2 Korinterne 1
1 Paulus, ved Guds Villie Kristi Jesu Apostel, og Broderen Timotheus til Guds Menighed, som er i Korinth, tillige med alle de hellige, som ere i hele Akaja:
Rangte thung jun ih Jisu Kristo kaamwah Pool nyia seng phono Timothi taangnawa- Arah langla Korin dowa Rangte chaaste nyia Akaia hadaang dowa Rangte mina loong raangtaan:
2 Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!
Seng loong Wah Rangte nyia Teesu Jisu Kristo minchan sen damdoh toom tongha adoleh semroongroong ih toomtong an.
3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud,
Seng Wah Rangte nyia Teesu Jisu Kristo Wah suh lakookmi li ih, seng minchante Wah, heh juuba jirep adi seng moot chosokte Rangte!
4 som trøster os under al vor Trængsel, for at vi maa kunne trøste dem, som ere i alle Haande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!
Seng chamnaang di heh ih chosok hali, erah thoidi seng chamnaang li likhiik o mina chamnaangla erah jen chosok hi, erah langla Rangte taangnawa chohi ah likhiik ih chosok hi.
5 Thi ligesom Kristi Lidelser komme rigeligt over os, saaledes bliver ogsaa vor Trøst rigelig ved Kristus.
Seng loong ah Kristo mendi rapne ih chamnaangli ah likhiik ih, Rangte taangnawa mootchoh ah uh emamah ih chohi.
6 Men hvad enten vi lide Trængsel, sker det til eders Trøst og Frelse, eller vi trøstes, sker det til eders Trøst, som viser sin Kraft i, at I udholde de samme Lidelser, som ogsaa vi lide; og vort Haab om eder er fast,
Seng loong chamnaang ebah, erah sen khopi raangtaan nyia sen moot chosok suh; seng loong ah chosok he bah, sen uh chosok ih han eno seng ih naanhi ajih sen ih uh cham anaang ah ejen naan ih an.
7 efterdi vi vide, at ligesom I ere delagtige i Lidelserne, saaledes ere I det ogsaa i Trøsten.
Erah raangtaan ih sen suh lasoot lasaam ih laalomli; seng ih jat ehi sen loong ah seng damdi roong chamnaang halan, erah likhiik sen ih uh seng chosok hali ah likhiik eroong choh ehan.
8 Thi vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om den Trængsel, som kom over os i Asien, at vi bleve overvættes besværede, over Evne, saa at vi endog mistvivlede om Livet.
Joonte loong, Esia hani chamchoti ah sen loong asuh jatthuk suh liihi. Seng erah than ih siiwii chamnaangti thingtong esuh ju takah jook laalomti.
9 Ja, selv have vi hos os selv faaet det Svar: „Døden”, for at vi ikke skulde forlade os paa os selv, men paa Gud, som oprejser de døde,
Seng loong ah tek haat suh mat jen paat ih rumta ngeh ih samthunti. Enoothong erah angta ah langla seng teenuh teewah suh latuumaang thang ih Rangte suh tuumaang theng o ih etek nawa ngaakthing thukla asuh ah.
10 han, som friede os ud af saa stor en Dødsfare og vil fri os, til hvem vi have sat vort Haab, at han ogsaa fremdeles vil fri os,
Etek ejih choophaanphaan angta dowa heh ih puipang hali, heh ih ju puipang hali; eno sen rangsoom ni chosok hali jun ih seng we puipang ehe,
11 idet ogsaa I komme os til Hjælp med Bøn for os, for at der fra mange Munde maa blive rigeligt takket for os, for den Naade, som er bevist os.
sen rangsoom nawa ih seng chosok tahe ah likhiik ah. Erah thoidi mina hantek ih seng suh rangsoom kohali ah echaat eh ah, eno Rangte ih romseetam kot ih he; eno seng loong raangtaan ih mina hantek tui nah heh suh lakookmi liirum ah.
12 Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at i Guds Hellighed og Renhed, ikke i kødelig Visdom, men i Guds Naade have vi færdedes i Verden, men mest hos eder.
Seng loong khuupookli ah langla, arah mongrep adi sen damdi joonte sano angli roidong ah phanjangjang, eno erah seklilih nyia ladem laju angli ah Rangte lakkot, erah jun ih pan hali adoleh erah mina mongtham nawa tah angka Rangte minchan nyia chaan aphaan nawa.
