2 Korinterne 1

1 Paulus, ved Guds Villie Kristi Jesu Apostel, og Broderen Timotheus til Guds Menighed, som er i Korinth, tillige med alle de hellige, som ere i hele Akaja:

Hagi ama avona Poli'na Anumzamo, Krais Jisasi'a aposol eri'za vahe manio huno huhamprinante ne'mo'nane, nerafu Timoti'ene kreneramu'e. Ama ana avona, Korinti mono nagate'ene ana miko Akai (Greece) kaziga Anumzamofo mono naga'ma mani'narega kreneramu'e.

2 Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!

Anumzanti nafatimofone, Ranti Krais Jisasi asunkuzamo'ene rimpa fruzamo'a tamagrane mesie.

3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud,

Hagi Rantimofo Krais Jisasi Nefa, Anumzamo Agrake mika asuragi zamofo agafa'a mani'neno, tazeri fruma nehimofo agi erisaga huta musena huntesune.

4 som trøster os under al vor Trængsel, for at vi maa kunne trøste dem, som ere i alle Haande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!

Mika knazantifina Agra tazeri fru nehie. E'inahu nehigu Anumzamo'ma tagri'ma nehiankita rumokizmia knafima mani'nesageta zamazeri fru hanune.

5 Thi ligesom Kristi Lidelser komme rigeligt over os, saaledes bliver ogsaa vor Trøst rigelig ved Kristus.

Na'ankure Jisas Kraisi'ma, rama'a ataza eri'neankita, tagranena tata anahukna huta enerunanagi, anahukna huno Kraisi rimpa fruzamo'a tagu'afina avi'nete.

6 Men hvad enten vi lide Trængsel, sker det til eders Trøst og Frelse, eller vi trøstes, sker det til eders Trøst, som viser sin Kraft i, at I udholde de samme Lidelser, som ogsaa vi lide; og vort Haab om eder er fast,

Tamagri knare zanku'ene tamaho'ma ke'zanku'ene, tagrira tazeri havizana hugahaze. Tamagrama fru huta manisagu, Anumzamo'a tagrira tazeri fru nehie. E'i ana zamo'ma eama nehiana, akoheno manineno, tagrama eneruna kna knazama e'nerimofonte efore nehie.

7 efterdi vi vide, at ligesom I ere delagtige i Lidelserne, saaledes ere I det ogsaa i Trøsten.

Ana hu'negu hanave antahintahi nehuta amuha'ma huramunana, tagrama erisuna tatazampintima, tamagra'enenema erisazana, tamagra anazanke huta Anumzamo'ma fruzama tamisifintira erigahaze.

8 Thi vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om den Trængsel, som kom over os i Asien, at vi bleve overvættes besværede, over Evne, saa at vi endog mistvivlede om Livet.

Nenfugatane nasarehetanena antahigahaze, Esia kaziga kumapina knazampima ufre'nonana, ana kna'zamo'a tazerino arentakro nehuno, tagri hanavea tazeri agateregeta, ana knazana eriga osuta hago nefrumpi huta antahi'none.

9 Ja, selv have vi hos os selv faaet det Svar: „Døden‟, for at vi ikke skulde forlade os paa os selv, men paa Gud, som oprejser de døde,

Tamage, tagrama tagu'afima antahunana, trake'mo refko huranteno frigahaze huno hiankna nehune. Hianagi e'inahuzama fore'ma nehiana, tagra hanavegura ontahigahunanki, Anumzamo'ma fri'nea vahe'ma zamazeri onetia hanavegu antahigahune.

10 han, som friede os ud af saa stor en Dødsfare og vil fri os, til hvem vi have sat vort Haab, at han ogsaa fremdeles vil fri os,

Hagi fri kankamumpintira tahokeno tavreneankino, ete rune, tavregahie huta tagra amuhara Agriku nehanunkeno Anumzamo'a mago'ane tahokeheno tagu vazigahie.

11 idet ogsaa I komme os til Hjælp med Bøn for os, for at der fra mange Munde maa blive rigeligt takket for os, for den Naade, som er bevist os.

Tamagrama nunamuma hutma taza hazazamo'ma eama hiana, rama'a vahe'mo'za hu musena hu'naze. Na'ankure tagri'ma kegava krirantezanku nunamuna hazageno, Anumzamo'a ana nunamuntamia antahizmino taza hu'ne.

12 Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at i Guds Hellighed og Renhed, ikke i kødelig Visdom, men i Guds Naade have vi færdedes i Verden, men mest hos eder.

