2 Korinterne 1
1 Paulus, ved Guds Villie Kristi Jesu Apostel, og Broderen Timotheus til Guds Menighed, som er i Korinth, tillige med alle de hellige, som ere i hele Akaja:
Pawulu apositolo waKkilisito Jesu mumaknze aLeza aTimoteyo mukulana wesu kumbungano yaLeza ilimuKkolinto, akubantu baleza boonse basalali muchisi choonse cheAkkasia.
2 Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!
Luzyalo kaluba mulindinwe aluumuno buzwa kuli Leza Tata wesu aMwami Jesu Kkilisito.
3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud,
Alumbwe Leza aTata Mwami wesu Jesu Kkilisito. Ngu Tata waluzyao aLeza wakumbulizya koonse.
4 som trøster os under al vor Trængsel, for at vi maa kunne trøste dem, som ere i alle Haande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!
Leza wakatumbulizya kumasukusyo esu woonse, kuti tukakonzye kumbulizya abo balimumasukuzyo. Tulumbulizya bamwi alumbulizyo ndulonya Leza ndwatumbulizya alo.
5 Thi ligesom Kristi Lidelser komme rigeligt over os, saaledes bliver ogsaa vor Trøst rigelig ved Kristus.
Mbuli machise aKkilisto mbwakavula nkambo kesu, lino aboobo kumbulizigwa kwesu kwakavulisya kwindila mumachise aKkilisito.
6 Men hvad enten vi lide Trængsel, sker det til eders Trøst og Frelse, eller vi trøstes, sker det til eders Trøst, som viser sin Kraft i, at I udholde de samme Lidelser, som ogsaa vi lide; og vort Haab om eder er fast,
Pesi na twapenzegwa, ndumbulizyo lwanu alufutuko; na twawumbulizigwa anwebo mwawumbulizigwa. Lumbulizyo lwanu lulokubeleka kabotu mukwabana kupenzegwa kukozyenye akwesu.
7 efterdi vi vide, at ligesom I ere delagtige i Lidelserne, saaledes ere I det ogsaa i Trøsten.
Bulangizi bwesu kulindinwe taluteketi: nkambo tulizi kuti mbumwabana mapenzi mwakabana, akumbulizigwa kwesu.
8 Thi vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om den Trængsel, som kom over os i Asien, at vi bleve overvættes besværede, over Evne, saa at vi endog mistvivlede om Livet.
Nkambo tatuyandi kuti muleke kuzibisigwa nobakwesu, atala amasukusyo ngitwakalawo muEziya. Twakali kulemenwa kwinda nguzu zyesu, lino kuti tutakate nikuba buumi bwesu.
9 Ja, selv have vi hos os selv faaet det Svar: „Døden”, for at vi ikke skulde forlade os paa os selv, men paa Gud, som oprejser de døde,
Iyii twakabetekelwa milandu yalufu. Pesi zyakali zyakuti tutabikki kusyomeka mulindiswe pesi muliLeza ubusya bafu.
10 han, som friede os ud af saa stor en Dødsfare og vil fri os, til hvem vi have sat vort Haab, at han ogsaa fremdeles vil fri os,
Wakatuvuna mumapenzi ajeya, uyotuvuna lubo. Mulinguwe twabika bulangizi bwakuti ulatuvuna.
11 idet ogsaa I komme os til Hjælp med Bøn for os, for at der fra mange Munde maa blive rigeligt takket for os, for den Naade, som er bevist os.
Wazichita ezi mbuli mbumulokutugwasya ankombyo zyanu, mpawo bingi bayotulumbila nkambo kazipo zyaluzyalo nzitupegwa kulindiswe kwindila munkombyo zyingi.
12 Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at i Guds Hellighed og Renhed, ikke i kødelig Visdom, men i Guds Naade have vi færdedes i Verden, men mest hos eder.
