2 Korinterne 7
1 Derfor, efterdi vi have disse Forjættelser, I elskede! saa lader os rense os selv fra al Kødets og Aandens Besmittelse, saa vi gennemføre Hellighed i Guds Frygt!
Hessa gishshi ta siiqoto! hayssi hidotay nuusu immetida gishshi ashone ayana tunissiza ay miishafeka ane nuna geeshosu. Xoossas yashan nu geeshatetha ane kumeth histoosu.
2 Giver os Rum; ingen have vi gjort Uret, ingen ødelagt, ingen bedraget.
Inte nuna ufayssan mokki ekkite. Nuni oonaka qohibeykko; Oonaka naaqibeykko; Oonna go7aka nuusu balethi ekkibeykko;
3 Jeg siger det ikke for at fælde Dom; jeg har jo sagt tilforn, at I ere i vore Hjerter, saa at vi dø sammen og leve sammen.
Tani hessaththo gizay inte bolla piridanas gidena. Hayssafe kase ta intes yootida mala inte nu wozinan deista. Hessa gishshi hayqonkka gidin paxankka wurso wode nu intefe shaaketoko.
4 Jeg har stor Frimodighed over for eder; jeg roser mig meget af eder, jeg er fuld af Trøst, jeg strømmer over af Glæde under al vor Trængsel.
Taas inte bolla diza ammanoy daro gitako. Taas inte bolla diza ceeqeteth gitako. Ta intenan ministayss. Nuna gakkiza meto wurson tani keeha ufa7istayss.
5 Thi ogsaa da vi kom til Makedonien, havde vort Kød ingen Ro, men vi trængtes paa alle Maader: Udadtil Kampe, indadtil Angester.
Nuni Maqidooniya gakkida wodeka duma duma baggara metoy nuna gakkides attin nuni aykoka shempo demibeykko. Nuusu soora hirigay, karera qass ooshi dees.
6 Men han, som trøster de nedbøjede, Gud, han trøstede os ved Titus's Komme;
Gido attin muzottidayta mintthethiza Goday Titosa yuusan nuna mintthethides.
7 dog ikke alene ved hans Komme, men ogsaa ved den Trøst, hvormed han var bleven trøstet over eder, idet han fortalte os om eders Længsel, eders Graad, eders Nidkærhed for mig, saa at jeg glædede mig end mere.
Nuni minettiday iza yuussan xalala gidontta dishin inte iza mintthethidayssa nu guji siyida gishshiko. Inte tana laamotidayssane inte taas qadhetizayssane qopizayssaka izi nuusu yootin siyada tani daro ufa7istadis.
8 Thi om jeg end har bedrøvet eder ved Brevet, fortryder jeg det ikke. Om jeg ogsaa har fortrudt det, — jeg ser jo, at hint Brev, ihvorvel kun til en Tid, har bedrøvet eder, —
Tani hayssafe kase intes xaafida kiitay intena michisida gidikkoka he kiita xaafida gishshi tani hessaththo aazas xaafadina gaada handatike. Modhetikoka ta handatanay guutha wodes inte tana michisida gishshiko.
9 saa glæder jeg mig nu, ikke over, at I bleve bedrøvede, men over, at I bleve bedrøvede til Omvendelse; thi I bleve bedrøvede efter Guds Sind, for at I ikke i nogen Maade skulde lide Skade af os.
Ha7i gidiko ta ufa7istayss. Tani ufa7etida gaasoy tani intena michisida gishshi gidontta inte he michape dendidayssan maarotethan gelidi laametida gishshiko. Hessa gishshi inte michetikoka Xoossa shene mala gidida gishshi nuni intena aykoka qohibeyko guusuko.
10 Thi den Bedrøvelse, der er efter Guds Sind, virker Omvendelse til Frelse, som ikke fortrydes; men Verdens Bedrøvelse virker Død.
Xoossa shene mala mishetethi gede maareti attanaso gathees. Hessasika handatethi deenna; Wozinape gidontta maareteth gidiko hayqon gathees.
11 Thi se, just dette, at I bleve bedrøvede efter Guds Sind, hvor stor en Iver virkede det ikke hos eder, ja Forsvar, ja Harme, ja Frygt, ja Længsel, ja Nidkærhed, ja Straf! Paa enhver Maade beviste I, at I selv vare rene i den Sag.
Hayssi inte muuzotethay Xoossa shene mala gidida gishshi hessi ay mala minotethan, ay mala oycha zaaron, ay mala elle hanqetethan, ay mala yashatethan, ay mala laamotethan, ay mala lo7o amon, ay mala muran intena gathidakone ane inte wozinan yuushi qopite. Inte qasse handa wursonkka he hanozape geeshi gididayssa marikasidista.
12 Altsaa, naar jeg skrev til eder, var det ikke for hans Skyld, som gjorde Uret, ikke heller for hans Skyld, som led Uret, men for at eders Iver for os skulde blive aabenbar hos eder for Guds Aasyn.
Hessa gishshi ta intes xaafidayssi inte nuusu ay mala ammanetizaytakone inte intena Xoossa sintthan beyana malape attin qohidade gishshine qohetidade gishshi gaada gidenna.
13 Derfor ere vi blevne trøstede. Men til vor Trøst kom end yderligere Glæden over Titus's Glæde, fordi hans Aand har faaet Vederkvægelse fra eder alle.
Nuni minetidayssafe bollara Titosay demmida ufayssan daro ufa7etidosu. Nuni ufa7ettidayka inte wurikka Titosa mintthethida gishshine iza wozina shempisida gishshiko.
14 Thi i hvad jeg end har rost mig af eder for ham, er jeg ikke bleven til Skamme; men ligesom vi i alle Ting have talt Sandhed til eder, saaledes er ogsaa vor Ros for Titus bleven Sandhed.
Tani intenan ceeqetizayssa kase Titosas yoota woththadis. Inteka tana yeelasibeykista. Wuriso wode ta intes tuma xalala yootashe dayss. Hessika nuni inte gishshi Titosas yootida yooy tumu gidi ammanettides.
15 Og hans Hjerte drages inderligere til eder, naar han mindes Lydigheden hos eder alle, hvorledes I modtoge ham med Frygt og Bæven.
Inte wurikka azazetizayta gididayssane yashatethanine kokorishe inte iza mokki ekkidayssa Titosay qopi ekkidi izi intena siiqizayssas zaway baawa.
16 Jeg glæder mig over, at jeg i alt kan lide paa eder.
Taka wurso baggara intenan ammanetanas danda7ida gishshi ta daro ufa7istadis.
