2 Korinterne 8
1 Men vi kundgøre eder, Brødre! den Guds Naade, som er given i Makedoniens Menigheder,
E NA hoahanau, ke hoike aku nei makou ia oukou i ka lokomaikai o ke Akua i haawiia mai i na ekalesia o Makedonia;
2 at under megen Trængsels Prøvelse har deres overstrømmende Glæde og deres dybe Fattigdom strømmet over i deres Gavmildheds Rigdom.
Ia lakou i hoao nui ia mai ai i ka hoino, mahuahua iho la ko lakou olioli, a i ko lakou ilihune loa, mahuahua iho la ko lakou manawalea ana aku.
3 Thi efter Evne (det vidner jeg) gave de, ja, over Evne, af egen Drift,
No ka mea, ua ike maka au, e like me ko lakou Iako, a nui loa aku, no ko lakou makemake iho,
4 idet de med megen Overtalelse bade os om den Naade at maatte tage Del i Hjælpen til de hellige,
Koi ikaika mai la lakou me ke noi mai ia makou, na makou no e malama i ka haawina, a e lawe pu i manawalea na ka poe haipule.
5 og ikke alene som vi havde haabet, men sig selv gav de først og fremmest til Herren og saa til os, ved Guds Villie,
Aole nae i like me ko makou manao, aka, haawi e aku la lakou mamna ia lakou iho no ka Haku, a no makou hoi, ma ka makemake o ke Akua.
6 saa at vi opfordrede Titus til, ligesom han forhen havde begyndt, saaledes ogsaa at tilendebringe hos eder ogsaa denne Gave.
No ia mea, ua noi aku makou ia Tito; e like me kana i hoomaka'i, pela no hoi oia e hoopau ai i keia haawina mawaena o oukou.
7 Men ligesom I ere rige i alt, i Tro og Tale og Erkendelse og al Iver og i eders Kærlighed til os: Maatte I da være rige ogsaa i denne Gave!
No ia hoi, no ko oukou mahuahua ana i na inea a pau, i ka manaoio, i ka olelo, i ka ike, i ka ikaika a pau, a me ko oukou aloha mai ia makou; i mahuahua hoi oukou i keia lokomaikai ana'ku.
8 Jeg siger det ikke som en Befaling, men for ved andres Iver at prøve ogsaa eders Kærligheds Ægthed.
Aole au e olelo aku ma ke kanoha, aka, no ka ikaika o kekahi poe, a e hoao hoi i ka oiaio o ko oukou aloha.
9 I kende jo vor Herres Jesu Kristi Naade, at han for eders Skyld blev fattig, da han var rig, for at I ved hans Fattigdom skulde blive rige.
No ka mea, ua ike no oukou i ka lokomaikai o ko kakou Haku o Iesu Kristo, ua waiwai oia, a no oukou i lilo mai ai ia i mea ilihune, i waiwai ai hoi oukou ma kona ilihune.
10 Og jeg giver min Mening herom til Kende; thi dette er eder gavnligt, I, som jo i Fjor vare de første til at begynde, ikke alene med Gerningen, men endogsaa med Villien dertil.
Ke hai aku nei au i kun manao i keia mea; he mea pono keia no oukou ka poe i hoomaka, aole i ka hana wale no, aka, i ka makemake hoi i kela makahiki mamua.
11 Men fuldbringer da nu ogsaa Gerningen, for at, ligesom I vare redebonne til at ville, I ogsaa maa fuldbringe det efter eders Evne.
Ano hoi, e hooko oukou i ka hana ana ia mea; e like me ko oukou manao makemake, pela hoi e hooko ai ma ka oukou i loaa mai.
12 Thi naar Redebonheden er til Stede, da er den velbehagelig efter, hvad den evner, ikke efter, hvad den ikke evner.
No ka mea, a i loaa ka manao makemake, ua maliuia mai ia ma ka mea i loaa ia ia, aole ma ka mea i loaa ole.
13 Det er nemlig ikke Meningen, at andre skulle have Lettelse og I Trængsel; nej, det skal være ligeligt. Nu for Tiden maa eders Overflod komme hines Trang til Hjælp,
Aole o'u makemake e mama na mea e ae, a e kaumaha oukou:
14 for at ogsaa hines Overflod kan komme eders Trang til Hjælp, for at der kan blive Ligelighed,
Aka, i like, i neia manawa e kokua aku ko oukou waiwai i ko lakou ilihune, i kokua mai hoi ko lakou waiwai i ko oukou ilihune, i like pu:
15 som der er skrevet: „Den, som sankede meget, fik ikke for meget, og den, som sankede lidet, fik ikke for lidt.‟
E like me ka mea i palapalaia, o ka mea i hoiliili nui, aohe mea i oi aku nana; a o ka mea i hoiliili liilii, aole i emi kana.
16 Men Gud ske Tak, som giver den samme Iver for eder i Titus's Hjerte!
E alohaia ke Akua nana i haawi mai keia manao ikaika iloko o ka naau o Tito no oukou.
17 Thi vel har han modtaget min Opfordring; men da han er saa ivrig, saa er det af egen Drift, at han rejser til eder.
No ka mea, ua hoolohe mai la ia i ka olelo hooikaika; aka, i ka oi ana aku o kona ikaika, hele aku la ia io oukou la ma kona manao iho.
18 Og sammen med ham sende vi den Broder, hvis Ros i Evangeliet gaar igennem alle Menighederne,
A ua hoouna pu aku la makou me ia i ka hoahanau, nona ka hoomaikaiia mai ma na ekalesia a pau, no ka euanelio.
19 og ikke det alene, men han er ogsaa udvalgt af Menederne til at rejse med os med denne Gave, som besørges af os, for at fremme selve Herrens Ære og vor Redebonhed,
Aole keia wale no, aka, ua waeia hoi oia e na ekalesia i hoahele no makou me keia haawina i laweia e makou no ka nani o ka Haku, a me ka hoike ana'ku i ko oukou lokomaikai.
20 idet vi undgaa dette, at nogen skulde kunne laste os i Anledning af denne rige Hjælp, som besørges af os;
E makaala'na i keia, o olelo ino ia mai makou e kekahi i keia mea nui a makou e malama nei.
21 thi vi lægge Vind paa, hvad der er godt ikke alene i Herrens, men ogsaa i Menneskers Øjne.
E hoomanao e ana i na mea maikai, aole imua o ke Akua wale no, imua hoi o kanaka.
22 Men sammen med dem sende vi vor Broder, hvis Iver vi ofte i mange Maader have prøvet, men som nu er langt ivrigere paa Grund af sin store Tillid til eder.
A ua hoouna pu aku la makou i ko makou hoahanau me lakou, i ka mea a makou i ike pinepine ai, na ikaika i na mea he nui; ano, ua nui aku kona ikaika, i ka nui o kona manao maopopo ia oukou.
23 Hvad Titus angaar, da er han min Fælle og Medarbejder hos eder, og hvad vore Brødre angaar, da ere de Menighedsudsendinge, Kristi Ære.
A i ninauia mai o Tito, o kuu hoapili ia a me kuu hoahana no oukou; a o na hoahanau hoi o makou, o lakou ka poe elele no na ekalesia, a me ka nani o Kristo.
24 Saa giver dem da for Menighedernes Aasyn Beviset paa eders Kærlighed og for det, vi have rost eder for.
Nolaila, e hoike mai ia lakou, a imua hoi o na ekalesia i ka oiaio o ko oukou aloha, a me ko makou kaena ana no oukou.