Makanze akulisumpula kwesu ngaaya: kutaba aluzyalo kwesu kuntwakachita lwesu munyika abusalali abantu abuleza bwini kutaponena mubusongo bwanyama pesi muluzyalo lwaLeza.
13 Thi vi skrive eder ikke andet til end det, som I læse eller ogsaa erkende; men jeg haaber, at I indtil Enden skulle erkende,
Takwe nchitwakalemba pe kulindinywe chitabaliki akumvwisikana ndasyoma kuti mulaba akumvwisisya kumaninide.
14 ligesom I ogsaa til Dels have erkendt om os, at vi ere eders Ros, ligesom I ere vor, paa den Herres Jesu Dag.
Mbuli mbumwakatumvwa mubuche kuti mukalikankayizizye atala andiswe mubuzuba bwaMwami Jesu, mbuli mbutuyolikankayizya andinywe.
15 Og i Tillid hertil havde jeg i Sinde at komme først til eder, for at I skulde faa Naade to Gange,
Nkambo ndakasimpe azezi ndalikuyanda kusanguna kusika kulindinywe kuti mutambule zipo zysluzyalo zyabili.
16 og om ad eder at drage til Makedonien og atter fra Makedonien at komme til eder og blive befordret videre af eder til Judæa.
Ndalikuyeya kumuswaya nkinjindililakuyosika kuMasedoniya. Alubo ndayandide kumswaya ndakuzwa lubo mulwendo lwaku Masedoniy, akuti nkayindilile kuya kuJudiya.
17 Naar jeg nu havde dette i Sinde, mon jeg da saa handlede i Letsindighed? Eller hvad jeg beslutter, beslutter jeg det efter Kødet, for at der hos mig skal være Ja, Ja og Nej, Nej?
Nindakachili kuyeya nzila eyi, ndakalengwana na? Sena ndibamba zintu munyama? Lino ndakati, “iyii, iyii “a “pe pe” muchindi chimwi?
18 Saa sandt Gud er trofast, er vor Tale til eder ikke Ja og Nej.
Pesi mbuli Leza mbasyomekede, majwi esu kulindinywe tesi akuti “Iyii”a “pe.”
19 Thi Guds Søn, Kristus Jesus, som blev prædiket iblandt eder ved os, ved mig og Silvanus og Timotheus, han blev ikke Ja og Nej, men Ja er vorden i ham.
Nkaambo Mwana aLeza, Jesu Kkilisito, oyo Silivanasi, Timoteyo andime ngutwakakupandulula akati kanu tensi “iyii” a “pe. Anukuti, ngu iyii kwalyoonse.
20 Thi saa mange som Guds Forjættelser ere, i ham have de deres Ja; derfor faa de ogsaa ved ham deres Amen, Gud til Ære ved os.
Nkambo zisyomezyo zyoonse zyaLeza ngu “iyii”Mulinguwe. Lino aboobo kwinda mulinguwe twamba kuti “Ameni” kubulemu bwaLeza.
21 Men den, som holder os med eder fast til Kristus og salvede os, er Gud,
Lino nguLeza uzuzikizya ndiswe andinywe muliKkilisito, wakatunanika swe.
22 som ogsaa beseglede os og gav os Aandens Pant i vore Hjerter.
Wakadinda chidindo alindiswe akutupa muuya mumyoyo yesu mbuli chitondezyo chibola.
23 Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjæl paa, at det var for at skaane eder, at jeg ikke igen kom til Korinth.
Pesi ndayita Leza kuti abe kamboni amuuya wangu kuti tendakakkonzya pe kusika kuKkolinto lino kuti ndizomusiye.
24 Ikke at vi ere Herrer over eders Tro, men vi ere Medarbejdere paa eders Glæde; thi i Troen staa I.
Eechi tachambi kuti tuyanda kuba baami kulusyoma lwanu. Anukuti, tuli basimilimo nyokwe akukondwa kwanu, mbuli mbumwimvwi mulusyomo lwanu.
