til Præsterne: Alle Penge for de Ting, som helliges, som bringes til Herrens Hus, nemlig Penge for hver, som gaar over i Mandtallet, Penge, som de give for Personer, hver efter sin Vurdering, alle Penge, som hver Mand ofrer af et frivilligt Hjerte for at bringe dem til Herrens Hus,

Pea naʻe pehē ʻe Soasa ki he kau taulaʻeiki, “Ko e paʻanga kotoa pē ʻoe ngaahi meʻa tapu kotoa pē ʻoku ʻomi ki he fale ʻo Sihova, ʻae paʻanga ʻoe kakai kotoa pē ʻoku lau, ʻae paʻanga ʻoku fakatatau ki ai ʻae tangata taki taha, pea mo e paʻanga ʻoku loto lelei ki ai ʻae tangata ke ne ʻomi ki he fale ʻo Sihova,

5 dem skulle Præsterne modtage, hver af sin Kynding, og de skulle istandsætte Husets Brøst, nemlig alt det, som findes der brøstfældigt.

Tuku ke maʻu ia ʻe he kau taulaʻeiki, ko e taki taha mei hono kāinga: pea tuku ke nau toe langa ʻae ngaahi potu maumau ʻoe fale, ʻi he potu kotoa pē ʻoku ʻilo ai ha maumau.”

6 Men i Kong Joas's tre og tyvende Aar havde Præsterne endnu ikke istandsat det, som var brøstfældigt i Huset.

Ka ko eni, ʻi hono uofulu ma tolu ʻoe taʻu ʻoe tuʻi ko Soasa naʻe teʻeki ke toe langa ʻe he kau taulaʻeiki ʻae ngaahi potu maumau ʻoe fale.

7 Da kaldte Kong Joas ad Jojada, Præsten, og de andre Præster og sagde til dem: Hvi istandsætte I ikke det, som er brøstfældigt i Huset? nu vel, modtager ikke Penge af eders Kyndinger, men afgiver dem til det, som er brøstfældigt i Huset.

Pea naʻe toki ui ʻe Soasa ko e tuʻi kia Sihoiata ko e taulaʻeiki, pea mo e kau taulaʻeiki kehe, ʻo ne pehē kiate kinautolu, “Ko e hā ʻoku ʻikai ai te mou toe langa ʻae ngaahi potu maumau ʻoe fale? Ko ia foki ke ʻoua naʻa mou kei maʻu ha paʻanga mei homou kāinga, ka mou tuku ia ke toe langa ʻae ngaahi potu maumau ʻoe fale.”

8 Og Præsterne samtykkede deri, saa at de ikke modtoge Penge af Folket og ikke istandsatte det, som var brøstfældigt i Huset.

Pea naʻe loto ki ai ʻae kau taulaʻeiki ke ʻoua naʻa nau kei maʻu ha paʻanga mei he kakai, pea naʻe ʻikai te nau loto ke toe langa ʻae ngaahi potu maumau ʻoe fale.

9 Men Jojada, Præsten, tog en Kiste og borede et Hul i Laaget derpaa og satte den ved den højre Side af Alteret, hvor man gaar ind i Herrens Hus, og Præsterne, som toge Vare paa Dørtærskelen, lagde deri alle Penge, som bleve bragte til Herrens Hus.

Ka naʻe ʻave ha ngeʻesi puha ʻe Sihoiata, ko e taulaʻeiki mo ne vili ha ava ʻi hono tāpuni, pea naʻa ne fokotuʻu ia ʻi he veʻe feilaulauʻanga, ki he potu fakatoʻomataʻu ʻi heʻene hū ange ha tokotaha ki he fale ʻo Sihova: pea naʻe ʻai ki ai ʻe he kau taulaʻeiki naʻe tauhi ʻae matapā, ʻae paʻanga kotoa pē naʻe ʻomi ki he fale ʻo Sihova.

10 Og det skete, naar de saa, at der var mange Penge i Kisten, da kom Kongens Skriver og Ypperstepræsten op, og de sammenbandt og talte Pengene, som fandtes i Herrens Hus.

Pea naʻe pehē, ʻi heʻenau mamata kuo lahi ʻae paʻanga ʻi he puha, naʻe haʻu ʻae tangata tohi ʻae tuʻi mo e taulaʻeiki lahi, pea naʻa na ʻai ia ki he ngaahi kato, mo lau hake ʻae paʻanga ʻaia naʻe ʻilo ʻi he fale ʻo Sihova.

11 Og de gave Pengene, som vare aftalte, i deres Hænder, som havde med Gerningen at gøre, og som vare beskikkede over Herrens Hus; og de gave dem ud til Tømmermændene og til Bygningsmændene, som arbejdede paa Herrens Hus,

Pea naʻa nau foaki ʻae paʻanga, ka kuo ʻosi hono lau, ki he nima ʻokinautolu naʻe fai ʻae ngāue, ʻakinautolu naʻe pule ki he fale ʻo Sihova: pea naʻa nau totongi ʻaki ia ki he kau tufunga mo e kau langa fale ʻaia naʻe ngāue ki he fale ʻo Sihova,

12 og til Murmestere og Stenhuggere og til at købe Træ og hugne Sten til at istandsætte det, som var brøstfældigt paa Herrens Hus, ja til alt det, som gik med til Husets Istandsættelse.