Hagi tagrama musema hunana, tamagra manuna knafina ama' tagu'tagesama tagu'afima e'nerita, hakare'za hu'nazampi mani fatgo nehuta, ruotge huta nemanita, Anumzamofo so'e avu'avazante nemanita, ama mopafi antahizankura ontahi'none.

13 Thi vi skrive eder ikke andet til end det, som I læse eller ogsaa erkende; men jeg haaber, at I indtil Enden skulle erkende,

Na'ankure avoma kreraminofina, tamagrama nehampritma antahini osuga'zana kreonte'noanki, nagrama antahuana, mikozana amatfa hu'naze.

14 ligesom I ogsaa til Dels have erkendt om os, at vi ere eders Ros, ligesom I ere vor, paa den Herres Jesu Dag.

Meninena tagrira tageta antahirami so'e osugahazanagi, Rantimo Jisas Kraisi esia zupa, tamagra musena tagrikura nehanageta, tagranena anazanke huta tamagrikura musena hugahune.

15 Og i Tillid hertil havde jeg i Sinde at komme først til eder, for at I skulde faa Naade to Gange,

Nagra tamage ko ke'na antahina huneramina, ese'ma retro hu'noana, tamagrite'ma esu'azamo'a tare asomura erigahaze.

16 og om ad eder at drage til Makedonien og atter fra Makedonien at komme til eder og blive befordret videre af eder til Judæa.

Masedoniama enevuna eme tamageme evute'na, ete anantegatima esugeta tamagra naza hanage'na Judia vugahue.

17 Naar jeg nu havde dette i Sinde, mon jeg da saa handlede i Letsindighed? Eller hvad jeg beslutter, beslutter jeg det efter Kødet, for at der hos mig skal være Ja, Ja og Nej, Nej?

Nahigeno enaku'ma retroma hu'neana atreno ome huta nantahigegahaze? Nagrikura antahintahini'a retrora osu'nefi huta hugahaze? Hifi nagra ama mopafi vahe'mo'za i'o hugazanku izo nehu'za, izo hugazanku i'o nehazankna vahere hutma nagrikura nehazo?

18 Saa sandt Gud er trofast, er vor Tale til eder ikke Ja og Nej.

Hu'neanagi Anumzamo'a Agra'a ke'are oti ne'kina, tagranema neramasamuna nanekemo'a, tamagema huta izo hanuta, izo hugahune. I'oma hanuta, i'o hugahune.

19 Thi Guds Søn, Kristus Jesus, som blev prædiket iblandt eder ved os, ved mig og Silvanus og Timotheus, han blev ikke Ja og Nej, men Ja er vorden i ham.

Na'ankure Anumzamofo mofavre Jisas Kraisi agi agenkema nagragi, Timotiki, Sailasiki hutama neramasmunana, Jisas Kraisi'a Anumzamofo nemofonku'ma huama huta neramasamunana, Agra izoma nehuno'a, i'o osu Ne'mofo agenke huama huta neramasamune.

20 Thi saa mange som Guds Forjættelser ere, i ham have de deres Ja; derfor faa de ogsaa ved ham deres Amen, Gud til Ære ved os.

Anumzamo'ma mika huvempa kema huntea kemo'a, Jisasimpi avufga'a efore hu'ne. E'i ana hu'negu, Jisasi agima husga huta tamage huta hunazamo, Anumzamofona ra agi nemie.

21 Men den, som holder os med eder fast til Kristus og salvede os, er Gud,

Hagi Agrake Anumzamo, tagri'ene tamagri enena tazeri hanavetino, Kraisimpina huhampritante'ne.

22 som ogsaa beseglede os og gav os Aandens Pant i vore Hjerter.

Avame'za Avamu'areti tagu'afi anteneranteno Nagri vahere huno hu'ne. Henkama hakare'za tamisiazamofo huvempa hu'ne.

23 Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjæl paa, at det var for at skaane eder, at jeg ikke igen kom til Korinth.

Hianagi Anumzamoke nagri nagu'namena keno antahino hu'ne. Nagra tamage nehuankino Anumzamoke ana tamage keni'a refko hunantegahie. Ana agafare nagra Korinti kumatera mago'ane ome'noe. Na'ankure nagra hanave kefinti eme tamazeri fatgo osugahue.

24 Ikke at vi ere Herrer over eders Tro, men vi ere Medarbejdere paa eders Glæde; thi i Troen staa I.

Hianagi tamagri tamentintimofo kvagriramante'nakura nosunanki, magoka tamagrane eri'za erisunketa tamagra muse hugahaze. Na'ankure tamentintifina, tamagra oti hanavetigahaze.