2 Korinterne 13
1 Det er nu tredje Gang, jeg kommer til eder. Paa to og tre Vidners Mund skal enhver Sag staa fast.
etattRtIyavAram ahaM yuSmatsamIpaM gacchAmi tena sarvvA kathA dvayostrayANAM vA sAkSiNAM mukhena nizceSyate|
2 Jeg har sagt det forud og siger det forud, ligesom da jeg anden Gang var nærværende, saaledes ogsaa nu fraværende til dem, som forhen have syndet, og til alle de øvrige, at, om jeg kommer igen, vil jeg ikke skaane,
pUrvvaM ye kRtapApAstebhyo'nyebhyazca sarvvebhyo mayA pUrvvaM kathitaM, punarapi vidyamAnenevedAnIm avidyamAnena mayA kathyate, yadA punarAgamiSyAmi tadAhaM na kSamiSye|
3 efterdi I fordre Bevis paa, at Kristus taler i mig, han, som ikke er magtesløs over for eder, men er stærk iblandt eder.
khrISTo mayA kathAM kathayatyetasya pramANaM yUyaM mRgayadhve, sa tu yuSmAn prati durbbalo nahi kintu sabala eva|
4 Thi vel blev han korsfæstet i Magtesløshed, men han lever ved Guds Kraft; og ogsaa vi ere svage i ham, men vi skulle leve med ham ved Guds Kraft over for eder.
yadyapi sa durbbalatayA kruza Aropyata tathApIzvarIyazaktayA jIvati; vayamapi tasmin durbbalA bhavAmaH, tathApi yuSmAn prati prakAzitayezvarIyazaktyA tena saha jIviSyAmaH|
5 Ransager eder selv, om I ere i Troen; prøver eder selv! Eller erkende I ikke om eder selv, at Jesus Kristus er i eder? ellers ere I udygtige.
ato yUyaM vizvAsayuktA Adhve na veti jJAtumAtmaparIkSAM kurudhvaM svAnevAnusandhatta| yIzuH khrISTo yuSmanmadhye vidyate svAnadhi tat kiM na pratijAnItha? tasmin avidyamAne yUyaM niSpramANA bhavatha|
6 Men jeg haaber, at I skulle kende, at vi ere ikke udygtige.
kintu vayaM niSpramANA na bhavAma iti yuSmAbhi rbhotsyate tatra mama pratyAzA jAyate|
7 Men vi bede til Gud om, at I intet ondt maa gøre; ikke for at vi maa vise os dygtige, men for at I maa gøre det gode, vi derimod staa som udygtige.
yUyaM kimapi kutsitaM karmma yanna kurutha tadaham Izvaramuddizya prArthaye| vayaM yat prAmANikA iva prakAzAmahe tadarthaM tat prArthayAmaha iti nahi, kintu yUyaM yat sadAcAraM kurutha vayaJca niSpramANA iva bhavAmastadarthaM|
8 Thi vi formaa ikke noget imod Sandheden, men for Sandheden.
yataH satyatAyA vipakSatAM karttuM vayaM na samarthAH kintu satyatAyAH sAhAyyaM karttumeva|
9 Thi vi glæde os, naar vi ere magtesløse, og I ere stærke; dette ønske vi ogsaa, at I maa blive fuldkommengjorte.
vayaM yadA durbbalA bhavAmastadA yuSmAn sabalAn dRSTvAnandAmo yuSmAkaM siddhatvaM prArthayAmahe ca|
10 Derfor skriver jeg dette fraværende, for at jeg ikke nærværende skal bruge Strenghed, efter den Magt, som Herren har givet mig til Opbyggelse, og ikke til Nedbrydelse.
ato hetoH prabhu ryuSmAkaM vinAzAya nahi kintu niSThAyai yat sAmarthyam asmabhyaM dattavAn tena yad upasthitikAle kAThinyaM mayAcaritavyaM na bhavet tadartham anupasthitena mayA sarvvANyetAni likhyante|
11 I øvrigt, Brødre! glæder eder, bliver fuldkommengjorte, lader eder formane, værer enige, værer fredsommelige, og Kærlighedens og Fredens Gud skal være med eder.
he bhrAtaraH, zeSe vadAmi yUyam Anandata siddhA bhavata parasparaM prabodhayata, ekamanaso bhavata praNayabhAvam Acarata| premazAntyorAkara Izvaro yuSmAkaM sahAyo bhUyAt|
12 Hilser hverandre med et helligt Kys!
yUyaM pavitracumbanena parasparaM namaskurudhvaM|
13 Alle de hellige hilse eder.
pavitralokAH sarvve yuSmAn namanti|
14 Den Herres Jesu Kristi Naade og Guds Kærlighed og den Helligaands Samfund være med eder alle!
prabho ryIzukhrISTasyAnugraha Izvarasya prema pavitrasyAtmano bhAgitvaJca sarvvAn yuSmAn prati bhUyAt| tathAstu|
