2 Korinterne 12
1 Rose mig maa jeg. Gavnligt er det vel ikke; men jeg vil komme til Syner og Aabenbarelser fra Herren.
ARI, ai suaiki sota katepa ong ia. Ari so, i pan kapareda kaudial akai o kadiarok kai ren Kaun o.
2 Jeg kender et Menneske i Kristus, som for fjorten Aar siden (om han var i Legemet, det ved jeg ikke, eller uden for Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det) blev bortrykket indtil den tredje Himmel.
I asa duen aramas amen ren Kristus, mon saunpar eisok paieu; i sasa, ma a mi nan war a, de ma a mi likin war a, i pil sasa, Kot me kotin mangi, i aramas o, me peukadala lel nanlang kasilu.
3 Og jeg ved, at dette Menneske (om han var i Legemet, eller uden Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det),
O i asa, iei aramas o, ma a mi nan war a de likin war a, i sasa, Kot me kotin mangi.
4 at han blev bortrykket ind i Paradiset og hørte uudsigelige Ord, som det ikke er et Menneske tilladt at udtale.
I me peukadalang paradis, wasa a rongadar kasoi kai, me sota muei ong aramas amen en inda.
5 Af en saadan vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose mig, uden af min Magtesløshed.
I me i pan suaiki; a pein ngai sota pan suaiki meakot, ai luet eta.
6 Thi vel bliver jeg ikke en Daare, om jeg vilde rose mig; thi det vil være Sandhed, jeg siger; men jeg afholder mig derfra, for at ingen skal tænke højere om mig, end hvad han ser mig være, eller hvad han hører af mig.
A ma i men suaiki pein ngai, i sota pan pweipwei, pwe i pan lokaia melel. Ari so, i sota pan wia, pwe amen ender wia kin ia me lapa sang duen a kin kilang ia o duen a kin rong ia.
7 Og for at jeg ikke skal hovmode mig af de høje Aabenbarelser, blev der givet mig en Torn i Kødet, en Satans Engel, for at han skulde slaa mig i Ansigtet, for at jeg ikke skulde hovmode mig.
A pwe i ende aklapalapaki kaudial kapuriamui kai, tuka teketek pot mi nan uduk ai, iei nain Satan, me kin dokodoko ia, pwe i ende aklapalap.
8 Om denne bad jeg Herren tre Gange, at han maatte vige fra mig;
Pan sile pak i ngidingid ong Kaun o, en kotiki sang ia me.
9 og han har sagt mig: „Min Naade er dig nok; thi Kraften fuldkommes i Magtesløshed.” Allerhelst vil jeg derfor rose mig af min Magtesløshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig.
I ari masani ong ia: Ai mak itar ong uk, pwe manaman ai kin sansal ren me luet akan. Nan i me i pan suaiki ai luet akan, pwe manaman en Kristus en kotikot re i.
10 Derfor er jeg vel tilfreds under Magtesløshed, under Overlast, under Nød, under Forfølgelser, under Angester for Kristi Skyld; thi naar jeg er magtesløs, da er jeg stærk.
I me i perenki ai luet akan, o so konekon, o ansau apwal, o kamekam, o patau pweki Kristus, pwe ma i luet, ngai me kelail.
11 Jeg er bleven en Daare. I tvang mig dertil. Jeg burde jo anbefales af eder; thi jeg har ikke staaet tilbage i noget for de saare store Apostle, om jeg end intet er.
Ngai wialar pweipwei men, i me komail kare ong ia, mak eta, komail en kapinga kin ia, pwe i sota tikitik sang wanporon lapalap akan; ari so, sota meakot ngai.
12 En Apostels Tegn bleve jo udførte iblandt eder under al Udholdenhed, ved Tegn og Undere og kraftige Gerninger.
Pwe mangidi en wanporon wiauier nan pung omail ni kanongama melel o ni kilel akan, o ni men kapuriamui kan, o ni manaman akan.
13 Thi hvad er det vel, hvori I bleve stillede ringere end de andre Menigheder, uden at jeg ikke selv faldt eder til Byrde? Tilgiver mig denne Uret!
Pwe nin da, me komail tikitikki sang momodisou tei kan, ele iet eta: I sota katoutoui kin komail meakot? Komail ari makeki ong ia sapung wet.
14 Se, dette er nu tredje Gang, jeg staar rede til at komme til eder, og jeg vil ikke falde til Byrde; thi jeg søger ikke eders Gods, men eder selv, thi Børnene skulle ikke samle sammen til Forældrene, men Forældrene til Børnene.
Kilang, i onoper pwar wong komail kasilepak, o i sota pan kaponede komail, pwe i sota kin rapaki me noumail, a komail. Pwe kaidin seri kan en naka penang me wia ir ada, a me wia ir da ong seri kan.
15 Men jeg vil med Glæde gøre Opofrelser, ja, opofres for eders Sjæle. Mon jeg, naar jeg elsker eder højere, elskes mindre?
A i mauki melel kiki wei meakaros, pil pein ngai ong ngen omail, i sota insenoki, ma omail pok ong ia tikitik sang ai limpok lapalap ong komail.
16 Men lad saa være, at jeg ikke har været eder til Byrde, men jeg var træsk og fangede eder med List!
Ari i eta, i sota kaponedeer komail; a pweki ai lolekong, i kaloedier komail.
17 Har jeg da gjort mig Fordel af eder ved nogen af dem, jeg har sendt til eder?
De iaduen, i adia sang amen komail ekis ren me i kadar wong komail er?
18 Jeg opfordrede Titus og sendte Broderen med; har Titus da gjort sig nogen Fordel af eder? Vandrede vi ikke i den samme Aand, i de samme Fodspor?
I poeki ren Titus ap kadar wong komail pil ri atail iang i. Ari da, Titus pitia sang komail meakot? Kit so aluki ngen ota de ni lip ota?
19 Alt længe have I ment, at vi forsvare os for eder. Nej, for Guds Aasyn tale vi i Kristus. Men det sker alt sammen, I elskede, for eders Opbyggelses Skyld.
Ansau warai me komail kiki ong me se pan pur ong, kapungala pein kit ong komail. Kit kin lokaia ki Kristus mon Kot. Kompok kan, mepukat karos kin wiaui, pwen kamauiada komail.
20 Thi jeg frygter for, at, naar jeg kommer, jeg da maaske ikke skal finde eder saadanne, som jeg ønsker, og at jeg skal findes af eder saadan, som I ikke ønske; at der skal være Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Bagtalelser, Øretuderier, Opblæsthed, Klammerier,
Pwe i masak ni ai pan pwar wong komail, me i sota pan diar komail, duen me i mauki, o komail pil sota pan diar ia, duen me komail mauki. Ele kapei lokaia, o peirin, o makar, o akamai, o kawaikoto, o lidou mongin, o aklapalap, o moromorong mi re omail.
21 at min Gud, naar jeg kommer igen, skal ydmyge mig i Anledning af eder, og jeg skal sørge over mange af dem, som forhen have syndet og ikke have omvendt sig fra den Urenhed og Utugt og Uterlighed, som de bedreve.
Pwe ni ai pan pure wong komail, ele Kot pan kotin kanamenok kin ia komail, o i pan insensuedeki me toto, me wiadar dip mas o, ap sota kalukila ar samin, o nenek, o dodok sued, me re wiadar.