13 Thi vi skrive eder ikke andet til end det, som I læse eller ogsaa erkende; men jeg haaber, at I indtil Enden skulle erkende,
Seng ih raangkohi le ah an sen ih mi wet ehan nyia jat ehan. Enoothong amadi sen ih tanang jatwe ri,
14 ligesom I ogsaa til Dels have erkendt om os, at vi ere eders Ros, ligesom I ere vor, paa den Herres Jesu Dag.
liwang nah naririh ih jat he ngeh ih tuumaangli, tiimnge liidi sen suh khuupookli ah likhiik Teesu Jisu raaha doh sen uh seng raangtaan ih khuupook etheng toom ang ah.
15 Og i Tillid hertil havde jeg i Sinde at komme først til eder, for at I skulde faa Naade to Gange,
Erah loong asuh ngah rapne ih tuumaang angno sen reeni jaakhoh dongkhoom suh taatchung tang, sen loong ah ih romseetam ah dopnyi toomchoh an suh ah.
16 og om ad eder at drage til Makedonien og atter fra Makedonien at komme til eder og blive befordret videre af eder til Judæa.
Ngah Mesidonia nah kah angdoh sen reenah dongkhoom chungtang, eno Mesidonia nawa we ngaak wang hang adoh Judia nah toom diisiit kaat he suh ah.
17 Naar jeg nu havde dette i Sinde, mon jeg da saa handlede i Letsindighed? Eller hvad jeg beslutter, beslutter jeg det efter Kødet, for at der hos mig skal være Ja, Ja og Nej, Nej?
Erah chungtang ah doondaak chung tam etang? Adoleh erah hansi tenthun nawa ih tamchung tang, pootsiit doh “thangroh, thangroh” nyia “daanroh, daanroh” esuh ah.
18 Saa sandt Gud er trofast, er vor Tale til eder ikke Ja og Nej.
Rangte ami tiit jeng jengla likhiik, “thangroh thangroh” ih angno “daanroh daanroh” esuh ngah ih kah takham tang.
19 Thi Guds Søn, Kristus Jesus, som blev prædiket iblandt eder ved os, ved mig og Silvanus og Timotheus, han blev ikke Ja og Nej, men Ja er vorden i ham.
Rangte Sah, Jisu Kristo, marah Silas nyia Timothi sengjom ih baatti abah, “danroh” esuh nyia “thangroh” esuh tah angka. Erah tokkhodi Rangte raangtaan ih heh ih thangroh ete;
20 Thi saa mange som Guds Forjættelser ere, i ham have de deres Ja; derfor faa de ogsaa ved ham deres Amen, Gud til Ære ved os.
tiimnge liidi Rangte kakhamte asuh heh ih “Em” liite. Erah raangtaan ih Jisu Kristo jun ih “Amen” ah Rangte men raksiit suh liihi.
21 Men den, som holder os med eder fast til Kristus og salvede os, er Gud,
Rangte heh teeteewah seng nyia seng loong ah, eroom ih dongsiit tahe, Kristo damdoh seng roidong ah rongtangtang angsuh ah; Rangte heh teeteewah ih danje tahe,
22 som ogsaa beseglede os og gav os Aandens Pant i vore Hjerter.
Rangte heh teeteewah ih seng changte ngeh ih hemen jatthuk suh sin hoon hali, eno seng ten ni Esa Chiiala ah koheeno seng raangtaan ih ban thiinha asuh kamkam ih tuumaang thuk hali.
23 Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjæl paa, at det var for at skaane eder, at jeg ikke igen kom til Korinth.
Rangte suh nga ih nga haaki ngeh ih poonhang —heh ih nga tenthun ah ejat ih halang! Ngah Korin ni lakaat aju sen loong phocham an ngeh ih tara tahang.
24 Ikke at vi ere Herrer over eders Tro, men vi ere Medarbejdere paa eders Glæde; thi i Troen staa I.
Sen suh hanpi jaatjaat etheng ngeh ih talaat baatke; seng ih jat ehi sen loong hanpi ah rongtangtang ngeh ah, seng damdi roong mokah hali abah sen tenroon raangtaan ih boh mokah hali.
