< 2 Korinterne 6 >
1 Men som Medarbejdere formane vi ogsaa til, at I ikke forgæves maa have modtaget Guds Naade;
Na tenei matou ona hoa mahi te tohe atu nei i a koutou, kia kaua e kore hua te rironga mai o te aroha noa o te Atua i a koutou;
2 (han siger jo: „Paa en behagelig Tid bønhørte jeg dig, og paa en Frelsens Dag hjalp jeg dig.‟ Se, nu er det en velbehagelig Tid, se, nu er det en Frelsens Dag; )
E mea ana hoki ia, No te wa manakohanga atu i whakarongo ai ahau ki a koe, awhinatia ana hoki koe e ahau i te ra o te whakaoranga: nana, tenei te wa manakohanga: nana, tenei te wa manakohanga mai; nana, tenei te ra o te whakaoranga.
3 og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, for at Tjenesten ikke skal blive lastet;
E kore hoki e hoatu e matou tetahi take e he ai, ahakoa i te aha, kei whakahengia ta matou mahi minita;
4 men i alting anbefale vi som Guds Tjenere os selv ved stor Udholdenhed i Trængsler, i Nød, i Angester,
Engari i nga mea katoa e whakakite ana i a matou, he minita na te Atua, i runga i te hua o te manawanui, i nga tukinotanga, i nga aitua, i nga rarunga,
5 under Slag, i Fængsler, under Oprør, under Besværligheder, i Nattevaagen, i Faste,
I nga whiunga, i nga hereheretanga, i nga ngangaretanga, i nga mauiuitanga, i nga mataaratanga, i nga nohoanga pukutanga;
6 ved Renhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed, ved den Helligaand, ved uskrømtet Kærlighed,
I runga i te kinokore, i te matauranga, i te manawanui, i te ngakau ngawari, i te Wairua Tapu, i te aroha tinihangakore,
7 ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, ved Retfærdighedens Vaaben baade til Angreb og Forsvar;
I runga i te kupu o te pono, i te kaha o te Atua, i nga mea whawhai o te tika ki matau, ki maui,
8 ved Ære og Vanære, ved ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere og dog sanddrue;
I rungia i te kororia, i te honorekore, i te kupu kino, i te kupu pai; me te mea he hunga tinihanga, a he hunga pono ano:
9 som ukendte og dog velkendte; som døende, og se, vi leve; som de, der tugtes, dog ikke til Døde;
Me te mea kahore e mohiotia, otiia e mohiotia nuitia ana; me te mea ka mate, heoi tenei ano matou te ora nei; me te mea e pakia ana, heoi kahore e whakamatea;
10 som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gøre mange rige; som de, der intet have, og dog eje alt.
Me te mea e pouri ana, heoi e hari tonu ana; me te mea e rawakore ana, heoi e mea ana i te tokomaha kia whai taonga; me te mea kahore a matou aha, otiia kei a matou nga mea katoa.
11 Vor Mund er opladt over for eder, Korinthiere! vort Hjerte er udvidet.
Tuwhera tonu o matou mangai ki a koutou, e nga Koriniti, kua nui to matou ngakau.
12 I have ikke snæver Plads i os, men der er snæver Plads i eders Hjerter.
Ehara i te mea no matou te kuiti i a koutou, engari no o koutou ngakau te kuiti.
13 Men ligesaa til Gengæld (jeg taler som til mine Børn), maa ogsaa I udvide eders Hjerter!
Na, hei utu e rite ana, he kupu tenei naku ki aku tamariki, kia whakanuia ano hoki koutou.
14 Drager ikke i ulige Aag med vantro; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed og Lovløshed? eller hvad Samfund har Lys med Mørke?
Kei iokatia ketia koutou ki te hunga whakaponokore: no hea hoki te whakahoatanga o te tika raua ko te tutu? no hea hoki te huihuinga tahitanga o te marama ki te pouri?
15 Hvad Samklang er der mellem Kristus og Belial? eller hvad Delagtighed har en troende med en vantro?
Ko ehea mea a te Karaiti i huihuia ki a Periara? na tehea wahi ranei i huanga ai te tangata whakapono ki te tangata whakaponokore?
16 Hvad Samstemning har Guds Tempel med Afguder? Thi vi ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud har sagt: „Jeg vil bo og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.‟
A kei hea he tatanga mo te whare tapu o te Atua ki nga whakapakoko? he whare tapu hoki koutou no te Atua ora; ko ta te Atua hoki tena i mea ai, ka noho ahau i roto i a ratou, ka haereere ahau i roto i a ratou; a ko ahau hei Atua mo ratou, ko rat ou hoki hei iwi maku.
17 „Derfor gaar ud fra dem og udskiller eder fra dem, siger Herren, og rører ikke noget urent; og jeg vil antage mig eder, ‟
Mo konei, Puta mai i roto i a ratou, kia motu ke, e ai ta te Ariki. Kaua hoki e pa ki te mea poke; a ka riro mai koutou i ahau;
18 „og jeg vil være eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døtre, siger Herren, den Almægtige.‟
Ko ahau ano hoki hei Matua mo koutou, ko koutou hoki hei tama hei tamahine ki ahau, e ai ta te Ariki Kaha Rawa.