2 Korinterne 8
1 Men vi kundgøre eder, Brødre! den Guds Naade, som er given i Makedoniens Menigheder,
Ta ishato Xoossi Maqidooniyan diza ammaniza asas immida kiyatetha inte eranayssa ta koyayss.
2 at under megen Trængsels Prøvelse har deres overstrømmende Glæde og deres dybe Fattigdom strømmet over i deres Gavmildheds Rigdom.
Istti daro metoti dishe daro ufa7ettida. Keehi manqqota gidikkoka daro kiyattida.
3 Thi efter Evne (det vidner jeg) gave de, ja, over Evne, af egen Drift,
Istti bees danda7etizayssa malane beess danda7etizayssafeka aathi immidayssa ta istta gishshi marikatayss.
4 idet de med megen Overtalelse bade os om den Naade at maatte tage Del i Hjælpen til de hellige,
Yudan diza ammanizaytas maado immanas digetontta mala nuna keehi woossida.
5 og ikke alene som vi havde haabet, men sig selv gav de først og fremmest til Herren og saa til os, ved Guds Villie,
Istti nuni qopidayssafe bollara aathi oothida. Istti koyro bena Godas immida. Zaaridika Xoossa shene mala benaka nuusu immida.
6 saa at vi opfordrede Titus til, ligesom han forhen havde begyndt, saaledes ogsaa at tilendebringe hos eder ogsaa denne Gave.
Hayssa oothoza koyro Titossay doommida gishshi ha7ika hayssa maado imoza izi polana mala nu iza woossidosu.
7 Men ligesom I ere rige i alt, i Tro og Tale og Erkendelse og al Iver og i eders Kærlighed til os: Maatte I da være rige ogsaa i denne Gave!
Inte ammanon, hasa7an, eratethan, mino oothon, inte nuna siiqiza siiqon, wurso yoon aadhista. Hessaththoka kiyatetha oothonka aadhizayta gidite.
8 Jeg siger det ikke som en Befaling, men for ved andres Iver at prøve ogsaa eders Kærligheds Ægthed.
Ta hessa gizay intena coo mela azazanas gidena. Gido attin hanko hara asay minni immizayssa intenara gatha beyishin inte siiqoy tumu gididayssa shaaka erenaskko.
9 I kende jo vor Herres Jesu Kristi Naade, at han for eders Skyld blev fattig, da han var rig, for at I ved hans Fattigdom skulde blive rige.
Inte nu Goda Yesus kiristoosa kiyatethi ereista.
10 Og jeg giver min Mening herom til Kende; thi dette er eder gavnligt, I, som jo i Fjor vare de første til at begynde, ikke alene med Gerningen, men endogsaa med Villien dertil.
Hayssa ha hanozan taas lo7o gidi beettida zore ta intes immayss. Zilaythi inte imo xalala gidontta dishin immanas koyrope qopiday intenako.
11 Men fuldbringer da nu ogsaa Gerningen, for at, ligesom I vare redebonne til at ville, I ogsaa maa fuldbringe det efter eders Evne.
Hessa gishshi inte immanas koyidayssi polistana mala intes diza mala kase inte qopidayssa ha7i oothite.
12 Thi naar Redebonheden er til Stede, da er den velbehagelig efter, hvad den evner, ikke efter, hvad den ikke evner.
Asi immanas wozinape koyiko izadey kiyatethi immizayss ekketizay asi bees dizari mala immiko attin bees baynidayssafe immishin gidena.
13 Det er nemlig ikke Meningen, at andre skulle have Lettelse og I Trængsel; nej, det skal være ligeligt. Nu for Tiden maa eders Overflod komme hines Trang til Hjælp,
Ta hayssatho gizay inte wurikka gina gidana mala attin inte imon waayetishin harati shempana mala gaada gidena.
14 for at ogsaa hines Overflod kan komme eders Trang til Hjælp, for at der kan blive Ligelighed,
Inte waayetishin istta miishey inte meto ashshana mala ha7i qasse inte miishey istta meto ashsho. Hessa malan inte giddon ginateth deyanayssako.
15 som der er skrevet: „Den, som sankede meget, fik ikke for meget, og den, som sankede lidet, fik ikke for lidt.‟
Hessika “Daro shiishidades wodhdhibeyna; Guuthu shiishidadesika paccibeyna” geeteti geesha maxaafan xaafettida malako.
16 Men Gud ske Tak, som giver den samme Iver for eder i Titus's Hjerte!
Tani intes qopizayssa mala Titosayka intes wozinape qopana mala oothida Goday galateto.
17 Thi vel har han modtaget min Opfordring; men da han er saa ivrig, saa er det af egen Drift, at han rejser til eder.
Titosay inteko bizay berika ba qofan ufayssanipe attin nuni iza woossida gishshi xalala gidena.
18 Og sammen med ham sende vi den Broder, hvis Ros i Evangeliet gaar igennem alle Menighederne,
Mishiracho qaala oothon woossa keethatan wurson dosettida ishaza nu izara gathi yedoosu.
19 og ikke det alene, men han er ogsaa udvalgt af Menederne til at rejse med os med denne Gave, som besørges af os, for at fremme selve Herrens Ære og vor Redebonhed,
Hessafeka bollara hayssi nu ishay nuni hayssa lo7o oothoza Goda bonchos oothishinine nuni oothanas koyizayssa izas qonccisishin izi nunara biidi oothanas woossa keethati dooridadeko.
20 idet vi undgaa dette, at nogen skulde kunne laste os i Anledning af denne rige Hjælp, som besørges af os;
Hayssa keyateth immettida miishaza nuni oykishin nu bolla ayko boroyka gakontta mala nuni naagetosu.
21 thi vi lægge Vind paa, hvad der er godt ikke alene i Herrens, men ogsaa i Menneskers Øjne.
Gaasoyka nuusu waana qofay Goda sintthan xalala gidontta asa sintthanka lo7o oothansiko.
22 Men sammen med dem sende vi vor Broder, hvis Iver vi ofte i mange Maader have prøvet, men som nu er langt ivrigere paa Grund af sin store Tillid til eder.
Daro wode daro miishen paacettid mino gidida nu isha Titosara nu iza yediday hessasikko. Izas inte bolla diza ammanoy daro gita gidida gishshi izi ha7i intena maadanas kasepe aathi koyees.
23 Hvad Titus angaar, da er han min Fælle og Medarbejder hos eder, og hvad vore Brødre angaar, da ere de Menighedsudsendinge, Kristi Ære.
Inte Titosa gishshi eranas koyko izi intena maadanas tanara oothizadekko. Izara issife biza hanko ishati qasse woossa keethati ba gishshi yedida Kiristoosa bonchos eqqidaytakko.
24 Saa giver dem da for Menighedernes Aasyn Beviset paa eders Kærlighed og for det, vi have rost eder for.
Hessa gishshi inte isttas inte siiqo bessite. Inte hessaththo histiko inte siiqoyne nu intenan ceeqetiza ceeqetethay coo mela gidonttayssa inte woossa keethatas bessandista.
