2 Korinterne 5
1 Thi vi vide, at dersom vor jordiske Teltbolig nedbrydes, have vi en Bygning fra Gud, en Bolig, som ikke er gjort med Hænder, en evig i Himlene. (aiōnios g166)
Tuh kut etu lah ke manosr fin faclu ac fah musalla, su oana sie lohm nuknuk, oasr lohm sesr inkusrao su tia musa ke poun mwet a musaiyukla sin God, ac lohm se inge fah oan ma pahtpat. (aiōnios g166)
2 Ja, ogsaa i denne sukke vi, længselsfulde efter at overklædes med vor Bolig fra Himmelen,
Ac inge kut sasao ke sripen kut arulana ke utyak nu in lohm sesr inkusrao.
3 saa sandt vi da som iklædte ikke skulle findes nøgne.
Na ke kut ac muta loac, oana kut in nuknukyang kac ac kut tila koflufol.
4 Ja, vi, som ere i dette Telt, sukke besværede, efterdi vi ikke ville afklædes, men overklædes, for at det dødelige kan blive opslugt af Livet.
Ke kut muta in lohm nuknuk sesr faclu, kut sasao ke ma upa su toankuti; tia mweyen kut lungse sisla mano lasr fin faclu, a mweyen kut kena tari eis mano lasr inkusrao, tuh ma su moul in kutangla misa.
5 Men den, som har sat os i Stand just til dette, er Gud, som gav os Aandens Pant.
God pa akoekutla nu ke ekla se inge, ac El ase nu sesr Ngun lal in mwe akpwayei ke ma nukewa su El akoela nu sesr.
6 Derfor ere vi altid frimodige og vide, at medens vi ere hjemme i Legemet, ere vi borte fra Herren —
Ouinge kut arulana pulaik in pacl nukewa. Kut etu lah lusen na pacl kut oasr in mano lasr fin faclu, kut srakna loesla nu ke lohm sin Leum.
7 thi i Tro vandre vi, ikke i Beskuelse —
Tuh kut moul ke ma kut lulalfongi, tia ke ma kut liye.
8 ja, vi ere frimodige og have snarere Lyst til at vandre bort fra Legemet og være hjemme hos Herren.
Nga sifilpa fahk, kut arulana pulaik ac kena yohk in fahsr liki mano lasr faclu ac som nu yen sesr yurin Leum.
9 Derfor sætte vi ogsaa vor Ære i, hvad enten vi ere hjemme eller borte, at være ham velbehagelige.
Tusruktu ma se ma yohk sripa oemeet uh pa kut kena akinsewowoyal, finne in acn sesr inge, ku in kusrao.
10 Thi vi skulle alle aabenbares for Kristi Domstol, for at hver kan faa igen, hvad der ved Legemet er gjort, efter det, som han har øvet, enten godt eller ondt.
Tuh kut nukewa fah tu ye mutun Christ in nununkeyuk sel. Kais sie sesr fah eis molin orekma lal ke el moul in mano, fal nu ke ma nukewa el oru, finne wo ku koluk.
11 Efterdi vi da kende Frygten for Herren, søge vi at vinde Mennesker; men for Gud ere vi aabenbare; ja, jeg haaber, at vi ogsaa ere aabenbare for eders Samvittigheder.
Kut etu lah mea kalmen sangeng sin Leum, ouinge kut srike in pwanma mwet ngia. God El etu ma nukewa kacsr, ac nga finsrak mu nunak na pwaye lowos in arulana eteyu pac.
12 Ikke anbefale vi atter os selv til eder; men vi give eder Anledning til at rose eder af os, for at I kunne have noget at svare dem, som rose sig af det udvortes og ikke af Hjertet.
Kut tia srike in sifil yukin kut sifacna nu suwos; a kut srike in asot sie sripa wo ma kowos ac ku in konkin kacsr, tuh kowos fah ku in topkolos su konkin ke lumah lun mwet se, ac tia ke elahl.
13 Thi naar vi „bleve afsindige‟, var det for Guds Skyld, og naar vi ere besindige, er det for eders Skyld.
Ya pwaye mwet uh fahk mu kut wel? Fin pwaye, kut wel nu sin God. A kut fin etekut na, ma ke sripowos.
14 Thi Kristi Kærlighed tvinger os,
Inge, lungse lun Christ pa leum facsr, ke kut akilen lah sie mwet el misa ke mwet nukewa, su kalmac pa mwet nukewa wi ipeis ke misa lal.
15 idet vi have sluttet saaledes: Een er død for alle, altsaa ere de alle døde; og han døde for alle, for at de levende ikke mere skulle leve for sig selv, men for ham, som er død og oprejst for dem.
El misa ke mwet nukewa, tuh elos su moul fah tia moul nu selos sifacna, a nu sel su misa ac akmoulyeyukyak kaclos.
16 Saaledes vide vi fra nu af ikke af nogen efter Kødet; om vi ogsaa have kendt Kristus efter Kødet, gøre vi det dog ikke mere nu.
Ke ma inge, kut tia sifilpa nunku ke kutena mwet fal nu ke liye lun mwet uh. Meet, kut tuh nunku kacl Christ fal nu ke liye lun mwet uh, a inge kut tia sifilpa oru.
17 Derfor, om nogen er i Kristus, da er han en ny Skabning; det gamle er forbigangent, se, det er blevet nyt!
Ke sie mwet el kupasryang nu sin Christ, el sie mwet sasu; ma matu wanginla, ac ma sasu tuku.
18 Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os Forligelsens Tjeneste,
Ma inge nukewa oakwuk sin God, su, ke Christ, ikilkutla liki mwet lokoalok nu ke mwet kawuk lal, ac El ase nu sesr kunokon se inge, in oru tuh mwet ngia in mwet kawuk pac lal.
19 efterdi det jo var Gud, som i Kristus forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregner dem deres Overtrædelser og har nedlagt Forligelsens Ord i os.
Pweng ma kut sulkakin uh pa inge: God El oru tuh mwet nukewa in mwet kawuk lal ke Christ. God El tia oakla ma koluk lalos, ac El akkalemye nu sesr ouiya se ma El oru tuh elos in mwet kawuk lal.
20 Vi ere altsaa Sendebud i Kristi Sted, som om Gud formaner ved os; vi bede i Kristi Sted: Bliver forligte med Gud!
Ke ma inge, kut mwet in tafwema kas lun Christ, oana in God pa sifacna sensenkakin kowos ke mwe luti lasr. Kut kwafe suwos ke inen Christ: lela God Elan ikilkowosla liki mwet lokoalok nu ke mwet kawuk lal!
21 Den, som ikke kendte Synd, har han gjort til Synd for os, for at vi skulle blive Guds Retfærdighed i ham.
Wangin ma koluk lun Christ, a ke sripasr God El oru tuh elan ipeis ke ma koluk lasr, tuh ke kut kupasryang nu sel kut ku in ipeis ke suwoswos lun God.
