2 Korinterne 2
1 Men jeg besluttede dette hos mig selv, at jeg vilde ikke atter komme til eder med Bedrøvelse.
Ie amy zao, tampakevetse amako t’ie tsy homb’ama’areo mb’eo aman’anahelo;
2 Thi dersom jeg bedrøver eder, hvem er da den, som gør mig glad, uden den, som bedrøves af mig?
fa naho izaho ty mampihontoke anahareo, ia ka ty hampiehake ahy naho tsy i nampanaheloekoo?
3 Og jeg skrev netop derfor, for at jeg ikke, naar jeg kom, skulde have Bedrøvelse af dem, som jeg burde have Glæde af, idet jeg havde den Tillid til eder alle, at min Glæde deles af eder alle.
Ty nanokirako izay, le he te izaho homb’eo, ro mioremeñe amo ho nampirebek’ ahikoo; fa atokisako ama’areo iaby te ze mahafale ahy ro mahafale anahareo iaby.
4 Thi ud af stor Hjertets Trængsel og Beklemthed skrev jeg eder til, under mange Taarer, ikke for at I skulde blive bedrøvede, men for at I skulde kende den Kærlighed, som jeg har særlig til eder.
Toe an-kaloviloviañe naho fikoretan-tro naho ranomaso maro ty nanokirako, tsy te hampañore, fa ty hampandrendreke anahareo ty fikokoako miheotse.
5 Men dersom nogen har voldt Bedrøvelse, har han ikke bedrøvet mig, men til Dels, for ikke at sige det haardere, eder alle.
Aa naho teo ty nampañore, le tsy izaho ty nampanaheloe’e, fe, (tsy mone ho losoreko) mete niorea’ areo iaby.
6 Det er nok for ham med denne Straf, som han har faaet af de fleste,
Fa nahaeneke indatiy i fandilovañe nipaoha’ i màroy azey.
7 saa at I tværtimod snarere skulle tilgive og trøste ham, for at han ikke skal drukne i den alt for store Bedrøvelse.
Ie amy zao, soa re te ihevèa’ areo naho añohòa’ areo, tsy mone t’ie ho opoe’ ty hontoke.
8 Derfor formaner jeg eder til at vedtage at vise ham Kærlighed.
Aa le osiheko, te ho vente’areo ama’e ty fikokoa’ areo.
9 Det var nemlig ogsaa derfor, at jeg skrev, for at erfare, hvor vidt I staa Prøve, om I ere lydige i alt.
Ty nisokirako, le ty hitsoke anahareo hera mete mivohotse ndra aman’ inoñ’ inoñe.
10 Men hvem I tilgive noget, ham tilgiver ogsaa jeg; thi ogsaa hvad jeg selv har tilgivet, om jeg har tilgivet noget, det har jeg gjort for eders Skyld, for Kristi Aasyn,
Aa le ze ihevea’ areo ro iheveako ka. Le ze napoko—naho toe eo ty ho niheveañe, le fa niheveako añatrefa’ i Norizañey ty ama’ areo,
11 for at vi ikke skulle bedrages af Satan; thi hans Anslag ere os ikke ubekendte.
tsy mone hamañahy antika i mpañìnjey, itika tsy bahimo amo sata’eo.
12 Da jeg kom til Troas for at prædike Kristi Evangelium, og der var aabnet mig en Dør i Herren,
Ie nivotrake e Troasy añe iraho ty amy talili-soa’ i Norizañeiy, le nisokake ho ahiko, amy Talè ao, i lalañey,
13 da havde jeg ingen Ro i min Aand, fordi jeg ikke fandt Titus, min Broder; men jeg tog Afsked med dem og drog til Makedonien.
fe tsy nazava ty troko, amy te tsy nitreako t’i Titosy rahalahiko. Aa le nangata-dalañe am’iereo vaho nionjomb’e Makedonia mb’eo.
14 Men Gud ske Tak, som altid fører os i Sejrstog i Kristus og lader sin Kundskabs Duft blive kendelig ved os paa ethvert Sted.
Andriañeñe t’i Andrianañahare, mpiaolo anay am-pandrebahañe nainai’e amy Norizañey, naho aboele’e añama’ay ty harifondrifo’ ty fahafohinañe aze tok’ aia tok’ aia.
15 Thi en Kristi Vellugt ere vi for Gud, iblandt dem, som frelses, og iblandt dem, som fortabes,
Fa aman’ Añahare zahay ro hamañi’ i Norizañey amo mirombakeo naho amo mikoromakeo;
16 for disse en Duft af Død til Død, for hine en Duft af Liv til Liv. Og hvem er dygtig dertil?
amy raikey ty haimbon-kavilasy ho am-pihomahañe, le amy raikey ty harifondrifon-kavelo ho aman-kaveloñe vaho ia ty mahatafetetse izay?
17 Thi vi ere ikke som de mange, at vi gøre en Forretning af Guds Ord, men som af Renhed, som af Gud tale vi for Guds Aasyn i Kristus.
Tsy manahake i maro mandetake i tsaran’ Añahareiy zahay; fe ami’ty do’e aman’ Añahare naho amy Norizañey, añatrefan’ Añahare ro itaroña’ay.