Pea ki he kau helehele maka mo e kau tā maka, pea ke fakatauʻaki ʻae ʻakau mo e ngaahi maka kuo tā ke toe langaʻaki ʻae ngaahi potu maumau ʻoe fale ʻo Sihova, pea ki he meʻa kotoa pē naʻe ngāueʻaki ʻi he fakafoʻou ʻoe fale.

13 Dog blev der ikke gjort Sølvbækkener, Knive, Skaaler, Basuner eller noget Kar af Guld eller Kar af Sølv til Herrens Hus for de Penge, som bragtes til Herrens Hus.

Ka naʻe ʻikai ngaohi maʻae fale ʻo Sihova ʻae ngaahi ipu siliva, mo e helekosi maama, mo e ngaahi ipu luoluo, mo e ngaahi meʻalea, pe ha ngaahi teunga koula, pe ha ngaahi teunga siliva, mei he paʻanga naʻe ʻomi ki he fale ʻo Sihova:

14 Men de gave dem til dem, som havde med Gerningen at gøre, og de istandsatte Herrens Hus for dem.

Ka naʻa nau foaki ia ki he kau ngāue, mo nau toe langa ʻaki ia ʻae fale ʻo Sihova.

15 Og de holdt ikke Regnskab med Mændene, i hvis Haand de overgave Pengene, for at give dem til dem, som gjorde Gerningen; thi de handlede med Troskab.

Pea naʻe ʻikai foki ke nau ʻekeʻi ʻae kau tangata ʻakinautolu naʻe tuku ki honau nima ʻae paʻanga ke totongiʻaki ʻae kau ngāue, he naʻa nau fai angatonu pe.

16 Men Pengene for Skyldofferet og Pengene for Syndofferet bleve ikke bragte til Herrens Hus, de hørte Præsterne til.

Naʻe ʻikai ʻomi ki he fale ʻo Sihova ʻae paʻanga ʻi he fai hala, mo e paʻanga ʻoe angahala: he naʻe ʻoe kau taulaʻeiki ia.

17 Da drog Hasael, Kongen af Syrien, op og stred imod Gath og indtog den, og Hasael rettede sit Ansigt til at drage op imod Jerusalem.

Pea naʻe ʻalu hake ʻa Hasaeli ko e tuʻi ʻo Silia, ke fai ʻae tau ki Kati, pea naʻa ne lavaʻi ia: pea naʻe fakahanga hono mata ʻe Hasaeli ke ʻalu hake ki Selūsalema.

18 Da tog Joas, Judas Konge, alle de hellige Ting, som Josafat og Joram og Ahasia, hans Fædre, Judas Konger, havde helliget, og hvad han selv havde helliget, dertil alt det Guld, som man fandt i Herrens Hus's og i Kongens Hus's Skatkamre, og sendte det til Hasael, Kongen af Syrien; og denne drog da bort fra Jerusalem.

Pea naʻe toʻo mai ʻe Soasa ko e tuʻi ʻo Siuta ʻae ngaahi meʻa tapu kotoa pē ʻaia naʻe fakatapui ʻe Sihosafate, mo Siholami, pea mo ʻAhasia, ko ʻene ngaahi tamai, ko e ngaahi tuʻi ʻo Siuta, pea mo ʻene ngaahi meʻa tapu ʻaʻana, pea mo e koula kotoa pē naʻe ʻilo ʻi he ngaahi tukunga koloa ʻi he fale ʻo Sihova, pea ʻi he fale ʻoe tuʻi, mo ne ʻave ia kia Hasaeli ko e tuʻi ʻo Silia: pea naʻa ne foki atu mei Selūsalema.

19 Men det øvrige af Joas's Handeler, og alt det, som han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judas Kongers Krønikers Bog?

Pea ko hono toe ʻoe ngaahi ngāue ʻa Soasi, pea mo ia kotoa pē naʻa ne fai, ʻikai kuo tohi ia ʻi he tohi fakamatala ki he ngaahi tuʻi ʻo Siuta?

20 Og hans Tjenere rejste sig og indgik et Forbund, og de ihjelsloge Joas i Millos Hus, hvor man gaar ned til Silla:

Pea naʻe tuʻu hake ʻa ʻene kau tamaioʻeiki, mo nau teuteu ʻae lapa, pea naʻe tāmateʻi ʻa Soasi ʻi he fale ʻo Milo, ʻaia ʻoku ʻi he hala ʻoku hifo ki Silia.

21 Nemlig Josakar, Simeaths Søn, og Josabad, Somers Søn, hans Tjenere, sloge ham ihjel, og han døde; og de begravede ham hos hans Fædre i Davids Stad, og Amazia, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

He naʻe taaʻi ia ʻe Sosaka ko e foha ʻo Simiati, mo Sihosapati ko e foha ʻa Someli, ko ʻene ongo tamaioʻeiki, pea naʻa ne mate; pea naʻa nau tanu ia fakataha mo ʻene ngaahi tamai ʻi he Kolo ʻo Tevita: pea naʻe fetongi ia ʻi he pule ʻe ʻAmasia ko hono foha.