2 Korinterne 12
1 Rose mig maa jeg. Gavnligt er det vel ikke; men jeg vil komme til Syner og Aabenbarelser fra Herren.
If it bihoueth to haue glorie, it spedith not; but Y schal come to the visiouns and to the reuelaciouns of the Lord.
2 Jeg kender et Menneske i Kristus, som for fjorten Aar siden (om han var i Legemet, det ved jeg ikke, eller uden for Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det) blev bortrykket indtil den tredje Himmel.
I woot a man in Crist that bifore fouretene yeer; whether in bodi, whether out of the bodi, Y woot not, God woot; that siche a man was rauyschid `til to the thridde heuene.
3 Og jeg ved, at dette Menneske (om han var i Legemet, eller uden Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det),
And Y woot sich a man; whether in bodi, or out of bodi, Y noot, God woot;
4 at han blev bortrykket ind i Paradiset og hørte uudsigelige Ord, som det ikke er et Menneske tilladt at udtale.
that he was rauyschid in to paradis, and herde preuy wordis, whiche it is not leueful to a man to speke.
5 Af en saadan vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose mig, uden af min Magtesløshed.
For such maner thingis Y schal glorie; but for me no thing, no but in myn infirmytees.
6 Thi vel bliver jeg ikke en Daare, om jeg vilde rose mig; thi det vil være Sandhed, jeg siger; men jeg afholder mig derfra, for at ingen skal tænke højere om mig, end hvad han ser mig være, eller hvad han hører af mig.
For if Y schal wilne to glorie, Y schal not be vnwijs, for Y schal seie treuthe; but Y spare, lest ony man gesse me ouer that thing that he seeth in me, or herith ony thing of me.
7 Og for at jeg ikke skal hovmode mig af de høje Aabenbarelser, blev der givet mig en Torn i Kødet, en Satans Engel, for at han skulde slaa mig i Ansigtet, for at jeg ikke skulde hovmode mig.
And lest the greetnesse of reuelaciouns enhaunse me in pride, the pricke of my fleisch, an aungel of Sathanas, is youun to me, that he buffate me.
8 Om denne bad jeg Herren tre Gange, at han maatte vige fra mig;
For whiche thing thries Y preiede the Lord, that it schulde go awei fro me.
9 og han har sagt mig: „Min Naade er dig nok; thi Kraften fuldkommes i Magtesløshed.” Allerhelst vil jeg derfor rose mig af min Magtesløshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig.
And he seide to me, My grace suffisith to thee; for vertu is parfitli maad in infirmyte. Therfor gladli Y schal glorie in myn infirmytees, that the vertu of Crist dwelle in me.
10 Derfor er jeg vel tilfreds under Magtesløshed, under Overlast, under Nød, under Forfølgelser, under Angester for Kristi Skyld; thi naar jeg er magtesløs, da er jeg stærk.
For which thing Y am plesid in myn infirmytees, in dispisyngis, in nedis, in persecuciouns, in anguyschis, for Crist; for whanne Y am sijk, thanne Y am miyti.
11 Jeg er bleven en Daare. I tvang mig dertil. Jeg burde jo anbefales af eder; thi jeg har ikke staaet tilbage i noget for de saare store Apostle, om jeg end intet er.
Y am maad vnwitti, ye constreyneden me. For Y ouyte to be comendid of you; for Y dide no thing lesse than thei that ben apostlis `aboue maner.
12 En Apostels Tegn bleve jo udførte iblandt eder under al Udholdenhed, ved Tegn og Undere og kraftige Gerninger.
Thouy Y am nouyt, netheles the signes of myn apostilhed ben maad on you, in al pacience, and signes, and grete wondris, and vertues.
13 Thi hvad er det vel, hvori I bleve stillede ringere end de andre Menigheder, uden at jeg ikke selv faldt eder til Byrde? Tilgiver mig denne Uret!
And what is it, that ye hadden lesse than othere chirchis, but that Y my silf greuyde you not? Foryyue ye to me this wrong.
14 Se, dette er nu tredje Gang, jeg staar rede til at komme til eder, og jeg vil ikke falde til Byrde; thi jeg søger ikke eders Gods, men eder selv, thi Børnene skulle ikke samle sammen til Forældrene, men Forældrene til Børnene.
Lo! this thridde tyme Y am redi to come to you, and Y schal not be greuous to you; for Y seke not tho thingis that ben youre, but you. For nether sones owen to tresoure to fadir and modir, but the fadir and modir to the sones.
15 Men jeg vil med Glæde gøre Opofrelser, ja, opofres for eders Sjæle. Mon jeg, naar jeg elsker eder højere, elskes mindre?
For Y schal yyue moost wilfuli, and Y my silf schal be youun aboue for youre soulis; thouy Y more loue you, and be lesse louyd.
16 Men lad saa være, at jeg ikke har været eder til Byrde, men jeg var træsk og fangede eder med List!
But be it; Y greuyde not you, but whanne Y was sutil, Y took you with gile.
17 Har jeg da gjort mig Fordel af eder ved nogen af dem, jeg har sendt til eder?
Whether Y disseyuede you bi ony of hem, which Y sente to you?
18 Jeg opfordrede Titus og sendte Broderen med; har Titus da gjort sig nogen Fordel af eder? Vandrede vi ikke i den samme Aand, i de samme Fodspor?
Y preiede Tite, and Y sente with hym a brother. Whether Tite begilide you? whether we yeden not in the same spirit? whether not in the same steppis?
19 Alt længe have I ment, at vi forsvare os for eder. Nej, for Guds Aasyn tale vi i Kristus. Men det sker alt sammen, I elskede, for eders Opbyggelses Skyld.
Sum tyme ye wenen, that we schulen excuse vs anentis you. Bifor God in Crist we speken; and, moost dere britheren, alle thingis for youre edifiyng.
20 Thi jeg frygter for, at, naar jeg kommer, jeg da maaske ikke skal finde eder saadanne, som jeg ønsker, og at jeg skal findes af eder saadan, som I ikke ønske; at der skal være Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Bagtalelser, Øretuderier, Opblæsthed, Klammerier,
But Y drede, lest whanne Y come, Y schal fynde you not suche as Y wole, and Y schal be foundun of you suche as ye wolen not; lest perauenture stryuyngis, enuyes, sturdynessis, dissenciouns and detraccions, preuy spechis of discord, bolnyngis bi pride, debatis ben among you;
21 at min Gud, naar jeg kommer igen, skal ydmyge mig i Anledning af eder, og jeg skal sørge over mange af dem, som forhen have syndet og ikke have omvendt sig fra den Urenhed og Utugt og Uterlighed, som de bedreve.
and lest eftsoone whanne Y come, God make me low anentis you, and Y biweile many of hem, that bifor synneden, and diden not penaunce on the vnclennesse, and fornicacioun, and vnchastite, that thei han don.
