2 Korinterne 4
1 Derfor, da vi have denne Tjeneste efter den Barmhjertighed, som er bleven os til Del, saa tabe vi ikke Modet;
E'ina hu'negu Anumzamo'ma asuragi rante'neazamo higeta, tagra ama erizana e'nerune, e'igu tagrira tavesra nosie.
2 men vi have frasagt os de skammelige Smugveje, saa vi ikke vandre i Træskhed, ej heller forfalske Guds Ord, men ved Sandhedens Aabenbarelse anbefale os til alle Menneskers Samvittighed for Guds Aasyn.
Hianagi tagra tagazegu huno oku'a huga avu'avara nosune, vahe'mokizmi rezmatga huta zamazeri havizahu avu'ava zana nosuta, Anumzamofo kegaga eriruvahe huta vahe'mokizmia rezmatga nosune. Hianagi Anumzamofo avure'ene vahe'mokizmi antahizampina, tagripina tamage'zamo eama hanigeza kegahaze.
3 Men om ogsaa vort Evangelium er tildækket, da er det tildækket iblandt dem, som fortabes,
Tagrama Knare Musenke huama hunazamo'ma ama'ma nosiana, fananema hanaza vahe'mo'za amara nosaze.
4 dem, i hvem denne Verdens Gud har forblindet de vantros Tanker, for at Lyset ikke skulde skinne fra Evangeliet om Kristi Herlighed, han, som er Guds Billede. (aiōn g165)
Ama mopafi havige anumzamo, Sata'a zamentinti nosaza vahera antahintahizamia refinetege'za, Knare Musenkemofo masa Kraisina Anumzamofo amema'a nonkaze. (aiōn g165)
5 Thi ikke os selv prædike vi, men Kristus Jesus som Herre, os derimod som eders Tjenere for Jesu Skyld.
Na'ankure tagra'a nanekea huama nosunanki, Jisas Kraisi'a Ra mani'negeta, tagra Jisas Kraisinku huta tamagri kazokazo eri'za vahe mani'none.
6 Thi Gud, som sagde: „Af Mørke skal Lys skinne frem, ‟ han har ladet det skinne i vore Hjerter for at bringe Kundskaben om Guds Herlighed paa Kristi Aasyn for Lyset.
E'ina hu'negu korapara Anumzamo huno, hanimpina tavimo'a remasa hino hu'nemofo masamo, tagrite emani'neno tavi'a tagu'afina remsa nehigeta, tagra Jisas Kraisi avugosa negeta, tagra tusi'a masane hankave'anena ke'none.
7 Men denne Skat have vi i Lerkar, for at den overvættes Kraft maa være Guds, og ikke fra os,
Hianagi tagra mopa kavogna hunonkeno zago'amo'a mareri'nea fenomo agu'afinka me'neankna hu'none. Tamage hankevea tagritegatira nomeanki, Anumzamofontegati ne-e.
8 vi, som trænges paa alle Maader, men ikke stænges inde, ere tvivlraadige, men ikke fortvivlede,
Hakare kazigati knazamo'a trentarako nehianagi, ana knazamo'a trehapara notigeno, antahintahitimo'a savri hianagi tamentintia notrone.
9 forfulgte, men ikke forladte, nedslagne, men ikke ihjelslagne,
Knaza tamizanagi, Anumzamo'a noratre, tahe tatarazanagi, tazeri haviza nosaze.
10 altid bærende Jesu Dødelse om i Legemet, for at ogsaa Jesu Liv maa aabenbares i vort Legeme.
Tagra mika zupa, tavufgafina Jisasi fri'za erita vano nehunke'za, Jisasi nomani'zana, tagri tavufafi anazanke huno eama hige'za negaze.
11 Thi altid overgives vi, som leve, til Død for Jesu Skyld, for at ogsaa Jesu Liv maa aabenbares i vort dødelige Kød.
Na'ankure tasimu'ma erita mani'nomota Jisasi fri'zanku'ma huama hunazanku, hakare zupa fri kantera tavrenenteankino, Jisasi nomani'zana, ama amega tavufgare eama hanige'za kegahaze.
12 Saaledes er Døden virksom i os, men Livet i eder!
Ana higeno fri'zamo'a tagripina eriza e'nerie. Hianagi asimu erino manizamo'a tamagripina eriza e'nerie.
13 Men efterdi vi have den samme Troens Aand, som der er skrevet: „Jeg troede, derfor talte jeg, ‟ saa tro ogsaa vi, og derfor tale vi ogsaa,
E'ina hu'negu anama tamentintima hu'nonana avontafepina anage huno krente'ne, Nagra namentinti hute'na, kea huama hu'noehu'ne. (Sam-Zga 116:10) Tagranena tamentinti nehunku kea huama nehune.
14 idet vi vide, at han, som oprejste den Herre Jesus, skal ogsaa oprejse os med Jesus og fremstille os tillige med eder.
Na'ankure tagra antahi'none, Ramo, Jisasi'ma fri'nefinti azeri oti'nea Anumzamo'a, tagrira ana zanke huno Jisasi'ene magoka tazeriotino, tamagri'ene tagri'enena Agri'a avurera tavrentegahie.
15 Thi det sker alt sammen for eders Skyld, for at Naaden maa vokse ved at naa til flere, og til Guds Ære forøge Taksigelsen.
Tamagri knarezanku, ama ana miko zana nehunankino, Anumzamofo asunkuzamo ra huno rama'a vahete vuno eno hania zamo hanigeno Anumzamofo ra agi amino musema hunte'zamo avitegahie.
16 Derfor tabe vi ikke Modet; men om ogsaa vort udvortes Menneske fortæres, fornyes dog vort indvortes Dag for Dag.
Ana hu'negu tavresra nosie. Tamage tavufgamo'a frino negasrianagi, knane knanena avamutimofona erikasefa nehie.
17 Thi vor Trængsel, som er stakket og let, virker for os over al Maade og Maal en evig Vægt af Herlighed, (aiōnios g166)
Hanki meni tagritema osi knazama fore nehiazamo'a, tagrira monafima umani vava hanunaza retro huneranteankita, knare huta monafi umani vava nehuta, knare'zama omerisuna zamo'a, makazana agateregahie. (aiōnios g166)
