2 Korinterne 5
1 Thi vi vide, at dersom vor jordiske Teltbolig nedbrydes, have vi en Bygning fra Gud, en Bolig, som ikke er gjort med Hænder, en evig i Himlene. (aiōnios g166)
Hagi tagra antahi'none, ama mopafi seli nompima mani'nona nomo'ma tagna vaziramisigeno'a, tagria mevava nontia (tavufga) vahe'mo azanteti tro osu'neanki, Anumzamo tro huntegeno me'neankino monafinka mevava hugahie. (aiōnios g166)
2 Ja, ogsaa i denne sukke vi, længselsfulde efter at overklædes med vor Bolig fra Himmelen,
Na'ankure ama nompi (tavufga) mani'neta tamage tusiza huta kragira neruta, monare kasefa mevava kukena huzankura tusiza huno tavenesigeta, avega ante'none.
3 saa sandt vi da som iklædte ikke skulle findes nøgne.
Na'ankure tagra ana kukenama hanuta, tagra tavufga tavapara omanigahune.
4 Ja, vi, som ere i dette Telt, sukke besværede, efterdi vi ikke ville afklædes, men overklædes, for at det dødelige kan blive opslugt af Livet.
Tagrama ama mopafi tavufgare'ma mani'neta tusiza huta kragira nerunkeno kna tave'nesie. Na'akure tagra tavufa tavapako omanita kukena hunaku nehune. Hianagi monare kukena antaninunkeno asimuma erino manizamo fri tavufga ahe fanane hanigeta, mevava tavufga erigahune.
5 Men den, som har sat os i Stand just til dette, er Gud, som gav os Aandens Pant.
Anumzamo'a ama agafare trohuranteno, Agra'a huhamprirante'nea zampinti esera Avamu'a amne tamineankita, antahita keta hanunana, makazana amne tamigahie.
6 Derfor ere vi altid frimodige og vide, at medens vi ere hjemme i Legemet, ere vi borte fra Herren —
E'ina hu'negu tagra hakare zupa hanavenetita, ama tavufgare'ma mani'neta zahufa Ramo'enena omani'none huta nentahune.
7 thi i Tro vandre vi, ikke i Beskuelse —
Na'ankure tagra onke'nonanagi, tamentinti nehune.
8 ja, vi ere frimodige og have snarere Lyst til at vandre bort fra Legemet og være hjemme hos Herren.
Tagrira taguamo'a hankave e'nerigeta ama tavufga atreta Ramo'ene umanisuna zanku tave'nesie.
9 Derfor sætte vi ogsaa vor Ære i, hvad enten vi ere hjemme eller borte, at være ham velbehagelige.
E'ina hu'negu ama mopafima manisunano, Ramo ene umanisunano, Anumzamofoma ra agima amisunazankuke nehune.
10 Thi vi skulle alle aabenbares for Kristi Domstol, for at hver kan faa igen, hvad der ved Legemet er gjort, efter det, som han har øvet, enten godt eller ondt.
Na'ankure tagra ana miko'mota Kraisi avuga keaga refkohu trate otisunkeno, magoke magokemota ama tavufgare mani'neta, knare'zano havizano hu'nesuna avamente anteno, mizana tamitere hugahie.
11 Efterdi vi da kende Frygten for Herren, søge vi at vinde Mennesker; men for Gud ere vi aabenbare; ja, jeg haaber, at vi ogsaa ere aabenbare for eders Samvittigheder.
E'ina hu'negu Ramofo'ma koro hunte'za antahi'ama hunonku, hanavetita vahe'mokizimi antahintahia eriama huta nezamavrone. Hianagi Anumzamo'a tageno antahino hu'ne. Hagi nagrama nentahuana tamagranena tageta antahita nehaze.
12 Ikke anbefale vi atter os selv til eder; men vi give eder Anledning til at rose eder af os, for at I kunne have noget at svare dem, som rose sig af det udvortes og ikke af Hjertet.
Tagra'a tavufga tamagrite mago'ane erisagahu kazigatira nosunanki, tagriku'ma tamavufgama erisagama hanaza zanku nehune, hu'negu amega zamufare'ma nege'za zamavufga ra nehu'za, zamaguafizama nonkaza vahera, kenona huzmantegahaze.
13 Thi naar vi „bleve afsindige”, var det for Guds Skyld, og naar vi ere besindige, er det for eders Skyld.
Na'ankure tagrama neginagizama nehanuta, e'i Anumzamo ragi erisiegu nehune. Hagi tagrama fatgo antahintahitirema manisuta, e'i tamagri knarezankure.
14 Thi Kristi Kærlighed tvinger os,
Kraisi avesizamo tazeri onetigeta tagra antahi'none, na'ankure magokemo, miko'mofonku huno fri'ne. E'ina hu'negu ana miko'mota fri'none.
15 idet vi have sluttet saaledes: Een er død for alle, altsaa ere de alle døde; og han døde for alle, for at de levende ikke mere skulle leve for sig selv, men for ham, som er død og oprejst for dem.
Hagi Agra miko'mofonku fri'negu, iza'o kasefa huno maninesimo'a, agra'a vesizantera omanigahe. Hianagi zamagriku'ma huno fri'teno oti'nemofo Kraisi avesizante manigahaze.
16 Saaledes vide vi fra nu af ikke af nogen efter Kødet; om vi ogsaa have kendt Kristus efter Kødet, gøre vi det dog ikke mere nu.
E'ina hu'negu menintetima agafa huno vaniana, vahe'mokizmia amega zamufgarera refko huozmantesune. Ana hu'negu tagranena anahukna huta Kraisina amega avufgare refakora hunte'nonanagi, menina antahi'none anara nosune.
17 Derfor, om nogen er i Kristus, da er han en ny Skabning; det gamle er forbigangent, se, det er blevet nyt!
E'ina hu'negu mago'mo'ma Kraisimpima manisimofona Anumzamo'a azeri kasefa vahe fore nehie. Antahi ani huo, korapa avu'avamo'a fanane nehigeno, kasefa avu'ava fore nehie.
18 Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os Forligelsens Tjeneste,
Ama ana kasefa huno mani avu'avara Anumzamofontegati e'ne. Kraisimpina tagrira tazeri mago nehuno, erimago huno mani eri'zana tagritami'ne.
19 efterdi det jo var Gud, som i Kristus forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregner dem deres Overtrædelser og har nedlagt Forligelsens Ord i os.
Na'ankure Anumzamo'a Kraisimpi ama mopafi vahera, Agrane tazeri mago hu'ne, vahe'mo'zama kumi'ma hu'nazana antahizmino nona hunozmante. Hagi erimago huno manizamofo knare naneke huama hanunegu, tagrira tami'ne.
20 Vi ere altsaa Sendebud i Kristi Sted, som om Gud formaner ved os; vi bede i Kristi Sted: Bliver forligte med Gud!
E'ina hu'negu tagra Kraisi agi erita mani'none. Higeno Anumzamo'a vahe'agura tagripi huvazino kea nehie. Ana huta tagra Kraisinku huama nehanunketa tamagra Anumzamo'enena erimago hugahaze.
21 Den, som ikke kendte Synd, har han gjort til Synd for os, for at vi skulle blive Guds Retfærdighed i ham.
Na'ankure Anumzamo'a kumi'a omane'nea ne'mofo Kraisina tagri kumiku, azeri kumi vahekna nehuno, tagri kumira Agumpi erinte'nea zamo, tagrira Anumzamofo avure tazeri fatgo vahera nese.
